Legislator Case Law & Legislation
C19921107709 DK

Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation (Til alle landets politimestre og Politidirektøren i København)

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 § 1. Naturalisation kan normalt kun meddeles personer, der har ophold her i landet, og som har erhvervet så godt et kendskab til det danske sprog, at Kapitel 2 Almindelige betingelser Kapitel 2 § 2. Statsborgere fra de nordiske lande skal have opholdt sig lovligt her i landet uafbrudt i mindst 2 år, andre udlændinge i mindst 7 år. - Personer, Kapitel 3 Særlige betingelser for visse grupper af ansøgere Kapitel 3 § 3. Ud over de tilfælde, der er omtalt i § 2, stk. 4 og 5, kan dansk indfødsret kun forventes meddelt selvstændigt til personer, der ikke er fyldt 18 Kapitel 4 Slutningsbestemmelser Kapitel 4 § 4. Bødestraf for bagatelforseelser er ikke til hinder for naturalisation. Bødestraf for grovere forhold, særlig forsætlig overtrædelse af borgelig s § 5. Hjælp, som er ydet i henhold til lov om social bistand, og som skal tilbagebetales, er normalt til hinder for naturalisation i 5 år, regnet fra d § 6. Ansøgere, der er i restance med skatter og afgifter, kan ikke forvente at få dansk indfødsret, medmindre restancen skyldes forhold, der ikke kan § 7. Ansøgere, der ikke har et så godt kendskab til det danske sprog, at de kan forstå og gøre sig forståelige på dansk, kan ikke naturaliseres, medmi § 8. Personer, som har boet her i landet indtil det fyldte 12. år, og som ved fødslen har fået dansk indfødsret, men som har mistet indfødsretten, kan § 9. De almindelige betingelser kan også lempes for personer, der helt eller delvis er af dansk afstamning, eller som uden at være danskfødte tidliger § 10. Myndighederne bør ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved ydelse af vejledning i øvrigt overfor personer, § 11. Ansøgning om naturalisation indgives til politimesteren i den politikreds, som ansøgeren bor i. Ansøgere, der bør i Københavns kommune, skal ind § 12. Dette cirkulære træder i kraft den 1. marts 1992. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (22 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

Kapitel 1

Indledning

Forhandlinger mellem Folketingets indfødsretsudvalg og Indenrigsministeriet har ført til fastsættelse af følgende hovedprincipper for behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation, jf. § 6, stk. 1, og § 12, stk. 1, i lov om dansk indfødsret jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 17. juni 1991.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 1. Naturalisation kan normalt kun meddeles personer, der har ophold her i landet, og som har erhvervet så godt et kendskab til det danske sprog, at de kan klare sig på dansk i det danske samfund.

Stk. 2. Naturalisation er dog aldrig en ret, ansøgerne kan gøre krav på med henvisning til, at de opfylder visse betingelser, idet afgørelsen herom udelukkende beror på Folketingets bestemmelse. Ved ansøgningernes behandling bør det tilstræbes, at afgørelserne træffes på grundlag af en individuel bedømmelse af ansøgerens forhold.

Stk. 3. Naturalisation kan normalt kun meddeles personer, der er indforstået med at give afkald på deres hidtidige statsborgerskab.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 2. Statsborgere fra de nordiske lande skal have opholdt sig lovligt her i landet uafbrudt i mindst 2 år, andre udlændinge i mindst 7 år. - Personer, der er anerkendt som flygtninge i henhold til FN-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, og personer, som må ligestilles hermed, kan naturaliseres efter 6 års uafbrudt ophold her i landet.

Stk. 2. En ikke-nordisk statsborger, som lever i et ægteskab med en dansk statsborger, der har bestået i mindst 3 år, kan dog naturaliseres efter 4 års uafbrudt ophold her i landet.

Stk. 3. Opholdsbetingelsen kan også lempes for personer, der er kommet hertil inden det 15. år, eller som har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse her i landet.

Stk. 4. Børn, som er blevet adopteret af danske statsborgere, men som ikke automatisk bliver danske i forbindelse med adoptionen, kan naturaliseres uafhængigt af ophold her i landet, hvis ansøgningen indgives, inden de fylder 12 år. Børn, der er blevet adopteret af danske statsborgere mellem det 12. og 18. år, kan naturaliseres efter 2 års ophold her i landet.

Stk. 5. Også for andre børn end adoptivbørn kan der ske afvigelse fra de almindelige opholdsbetingelser, hvis een af forældrene, der har del i forældremyndigheden, er dansk.

Stk. 6. Det er i alle tilfælde normalt en betingelse for naturalisation, at ansøgeren har tilladelse til varigt ophold her i landet. Opholdsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren er meddelt opholdstilladelse.

Ung alder

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

Kapitel 3

Særlige betingelser for visse grupper af ansøgere

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 3. Ud over de tilfælde, der er omtalt i § 2, stk. 4 og 5, kan dansk indfødsret kun forventes meddelt selvstændigt til personer, der ikke er fyldt 18 år, hvis der foreligger særlige forhold, der gør det ønskeligt eller naturligt, at de får dansk indfødsret.

Stk. 2. Selvom de almindelige betingelser for naturalisation ikke er opfyldt, kan børn, der er født i Danmark af statsløse forældre, og som bor her i landet, naturaliseres selvstændigt uanset de ikke er fyldt 18 år.

Kriminalitet

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 4. Bødestraf for bagatelforseelser er ikke til hinder for naturalisation. Bødestraf for grovere forhold, særlig forsætlig overtrædelse af borgelig straffelov og skatte- og afgiftslovgivningen - herunder administrativt ikendte bøder - udelukker fra naturalisation i mindst 5 år fra gerningstidspunktet. Bøder i øvrigt er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet.

Stk. 2. Betingede domme og tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 723 på vilkår af straffri vandel er til hinder for naturalisation i den prøvetid, der er fastsat i dommen eller tiltalefrafaldet.

Stk. 3. Ubetinget straf af hæfte eller fængsel i indtil 3 måneder er til hinder for naturalisation i 5 år fra gerningstidspunktet. Fængselsstraf på 3 måneder eller derover og andre frihedsberørende foranstaltninger i medfør af borgerlig straffelov er til hinder for naturalisation i et skønsmæssigt fastsat tidsrum, som normalt ikke kan udgøre mindre end 7 år fra gerningstidspunktet, og 10 år fra gerningstidspunktet efter en fængselsstraf på 1 år eller derover.

Stk. 4. Straffes ansøgeren for samme lovovertrædelse flere gange, forlænges fristen med 3 år for hver gang.

Offentlig hjælp

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 5. Hjælp, som er ydet i henhold til lov om social bistand, og som skal tilbagebetales, er normalt til hinder for naturalisation i 5 år, regnet fra det tidspunkt, hvor hjælpen er ophørt. Hjælp, som er tilbagebetalt, eller som de sociale myndigheder har eftergivet, er ikke til hinder.

Stk. 2. Underholdsbidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige i henhold til lov om børnetilskud og andre familieydelser, er til hinder for naturalisation af den bidragsskyldige i 5 år fra det tidspunkt, da bidraget blev udbetalt af det offentlige. Underholdsbidrag, som den bidragsskyldige har refunderet det offentlige, eller som de sociale myndigheder har eftergivet, er ikke til hinder.

Stk. 3. Hvis der mellem ansøgeren og de sociale myndigheder er truffet aftale om tilbagebetaling af hjælpen (bidragene), herunder at der finder tilbageholdelse af løn sted hos arbejdsgiveren, og en sådan aftale overholdes og gælden nedbringes, kan der ses bort fra hjælpen (bidragene).

Skatte- og afgiftsrestance

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 6. Ansøgere, der er i restance med skatter og afgifter, kan ikke forvente at få dansk indfødsret, medmindre restancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last. Der kan også ses bort fra restancen, hvis ansøgeren overholder en betalingsaftale med myndighederne, jf. § 5, stk. 3.

Sprog

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 7. Ansøgere, der ikke har et så godt kendskab til det danske sprog, at de kan forstå og gøre sig forståelige på dansk, kan ikke naturaliseres, medmindre der i det enkelte tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en afvigelse herfra.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 8. Personer, som har boet her i landet indtil det fyldte 12. år, og som ved fødslen har fået dansk indfødsret, men som har mistet indfødsretten, kan generhverve denne, når de har opholdt sig 1 år i Danmark. De øvrige almindelige betingelser kan ligeledes lempes eller endog helt frafaldes.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 9. De almindelige betingelser kan også lempes for personer, der helt eller delvis er af dansk afstamning, eller som uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret.

Stk. 2. Personer fra egnene umiddelbart syd for grænsen, som har særlig tilknytning til danske forhold, kan normalt naturaliseres efter uafbrudt ophold her i landet i mindst 2 år.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 10. Myndighederne bør ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved ydelse af vejledning i øvrigt overfor personer, der vil indgive en sådan ansøgning, fremsætte udtalelser, som kan bevirke, at de frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet og sendt til Indenrigsministeriet.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 11. Ansøgning om naturalisation indgives til politimesteren i den politikreds, som ansøgeren bor i. Ansøgere, der bør i Københavns kommune, skal indgive ansøgning til Politidirektøren i København.

Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr til politiet, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af 20. marts 1991.

Stk. 3. Ansøgning om naturalisation af adoptivbørn, der er adopteret af danske statsborgere i henhold til en bevilling, som er givet af en dansk myndighed, men som ikke opfylder betingelserne i § 2 A i lov om dansk indfødsret, jf. lov nr. 326 af 4. juni 1986, § 2 kan indgives samtidig med ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes da af adoptionsmyndigheden direkte til Indenrigsministeriet, jf. § 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 164 af 3. oktober 1986 om erhvervelse af dansk indfødsret for udenlandske adoptivbørn.

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

§ 12. Dette cirkulære træder i kraft den 1. marts 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets cirkulære nr. 17 af 2. februar 1990 om dansk indfødsret (naturalisation).

Indenrigsministeriet, den 6. februar 1992

THOR PEDERSEN

/Niels Beckman

Cirkulære (2 sp) 1992 11077 Historic

Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation

(Til alle landets politimestre og Politidirektøren i København)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →