Legislator Case Law & Legislation
C19921170110 DK

Cirkulæreskrivelse om ansvarsforsikring af køretøjer indregistreret i Kroatien, Slovenien, og Irak.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1992 11701 Valid

Cirkulæreskrivelse om ansvarsforsikring af køretøjer indregistreret i Kroatien, Slovenien, og Irak.

Til

Politiet og

Told- og skatteregionerne

Cirkulæreskrivelse om ansvarsforsikring-af køretøjer indregistreret i Kroatien, Slovenien, og Irak.

Justitsministeriet er af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsiking blevet underrettet om, at Kroatien og Slovenien er optaget som medlemmer i grønkortordningen, samt at Irak er suspenderet fra ordningen indtil videre.

Førere af køretøjer fra Kroatien og Slovenien kan herefter i hjemlandet tegne et grønt internationalt forsikringskort, der er gyldigt ved kørsel i Danmark.

Suspensionen af Irak medfører, at grønne forsikringskort udstedt i Irak ikke længere er gyldige.

Efter § 16, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 22. juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 913 af 18. december 1991, skal told- og skatteregionerne kontrollere, at kroatisk, slovensk og irakisk indregistrerede køretøjer under kørsel i Danmark er omfattet af en gyldig ansvarsforsikring.

Justitsministeriet skal herefter og efter aftale med Skatteministeriet anmode om, at der ved indpassage af køretøjer fra Kroatien og Slovenien påses, at føreren er i besiddelse af et gyldigt internationalt grønt forsikringskort, og at føreren i modsat fald som betingelse for indrejse i Danmark tegner særskilt dansk grænseforsikringspolice på sædvanlige vilkår.

Det skal bemærkes, at kontrollen med køretøjer fra andre dele af det tidligere jugoslaviske område, skal foretages i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. september 1992. Det skal således fortsat påses, at førere af køretøjer fra disse områder er i besiddelse af et gyldigt internationalt grønt forsikringskort tegnet i et andet grønkort-medlemsland eller en dansk grænseforsikringspolice.

Tilsvarende anmodes der om, at der ved indpassage af køretøjer fra Irak påses, at føreren er i besiddelse af et gyldigt internationalt grønt forsikringskort tegnet i et andet grønkort-medlemsland eller en dansk grænseforsikringspolice.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks.

P.M.V. E.B.

Nina Holst-Christensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →