Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1621 (Ang.: Ændrede bremsebestemmelser.) (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1621 (* 1)
(Ang.: Ændrede bremsebestemmelser.)
Ang.: Ændrede bremsebestemmelser.
Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 1993 vil indeholde følgende bestemmelser om bremser, hvor ændringerne er markeret med en lodret streg i margenen.
»5.01.020 BIL (8) Bil, der er godkendt til at trække påhængs-/sættevogn O3 eller O4 med blokeringsfri bremser, skal være for- synet med kontrollampe og stik til påhængskøretøjets blokeringsfri bremser i overensstemmelse med ISO 7638. Bestemmelsen gælder også for bil, der er registreret inden den 1. april 1993, og som godkendes i ny vogn- togskombination den 1. april 1993 eller senere. 5.01.023 PERSONBIL M3 (1) Personbil M3 med en tilladt totalvægt på over 12.000 kg skal være forsynet med blokeringsfri bremser af kate- gori 1, medmindre bilen er indrettet med ståpladsareal udover midtergangen, med to dobbelte døre og er uden bagagerum. 5.01.025 LASTBIL N2 (1) Lastbil N2, der er godkendt til at trække påhængs-/ sættevogn O3 og påhængs-/sættevogn 04 med trykluft- bremser, skal være forsynet med 2-leder bremsetil- slutning. Største tryk i føde- og styreledning skal være mindst 6,5 bar og højst 8,5 bar. 5.01.026 LASTBIL N3 (1) Lastbil N3 skal opfylde systemkravene for lastbil N2.« Det tidligere pkt. (1) bliver herefter pkt. (2). »5.01.113 PÅHÆNGS-/SÆTTEVOGN O3 (3) Påhængs-/sættevogn O3 med trykluftbremser, skal være forsynet med 2-leder bremsetilslutning.« De tidligere pkt. (3) og (4) bliver herefter pkt. (4) og (5). Pkt. 5.01.310 (2) udgår, og det tidligere pkt. (3) bliver herefter pkt. (2). »5.01.310 KØRETØJ TIL SYNSFRI SAMMENKOBLING (3) Påhængs-/sættevogn O3 og påhængs-/sættevogn O4 skal være forsynet med trykluftbremser.« Det tidligere pkt. (5) bliver herefter pkt. (4). »5.02.001 GENERELLE BESTEMMELSER (1) I driftsbremsesystemer, hvor slid af bremsebelægninger ikke medfører øget vandring af betjeningsanordningen a) skal den til rådighed værende bremsebakkemidte- vandring (Sb) være mindst Sb = 1,2 + 0,002xd mm, for selvjusterende bremser dog mindst Sb = 0,85 (1,2 + 0,002xd) mm, hvor d er bremsetromlens indvendige diameter, eller b) driftsbremsen skal opfylde kravene i type II-fading- prøven i Rådets direktiv nr. 71/320/EØF (bilag II, pkt. 1.4). Andre driftsbremsesystemer må ved den krævede decele- ration højst udnytte 2/3 af betjeningsanordningens mulige vandring. 5.03.024 VAREBIL N1 (3) Varebil N1, hvor forholdet mellem tilladt bagaksel- tryk ved tjenestevægt ikke overstiger 1,5, eller hvis tilladte totalvægt er under 2000 kg, skal opfylde pkt. 5.03.021(3).« Det tidligere pkt. (3) bliver herefter pkt. (4). »5.03.025 LASTBIL N2 (5) Lastbil N2, der er godkendt til at trække påhængs-/ sættevogn O3 eller O4 med trykluftbremser, skal have den sammenhæng mellem decelerationstal og tryk i styreledningen, som er anført i bilag II (tillæg til pkt. 1.1.4.2) til Rådets direktiv nr. 71/320/EØF som ændret ved direktiv nr. 75/524/EØF. (6) Aktiveringstiden for trykluftanlæg i bilens bremse- system incl. tilslutning til påhængsvogn skal opfylde kravene i bilag III til Rådets direktiv nr. 71/320/EØF som ændret ved direktiv nr. 79/489/EØF.« »5.03.110 PÅHÆNGS-/SÆTTEVOGN TIL BIL (1) Driftsbremsen på påhængsvogn skal kunne give en samlet bremsekraft på mindst 50% af påhængsvognens tilladte totalvægt. For påhængsvogn med trykluftbremser skal denne bremsekraft opnås med højst 6,5 bar i føde- og styreledning. (2) Driftsbremsen på sættevogn skal kunne give en samlet bremsekraft på mindst 45% af sættevognens samlede til- ladte akseltryk. For sættevogn med trykluftbremser skal denne bremsekraft opnås med højst 6,5 bar i føde- og styreledning. (3) Bremsekraftfordelingen for påhængsvogn, bortset fra påhængsvogn med stiv trækstang, skal opfylde bestem- melsen i pkt. 5.03.020(2). Dette gælder dog ikke for påhængsvogn med blokeringsfri bremser, såfremt den ikke skal være forsynet med ALB, jf. pkt. 5.01.113(4). (4) Påhængs-/sættevogn O3 og O4 med trykluftbremser, skal have den sammenhæng mellem deceleration og tryk i styreledningen, der er angivet i bilag II (tillæg til pkt. 1.1.4.2) til Rådets direktiv nr. 71/320/EØF som ændret ved direktiv nr. 75/524/EØF. (5) Aktiveringstiden for trykluftanlæg i påhængsvognens bremsesystem skal opfylde kravene i bilag III til Rådets direktiv nr. 71/320/EØF som ændret ved direk- tiv nr. 79/489/EØF.«
De tidligere pkt. (4), (5) og (6) bliver herefter pkt. (6), (7) og (8).
Pkt. 5.03.310 ophæves.
Bemærkninger til ændringerne.
Der indføres krav om, at lastbil, der godkendes til at trække påhængskøretøj med blokeringsfri bremser (fast, variabel eller synsfri sammenkobling), skal have kontrollampe og ISO-stik til at strømforsyne påhængskøretøjets blokeringsfri bremser. Dette gælder også ved godkendelse af ældre lastbil, der godkendes i ny vogntogskombination.
Bestemmelserne om montering af blokeringsfri bremser på busser ændres, således at bestemmelserne svarer til EF-direktivets intension om, at rutebiler og turistbusser, men ikke bybusser, skal have blokeringsfri bremser.
De foreskrevne arbejdstryk for trykluftbremsesystemer ændres til de i EF-bremse-direktivet gældende.
Det eksisterende krav om bremsebakkemidtevandring kan alternativt anses for opfyldt, såfremt køretøjet opfylder Type II fadetesten i EF-direktivet.
For små varebiler indføres samme krav til bremsekraftfordelingen, som er gældende for personbil M1.
De tidligere særlige krav vedrørende trykgrænser og forhold mellem tryk og deceleration og vedrørende aktiveringstid for lastbil til synsfri sammenkobling med påhængsvogne og de tilhørende påhængsvogne udvides til at gælde alle lastbiler, påhængsvogne og sættevogne med trykluftbremsesystem.
Ikrafttræden.
Detailforskrifter for Køretøjer 1993 træder i kraft den 1. april 1993 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Bestemmelsen i pkt. 5.01.020 (8) gælder dog også for bil, der er registreret tidligere, såfremt bilen godkendes i ny vogntogskombination på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.
Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.
P.M.V. E.B.
Ib Rasmussen