Meddelelse om påtalekompetence og forelæggelsesregler m.v. (* 1)

Meddelelse om påtalekompetence og forelæggelsesregler m.v. (* 1)

Påtalekompetence og forelæggelsesregler m.v.

Ved lov nr. 385 af 20.5.1992 er der bl.a. sket ændringer i kompetencefordelingen mellem politimestrene og statsadvokaterne. Ændringerne, der træder i kraft den 1.10.1992 omfatter kompetencen til at rejse tiltale, undlade påtale og at acquiescere ved en byretsdom.

I medfør af § 722, stk. 1, nr. 7, og efter bemyndigelse fra Justitsministeren har jeg udfærdiget bekendtgørelse nr. 784 af 21. september 1992 om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale.

I medfør af § 719, stk. 3, § 720, stk. 1, og § 721, stk. 2, og efter bemyndigelse fra Justitsministeren fastsættes følgende regler om tiltalekompetence, forelæggelse og underretning vedrørende straffesager.

1. Påtalekompetencen.

Påtalekompetencen tilkommer efter § 719, stk. 1, politimesteren.

Statsadvokaten påtaler dog i følgende tilfælde

1) sager, der skal behandles ved landsretterne i 1. instans

2) sager om overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, §§ 127-129 a, § 132 a, § 136, stk. 2, § 137, stk. 2, § 140, § 141, kapitel 16, § 158, § 160, § 180, § 183, stk. 1 og 2. § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, §§ 237-240, § 261, stk. 2, § 266 a og § 266 b

3) hvor det følger af nedenstående regler i afsnit 1.1.

1.1. Tiltalerejsning og forelæggelse.

Forinden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse, skal sagen forelægges for statsadvokaten i følgende tilfælde

1.1.1. Hvis der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig straf og konfiskation. Det gælder ikke sager om frakendelse af førerretten efter færdselsloven, medmindre frakendelse sker i medfør af straffelovens § 11.

Forelæggelse af sager, hvor der nedlægges påstand om udvisning efter udlændingelovens regler, er reguleret ved RM nr. 4/83 som ændret ved nr. 5/86.

1.1.2. Hvis sagen vedrører overtrædelse af straffelovens § 241, bortset fra færdselssager.

1.1.3. Hvis der er spørgsmål om at nedlægge påstand om foranstaltningsændring efter straffelovens § 72. Statsadvokaterne fører kontrol med varigheden af idømte tidsubestemte foranstaltninger.

1.1.4. Hvis ansatte i politiet er sigtet, jf. RM nr. 4/1989, eller forurettet i tjenesten.

1.1.5. Hvis der kan rejses begrundet tvivl om politimesterens habilitet.

1.1.6. Hvis sigtede har indgivet klage over, at politiet har anvendt særlige efterforskningsskridt, såsom indgreb i meddelelseshemmeligheden og agentvirksomhed, som kan give anledning til tvivl om grundlaget for tiltalerejsning. Klart grundløse klager over efterforskningsskridt, der er godkendt af retten, medfører ikke, at tiltalespørgsmålet skal forelægges.

1.1.7. Hvis sagen angår overtrædelse af en lovbestemmelse, som en forvaltningsmyndighed skal påse overholdt, og der er uenighed mellem politimesteren og den pågældende myndighed om tiltalens udformning.

1.1.8. Hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder vedrørende

1) advokater, RAcis 28.11.1973, jf. RM 10.1,

2) politiets og anklagemyndighedens personale, RM nr. 4/89,

3) folketingsmedlemmer, grundlovens § 57,

4) gesandtskabspersonale af dansk nationalitet, Jcir nr. 6 af 14.1.1955,

5) miljølovgivningen (miljøbeskyttelsesloven), RM nr. 4/91.

1.1.9. Hvis det følger af bestemmelser i særlovgivningen, herunder

1) lov om jordemødre § 14, stk. 1,

2) lægelovens § 18, stk. 1,

3) lov om sygeplejersker § 10, stk. 1,

4) lov om tandlæger § 19, stk. 1,

5) lov om kliniske tandteknikere § 14, stk. 1,

6) lov om kiropraktorer § 14, stk. 1,

7) lov om kommunernes styrelse § 61 c,

8) lov om Københavns kommunes styrelse § 48 b,

9) lov om Hovedstadsrådets kollektive persontrafik § 13.

1.1.10. Hvis offentlig påtale er betinget af Justitsministerens eller Rigsadvokatens beslutning ifølge afsnit 3.

1.2. Tiltalerejsning.

Hvor en sag ifølge reglerne i afsnit 1.1. skal forelægges, afgør statsadvokaten, om anklageskriftet skal udfærdiges af politimesteren eller af statsadvokaten. I sager, omfattet af afsnit 1.1.9., rejses tiltalen dog af statsadvokaten.

1.3. Anke.

Statsadvokaten har kompetencen til at anke.

Kompetencen til at undlade anke (acquiescens) følger påtalekompetencen.

Har tiltalespørgsmålet været forelagt for statsadvokaten, skal sagen dog forelægges inden udløbet af ankefristen eller fristen for ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet.

1.4. Underretning i øvrigt om sagens udfald.

Kopi af domme, hvorefter tiltalte frifindes helt eller i det væsentlige, skal indsendes til statsadvokaten til underretning. Der vedlægges om fornødent kopi af retsbøgerne. Indsendelsen skal ikke ske inden udløbet af ankefristen.

1.5. Påtaleopgivelse.

Efter bestemmelsen i § 721, stk. 2, kan påtale opgives af politimesteren, hvis denne har påtalekompetencen, eller sigtelsen har vist sig grundløs.

I følgende tilfælde skal spørgsmålet om påtaleopgivelse forelægges for statsadvokaten

1.5.1. Hvis der kan rejses begrundet tvivl om politimesterens habilitet.

1.5.2. Hvis sagen angår overtrædelse af en lovbestemmelse, som en særlig offentlig myndighed skal påse overholdt, og der er uenighed mellem politimesteren og den pågældende myndighed om afgørelsen.

1.5.3. Hvis pligten til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder vedrørende

1) advokater, RAcis 28.11.1973, jf. RM 10.1, (herunder grundløse sigtelser)

2) politiets og anklagemyndighedens personale, RM nr. 4/89 (bortset fra grundløse sigtelser og visse sigtelser for ringe formelle forse- elser),

3) miljølovgivningen (miljøbeskyttelsesloven), RM nr. 4/91.

1.5.4. Hvis påtaleopgivelse overvejes ud fra resourcehensyn i medfør af § 721, stk. 1, nr. 3, og

1) der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at om- fatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget friheds- straf, eller

2) der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hen- syn til sanktionens art eller størrelse.

1.6. Tiltalefrafald efter § 722.

1.6.1. Ifølge § 722, stk. 3, meddeles tiltalefrafald efter bestemmelsens stk. 1 af påtalemyndigheden.

Politimesteren kan endvidere i medfør af bekendtgørelse nr. 784 af 21. september 1992 § 1 frafalde tiltale

1) For overtrædelser, når forholdet er af ringe strafværdighed, af

a) straffelovens § 232, sidste led, § 291, stk. 1, og § 293,

b) lov om euforiserende stoffer,

c) udlændingelovens § 59, stk. 1 og 2, og

d) våbenloven.

2) Når særlige omstændigheder ikke gør sig gældende for

a) overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, når ingen betydelige skade er sket, eventuelt mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning, og b) lovovertrædelser, der er begået her i landet, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år.

3) I sager mod asylansøgere eller nære slægtninge hertil i forbindelse med første indrejse til Danmark for toldlovsovertrædelser med hensyn til værdigenstande og for dokumentfalsk med hensyn til pas, identitetspapirer eller lignende.

1.6.2. Sager forelægges for statsadvokaten

1) hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder vedrørende

a) advokater, RAcis 28.11.1973, jf. RM 10.1, (herunder grundløse sigtelser)

b) politiets og anklagemyndighedens personale, RM nr. 4/89 (bortset fra grundløse sigtelser og visse sigtelser for ringe formelle forse- elser),

c) miljølovgivningen (miljøbeskyttelsesloven), RM nr. 4/91.

2) hvis der er tale om tiltalefrafald alene ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5 og

a) der er spørgsmål om helt at frafalde tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede og de sigtel- ser, der frafaldes, ville medføre ubetinget frihedsstraf, eller

b) der er spørgsmål om, at tiltalefrafald vil medføre en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til santio- nens art eller størrelse.

3) hvis det skønnes, at sagen kan afgøres efter § 722, stk. 2.

2. Statsadvokatens påtalekompetence.

2.1. Tiltalerejsning og forelæggelse.

Forinden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse skal sagen forelægges for Rigsadvokaten i følgende tilfælde

2.1.1. Sager om rettighedsfortabelse efter straffelovens § 78, stk. 3, og § 79, jf. RAcir. nr. 212 af 14.11.1951.

2.1.2. Hvis der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet.

2.1.3. Hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder

1) advokater, RAcis 28.11.1973, jf. RM 10.1,

2) anklagemyndighedens personale, RM nr. 4/89,

3) folketingsmedlemmer, grundlovens § 57,

4) gesandtskabspersonale af dansk nationalitet, Jcir nr. 6 af 14.1.1951.

2.1.4. Hvis offentlig påtale er betinget af Justitsministerens eller Rigsadvokatens beslutning ifølge denne meddelelses afsnit 3.

2.2. Underretning om sagens udfald.

Afgørelser i sager, der har været forelagt, indsendes i kopi til Rigsadvokaten.

2.3. Påtaleopgivelse.

I følgende tilfælde skal spørgsmålet om påtaleopgivelse forelægges for Rigsadvokaten, selv om stataadvokaten i øvrigt har kompetencen

2.3.1. Hvis der kan rejses begrundet tvivl om statsadvokatens habilitet.

2.3.2. Hvis pligt til forelæggelse følger af særlige forskrifter, herunder

1) advokater, RAcis 28.11.1973, jf. RM 10.1,

2) anklagemyndighedens personale, RM nr. 4/89 (bortset fra grundløse sigtelser og visse sigtelser for ringe formelle forseelser).

2.4. Tiltalefrafald efter § 722.

Kompetencen til at frafalde tiltale efter § 722, stk. 2, tilkommer Rigsadvokaten.

Statsadvokaten kan dog, når særlige omstændigheder ikke gør sig gældende, frafalde tiltale i følgende sager

1) Overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 3, eventuelt mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning.

2) Lovovertrædelser, begået af personer, der er udskrevet på prøve fra forvaringsanstalt, når der er truffet bestemmelse om genindsæt- telse.

3) Lovovertrædelser, begået af personer under undvigelse eller andet fravær, herunder ud- gang, orlov eller lignende fra forvaringsan- stalt, når tilbageførelse er sket.

4) Lovovertrædelser begået af personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68 eller § 69.

5) Lovovertrædelser, der er begået her i lan- det, når forfølgningen af disse overtages af en udenlandsk myndighed, og den forskyldte straf ikke kan antages at ville overstige fængsel i 1 år.

3. Sager i hvilke offentlig påtale er betinget af Justitsministerens eller Rigsadvokatens beslutning.

3.1. Justitsministeren.

I følgende sager er offentlig påtale betinget af Justitsministerens beslutning

1) hvor dansk straffemyndighed følger af straf- felovens § 8, nr. 4-6,

2) overtrædelse af straffelovens kapitel 12, jf. § 110 f,

3) overtrædelse af straffelovens §§ 111-115 og § 118, jf. § 118 a,

4) embedsmænds forbrydelser i embedsforhold, d.v.s. kongelig udnævnt tjenestemænds over- trædelse af straffelovens kapitel 16.

3.2. Rigsadvokaten.

I følgende sager er offentlig påtale betinget af Rigsadvokatens beslutning

1) handlinger, som på dansk område foretages om bord i fremmed fartøj af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med det- te, jf. straffelovens § 6, medmindre

a. gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat,

b. den offentlige fred er krænket,

c. de danske myndigheders bistand påkaldes af den forurettede,

d. handlingen, hvis den var foretaget udenfor den danske stat, i medfør af straffelovens § 8 ville høre under dansk straffemyndighed,

2) hvor dansk straffemyndighed følger af straffelovens § 8, nr. 3,

3) overtrædelse af straffelovens § 140,

4) påtale i anledning af indholdet af et mas- semedie, der er omfattet af medieansvarslo- ven, jf. lovens § 28.

4. Ophævelse af forskrifter.

Følgende forskrifter ophæves

4.1. Justitsministeriet.

1) Jcis af 29.6.1984 om forelæggelse mv.v. for statsadvokaterne,

2) Jcis af 16.11.1987 om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne af sager om påtaleundla- delse i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 3.

4.2 Rigsadvokaten.

1) RAcis af 30.9.1935 og RM 5.6. af januar 1957 om forelæggelse af sager om tiltale for u- lovlig svangerskabsafbrydelse,

2) RM 2.13 af juli 1956 om forhåndsbegrænsnin- ger med hensyn til konfiskationsbeløb,

3) RM 8.1. om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager, hvori der er spørgsmål om dom til anbringelse i forvaring,

4) RM 11.3 af november 1958 og RAcis af 27.3.1972 om forelæggelse af skattekontrollovssager,

5) RM 21.5 af marts 1964 om sædelighedsforbry- delser om bord i skibe,

6) RAcis af 10.101972 om overtrædelse af straffelovens § 249, stk. 1,

7) RM nr. 5/74 om behandling af kildeskattesager,

8) RM nr. 3/75 for så vidt angår forelæggelse af våbenlovssager,

9) RM nr. 5/75 om straffeloveændringer vedrø- rende psykisk abnormitet og narkotikakrimi- nalitet, herunder forelæggelse af sager om tiltale efter den forhøjede strafferamme i straffelovens § 191,

10) RM nr. 8/75 om straffelovens §§ 300 a-c,

11) RM nr. 4/78 om forelæggelse af sager, hvor der er spørgsmål om at anvende straffelovens § 69, jf. § 68,

12) RM nr. 4/79 om tiltale i spilleautomatsager,

13) RM nr. 1/83 for så vidt angår forelæggelse af våbenlovssager,

14) RM nr. 2/89 om udlændingelovens § 59 a,

15) RAskr. 12.5.1980 om åndssvage.

Asbjørn Jensen.