Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1624 (Ang.: ADR-godkendelse af køretøjer) (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1624 (Ang.: ADR-godkendelse af køretøjer) (* 1)
Ang.: ADR-godkendelse af køretøjer.
0. Introduktion.
Denne meddelelse beskriver fremgangsmåden for udstedelse, forlængelse samt ændring af ADR-godkendelse.
Meddelelsen erstatter Meddelelser nr. 1562, og ændringer i forhold til denne, bortset fra radaktionelle, er markeret med en lodret streg i margen.
Meddelelsens bilag indeholder ADR-konventionens randnumre (fortløbende nummerering af bestemmelserne) vedrørende køretøjers indretning og udstyr, der kontrolleres ved syn, bestemmelser om særligt udstyr, som køretøjer skal medbringe under transport af farligt gods, samt bestemmelser om periodisk kontrol af ADR-tankkøretøjers tanke.
0.1. Generelt om ADR.
Reglerne om international transport af farligt gods ad vej fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 26. april 1985, der kan købes hos Schultz Boghandel, Vognmagergade 7, 1117 København K, eller på tlf. 43 63 23 00.
Ifølge bekendtgørelsen skal transport af farligt gods ad vej ske i overensstemmelse med forskrifterne i Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (European Agreement concerning the International Carriage af Dangerous Goods by Road).
ADR-konventionen kan købes hos Statens Brandinspektion, Kongevejen 207, 2830 Virum, tlf. 42 85 13 66.
0.2. Ændring af ADR-konventionen.
1993-udgaven af ADR-konventionen indfører i bestemmelserne om køretøjernes indretning og udstyr følgende ændringer med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter
Med ikrafttrædelsestidspunkt d. 1. januar 1993
- Alternativ størrelse på fareskiltene (randnummer 10 500).
- Krav om ildslukkeres kapacitet (randnummer 10 240).
- Krav om ledningsnettets udførelse (randnummer 220 000(a)) på køretøjer med ADR-attest samt køretøjer til tankcontainere.
Det bemærkes, at
- påbudt ildslukker, mærket DS 2120 (klasse 13 A, 89 B), kun kan opfylde kapacitetskravet i randnummer 10 240(1)(b), hvis vægtangivelsen for slukningsmidlet er mindst 6 kg,
- kravet om ledningsnettets udførelse, randnummer 220 000(a), svarer til gældende bestemmelser i Detailforskrifter for Køretøjer.
Med ikrafttrædelsestidspunkt d. 1. juli 1993, gældende for køretøjer, der registreres 1. gang på denne dato eller senere
- Krav om blokeringsfri bremser.
- Krav om retardersystem på solo-lastbil og vogntog.
Det bemærkes, at
- køretøjer til tankcontainere også omfattes af disse krav,
- kravet om blokeringsfri bremser også skal opfyldes af solo-lastbil,
- kravet om retardersystem medfører, at vogntog, hvori lastbilen registreres 1. gang d. 1. juli 1993 eller senere, skal opfylde dette krav. Bestemmelsen vil ved synsfri sammenkobling blive administreret således, at der for biler, der registreres 1. gang d. 1. juli 1993 eller senere, vil blive krævet retardersystem, svarende til 40 tons vogntogsvægt.
Med ikrafttrædelsestidspunkt d. 1. januar 2000
- Krav om, at de nævnte køretøjer/vogntog, uanset hvornår 1. registrering fandt sted, skal være udstyret med blokeringsfri bremser og retardersystem.
1. Udstedelse af ADR-godkendelse.
1.1. Krav om ADR-attest.
Ifølge ADR-konventionens randnummer 10 282 skal visse køretøjer synes til kontrol af, at de opfylder forskrifterne i ADR-konventionens bilag B med supplementer samt de almindelige sikkerhedsbestemmelser (bremser, lygter m.v.).
Til disse køretøjer udstedes en dansk- og tysksproget godkendelsesattest (ADR-attest), der har en gyldighedsperiode på højst 1 år efter synet. ADR-attesten skal medbringes under kørsel.
Kravet om ADR-attest gælder følgende køretøjer
- Køretøj med tank (fast tank, aftagelig tank eller beholderbatteri).
- Trækkende køretøj (lastbil, bil til sættevogn eller traktor) til påhængskøretøj med tank.
- Køretøj til transport af stoffer tilhørende klasse 1 (eksplosive stoffer og genstande), der skal kategoriseres til type III, jfr. randnummer 11 204.
- Bil til sættevogn, der skal kategoriseres til type III, jfr. rand- nummer 11 204.
1.2. Krav om syn uden udstedelse af ADR-attest.
Ifølge ADR-konventionens randnummer 10 283 skal køretøjer, der benyttes til transport af farligt gods i tankkoncainere med en kapacitet på over 3000 l, synes til kontrol af, at de opfylder de almindelige sikkerhedsbestemmelser.
Dokumentationen for synet udgøres af registreringsattesten i indtil 1 år efter seneste godkendelsesdato. Registreringsattesten skal medbringes under kørsel.
Opmærksomheden henledes på, at køretøjer til transport af farligt gods i tankcontainere er omfattet af samme bestemmelser om indretning og udstyr, som de, der er gældende for køretøjer, der kræves ADR-attest til. Opfyldelse af følgende randnumre er dog undtaget
- 10 220(1): Beskyttelse af bagenden.
- 220 000(b) og (c): Elektrisk udstyr.
1.3. Ansøgning om ADR-godkendelse.
Ansøgning om ADR-godkendelse af køretøjer, der kræver udstedelse af ADR-attest, indsendes til Justitsministeriet, Færdselssikkerhedsafdelingen, Postboks 2131, 1015 København K.
Ansøgning skal indeholde følgende oplysninger
1. Registreret brugers eller ejers navn, adresse og telefonnummer.
2. Køretøjets mærke, type, stelnummer og registreringsnummer. Så- fremt registrering ikke har fundet sted, indsendes oplysning om registreringsnummer, når køretøjet er blevet registreret.
3. Hvilke stoffer (klasse og pkt.) køretøjet ønskes godkendt til.
4. Hvilken bilinspektion køretøjet ønskes fremstillet til syn i.
Til ansøgning for køretøj med tank (fast tank, aftagelig tank eller beholderbatteri) skal vedlægges materiale (konstruktionstegninger, beregninger samt attester for prøvninger) for tanken og dens udstyr, der dokumenterer, at bestemmelsen i ADR-konventionens supplement B. 1 er opfyldt. Dette videresendes af Færdselssikkerhedsafdelingen til udtalelse hos Statens Brandinspektion, der vil kontakte ansøger direkte, såfremt supplerende oplysninger er nødvendige.
Ansøger samt pågældende bilinspektion vil få tilsendt brev med oplysning om, hvilke ADR-randnumre der skal kontrolleres ved synet.
Bilag 1 indeholder uddrag fra ADR-konventionen med ovennævnte forekommende randnumre, samt de randnumre, der foreskriver medbringelse af særligt udstyr ved transport af farlige stoffer og som ikke kontrolleres ved syn.
I bilaget er der medtaget henvisninger med formen: Før 01.01.90: 10 240(1)(b)-10 240 (1)(b) og (3).
Det betyder, at et brev dateret før d. 1. januar 1990, som oplyser at et givet køretøj skal opfylde randnummer 10 240(1)(b), efter 1. januar 1990 skal opfylde (de tilsvarende) randnumre 10 240(1)(b) og (3) i den ændrede ADR-konvention.
Bilag 1 kan således anvendes ved alle ADR-godkendelser hos Statens Bilinspektion.
ADR-attesten vil blive tilsendt bruger (ejer), når Færdselssikkerhedsafdelingen har fået meddelelse fra pågældende bilinspektion om, at køretøjet er blevet synet og godkendt samt, for køretøjer med tanke, fra Statens Brandinspektion om, at tanken er godkendt til de ansøgte stoffer.
1.4. ADR-randnumre, der ikke kontrolleres ved syn.
Opmærksomheden henledes på, at køretøjer, foruden at opfylde de meddelte randnumre, under transport af farlige stoffer og afhængig af disse stoffer skal være udstyret som beskrevet i følgende randnumre
- 10 260: Diverse udstyr (værktøj, stopklods og orangefarvede lygter).
- 10 385: Skriftlige anvisninger.
- 10 500: Afmærkning af køretøjer og faresedler på køretøjer.
- 21 260: Specialudstyr (gasmaske).
- 51 220: Specialudstyr (vandtank).
- 61 260: Specialudstyr (gasmaske).
2. Forlængelse af ADR-godkendelse.
Forlængelse af ADR-godkendelse foretages af Statens Bilinspektion.
ADR-godkendelsen forlænges 1 år, når det er blevet kontrolleret, at køretøjet opfylder de oplyste randnumre samt at følgende randnumre og de heri nævnte terminer er opfyldt på godkendelsesdatoen for køretøj med tank
211 151 - vedrørende periodisk eftersyn af tanke (se bilag 2).
211 152 - vedrørende tæthedsprøvning og driftskontrol af tanke
(se bilag 3).
Såfremt
- køretøjet agtes fremstillet til syn i en anden bilinspektion end den, hvor køretøjet senest er blevet godkendt, eller
- der på attestens bagside ikke er plads til, at Statens Bilinspek- tion kan anføre ny gyldighedsperiode,
kontaktes Færdselssikkerhedsafdelingen, tlf. 33 14 36 15, lokal 343, inden køretøjet fremstilles til syn.
3. Ændring af ADR-godkendelse.
Ønskes ADR-godkendelsen ændret, indsendes ansøgning til Justitsministeriet, Færdselssikkerhedsafdelingen, Postboks 2131, 1015 København K.
3.1. Ændring af registreringsnummer eller ejerforhold.
Ansøgning skal vedlægges ADR-attest samt kopi af ny registreringsattest.
Ændret ADR-attest vil blive tilsendt ejeren.
3.2. Ændring af ADR-godkendelsens stofklasser.
Ansøgning skal vedlægges kopi af ADR-attest samt oplysninger om, hvilke stoffer ADR-godkendelsen ønskes ændret til.
Såfremt ændringen medfører kontrol af opfyldelse af andre randnumre eller fornyet udtalelse om tankens anvendelighed til de anførte stoffer, vil ansøger få tilsendt oplysning herom samt om den videre fremgangsmåde.
Ansøger vil få tilsendt anmodning om at indsende ADR-attesten, der efter ændringen vil blive tilsendt ejeren.
4. Ophør af ADR-godkendelse.
I tilfælde af, at ADR-godkendelsen ved gyldighedsperiodens udløb ikke ønskes forlænget, køretøjet tages ud af drift, eller der foretages væsentlige ændringer af køretøjet, skal ADR-attesten tilbagesendes Justitsministeriet, Færdselssikkerhedsafdelingen.
5. Ikrafttræden.
Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves Meddelelse nr. 1562 af 20.12.89 og nr. 1609 af 09.07.92.
P.M.V. E.B.
Ib Rasmussen
Bilag 1 KAPITEL I Almindelige bestemmelser gældende for transport af farlige stoffer i samtlige klasser. Køretøjer, der anvendes til transport af farlige stoffer i faste eller aftagelige tanke, beholderbatterier eller tankcontainere med en kapacitet på over 3.000 liter. 10 220 (1) Beskyttelse af bagenden af køretøjer: Denne skal i hele tankens bredde være forsynet med en stødskinne, der er tilstrækkelig modstandsdygtig over for stød bagfra. Mellem tankens bagvæg og den bageste del af stødskinnen skal der være en afstand på mindst 100 mm (målt fra det bageste punkt på tankens bagvæg eller på fremspringende dele eller tilbehør, der er i forbindelse med det trans- porterede stof). Køretøjer med tipbar tank til transport af stoffer i pulver- eller granulatform med udløb i tankens bagende kræves ikke udstyret med stødskinne, hvis tankens bageste fittings er udstyret med en form for beskyttelse, der beskytter tanken på samme måde som en stødskinne. Anm. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på køre- tøjer, der anvendes til transport af farlige stoffer i tankcontainere. (2) Køretøjer, der transporterer væsker med flammepunkt indtil 55 grader C eller brandfarlige stoffer hørende til klasse 2, således som de er defineret i randnummer 2200(3), skal desuden opfylde følgende krav: (a) Motorer og udstødningssystemer. Den motor, der anvendes til at drive køretøjet og evt. tankpumpen, skal være udstyret og placeret, og udstød- ningsrørene udstyret eller beskyttet på en sådan måde, at man undgår enhver form for fare for ladningen ved opvarmning eller antænding. (b) Brændstoftanke. Brændstoftankene for motoren skal være placeret på en sådan måde, at de så vidt muligt er beskyttet mod kol- lision, og således at brændstoffet kan løbe direkte ned på jorden i tilfælde af lækage. Brændstoftankene må i intet tilfælde placeres direkte over udstødningsrør, og tanke med benzin skal være forsynet med en effektiv flammebeskytter, der passer til påfyldningsstudsen eller med et lukke, der kan lukke studsen hermetisk. Bremser 10 221 (1) Motorkøretøjer (trækkende køretøjer og stive køretøjer) med tilladt totalvægt på over 16 tons samt påhængskøre- tøjer (i.e. påhængsvogne, sættevogne og kærrer) med tilladt totalvægt på over 10 tons *) sammensat af følgende transporterende enheder: *) For sættevogne og kærren refererer tilladt totalvægt til den vægt, der overføres til vejbanen af akslen eller akslerne på sættevognen eller kærren, når denne er sammenkoblet med det trækkende køretøj og lastet med maksimal last. tankvogne, køretøjer med aftagelige tanke eller beholderbatterier, køretøjer med tankcontainere med en kapacitet på mere end 3000 liter, og type III transporterende enheder, (se randnummer 11 204 (3)), registreret 1. gang efter d. 30. juni 1993 skal være udstyret med blokeringsfri bremser, der skal opfylde de konstruktive bestemmelser i Annex 13 til ECE-regulativ nr. 13 (ændring 12 til 1958 aftalen fra Geneve), inklusiv 06- serie af ændringer. På motorkøretøjer tillades kun bloke- ringsfri bremser af kategori 1 i Annex 13. Påhængskøre- tøjer er omfattet af paragraf 3.2 i Annex 13. Elektriske forbindelser mellem trækkende køretøjer og på- hængskøretøjer skal udgøres af forbindelsesstik ISO 7638. (2) Hver transporterende enhed med de køretøjstyper, der er angivet i (1), skal være udstyret med et retardersystem *) til at stabilisere hastigheden på en lang hældning uden brug af drifts-, nød- eller parkeringsbremsen. Systemet kan bestå af en enkelt anordning eller en kom- bination af flere anordninger. Den transporterende enhed skal være udstyret med en bloke- ringsfri anordning, der virker på mindst driftsbremsen på akslen kontrolleret af retardersystemet og på selve re- tardersystemet. Retardersystemet skal ved den transporterende enheds til- ladte totalvægt være i stand til at opfylde kravene om effektivitet i ECE-regulativ nr. 13, Annex 5 (ændring 12 til 1958 aftalen fra Geneve) inklusiv 06-serie af ændringer. Retardersystemet skal indbefatte flere trin af effek- tivitet, inklusiv et lavt trin bestemt til kørsel i ube- læsset tilstand. Alle tre retarder-kontrolmuligheder, der er foreskrevet i ECE-regulativ nr. 13, vil være tilladt, men i tilfælde af fejl i de blokeringsfri bremser skal integrerede eller kombinerede retardersystemer automatisk slås fra. Køretøjer med retardersystem, der er placeret bag fører- kabinens bagpanel, skal være udstyret med et varmeskjold, der er sikret og anbragt således, at enhver opvarmning, selv lokal, på tanksvøbet eller lasten undgås. *) Retardersystem (engelsk: »Endurance braking system«) kan bestå af motorbremse og/eller retarder. Varmeskjoldet skal endvidere beskytte retardersystemet mod udstrømmende eller lækkende last, selv i tilfælde af uheld. En beskyttelse i form af en dobbelt tankvæg skal blive anset som tilfredsstillende. (3) Hver transporterende enhed med de køretøjstyper, der er angivet i (1), og som er i brug efter d. 31. december 1999, skal være udstyret med de i (1) og (2) nævnte an- ordninger. Brandslukningsmateriel 10 240 Før 01.01.90: 10 240(1)(b)-10 240(1)(b) og (3). 10 240 (1) Transporterende enheder med farlige stoffer skal være ud- styret med: (a) mindst een håndildslukker med en kapacitet på mindst 2 kg tørt pulver (eller tilsvarende ydeevne for egnede ildslukkere), der er egnet til bekæmpelse af brand i mo- toren eller kabinen på den transporterende enhed, og som, hvis den anvendes til bekæmpelse af brand i lasten, ikke forværrer branden, men om muligt bekæmper den. Hvis køre- tøjet imidlertid er forsynet med en fastmonteret ild- slukker, automatisk eller let udløselig til bekæmpelse af brand i motoren, behøver håndildslukkeren dog ikke kunne bekæmpe en sådan brand; (b) foruden det under (a) ovenfor omhandlede materiel, mindst een håndildslukker med en kapacitet på mindst 6 kg tørt pulver (eller tilsvarende ydeevne for egnede ildsluk- kere), der er egnet til at bekæmpe en brand i dæk, bremser eller lasten, og som, hvis den anvendes til bekæmpelse af brand i motoren eller i den transporterende enheds fører- kabine ikke forværrer branden. (2) Slukningsmidler, der anvendes i ildslukkere i transpor- terende enheder, må ikke kunne afgive giftige luftarter i førerkabinen eller ved varmeudvikling under brand. (3) Håndildslukkere, der er fremstillet efter forskrifterne i afsnit (1)(b) ovenfor, skal være forsynet med et segl, der angiver, at de ikke har været anvendt. Desuden skal de være forsynet med et mærke, der angiver, at de er i overensstemmelse med en standard, der er anerkendt af den kompetente myndighed samt en påskrift, der angiver datoen for den næste kontrol. (4) Indgår der i den transporterende enhed en påhængsvogn, og frakobles og efterlades denne i læsset tilstand på offent- lig vej, uden at det trækkende køretøj er i nærheden, skal påhængsvognen være forsynet med mindst een ildslukker som foreskrevet i afsnit (1)(b) ovenfor. Elektrisk udstyr 10 251 De forskrifter vedrørende elektrisk udstyr, der er omhand- let i (a) i Supplement B.2, finder anvendelse på alle transporterende enheder med farlige stoffer, for hvilke der kræves godkendelse efter randnr. 10 282 og 10 283. Forskrifterne i (b) og (c) i Supplement B.2 finder kun anvendelse på følgende køretøjer: (a) Transporterende enheder til transport af tanke (faste eller aftagelige) eller beholderbatterier, som transporte- rer enten væsker med flammepunkt indtil 55 grader C eller de brandfarlige stoffer hørende til klasse 2, som er de- fineret i randnr. 2200(3); (b) Transporterende enheder til transport af eksplosive stoffer, og som skal opfylde kravene i randnr. 11 204(3) vedrørende transporterende enheder under kategori III. Diverse udstyr 10 260 Transporterende enheder med farlige stoffer skal være for- synet med: (a) et sæt værktøj til nødreparationer på køretøjet; (b) mindst een stopklods pr. køretøj af passende størrelse i forhold til køretøjets vægt og hjulenes diameter; (c) to lygter med orange eller gult lys. Disse skal være uafhængige af køretøjets elektriske system og være konstrueret på en sådan måde, at de ikke, når de bruges, kan forårsage antændelse af lasten. Lygterne skal vise konstant eller blinkende lys; (d) det nødvendige udstyr til at træffe de første sikker- hedsforanstaltninger, der er omhandlet i randnr. 10 385. Godkendelse af køretøjer 10 282 (1) Tankvogne, køretøjer med aftagelige tanke eller beholder- batterier samt andre vogne skal, når dette kræves i be- stemmelserne i kapitel II i Bilag B, synes i registre- ringslandet til kontrol af, at de opfylder forskrifterne i Bilag B med supplementer samt de almindelige sikkerheds- bestemmelser (bremser, lygter m.v.) i henhold til de i re- gistreringslandet gældende love og bestemmelser. Hvis der er tale om påhængs- eller sættevogn, der er koblet til et trækkende køretøj, skal også dette underkastes det ovenfor omtalte syn. (2) Den kompetente myndighed i indregistreringslandet udsteder en godkendelsesattest for hvert godkendt køretøj. Denne attest skal være affattet på det udstedende lands sprog eller på et af det udstedende lands sprog, og, hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, desuden på eet af disse sprog, medmindre andet er foreskrevet i eventuelle overenskomster mellem de lande, der berøres af transporten. Attesten skal udstedes på den i Supplement B.3 viste for- mular. Den formular, der er foreskrevet i henhold til de ADR-bestemmelser, der er gældende pr. 31. december 1989 kan anvendes til 31. december 1993. (3) Alle særlige godkendelsesattester, der er udstedt af den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater, for et køretøj, der er indregistreret i denne stat, accep- teres i gyldighedsperioden af de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. (4) Særlige godkendelsesattester for køretøjer er højst gyldi- ge i eet år efter synet. Ved tanke, der skal underkastes periodiske eftersyn, medfører denne bestemmelse dog ikke, at tæthedsprøvning, hydraulisk trykprøvning og ind- vendige eftersyn af tankene skal foretages oftere end foreskrevet i Supplement B.1a og B.1c. 10 283 Transporterende enheder til transport af tankcontainere med en kapacitet som overstiger 3000 liter, skal under- kastes en årlig inspektion i det land, hvor de er re- gistreret for at sikre, at de opfylder de generelle sikkerhedsbestemmelser for bremser, lys o.s.v. En godkendelsesattest skal udstedes af den kompetente myndighed i registreringslandet for hvert godkendt køre- tøj. Datoen for den sidste inspektion skal anføres. Modellen, der er vist i Supplement B.3, kan benyttes til denne attest. Anm. Den nævnte godkendelsesattest udgøres for dansk registrerede køretøjer af registreringsattesten, hvilket er notificeret overfor de andre kontrahe- rende stater ved note udsendt fra FN d. 12. november 1985, ref.: C.N.250. 1985. TREATIES-1 (Dispositary Notification). Skriftlige anvisninger 10 385 (1) Til forebyggelse af eventuelle ulykker eller uheld under transporten, skal føreren modtage skriftlige anvisninger, der kort og tydeligt oplyser om: (a) Den fare, de transporterede stoffer frembyder, samt nødvendige sikkerhedsforanstaltninger herimod; (b) foranstaltninger, der skal iværksættes, samt behand- ling af personer, som kommer i kontakt med de trans- porterede farlige stoffer eller med stoffer, som disse eventuelt afgiver; (c) foranstaltninger ved brand, særlig hvilke sluknings- midler eller former for udstyr der ikke må anvendes; (d) foranstaltninger ved brud på eller beskadigelse af emballage, særlig i tilfælde af, at giftige stoffer spildes på vejen. (e) For tankvogne eller transporterende enheder med tanke eller tankcontainere med en samlet kapacitet på over 3.000 l og/eller en størst tilladt totalvægt på over 3,5 tons, som transporterer stoffer, der er omfattet af Supplement B.5, navnet på det eller de pågældende stoffer, klasse, punktnummer(-re) og litra, samt stof- og fareidentifikationsnumrene efter Supplement B.5. (2) Ovennævnte skriftlige anvisninger skal udarbejdes af fa- brikanten eller afsenderen for hvert enkelt farligt stof eller klasse af farlige stoffer. De skal være affattet på oprindelseslandets sprog, eller på et af oprindelses- landets sprog. Hvis transit- eller bestemmelseslandet har et andet sprog, skal de tillige være affattet på disse landes sprog. Et eksemplar af anvisningerne skal være an- bragt i førerkabinen. (3) Ovennævnte anvisninger skal afleveres til fragtføreren senest ved afgivelsen af transportordren, således at fragtføreren kan træffe de nødvendige forholdsregler, for at det personale, der berøres af transporten, kan få kend- skab til anvisningerne og blive i stand til at bruge dem korrekt. Mærkning og faresedler 10 500 (1) Transporterende enheder med farlige stoffer skal føre to lodretsiddende retangulære, orangefarvede reflekte- rende skilte (faretavler) med en bredde på 40 cm og en højde på mindste 30 cm. Skiltene skal have en højst 1,5 cm bred, sort kantlinie. Det ene skilt skal fastgøres foran og det andet bagpå den transporterende enhed. Skil- tene skal være anbragt vinkelret på den transporterende enheds længdeakse og skal være let synlige. Såfremt det til rådighed værende overfladeareal på grund af køretøjets størrelse og konstruktion ikke er tilstrækkeligt til at fastgøre disse orangefarvede skilte, kan disses mindstemål reduceres til: 300 mm for bredden, 120 mm for højden og 10 mm for den sorte kantlinie. Anm. Angående den orange farves korrekte sammensætning henvises til pågældende randnummer i ADR-konven- tionen. (2) Tankvogne eller transporterende enheder med tanke eller tankcontainere med en samlet kapacitet på over 3.000 l og/eller en størst tilladt totalvægt på over 3,5 tons, som transporterer stoffer, der er omfattet af Supplement B.5 skal desuden på begge sider af hver tank eller tank- sektion være forsynet med let synlige orangefarvede skilte, der skal være placeret parallelt med køretøjets længdeakse. Skiltene skal svare til de under (1) anførte og være forsynet med de i Supplement B.5 foreskrevne ad- varselsnumre for hvert af de stoffer, der transporteres i tanken eller i de enkelte tanksektioner. (3) Hvis de pågældende tanke er containere (tankcontainere), kan de ovenfor under (2) forskrevne skilte erstattes med en selvklæbende mærkat, malet påskrift eller lignende, hvis det dertil anvendte materiale er vejrbestandigt og sikrer holdbar afmærkning. I dette tilfælde finder for- skrifterne i sidste sætning af (5) vedrørende brandbestan- dighed ikke anvendelse. (4) På transporterende enheder med faste eller aftagelige tanke, der kun transporterer eet af de i Supplement B.5 omhandlede stoffer, er det ikke nødvendigt at bruge de i (2) omhandlede orangefarvede skilte, forudsat at de, der er placeret forrest og bagest som anført ovenfor under (1) er forsynet med de i Supplement B.5 foreskrevne advar- selsnumre. (5) Advarselsnumrene skal være angivet med sorte, 100 mm høje tal med en stregtykkelse på 15 mm. I den øverste halvdel af skiltet angives stoffets farenummer, og i den nederste halvdel dets identifikationsnummer. De to numre skal være adskilt med en vandret, 15 mm bred, sort linie midt på skiltet (se Supplement B.5). Numrene skal være udslette- lige og stadig være synlige efter 15 minutters brand. (6) De ovenfor anførte forskrifter finder tillige anvendelse på tomme, faste eller aftagelige tanke, tankcontainere og beholderbatterier, der ikke er rengjort og udluftet. (7) Orangefarvede skilte, der ikke vedrører det farlige gods, der transporteres, eller rester heraf skal fjernes eller tildækkes. KAPITEL II Særlige bestemmelser gældende for transport af farlige stoffer hørende til klasse 1 til 9 med tilføjelser og ændringer i forskrifterne i kapitel I. KLASSE 1 Eksplosive stoffer og genstande Typer af køretøjer 11 204 (2) Transporterende enheder af »type II« skal være forsynet med motor, der drives af flydende brændstof med flamme- punkt på 55 grader C eller derover. (a) Almindelige bestemmelser Disse køretøjer skal være enten lukket eller forsynet med presenning. Køretøjets kasse skal være solidt kon- strueret på en sådan måde, at den yder tilstrækkelig beskyttelse for det gods, der transporteres. Læsse- fladen, herunder forvæggen, skal være ud i eet. Så- fremt den transporterende enhed omfatter en påhængs- vogn, skal denne være forsynet med en tilkoblingsan- ordning, der hurtigt kan udløses, med dog være solid. Den transporterende enhed skal endvidere være forsynet med et effektivt bremsesystem, der virker på alle hjul, som aktiveres ved hjælp af det trækkende køre- tøjs driftsbremse, og som sikrer, at påhængsvognen automatisk standser ved brud på tilkoblings- anordningen. (b) Motor og udstødningssystem Motor og udstødningssystem skal være anbragt foran kassens forvæg. Udstødningsrørets munding skal pege væk fra køretøjet. (c) Brændstoftank Brændstoftanken skal sidde langt fra motor og udstød- ningssystem og skal være anbragt på en sådan måde, at brændstoffet i tilfælde af lækage løber direkte ned på jorden uden at komme i forbindelse med eks- plosive ladninger. Den skal være anbragt på en sådan måde, at den er tilstrækkeligt beskyttet. (d) Førerkabine Med undtagelse af polstringen på sæderne må der kun anvendes svært antændelige materialer til fremstilling af førerkabinen. Supplerende anlæg til opvarmning af førerkabinen skal være tilstrækkeligt brandsikret og være placeret foran beskyttelsesvæggen (førerkabinens bagvæg). Varmeanlægget skal være placeret så langt fremme og så højt som muligt (mindst 80 cm over gulv- plan) og være forsynet med anordninger, der forhindrer genstande i at komme i berøring med de varme flader på varmeanlægget eller dets udstødningsrør. Der må kun anvendes anlæg med en anordning, der sikrer, at venti- latoren til udsugning af forbrændingsgasser hurtigt kan startes efter stop (maksimalt 20 sek.). (3) Transporterende enheder af »type III«, som opfylder be- tingelserne for lukkede køretøjer hørende til »type II«, og som er forsynet med kasser, der desuden opfylder følgende bestemmelser: (a) Kassen skal være lukket, og overfladen skal være ubrudt. Den skal være solidt konstrueret af svært antændelige materialer, og på en sådan måde, at den yder det transporterede gods tilstrækkelig sikkerhed. Det materiale, hvoraf den indvendige beklædning er fremstillet, må ikke kunne frembringe gnister. Kassens isolerende og varmebestandige egenskaber skal mindst svare til en metalvæg, der er beklædt på indersiden med 10 mm tykt lag brandimprægneret træ. (b) Samtlige døre skal kunne aflåses. De skal være pla- ceret og konstrueret på en sådan måde, at alle luknin- ger overlappes. 11 205 Før 01.01.90: Bil til sættevogn: 11 205 (2)(a) og (b) 11 204(2). Andre køretøjer: 11 205 11 204(3). Elektrisk udstyr 11 251 Før 01.01.90: 11 251 11 251(1) og (2)(a). 11 251 (1) Den elektiske belysning må højst have en nominel spænding på 24 V. (2) Transporterende enheder af type II og III skal opfylde følgende forskrifter: (a) Batterierne skal være tilstrækkeligt sikrede og be- skyttede mod beskadigelse i tilfælde af kollision, og polerne skal være beskyttet af et elektrisk isoleret dæksel. (b) Installeringen af den indvendige belysning i laste- rummet skal være støvtæt (mindst IP 54 eller til- svarende), eller for forenelighedsgruppe J, flamme- sikker Ex d (mindst IP 65 eller tilsvarende). Kon- takten skal være placeret på ydersiden. KLASSE 2 Komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter Specialudstyr 21 260 Ved transport af komprimerede eller flydende gasser, der er farlige for åndedrætsorganerne eller som frembyder fare for forgiftning, og som er betegnet med bogstavet »t« i stofopregningen, skal mandskabet være udstyret med gasmasker (åndedrætsværn) af en type, der er egnet til at beskytte mod de transporterede gasser. KLASSE 5.1 Oxiderende stoffer Køretøjer, der anvendes til transport af farlige stoffer i faste eller aftagelige tanke eller tankcontainere med en kapacitet på over 3.000 liter. Ved transport af væsker hørende under punkt 1 (a) finder følgende bestemmelser anvendelse: 51 220 (1) Med mindre førerkabinen er fremstillet af brandsikre mate- rialer, skal der anbringes et skjold af metal eller et andet egnet materiale af samme bredde som tanken på bag- siden af førerkabinen. Alle vinduer i førerkabinens bagvæg eller i metalskjoldet skal være hermetisk lukket. De skal være af sikkerhedsglas, der er modstandsdygtigt over for ild, og rammerne skal være brandsikre. Mellem tanken og førerkabinen eller skjoldet skal der være et mellemrum på mindst 15 cm. (2) Der må ikke anvendes træ (med undtagelse af træ beklædt med metal eller egnet syntetisk materiale) til konstruk- tionen af nogen del af køretøjet, som befinder sig bag det i stk. (1) ovenfor foreskrevne metalskjold. (3) Motoren og - undtagen på køretøjer med dieselmotor - brændstoftanken skal være anbragt foran førerkabinens bagvæg eller skjoldet, eller i modsat fald være for- synet med en særlig beskyttelse. (4) På køretøjer skal der forefindes en vandtank på ca. 30 liter, som skal være anbragt på den sikrest mulige måde. Vandet skal være tilsat et anti-frost middel, som hverken angriber hud eller slimhinder, og som ikke reagerer kemisk med ladningen. KLASSE 6.1 Giftige stoffer Specialudstyr 61 260 Ved enhver transport af blyalkyler hørende til punkt 31(a) samt af beholdere, der har indeholdt sådanne stoffer, skal føreren samtidig med transportdokumen- terne have udleveret en transportabel nødkasse med håndtag, som skal indeholde: - tre eksemplarer af de skriftlige anvisninger med op- lysning om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af uheld under transporten (se randnr. 61 385); - to par handsker og to par støvler af gummi eller egnet plast; - to gasmasker med en aktiv-kul patron med et indhold på 500 (cm3); - en flaske (f.eks. af bakelit) med 2 kg kalium- permanganat, mærket »Opløses i vand før brugen«; - seks papskilte med påskriften »FARE« - flygtig gift spildt. Ingen må nærme sig uden gasmaske'. Denne på- skrift skal være affattet på hvert af de landes sprog, som berøres af transporten. Kassen skal anbringes i førerkabinen på et sted, hvor dekontaminationsmandskabet let kan finde den. SUPPLEMENT B.2 Elektrisk udstyr. Forskrifter gældende for alle elektriske installationer. 220 000a) Ledningsnet. De elektriske ledninger skal være af rigelig tykkelse, således at varmeudvikling undgås. De skal være isoleret på passende måde. Kredsløbene - med undtagelse af dem, der forbinder batteriet med startmotoren eller gene- ratoren - skal være beskyttet mod overstrøm ved hjælp af sikringer eller automatiske afbrydere. Ledningerne skal være solidt fastgjort og anbragt på en sådan måde, at lederne er beskyttet mod stød, stenslag og varme fra udstødningssystemet. (b) 1. Hovedafbryder. Med undtagelse af de køretøjer, der er anført i randnummer 10 251 (b) (køretøjer der skal god- kendes udelukkende til klasse 1 (Eksplosive stoffer og genstande)), skal en hovedafbryder til alle elektriske kredsløb være anbragt så nær akkumulatoren som muligt. En betjeningsanordning med direkte betjening eller med fjernbetjening skal være installeret i førerkabinen og udvendigt på køretøjet. Betjeningsanordningen skal være let tilgængelig og tydeligt afmærket. Hovedafbryderen skal kunne åbnes, mens motoren er i gang, uden at der opstår farlig overspænding. Hovedafbryderen skal være udstyret med kontakter, der skal kunne sikre fysisk adskillelse med henblik på udkobling i overens- stemmelse med forskrifterne i de europæiske standarder EN 50 014 og EN 50 020. Fartskriveren og dens elek- triske kredsløb og andet udstyr, som forbliver energitilført, når afbryderen er åbnet, skal være egnet til brug i en risikozone og skal opfylde de europæiske standarder EN 50 014 og een af EN 50 015 til EN 50 020 eller EN 50 028. I tilfælde af EN 50 014 og EN 50 018 eller EN 50 020 skal for- skrifterne for den relevante atmosfæregruppe svarende til det transporterede produkt opfyldes. Elektricitets- forsyningen til fartskriveren eller andet elektrisk udstyr skal være udstyret med en sikkerhedsbarriere forbundet direkte til akkumulatoren. Sikkerheds- barrieren skal opfylde forskrifterne i de europæiske standarder EN 50 014 og EN 50 020. 2. Akkumulatorer. Hvis akkumolatorerne ikke sidder under motorhjelmen, skal de være placeret fastgjort i en ven- tileret kasse af metal eller af et materiale af til- svarende styrke. Kassen skal have isolerende inder- vægge. Forskrifter for elektiske installationer bag førerkabinen c) Alle elektriske installationer bag førerkabinen skal være konstrueret, udført og beskyttet på en sådan måde, at de hverken kan forårsage antændelse eller kortslutning under køretøjernes normale driftsforhold, og at risikoen i tilfælde af stød eller deformation er mindst mulig. Særlig gælder følgende: 1. Ledningsnet. De elektriske ledninger (se punkt a) ovenfor) skal bestå af kabler, der er beskyttet med sømløse korrosionsbestan- dige kapper. Beskyttelsen kan bestå af modstandsdygtige plastrør, plastbeklædt ståltrådsgitter eller lignende. 2. Belysning. Pærer med skruesokkel må ikke anvendes. Hvis lamper inde i køretøjets kasse ikke er monteret i væggenes eller lof- tets forstærkninger, således at disse beskytter pærerne mod mekanisk beskadigelse, skal disse være forsynet med solide kurve eller gitre. Bilag 2 Periodisk eftersyn af tanke I henhold til ADR-randnummer 211 151 skal tanke og deres udstyr med faste mellemrum underkastes periodiske eftersyn, der skal omfatte: Undersøgelse af den ud- og indvendige tilstand og som hovedregel en hydraulisk trykprøve. Godkendte prøvningssagkyndige til periodisk eftersyn (jfr. randnummer 211 154). Periodisk eftersyn af tanke skal udføres af een af følgende godkendte sagkyndige: - Arbejdstilsynet - BAM (Bundesanstalt fur Materialforschung und prufung) - Lloyd's - Statens Provningsanstalt - TUV (Technischer Uberwachungs-Verein e.V.) - Veritas Dog kan periodisk eftersyn af tanke, der a) ikke er beregnet til tømning med trykluft, og b) udelukkende er godkendt til stoffer tilhørende klasse 3, pkt. 3(b) (f.eks. benzin), pkt. 31 til 34 (f.eks. pkt. 32(c) (fyringsolie)) med undtagelse af pkt. 31(c) (nitromethan), udføres af de af Arbejdstilsynet autoriserede sagkyndige. Terminer for periodiske eftersyn (jfr. randnumre 211 151, 211 255, 211 256, 211 650 og 211 750). Periodiske eftersyn skal normalt udføres efter 6 års drift og derefter hvert 6. år. For tanke godkendt til transport af følgende stoffer skal periodisk eftersyn udføres efter 3 års drift og derefter hvert 3. år: --------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn --------------------------------------------------------------------- 2 1(at) bortrifluorid ---------------------------------------------------------- 2(bt) bygas ---------------------------------------------------------- 3(at) hydrogenbromid (brombrinte), chlor, nitrogen- dioxid, svovldioxid, carbonylchlorid (phosgen) ---------------------------------------------------------- 3(bt) hydrogensulfid (svovlbrinte) ---------------------------------------------------------- 5(at) hydrogenchlorid (chlorbrinte) ---------------------------------------------------------- 6.1 31(a) organiske blyforbindelser (f.eks. tetraethylbly m.fl.) --------------------------------------------------------------------- For tanke godkendt udelukkende til transport af følgende stoffer skal periodisk eftersyn udføres efter 6 års drift og derefter hvert 12. år: --------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn --------------------------------------------------------------------- 2 7 stærkt kølede, fordråbede rene luftarter (f.eks. nitrogen m.fl.) ---------------------------------------------------------- 8 stærkt kølede, fordråbede blandinger af luftarter (f.eks. naturgas m.fl.) --------------------------------------------------------------------- For tanke med vakuumisolering (kryotanke) kan den hydrauliske trykprøve og kontrollen med den indvendige tilstand med den godkendte sagkyndiges tilladelse erstattes af en tæthedsprøvning og en måling af vakuum. For tanke til transport af radioaktive stoffer (klasse 7) kan det indvendige eftersyn erstattes af en efterprøvning af vægtykkelsen med ultralyd med 3 års mellemrum. -Attestattion for udført periodisk eftersyn (jfr. randnumre 211 154 og 211 160). Efter periodisk eftersyn med tilfredsstillende resultat skal tankens mærkeplade eller selve tanken, hvis den er beregnet hertil, mærkes med dato (2 cifre for måned, 2 cifre for årstal) samt stempel af den prøvningssagkyndige, der har udført eftersynet, ligesom denne skal udstede en attest, som viser resultaterne af prøvningerne. Særlige prøvninger og mærkninger af tanke (jfr. randnumre 211 850, 211 851 og 211 860). For tanke godkendt til transport af følgende stoffer er der krav om særlige prøvninger og mærkninger: --------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn --------------------------------------------------------------------- 8 1(a) svovltrioxid ---------------------------------------------------------- 6 flussyre (hydrogenfluorid), vandfri eller opløs- ning med over 85% vandfri flussyre ---------------------------------------------------------- 7 vandige opløsninger af flussyre med højst 85% vandfri flussyre ----------------------------------------------------------- 24 brom --------------------------------------------------------------------- Kravene til disse tanke vil fremgå af de til ansøger og pågældende bilinspektion tilsendte oplysninger om, hvilke ADR-randnumre der skal kontrolleres ved syn, jfr. pkt. 1.3. Bilag 3 Tæthedsprøvning og driftskontrol for tanke og deres udstyr. I henhold til ADR-randnummer 211 152 skal tanke og deres udstyr tæthedsprøves, og udstyret skal kontrolleres for tilfredsstillende drift. Godkendte prøvningssagkyndige til tæthedsprøvning og driftskontrol (jfr. randnummer 211 154). Tæthedsprøvning og driftskontrol skal udføres af de af Arbejdstilsynet autoriserede prøvningssagkyndige, eller af en af de i bilag 2 nævnte godkendte prøvningssagkyndige til periodisk eftersyn. Terminer for tæthedsprøvning og driftskontrol (jfr. randnumre 211 152 og 211 255). Tæthedsprøvning og driftskontrol skal normalt udføres efter 3 års drift og derefter hvert 3. år. For tanke godkendt udelukkende til transport af følgende stoffer skal der foretages tæthedsprøvning 6 år efter hvert periodisk eftersyn: --------------------------------------------------------------------- Klasse Pkt. Navn --------------------------------------------------------------------- 2 7 stærkt kølede, fordråbede rene luftarter (f.eks. nitrogen m.fl.) ---------------------------------------------------------- 8 stærkt kølede, fordråbede blandinger af luftarter (f.eks. naturgas m.fl.) ---------------------------------------------------------------------
Attestation for udført tæthedsprøvning og driftskontrol
(jfr. randnummer 211 154).
Efter udført tæthedsprøvning og driftskontrol med tilfredsstillende resultat skal den prøvningssagkyndige udstede en attest.
Denne attest skal medbringes til syn.
Ved sammenfaldende terminer for periodiske eftersyn og for tæthedsprøvning og driftskontrol kan attesten for periodisk eftersyn anvendes, hvis det af denne fremgår, at også udstyret er kontrolleret for tilfredsstillende drift.
(* 1) Hvid meddelelse