Cirkulæreskrivelse om tilkald af læge til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om tilkald af læge til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. (* 1)
Spørgsmålet om, hvorledes personalet skal forholde sig, når en indsat anmoder om tilkald af læge, eventuelt vagtlæge, har med mellemrum været genstand for drøftelse.
Bl.a. på foranledning af Justitsministeriets Sundhedsudvalg fastsættes hermed efter forhandling med Sundhedsstyrelsen følgende
1. I tilfælde, hvor en indsat ønsker læge tilkaldt, skal personalet uden ophold underrette læge/fængselssygeplejerske. Den indsatte bør have lejlighed til uoverværet telefonsamtale med læge/fængselssygeplejerske, medmindre det helt undtagelsesvis af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan lade sig gøre, eller - for så vidt angår varetægtsarrestanter - medmindre politiet på grund af ganske særlige omstændigheder modsætter sig det af hensyn til efterforskningen.
2. Når samtalen er afsluttet, skal læge/fængselssygeplejerske med den indsattes samtykke orientere personalet om eventuelle ordinationer mv., sådan at personalet kan foretage det nødvendige i fortsæt- telse af konsultationen.
3. Er det oplyst, at en indsat kvinde er gravid, skal der snarest muligt gives denne adgang til at tale med en læge. I tvivls- tilfælde skal personalet orientere lægen og give den indsatte adgang til at tale med denne.
4. Fødsler bør ikke finde sted i kriminalforsorgens institutioner. Er der tre måneder eller mindre til det tidspunkt, hvor en gravid indsat forventes at skulle føde, og er løsladelse ikke umiddelbart forestående, skal det efter en lægelig vurdering fastsættes, hvor fødslen skal finde sted, hvorefter det skal sikres, at der snarest etableres kontakt til jordemoder og det pågældende fødested.
Direktoratets skrivelse af 1. juli 1971 om lægehjælp i arresthusene ophæves.
E. B.
Alette Reventlow