Meddelelse om udbyttekonfiskation og tillægsbøde i sager om overtrædelse af straffelovens § 228 og § 229. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Meddelelse om udbyttekonfiskation og tillægsbøde i sager om overtrædelse af straffelovens § 228 og § 229. (* 1)
Udbyttekonfiskation og tillægsbøde i-sager om overtrædelse af straffelovens § 228 og § 229.
Udgangspunktet ved udbyttekonfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, er, at det er nettoudbyttet, som inddrages, selv om de fratrukne udgifter for så vidt vedrører den ulovlige virksomhed.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 228 og § 229 kan det virke mindre rimeligt, at gerningsmanden får lov til at fradrage udgifter, afholdt i forbindelse med rufferivirksomhed m.v.
I disse sager skal politiet og anklagemyndigheden være opmærksom på, om der efter en konkret bedømmelse i de enkelte sager er anledning til at nedlægge påstand om en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, med henblik på at inddrage ikke bare den umiddelbare økonomiske gevinst, men herudover også et mere pønalt begrundet beløb, når gerningsmanden formodes at være i stand til at betale beløbet.
Asbjørn Jensen.
(* 1) Kundgjort i Meddelelser fra Rigsadvokaten. (Medd. nr. 6/92)