Legislator Case Law & Legislation
C19921109910 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende retningslinier for forsøg med elektroniske fartmålere.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1992 11099 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende retningslinier for forsøg med elektroniske fartmålere.

Cirkulære vedrørende retningslinier for forsøg med elektroniske fartmålere.

Efter anmodning fra Justitsministeren har Færdselssikkerhedskommissionen på sit møde den 4. november 1991 fremsat en udtalelse vedrørende forsøg med elektroniske fartmålere. Kommissionen anbefaler, at der igangsættes forsøg. Disse anbefales gennemført i lokalområder i et samarbejde mellem relevante myndigheder.

Det elektroniske fartmålersystem, der indgår i forsøget, består af et skilt, der viser det passerende motorkøretøjs hastighed. Hastigheden måles ved hjælp af slanger, kabler eller lignende på kørebanen.

Formålet med forsøget er at afklare, hvorledes den elektroniske hastighedsangivelse påvirker de motorkørendes hastighed, og for at opfylde dette mål er det nødvendigt, at en række minimumskrav ved gennemførelsen af forsøgene er opfyldt.

Justitsministeriet bemyndiger herefter politiet til at give en vejbestyrelse tilladelse til at gennemføre forsøg med elektroniske fartmålere på følgende vilkår

1. Forsøget skal være aftalt med Politimesteren.

2. Forsøgsoplægget skal fremsendes til Justitsministeriet, Færd- selssikkerhedsafdelingen inden igangsætning.

3. Som minimum skal følgende målinger foretages: a. 1 - 4 uger før forsøgsperioden foretages hastigheds- målinger af 7 dages varighed på forsøgsstedet og et an- det sted i lokalområdet, hvor forholdene er sammenlig- nelige med forsøgsstedet. b. Under forsøgsperioden foretages hastighedsmålinger 200 - 400 m før forsøgsstedet, på forsøgsstedet og 200 - 400 m efter. Varighed mindst 7 dage. c. Efter forsøgsperionen gentages førmålingerne to gange. Første gang ca. 4 uger efter forsøgsperioden og anden gang ca. 0,5 år efter.

4. Alle målinger skal så vidt muligt foretages under samme ydre betingelser. F.eks. skal såvel før-målinger som forsøgs- og eftermålinger finde sted i perioder, hvor de ikke påvir- kes af vinterføre-forhold (is og sne).

5. Der foretages indrapportering til Justitsministeriet efter hver måleperiode af samtlige målinger. Af indrapporterings- materialet skal direkte kunne aflæses antal registrerede køretøjer samt middelværdi, spredning og 85 % fraktil for hastighedsmålingerne i intervaller af ikke over 3 timers varighed igennem de 7 døgn, som målingerne varer.

6. Udgifter til anskaffelse af udstyr, gennemførelse af målinger m.v. er Justitsministeriet og politiet uvedkommende.

Det er vigtigt, at forsøget ikke forstyrres af yderligere trafiksikkerhedsmæssige initiativer f.eks. øget overvågning.

Justitsministeriet vil i samarbejde med Rådet for Trafiksikkerhedsforskning sammenfatte forsøgsresultaterne.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående rettes til Færdselssikkerhedsafdelingens trafiktekniske konsulent Henrik S. Ludvigsen, telefon 33 14 36 15 eller 33 11 50 22 lokal 392. P. M. V. E. B. Henrik Waaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →