Legislator Case Law & Legislation
C19921169132 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1622. (Ang.: Anvendelse af TUV-rapport som dokumentation ved syn) (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1992 11691 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1622. (Ang.: Anvendelse af TUV-rapport som dokumentation ved syn) (* 1)

Ang.: Anvendelse af TUV-rapport som dokumentation ved syn.

Der skal hermed meddeles følgende retningslinier for anvendelse af TUV-rapporter som dokumentation i forbindelse med syn og godkendelse af køretøjer.

TUV-rapporter.

TUV (Technischer Uberwachungs Verein) anses som anerkendt prøvningslaboratorium. En TUV-rapport kan derfor anvendes som dokumentation for opfyldelse af krav, der indeholder veldefinerede målbare størrelser, f.eks. krav til styrken af S-seleforandringer eller opfyldelsen af et EF-direktiv. Hvis TUV-rapporten alene dokumenterer, at tyske bestemmelser er opfyldt, kan rapporten ikke benyttes som dokumentation ved godkendelse her i landet, idet tyske bestemmelser kan afvige fra danske. Det skal bemærkes, at en TUV-rapport kan indeholde betingelser for godkendelse.

Fælge/sporvidde.

En TUV-rapport om sporviddeforøgere eller fælge, som forøger sporvidden, kan ikke lægges til grund for godkendelse, jævnfør pkt. 8.02.003 (1) i Detailforskrifter for Køretøjer. Ændring af sporvidden kan alene godkendes på baggrund af udtalelse fra den pågældende køretøjsfabrikant eller dennes repræsentant. TUV-rapporten kan derimod anvendes som dokumentation for, at en fælg har tilstrækkelig styrke.

Fjedre.

En TUV-rapport om montering af andre fjedre vil være tilstrækkelig dokumentation til, at køretøjet kan godkendes, såfremt det af rapporten fremgår, at bilens køreegenskaber ikke er forringet. For biler med ALB-ventil skal det dog tillige eftervises, at bestemmelserne om bremsekraftfordeling jf. afsnit 5.03.020(2) i Detailforskrifter for Køretøjer fortsat er opfyldt, medmindre det fremgår af TUV-rapporten.

Godkendelse ved syn.

Hvis der anvendes TUV-rapporter som dokumentation ved syn, kan det ikke nødvendigvis forventes, at synet kan afsluttes ved 1. fremstilling af køretøjet.

P.M.V. E.B.

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →