Meddelelser om personundersøgelser ved kriminalforsorgen (* 1)

Meddelelser om personundersøgelser ved kriminalforsorgen (* 1)

1. Det anføres i den rapport af oktober 1988 om en ændret udformning af personundersøgelser, der blev afgivet af en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen, at der kunne konstateres en forskel i praksis med hensyn til at indhente personundersøgelser.

Det fremgår af retsplejelovens § 808, stk. 1, at det beror på sagens konkrete omstændigheder, om der skal tilvejebringes personlige oplysninger og i bekræftende fald i hvilket omfang. Ifølge bestemmelsens motiver skal der tilvejebringes et tilstrækkeligt grundlag for en forsvarlig afgørelse af sanktionsspørgsmålet.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 og dennes forarbejder skal der i almindelighed foretages en nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og åndelige tilstand, når der kan blive spørgsmål om anvendelse af betinget dom, tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning, eller retsfølger, der træder i stedet for straf. Herved er der i retsplejeloven åbnet mulighed for at undlade personundersøgelser i sager, hvor det allerede ved efterforskningen må stå klart, at lovovertrædelsen alene bør medføre betinget dom uden tilsyn.

2. Ved lov nr. 6 af 3.1.1992 med ikrafttræden den 1.4.1992 er den hidtidige forsøgsordning med samfundstjeneste gjort permanent. I den forbindelse blev retsplejelovens § 808, stk. 2, nr. 1 affattet således

»1) betinget dom i henhold til straffelovens kapitel 7 eller 8.«

Straffelovens kapitel 8 indeholder de nye regler om samfundstjeneste.

3. På denne baggrund fastsættes følgende retningslinier om indhentelse af personundersøgelser ved kriminalforsorgen

Personundersøgelse ved kriminalforsorgen skal navnlig foretages i følgende tilfælde

3.1. Hvis sagen påregnes afgjort med tiltalefrafald med vilkår i medfør af retsplejelovens § 723 a, stk. 2, om tilsyn af kriminalforsorgen.

3.2. Hvis sagen kan falde ud til betinget dom med tilsyn af kriminalforsorgen.

3.3. Hvis der er mulighed for en sanktion i form af samfundstjeneste.

3.4. Hvis det i særlige situationer, hvor sagen påregnes afgjort med en ubetinget frihedsstraf, skønnes hensigtsmæssigt, at der af hensyn til sanktionspåstanden eller strafudmålingen foretages en undersøgelse ved kriminalforsorgen. Det gælder f.eks., hvor der er tale om en forbrydelse af en sådan grovhed eller en forventet straf af en sådan størrelse, at man nærmer sig området for mentalundersøgelse,jf. mit cirkulære nr. 268/1977 pkt. 1.

3.5. Hvis de oplysninger, der er nævnt i samme cirkulæres pkt. II.A. nr. 1) - 6), som grundlag for mentalundersøgelse, mest hensigtsmæssigt kan tilvejebringes gennem en personundersøgelse ved kriminalforsorgen.

4. Ved vurderingen af, om en sag kan falde ud til en sanktion, der indebærer tilsyn af kriminalforsorgen, indgår en række faktorer, navnlig kriminalitetens grovhed og omfang, sigtedes sociale og personlige forhold samt recidivrisikoen.

Ved bedømmelsen af sigtedes personlige og sociale forhold skal der bl.a. lægges vægt på sigtedes alder, boligforhold, arbejdsforhold, uddannelsesforhold, økonomiske forhold, familieforhold og eventuelt misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

I tvivlstilfælde kan spørgsmålet drøftes med kriminalforsorgens lokale afdeling.

5. Det er anklagemyndighedens pligt at tilvejebringe alle oplysninger, der er nødvendige, for at retten kan foretage det rette sanktionsvalg i den enkelte sag.

Det er derfor anklagemyndigheden, der skal sørge for, at der indhentes en personundersøgelse i alle tilfælde, hvor der efter retspraksis er mulighed for, at afgørelsen kan falde ud til samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden skal derfor indhente personundersøgelse i alle sådanne tilfælde, også selv om anklagemyndigheden ud fra en konkret vurdering finder, at straffen i den pågældende sag bør være en ubetinget frihedsstraf.

Derimod kan politiets og anklagemyndighedens vurdering af, at en dom til samfundstjeneste efter retspraksis klart ikke vil kunne blive resultatet, medføre, at der ikke fra anklagemyndighedens side skal iværksættes en personundersøgelse, alene med det formål at belyse sigtedes egnethed til samfundstjeneste.

I så fald - og under forudsætning af, at der vil blive nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf - skal forsvareren snarest muligt underrettes om, at anklagemyndigheden ikke vil indhente en personundersøgelse, medmindre begæring herom fremkommer fra forsvareren i rimelig tid inden retsmødet. I tilståelsessager kan underretningen eventuelt påføres retsmødebegæringen. I sager om oftere gentagen kørsel i frakendelsestiden og promille- og spirituskørsel samt andengangs nægtelse af at aftjene værnepligt kan underretning dog undlades.

6. En dom til samfundstjeneste forudsætter som under forsøgsordningen, at der af kriminalforsorgen er foretaget en personundersøgelse, som til brug ved rettens afgørelse af sigtedes egnethed indeholder en vurdering heraf, navnlig om der er en rimelig udsigt til, at sigtede vil kunne gennemføre et pålagt arbejde, eller der må regnes med en betydelig risiko for, at vilkåret vil blive overtrådt. Det vil normalt være en afgørende forudsætning for dom til samfundstjeneste, at sigtede er indforstået hermed, men en sådan betingelse er ikke indsat i loven. En negativ eller uafklaret holdning til samfundstjeneste hos den sigtede skal altså ikke uafviseligt føre til den konklusion, at sigtede er uegnet til samfundstjeneste.

Undladelse af at indhente en personundersøgelse, kan således ikke alene begrundes med, at sigtede til politirapport har givet udtryk for en negativ holdning til sanktionsformen.

7. Personundersøgelse ved kriminalforsorgen skal ikke indhentes i sager, der påregnes sluttet på bevisets stilling. Det samme gælder i sager, der ventes sluttet efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 561/1984 og i sager, der antages at blive afgjort med tiltalefrafald, uden at der i medfør af retsplejelovens § 723 a, stk. 2, fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen.

Det kan dog i helt særlige tilfælde være af betydning for afgørelsen af, om tiltalefrafald kan meddeles uden sådant vilkår, at det gennem en personundersøgelse belyses, om sigtedes personlige forhold, navnlig den pågældendes mentale tilstand, taler for at frafalde tiltale.

8. Personundersøgelse bør rekvireres på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Ved sagens fremsendelse til kriminalforsorgen bør der vedlægges en ny udskrift fra indexregisteret.

Sigtede bør, eventuelt skriftligt, oplyses om vigtigheden af at reagere på kriminalforsorgens henvendelse.

Der er af Rigspolitichefen udsendt blanket P 370 (skrivelse til den sigtede) og P 371 (anmodning om personundersøgelse).

9. Meddelelse nr. 5/1990 ophæves.

Asbjørn Jensen.

(* 1) Kundgjort i Meddelelser fra Rigsadvokaten (Medd. nr. 4/92)