Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1623. (Ang.: Bakbremse.) (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1623. (Ang.: Bakbremse.) (* 1)
Ang.: Bakbremse.
Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 1993 vil indholde følgende nye bestemmelser
»5.01.005 BAKBREMSE (1) Bakbremse er et system, der automatisk bremser køre- tøjet ved hjælp af drifts- eller parkeringsbremsen, når a) køretøjet er sat i bakgear, og b) en føleliste bag på køretøjet berøres. (2) Bakbremse skal være således indrettet, at bremsen ikke utilsigtet aktiveres under fremadkørsel, såfremt der opstår een fejl i den elektriske del af systemet.
5.01.022 PERSONBIL M2 (1) Personbil M2 kan være forsynet med bakbremse. 5.01.023 PERSONBIL M3 (2) Personbil M3 kan være forsynet med bakbremse. 5.01.025 LASTBIL N2 (2) Lastbil N2 kan være forsynet med bakbremse. 5.01.026 LASTBIL N3 (2) Lastbil N3 kan være forsynet med bakbremse. 5.01.113 PÅHÆNGS-/SÆTTEVOGN (6) Påhængs-/sættevogn O3, der alene godkendes i fast eller variabel kombination, kan være forsynet med bakbremse.«
Bestemmelsen i pkt. 5.01.113 vil også gælde for påhængs-/sættevogn O4, idet bestemmelsen i pkt. 5.01.114 (1) allerede lyder: »Påhængs-/sættevogn O4 skal opfylde systemkravene for påhængs-/sættevogn O3.«
Detailforskrifter for Køretøjer 1993 træder i kraft den 1. april 1993 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug 1. gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.
Køretøjer forsynet med bakbremse svarende til det ovenfor beskrevne skal godkendes af Statens Bilinspektion før ibrugtagning. Godkendelse kan ske, uanset systemet ikke er indeholdt i køretøjets typegodkendelse.
P.M.V. E.B.
Ib Rasmussen
(* 1) Hvid meddelelse