Legislator Case Law & Legislation
C19921171132 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1625 (Ang.: Aftale om øko point system mellem EF og Østrig ved transitkørsel i Østrig.) (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1992 11711 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1625

(Ang.: Aftale om øko point system mellem EF og Østrig ved

transitkørsel i Østrig.)

1. Indledning. Med virkning fra den 1. januar 1993 er der mellem EF og Østrig indgået aftale om inden år 2003 at reducere forureningen fra lastbiler i transitkørsel i Østrig med 60% af NOX udslippet i 1991. Til regulering af transitkørslen med lastbiler i Østrig indføres et øko point system, således at den enkelte lastbil bruger et antal øko point af en kvote, der tildeles de enkelte lande i EF. Beregningen af tildelte øko point foretages med udgangspunkt i antal kørte ture i 1991 og det gennemsnitlige NOxudslip pr. lastbil. Denne kvote nedsættes procentuelt hvert år. Øko point systemet fungerer herefter således, at der ved hver transitkørsel i Østrig (hver vej) afkræves et antal øko point afhængig af NOx udslippet, således at en lastbil, der har et NOx udslip svarende til 16 øko point, hurtigere vil »forbruge« sin kvote af tildelte øko point, idet hver transitkørsel i Østrig vil »koste« 16 øko point, end en lastbil, der f.eks. kun har et NOx udslip svarende til 9 øko point. Aftalens gennemførelse. Aftalen indebærer, at lastbiler over 7500 kg tilladt totalvægt ved transitkørsel i Østrig skal forevise: - Øko pointkort med øko point (se bilag 1). Lastbiler, der er registreret 1. gang før 1. oktober 1990, regnes for at have et NOx udslip svarende til 16 øko point. Dette tal anvendes uanset den faktiske værdi af NOx udslippet. Lastbiler, der er registreret 1. gang efter 1. oktober 1990 forurener normalt mindre end svarende til 16 øko point. For disse lastbiler kan importøren udstede et: - COP dokument (conformity of production, se bilag 2). Ved forevisning af nævnte attesterede dokument for de østrigske myndigheder vil »betalingen« med øko point for transitkørslen med pågældende lastbil blive reduceret svarende til dokumentets angivelse af øko point.

3. Udstedelse af COP dokument. a) Bilejeren anmoder om COP dokument hos en autoriseret forhandler og vedlægger: - kopi af registreringsattest, og - kopi af godkendelseserklæring, såfremt det af registrerings- attestens rubrik for godkendelsesnummer fremgår, at god- kendelsesnummeret begynder med G. b) Forhandleren udfylder COP dokumentet efter importørens anvis- ninger eller sender dokumenterne til importøren. COP dokumen- tet udfyldes, undtagen pkt. 1 og pkt. 10, således at - pkt. 7 udfyldes med NOx emmisionen i g/kWh fra EF-godkendel- sen udfærdiget i.h.t. EF-direktiv 88/77/EØF, 91/42/EØF eller ECE R 49-01. - pkt. 8 udfyldes normalt med tallet i pkt. 7 + 10%. - pkt. 9 udfyldes med antal øko point, således at hvert g NOx/ kWh svarer til 1 øko point. NOx tallet rundes op til næste hele point, når decimalen er 0,5 og derover, og rundes ned, når decimalen er under 0,5. Det kan oplyses, at allerede vedtagne EF-direktiver medfører, at NOx udslippet for nye lastbiler skal nedbringes til 9 g NOx/ kWh den 1. oktober 1993, til 7 g NOx/kWh den 1. oktober 1996, og i år 2003 forventes en NOx værdi på 5 g NOx/kWh at være nået.

4. Attestation af COP dokument. a) Bilejeren anmoder om attestation af COP dokumentet hos Sta- tens Bilinspektion, og afleverer/indsender: - udfyldt COP dokument - kopi af registreringsattest, og - kopi af eventuel godkendelseserklæring b) Statens Bilinspektion kontrollerer, at oplysningerne i COP dokumentet svarer til tilgængelige oplysninger i registrerings- attest og typegodkendelse/godkendelseserklæring og udfylder COP dokumentets pkt. 1 med bilinspektionens synsstednummer samt et fortløbende nummer, og COP dokumentet attesteres i pkt. 10. Statens Bilinspektion opbevarer en kopi af de attesterede COP dokumenter.

5. Omregistrering. Ved omregistrering kan bilejeren rette registreringsnummeret i rubrik 3 på COP dokumentet ved at overstrege det gamle nummer og anføre det nye registreringsnummer umiddelbart over. Rettelsen skal attesteres af Statens Bilinspektion.

6. Udlevering af øko pointkort og øko point. Henvendelser vedrørende udlevering af øko pointkort og øko point m.v. samt forespørgsler om dette rettes til Direktoratet for Vejtransport, Borgergade 20, 1300 København K, telefon 33147444.

P.M.V. E.B.

Ib Rasmussen

Bilag 1 til Meddelelse nr. 1625

Bilag 2 til Meddelelse nr. 1625

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →