Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1992

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1992

Vejledningen omfatter institutter, selskaber omfattet af lov om visse

kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber samt institutkoncerner, der i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 17. december 1990 om regnskabsaflæggelse m.v. for institutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder (regnskabsbekendtgørelsen), skal udarbejde årsregnskab og foreløbigt årsregnskab i fuldt omfang. Endvidere omfatter vejledningen koncerner, der i henhold til § 3, stk. 7, i regnskabsbekendtgørelsen skal udarbejde årsregnskab på konsolideret basis.

1. Generelt vedrørende årsregnskabet for 1992.

1.1. Regnskabsbekendtgørelsen m.v.

Årsregnskaberne skal udarbejdes med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen af 17. december 1990 som ændret ved bekendtgørelse af 25. juni 1991 samt bekendtgørelse af 13. december 1991.

Den omskrevne og ændrede regnskabsbekendtgørelse Finanstilsynet udsteder ultimo 1992 træder først i kraft den 1. januar 1993 og har derfor ingen virkning for årsregnskaberne for 1992.

Årsregnskaberne for institutter, der indgår i en koncern skal endvidere udarbejdes i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

1.2. Indberetning til tilsynet.

1.2.1. Foreløbige årsregnskaber.

Et af formålene med indberetning af foreløbige regnskaber er at give tilsynet mulighed for at gennemse, om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesformer og god regnskabsskik. Det er derfor vigtigt, at det indberettede materiale er forsynet med de noter ud over de skemaanførte noter, som instituttet/koncernen agter at medtage i det endelige årsregnskab.

Institutterne/koncernerne skal indberette foreløbige årsregnskaber for

1) instituttet selv. Skemaerne FB 1-43 indberettes maskinelt. Skemaerne FB 44-51 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer.

Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned 1993.

For skemaerne FB 44-50 vil tilsynet for det indeværende årsregnskab forlænge indsendelsesfristen, således at disse skemaer betragtes som værende rettidigt indsendt, såfremt de er tilsynet i hænde senest inden udgangen af marts måned 1993. Det bemærkes, at oplysningerne på disse skemaer skal svare til de i balancen tilsvarende samlede beløb.

2) institutkoncernen, hvis instituttet er moderselskab i en koncern. Skemaerne KB 1-23 indberettes maskinelt. Skema KB 24 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer. Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar 1993.

Samtidig med indberetningen anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende vedlagte følgeskrivelse til det foreløbige årsregnskab

i udfyldt stand.

Tilsynet vil inden 10 arbejdsdage efter at have modtaget de(t) foreløbige årsregnskab(er) kontakte instituttet, såfremt der skal foretages ændringer i resultatopgørelse, status og noter. Det gælder, uanset om de(t) pågældende årsregnskab(er) måtte være offentliggjort.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynet har modtaget det senest fremsendte/indberettede materiale. Det skal i denne forbindelse oplyses, at tilsynet først har det maskinelt indberettede materiale i hænde en arbejdsdag efter, at det er indberettet til CMA.

Såfremt instituttet/koncernen foretager ændringer i et allerede indberettet foreløbigt årsregnskab, løber principielt påny en 10-dages frist.

Tilsynet skal henstille, at mindre ændringer/rettelser til skemaerne FB 1-43 samt skemaerne KB 1-23 indberettes på vedlagte rettelsesskema. Kun større ændringer/rettelser til skemaerne bør indberettes maskinelt efter forudgående aftale med tilsynet.

1.2.2. Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater.

Instituttet/koncernen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 1993 indsende det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab samt årsberetning til Finanstilsynet. Herudover skal instituttet fremsende en af bestyrelsen underskreven revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 1992. Institutter, der har intern revision skal endvidere indsende en kopi af den interne revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 1992.

Regnskabet indsendes på fællesform FC for instituttet og på fællesform KD for koncernen. Regnskabet skal være underskrevet af direktionen, bestyrelsen og revisionen og skal være bilagt erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (se følgeskrivelse). Sidstnævnte gælder dog ikke for de koncerner, der alene indsender endeligt årsregnskab, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3, stk. 7. Underskrifterne på årsregnskab og årsberetning må ikke være fotokopierede. For koncernregnskab og moderselskabsregnskab kan foretages fælles påtegning, således at man på KD 18 kan nøjes med at henvise til den fælles påtegning af moderselskabets regnskab.

Endvidere indsendes for såvel indenlandske som udenlandske dattervirksomheder inden udgangen af marts måned 1993 et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning. Regnskabet indsendes på fællesform FC.

Regnskabet skal være underskrevet af selskabets bestyrelse, direktion og valgte revisorer. Medmindre instituttet af tilsynet har fået meddelt dispensation fra lovens § 34, stk. 2, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For udenlandske datterselskaber gælder følgende regler

Der skal udarbejdes et årsregnskab efter de lokalt gældende regnskabsprincipper såvel som et årsregnskab efter de danske regnskabsprincipper. (FC-regnskab).

Revisionen varetages af pengeinstituttets eksterne revisorer, jf. BSL § 34, stk. 2. Tilsynet er dog efter en konkret ansøgning indstillet på at dispensere, således at revisionen varetages af en lokal ekstern revisor og en af moderselskabets eksterne revisorer.

Det efter danske regnskabsprincipper udarbejdede årsregnskab skal påtegnes af moderselskabets revisorer.

Det lokalt udarbejdede årsregnskab påtegnes i henhold til de lokale regler herom.

Det skal af påtegningen på det efter danske regnskabsprincipper udarbejdede årsregnskab fremgå, hvilken lokal revisor, der har revideret det efter lokale regler opgjorte årsregnskab.

Det efter danske principper aflagte årsregnskab skal påtegnes af datterselskabets ledelse (direktion og bestyrelse) eller af moderselskabets direktion.

Der skal i revisionsprotokollatet til moderselskabets årsregnskab redegøres for den udførte revision i de enkelte udenlandske datterselskaber, samt for om det udførte revisionsarbejde har givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Uanset ovenstående kan instituttet/koncernen for årsregnskaberne for 1992 følge de i vejledning vedrørende årsregnskabet for 1991 beskrevne regler for revision af udenlandske datterselskaber.

For datterselskaber, der er børsmæglerselskaber, skal ikke indsendes regnskab på fællesform FC. Årsregnskaber for børsmæglerselskaber udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber.

Ved indberetningen af de endelige årsregnskaber anmodes institutterne/koncernerne om at benytte regnskabsbekendtgørelsens FC- henholdsvis KD-skemaer opkopieret til A4-format.

Endvidere bedes vedlagte følgeskrivelse vedrørende det endelige årsregnskab medsendt i udfyldt stand.

1.2.3. Generalforsamling/repræsentantskabsmøde

Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet/koncernregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal umiddelbart efter forsamlingens/mødets afholdelse overfor tilsynet give oplysning om, hvorvidt årsregnskabet/koncernregnskabet er vedtaget uden ændringer. Den samme pligt påhviler dirigenten for den generalforsamling/det repræsentantskabsmøde, hvor datterselskabsregnskaberne og årsberetningerne forelægges til godkendelse.

Hvis forsamlingen/mødet har vedtaget ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal dirigenten inden 8 dage efter forsamlingens/mødets afholdelse til tilsynet indsende det endelige regnskab samt årsberetningen i 2 eksemplarer som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, med angivelse af de ændringer, der er foretaget (jf. BSL § 36, stk. 2).

Tilsynet har fundet anledning til at bemærke, at institutterne ikke kan nøjes med at forelægge et sammendrag af årsregnskabet for generalforsamlingen/repræsentantskabet, da generalforsamlingen/repræsentantskabet skal forelægges det fuldstændige årsregnskab og årsberetning, jf. bank- og sparekasselovens § 36, stk. 2.

1.2.4. Offentliggørelse af årsregnskaberne.

I henhold til BSL § 37, stk. 5, skal institutternes/koncernernes årsregnskaber offentliggøres, dels ved at regnskaberne på forlangende skal kunne udleveres, dels ved annoncering af resultatopgørelse og balance i et eller flere dagblade, der udkommer på instituttets hjemsted.

Offentliggørelsen skal specificeres i overensstemmelse med fællesform FC for instituttet og fællesform KD for koncernen. Dog kan instituttet/koncernen i et eventuelt trykt regnskab ændre på opstillingen og rækkefølgen af de noter, der er angivet på fællesform FC/KD under forudsætning af, at samtlige noteoplysninger medtages.

I et eventuelt trykt regnskab og i årsregnskabet offentliggjort i dagspressen skal alle poster anføres. Underposter og noter kan dog udelades, hvis de er nul og sammenligningstallet for det foregående år er nul. Tallene kan afrundes til hele tusinde kroner eller ved offentliggørelse i dagspressen til hele mio. kroner.

Et eventuelt trykt årsregnskab skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer snarest muligt og senest samtidigt med fremlæggelsen.

Ved offentliggørelsen i dagspressen kan man for instituttet undlade årsberetningen og de noter, der er angivet på fællesform FC. For koncernen kan de noter, der er angivet på fællesform KD undlades.

I henhold til § 147, stk. 2, i regnskabsbekendtgørelsen skal der ved hver post i det offentliggjorte årsregnskab anføres sammenligningstal fra foregående års regnskab. De anførte sammenligningstal kan afrundes til hele tusinde kroner. I de årsregnskaber, der offentliggøres i dagspressen kan sammenligningstallene afrundes til hele mio. kroner.

Da adskillige institutter har rettet forespørgsel til Finanstilsynet om, hvorledes sammenligningstal til noterne skal/kan opstilles, skal tilsynet oplyse, at sammenligningstal skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

For så vidt angår anlægsnoterne på FC 11, FC 12, FC 13, FC 14 og FC 15 henholdsvis KD 9, KD 10, KD 11, KD 12 og KD 13 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Endelig kan instituttet undlade at anføre sammenligningstal til noterne ad. uafviklede forretninger på FC 18 og 19.

2. Definitioner m.v.

2.1. Kredit- og finansieringsinstitutter.

Regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3, indeholder en definition af henholdsvis kredit- og finansieringsinstitutter. I kapitaldækningsbekendtgørelsen er der i bilag 2, side 7 endvidere angivet eksempler på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

I relation til definitionen af finansieringsinstitutter er Finanstilsynet blevet gjort opmærksom på, at det bilag i bank- og sparekasseloven, der henvises til i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, ikke er medtaget i alle trykte udgaver af loven.

Tilsynet skal derfor gøre opmærksom på, at det pågældende bilag findes i såvel den officielle trykte udgave af lovbekendtgørelsen som i Schultz' 10. udgave af bank- og sparekasseloven.

2.1.1. Afgrænsning af danske kreditinstitutter.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er p.t. følgende danske institutter kreditinstitutter

Benzon Bankier A/S

Carnegie-Jensen & Co. Kreditinstitut A/S

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

Finansieringsinstituttet Fåborg Formueforvaltning A/S

P.H. Bankieraktieselskab

Provinskredit A/S

Samson Bankieraktieselskab

Spartacus Invest A/S

Totalkredit Finans A/S

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond

BRFkredit A/S

Kreditforeningen Danmark

Nykredit

TOTALKREDIT Realkreditfond

IRF Industrifinansiering

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Kommunekredit

Mellemværender med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som mellemværender med staten.

2.2. Andre definitioner.

2.2.1. Associerede virksomheder.

Associerede virksomheder er defineret i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 8. Vedrørende den i definitionen anførte formodningsregel, om at et institut formodes at øve en betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder mindst 20 % eller mere af stemmerettigheder i virksomheden, skal bemærkes følgende

Som udgangspunkt må som minimum virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne, betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Instituttet må efterfølgende på eventuel forespørgsel kunne godtgøre sine beslutninger vedrørende opdelingen i associerede og ikke-associerede virksomheder overfor tilsynet.

2.2.2. Salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Definitionen på en salgs- og tilbagekøbsforretning fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 20.

Der henvises i øvrigt til den af Finanstilsynet udsendte vejledning af 4. december 1992 vedrørende salgs- og tilbagekøbsforretninger.

3. Status.

3.1. Værdiansættelsen af posterne i balancen samt ikke-balanceførte poster.

Værdiansættelsen af posterne i årsregnskabet skal foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens regler og BSL § 32 under iagttagelse af de præciseringer, der fremgår af denne vejledning.

For årsregnskaberne for 1992 gælder følgende overgangsbestemmelser

1) I bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris, kan instituttet/koncernen anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991.

2) Forretninger i fremmed valuta bortset fra værdipapirforretninger i fremmed valuta skal i 1992 medtages i balancen fra indgåelsestidspunktet, uanset at bekendtgørelsens § 5 foreskriver, at alle forretninger skal medtages i balancen på afviklingsdagen.

Ved værdiansættelse af papirer, der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens værdiansættelsesregler skal opføres til de officielt noterede kurser, anvendes »alle handler« som den officielt noterede kurs for papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.

3.1.1. Regler for undladelse af kursregulering.

Regnskabsbekendtgørelsen foreskriver i kapitel 7 at såvel fast forrentede aktiver som finansielle instrumenter løbende værdiansættes. Tilsynet kan dog indtil videre tillade følgende

1. Værdiregulering af fast forrentede aktiver herunder udlån kan kun undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver kontraktligt er knyttet til tilsvarende passiver på en sådan måde, at instituttets gældsforpligtelse i en realisationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved en realisation af de modsvarende aktiver.

2. Værdiregulering af finansielle instrumenter kan undlades, hvis forretningerne opfylder begge følgende betingelser

A. Forretningen er indgået og anvendes fortsat til dækning af renterisikoen på et fast forrentet passiv.

B. Kursreguleringen på forretningen opgjort efter bekendtgørelsens §§ 70 og 71 modsvarer en kursregulering af det pågældende fast forrentede passiv, hvis dette blev opgjort til markedsværdien (»mark-to-market«). Det forudsættes, at det pågældende passiv ikke tillige er matchet med et fast forrentet aktiv, således at instituttet har undladt at kursregulere aktivet efter reglerne i nr. 1.

I de tilfælde, hvor et institut har afdækket renterisikoen på fast forrentede aktiver (udlån, herunder fast forrentede pantebreve, samt unoterede værdipapirer) med finansielle instrumenter, vil Finanstilsynet efter ansøgning fra de pågældende institutter, kunne meddele dispensation således at de nævnte aktiver og finansielle instrumenter ikke kursreguleres.

Ansøgningen om dispensation skal indeholde en redegørelse for effekten på resultatopgørelsen af en anvendelse af regnskabsbekendtgørelsens almindelige værdireguleringsregler.

En dispensation vil forudsætte, at en anvendelse af bekendtgørelsens almindelige regler vil påvirke resultatopgørelsens post C »Resultat af finansielle poster« i en sådan grad, at § 31, stk. 2, i BSL ikke opfyldes.

Institutter, der har anvendt reglen under punkt 1, skal i en note til årsregnskabet angive, hvor stor en del af de enkelte aktivposter, der efter anvendelsen af denne bestemmelse, ikke er kursregulerede. Endvidere angives arten og den nominelle værdi af de til aktiverne knyttede passiver.

Institutter, der har anvendt reglen under punkt 2, skal i en note til årsregnskabet angive, hvor stor en del af de enkelte passivposter, der renterisikomæssigt er afdækket med finansielle instrumenter. Endvidere angives den samlede nominelle værdi og den samlede kursværdi af de finansielle instrumenter, der er indgået til afdækning af renterisikoen på de nævnte passiver.

3.1.2. Værdiansættelsen af aktivposter.

3.1.2.1. Pantebreve.

Pantebreve opføres til købsprisen tillagt en eventuel indtægtsført underkurs, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 6, eller for pantebreve erhvervet før 1. januar 1991 til værdien i årsregnskabet for 1990.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 68 skal fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

3.1.2.2. Unoterede værdipapirer.

Unoterede værdipapirer skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, opføres til købsprisen. Såfremt værdien af unoterede papirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end købsprisen, skal værdien dog nedreguleres til denne lavere værdi, jf. § 66, stk. 2.

Ved fastsættelsen af den ovennævnte værdi i handel og vandel tages for unoterede aktier udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi.

3.1.2.3. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder er i henhold til definitionerne i regnskabsbekendtgørelsens § 2 finansielle anlægsaktiver og skal som sådan værdiansættes enten til den regnskabsmæssige indre værdi eller til købsprisen med eventuelle reguleringer foranlediget af op- eller nedskrivninger, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 63 og 64.

Uanset ovenstående vil Finanstilsynet tillade, at institutterne kan opføre kapitalandele i eget moderselskab til den officielt noterede børskurs ultimo regnskabsåret.

3.1.2.4. Faste ejendomme.

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

Egne ejendomme, som måtte være helt eller delvis tomme - f.eks. ved lukning af filialer - er omfattet af begrænsningen i § 25 i BSL, om at et institut ikke må eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af dets egenkapital. Tilsynet skal indskærpe, at institutterne skal foretage en forsigtig vurdering af disse ejendomme.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et »sale and lease back« arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres.

3.2. Bogføring af aktiver, passiver og ikke-balance-førte poster.

3.2.1. Aktivposterne.

Aktivposterne opgøres efter fradrag af eventuelle hensættelser.

3.2.1.1. Aktivpost 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres her.

3.2.1.2. Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter.

Af regnskabsbekendtgørelsens § 24, stk. 2, fremgår at posten blandt andet omfatter afgivne deposita.

Det bemærkes hertil, at der her kun er tale om deposita, der kan forventes frigivet i det efterfølgende regnskabsår. Faste deposita, der ikke forventes at blive tilbagebetalt i det efterfølgende regnskabsår føres under aktivpost 12. Andre aktiver.

3.2.2. Passivposterne.

3.2.2.1. Passivpost 4. Andre passiver.

Lange remburser skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsen føres under aktivpost 4. Udlån. Instituttets accept skal føres under passivpost 4. Andre passiver.

3.2.2.2. Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter.

Skyldige omkostninger der vedrører regnskabsåret og forfalder til betaling i et efterfølgende regnskabsår og ikke er uvisse med hensyn til deres størrelse, eksempelvis feriepengeforpligtelser, føres her.

3.2.2.3. Passivpost 8.4 Opskrivningshenlæggelser.

Opskrivningshenlæggelser kan jf. regnskabsbekendtgørelsens § 62 kun opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Herudover kan opskrivningshenlæggelser i institutter, der er aktieselskaber overføres til aktiekapitalen.

Uanset ovenstående vil Finanstilsynet for så vidt angår opskrivningshenlæggelser fra før 1. januar 1991 tillade, at disse opskrivningshenlæggelser tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver.

3.2.3. Ikke-balanceførte poster.

3.2.3.1. Post 1. Garantier m.v.

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12 med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto), jf. regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 8.

Det bemærkes, at garantien også skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

3.2.3.2. Post 2.2. Aktiver købt på termin.

Under denne post føres bruttobeløbet af de nævnte forretninger, uanset om forretningerne måtte være afdækket af modgående salgsforretninger eller ikke.

Udover instituttets/koncernens beholdning af købsterminsforretningen føres også instituttets/koncernens beholdning af købsfutures her. Købte futures registreret i Garantifonden, der er dækket med identiske solgte futures, der ligeledes er registreret i Garantifonden, medtages dog ikke i denne opgørelse.

Bekendtgørelsen foreskriver i § 69, stk. 3, og § 70, stk. 2, at uafviklede terminsforretninger værdiansættes til terminskursen på opgørelsestidspunktet. Som gældende kurs kan således bruges terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forretning med samme restløbetid.

4. Resultatopgørelsen.

4.1. Hensættelser i årsregnskabet.

Generelt.

Tilsynet skal alvorligt indskærpe nødvendigheden af, at institutterne i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet nøje gennemgår alle engagementer med henblik på at vurdere, hvilken risiko for tab, der hviler på dem.

Ved vurderingen skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Hensættelsesbehovet skal særligt nøje vurderes i situationer, hvor institutter har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer. Dette gælder, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Som udgangspunkt vurderes sikkerheder til realisationsværdien.

Finanstilsynet skal på baggrund af sine erfaringer indskærpe vigtigheden af, at FB-skemaerne 24-28 udfyldes korrekt.

4.1.1. De ti største hensættelser ultimo året.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal tilsynet anmode institutterne om at indsende oversigten over de 10 største hensættelser på skema FB 2

7 på papir (jf. bilag 1 ). Samtidig anmoder man om, at skema FB 27 ved den edb-mæssige indberetning udfyldes med nuller. Oversigten skal indsendes til tilsynet samtidigt med indberetningen af det foreløbige årsregnskab.

Institutter, der udarbejder koncernregnskab og for hvilke det gælder, at de ti største hensættelser på koncernniveau enten debitormæssigt eller beløbsmæssigt afviger fra de ti største hensættelser på institutniveau, anmodes endvidere om samtidigt med indberetningen af KB-skemaerne til tilsynet at indsende bilag 2 , der omfatter de 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau.

Det bemærkes, at der ved opgørelsen af udlån på skema FB 27 (bilag 1-2) benyttes maximumbeløb, såfremt dette er større end det bogførte beløb.

4.1.2. Mindre engagementer.

Tilsynet har i forbindelse med undersøgelser i flere tilfælde foretaget en stikprøvegennemgang af de mindre og mellemstore engagementer, det vil sige engagementer, som normalt ville være under den indberetningsgrænse, som tilsynet anvender i forbindelse med undersøgelserne.

Tilsynet har ved denne gennemgang i en række tilfælde afdækket et ret betydeligt hensættelsesbehov på de nævnte engagementer.

Tilsynet skal på denne baggrund indskærpe, at der også på mindre engagementer skal foretages tilstrækkelige hensættelser, jf. bl.a. pkt. 4.2.3. nedenfor.

Tilsynet forudsætter, at der fra centralt hold i instituttet foretages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de hensættelser, der foretages i de enkelte afdelinger eller regioner eventuelt ved hjælp af statistiske beregninger på grundlag af udtagne stikprøver.

4.1.3. Hensættelser på statistisk grundlag.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 67, stk. 2, kan der - for grupper af ensartede mindre engagementer - foretages hensættelser på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen.

Hvis denne bestemmelse anvendes, skal det ske efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Det er ikke tilladt at afsætte et skønnet beløb som en en-bloc hensættelse. Metoden skal anvendes kontinuerligt og være beskrevet i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet.

Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være »mindre«, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning.

Som hovedregel kan følgende vejledende maximum grænser benyttes

Gr. 1-institutter 300.000 kr. Gr. 2-institutter 100-200.000 kr. Gr. 3-institutter 50-100.000 kr. Gr. 4-institutter 0 kr.

Uanset hvilken metode, der anvendes, finder tilsynet, at instituttet bør foretage en vurdering af hensættelserne i forhold til de faktiske konstaterede tab inden for de seneste år på de tilsvarende grupper af engagementer. Da institutternes hensættelser på de engagementer, hvorpå der foretages individuelle hensættelser, i gennemsnit svarer til mellem 3 og 4 års tab, finder tilsynet, at institutterne bør tilstræbe, at hensættelserne på engagementer, hvorpå der foretages statistiske hensættelser, svarer til mindst 3 års tab.

4.1.4. Konstaterede tab.

Tilsynet skal vedrørende konstaterede tab bemærke, at

1) Beløb skal fjernes fra hensættelseskonti efter konstatering af tab.

Dette foreligger især i tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf) ikke vil kunne dækkes, det være sig ved realisation af pant, udbetaling af dividende eller lignende. Det er ikke et krav, at der foreligger konkurs, betalingsstandsning, eller er indgået akkord eller lignende.

2) Instituttet skal efterfølgende kunne redegøre for de beløb, der er fjernet fra hensættelseskonti som endeligt tabt. En sådan redegørelse skal rumme oplysning om beløb, debitors navn, tidspunkt for debitering af hensættelseskonto samt begrundelsen for konstatering af tabet.

Uanset ovenstående vejledende bemærkninger anvendes forskellige principper for afskrivning af konstaterede tab.

Tilsynet skal som følge heraf fortsat meget henstille, at hensættelseskontoen ikke offentliggøres.

Tilsynet har - for at søge en nærmere afklaring af principperne - nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på reglerne for afskrivninger af konstaterede tab samt reglerne for indtægtsføring af renter på dubiøse engagementer.

Til brug for en belysning af tabene fordelt efter størrelsen af udlån skal tilsynet anmode institutterne om samtidig med indberetningen af FB-regnskabet til tilsynet at indsende bilag 3.

Ved fordelingen af tabene på udlånsintervaller benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

4.1.5. Tilgodehavender i udlandet.

Instituttet skal gennemgå fordringer på udlandet for at afdække en eventuel risiko på debitorer, herunder også korrespondenter og statslige institutioner, med henblik på at foretage de nødvendige hensættelser. Hensættelserne på udenlandske debitorer skal udover den sædvanlige kreditrisiko tillige kunne dække de særlige landerisici på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande.

Landerisikoen kan opdeles i hhv. en transfereringsrisiko og en politisk risiko. Transfereringsrisikoen - evnen til at overholde gældsforpligtelser - omfatter dels om landet på lang sigt kan tilbagebetale sin udlandsgæld dels landets kortsigtede muligheder for at honorere rente- og afdragsforpligtelser på udlandsgælden. Den politiske risiko - viljen til at overholde gældsforpligtelser - bestemmes af de politiske, institutionelle, juridiske/aftalemæssige, kulturelle, demografiske forhold m.v. i et land.

Størrelsen af landerisikoen afhænger desuden af erfaringer med og forventninger om moratorier, gældsomlægninger og betalingsforsinkelser.

Afgørende for hvorvidt der er tale om en landerisiko, er den geografiske lokalisering af låntagers eller udsteders aktiver, der skal anvendes til at servicere lånet. Det er instituttets ansvar at identificere gældstyngede eller politisk ustabile lande, hvor der er behov for at hensætte til imødegåelse af landerisikoen. Tilsynet udarbejder ikke længere en oversigt over gældstruede lande.

Institutter/koncerner, hvor summen af fordringer - værdipapirer, udlån og garantier - (bruttoeksponering) i lande udenfor zone A overstiger 5% af egenkapitalen, anmodes om samtidig med indberetning af FB/KB-regnskabet til tilsynet at indsende bilag 4.

Lande i zone A fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 853 af 14. december 1990 om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter. Moderselskabet i en koncern med fordringer i gældstruede lande kan nøjes med at indberette på koncernniveau, således at bilaget alene indsendes sammen med KB-regnskabet.

4.1.6. Tilbageføring af tilskrevne renter.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen må tilbageføring af tidligere års tilskrevne renter ikke finde sted, idet tilskrevne renter altid skal tages til indtægt i resultatopgørelsen. For debitorer, der har standset betalingerne eller er erklæret konkurs, bør indtægtsføring af renter dog ophøre i det omfang, renten kan anses for uerholdelig. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under resultatopgørelsens post 1.2. Rente og provision af udlån.

4.2. Øvrige resultatopgørelsesposter.

4.2.1. Rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.

Kursregulering af indskudsbeviser føres her.

4.2.2. Rente til indlån.

Under resultatopgørelsens post 2.2. Rente til indlån m.v. føres gevinster udloddet til indehavere af gevinstopsparingskonti. Institutternes omkostningsbidrag til gevinstopsparingsordningen føres dog under resultatopgørelsens post 8.3. Øvrige administrationsudgifter.

4.2.3. Skat.

Institutter/koncerner der i 1992 går over til at anvende den nye a conto skattemetode, jf. lov nr. 291 af 29. april 1992 om ændring af forskellige skattelove skal anføre dette i en note.

5. Vejledning til de enkelte årsregnskabsskemaer.

FB3/FC3.

Overskudsfordelingspost 2.1. Overført fra tidligere år

Det bemærkes, at institutterne ikke skal føre hele passivpost 8.5.1. Overført fra tidligere år her. Formålet med denne overførselspost er blot at vise en eventuel overførsel, der stammer fra passivpost 8.5.1.

FB7/FC7.

Institutter, der værdiansætter kapitalandele i datterselskaber til den ejede andel af virksomhedens indre værdi, skal være opmærksomme på følgende

Ved en eventuel opskrivning af grunde og ejendomme i et datterselskab, skal opskrivningen i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 62 udelukkende føres som en kapitalbevægelse i datterselskabet, idet den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen føres under passivpost 8.4 Opskrivningshenlæggelser.

I moderselskabet vil den pågældende opskrivning - alt andet lige - indebære en opskrivning af moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheden svarende til påvirkningen på dattervirksomhedens indre værdi. Denne sidstnævnte opskrivning skal i moderselskabet henlægges til passivpost 8.3.2. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder.

Da opskrivningen i moderselskabet ikke føres over resultatopgørelsen mangler der en post til denne tilgang på FB7/FC7.

Institutter, der har sådanne opskrivninger, skal derfor ved indberetningen til tilsynet benytte FB7, post 8.3.b. Tilgang ved fusion til den ovenfor nævnte tilgang og medsende en note til tilsynet, hvori der redegøres herfor. I FC-regnskabet og i et eventuelt trykt regnskab skal instituttet indsætte en ny post »Anden tilgang« under post 8.3. Reserver på FC7.

Tilsynet har endvidere fundet anledning til at gøre opmærksom på følgende sammenhænge mellem poster på FB3/FC3 og FB7/FC7

- FB3/FC3 post 2.1. Overført fra tidligere år skal svare til FB7/FC7 post 8.5.d. Overført til overskudsfordeling.

- FB3/FC3 post 2.2. Overført fra overkurs ved emission skal svare til FB7/FC7 post 8.2.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FB3/FC3 post 2.3 Overført fra bunden sparekassereserve, FB3/FC3 post 2.4. Overført fra bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FB3/FC3 post 2.5. Overført fra andre reserver skal svare til FB7/FC7 post 8.3.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FB3/FC3 post 4.1. Henlagt til bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FB3/FC3 post 4.2. Henlagt til andre reserver skal svare til FB7/FC7 post 8.3.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

- FB3/FC3 post 4.3. Overført til næste år skal svare til FB7/FC7 post 8.5.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

FB8/KB6/FC8/KD6.

Noten ad. aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter.

Finanstilsynet vil tillade, at institutterne nøjes med at oplyse fordelingen på restløbetid for aktivpost 3. I alt. Ved EDB-indberetningen anmodes institutterne om at indtaste 0'er i felterne 1-12.

FB9/KB7/FC9/KD7.

Noten ad. aktivpost 4. Udlån

For kassekreditter opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Noten ad. aktivpost 5. Obligationer m.v.

Vedrørende opdelingen i obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi bemærkes følgende

Obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi omfatter alle noterede obligationer m.v., og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi, omfatter alle unoterede obligationer m.v. Unoterede obligationer m.v., der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, er nedskrevet til værdien i handel og vandel, skal forblive opført under litra c.

FB10/KB8/FC10/KD8.

Noten ad. aktivpost 6. Aktier m.v.

Det ovenfor anførte vedrørende obligationer gælder også for aktierne omhandlet i denne note.

FB13/KB11/FC13/KD11.

Nederste note ad. aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Tilsynet skal gøre opmærksom på, at kapitalandele, der værdiansættes efter indre værdis metode også skal medtages på dette anlægsskema.

FB14/KB12/FC14/KD12.

Noten ad. aktivpost 9. Immaterielle aktiver

Goodwill, der fratrækkes straks i reserve post 8.5. Overført overskud eller underskud, medtages i skemaet som en tilgang under litra Aa Årets tilgang mod en tilsvarende postering under litra Ab Årets afgang. På tilsvarende måde medtages selve straksfratrækkelsen under litra Cb Årets straksafskrivninger af goodwill mod en modgående postering under litra Cd Tilbageført af - og nedskrivning. Herved kommer såvel litra B som litra D til kun at omfatte aktiver, som faktisk er i behold.

FB15/FC15.

Noten ad. aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 59, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

Straksafskrivningen føres under resultatopgørelsens post 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar m.v. og anføres på den supplerende note til anlægsskemaet på FB15/FC15.

Såfremt instituttet vælger at udgiftsføre maskiner, inventar m.v. direkte under resultatopgørelsens post 8.3. Øvrige administrationsudgifter eller resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter, skal beløbet ikke medtages i noten på FB15/FC15.

FB16/FC16.

Noten ad. Grunde og ejendomme

I FC-regnskabet samt i et eventuelt trykt årsregnskab kan institutterne undlade at oplyse punkt C. Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditvirksomhed i procent af instituttets ansvarlige kapital.

I relation til denne note skal tilsynet foreslå, at institutter der har klaget over 19. almindelige vurdering, medtager en noteoplysning herom.

FB17/KB15/FC17/KD15.

Noten ad. passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter

Finanstilsynet vil tillade, at institutterne/koncernerne nøjes med at oplyse fordelingen på restløbetid for passivpost 1. I alt. Ved EDB-indberetningen kan institutterne udfylde felterne 6 til 11 med 0 og anføre de samlede beløb i felterne 18 til 23.

Noten ad. passivpost 2.4. Særlige indlånsformer

For særlige indlån opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

FB19/FC19

Noten ad. uafviklede terminsforretninger

Forretninger valuta mod valuta skal opgøres mod danske kroner. Som e

t estimat af de aftalte terminskurser kan anvendes de i dagspressen på indgåelsestidspunktet angivne terminskurser.

FB20/FC20

Noten ad. ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb.

FB21/FC21.

Noten ad. fast forrentede aktiver og noten ad. fast forrentede passiver

Ved opgørelsen af litra B. Finansielle renteinstrumenter (køb/salg) medtages terminsforretninger, futures og optioner, baseret på fast forrentede obligationer eller andre fast forrentede aktiver/passiver. Forretningerne opgøres til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

I et eventuelt trykt årsregnskab kan institutterne i stedet for en udfyldelse af litra B. Finansielle renteinstrumenter give en verbal beskrivelse af instituttets afdækning af fast forrentede aktiver henholdsvis passiver.

FB22/FC22.

Noten ad. bestyrelse, direktion og repræsentantskab

Finanstilsynet skal oplyse, at der er tale om et direktivkrav, som tilsynet ikke finder mulighed for at dispensere fra.

Det institutterne skal oplyse i noten, er størrelsen af personlige lån til - samt garantier stiftet for - instituttets bestyrelse, direktion og repræsentantskab. Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet til litra c med et nul.

FB35.

Specifikation af uafviklede valutaterminsforretninger

Institutterne anmodes om at udfylde skemaet med nuller, da skemaet fremover udgår af bekendtgørelsen.

FB38/KB20.

Supplerende oplysninger vedrørende kvalificerede andele

Ved opgørelsen af litra A: »Beholdning af kvalificerede andele« medtages samtlige kvalificerede andele, som instituttet respektive koncernen måtte være i besiddelse af på opgørelsestidspunktet.

Definitionen af kvalificerede andele findes i BSL par. 7b, stk. 2. Bemærk at alle kapitalandele er omfattet af definitionen, ikke kun kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter.

Litra B »Beholdning af kvalificerede andele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger« opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C »Korrigeret beholdning af kvalificerede andele« fremkommer efter fradrag af 5 typer kapitalandele i den under litra B anførte beholdning. Om disse fradrag skal generelt bemærkes, at de ikke skal opgøres efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

Endvidere skal bemærkes

- at posten »kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter BSL § 21a, stk. 6« (skema FB38, linie 3) i relation til opgørelsen efter BSL § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af BSL § 21a, stk. 6.

- at posten »kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter BSL § 21a, stk. 7« (skema FB38, linie 4) i relation til opgørelsen efter BSL § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af BSL § 21a, stk. 7. Der kan være tale om kvalificerede andele, der udgør netop 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut, eller kvalificerede andele, der dels udgør under 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut og dels giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af kredit- eller finansieringsinstituttet, jf. BSL § 7b, stk. 2, sidste led.

- at posten »kapitalandele i øvrige dattervirksomheder der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse« (skema FB38, linie 7) ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af BSL § 1a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

FB39/KB21.

Supplerende oplysninger vedrørende erhvervede kapitalandele

Litra A »Beholdning af instituttets/koncernens erhvervede kapitalandele« opgøres som summen af aktivposterne 6, 7 og 8 på opgørelsestidspunktet. Dette indebærer blandt andet, at nævnte post indeholder instituttets respektive koncernens kapitalandele i virksomheder omfattet af lovens § 1a, stk. 1.

Litra B »Beholdning af erhvervede kapitalandele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger« opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C »Korrigeret beholdning af kapitalandele« fremkommer efter fradrag af 5 typer kapitalandele og tillæg af aktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af BSL § 1a.

De nævnte fradrag og tillægget skal ikke opgøres efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

Vedrørende posten »kapitalandele i øvrige dattervirksomheder, der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse« (skema FB39, linie 7) skal bemærkes, at denne ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af BSL § 1a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Tillægget »nettoaktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af BSL § 1a, stk. 1« (skema FB39, linie 8/skema KB21, linie 7) omfatter alene nettoaktiver (aktive minus gæld), som instituttet i medfør af nævnte stykke har overtaget fra virksomheder drevet i interessentskabsform eller fra personligt drevne virksomheder.

FB41/KB23.

Likviditet i henhold til § 28 i lov om banker og sparekasser m.v.

Det bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Endvidere bemærkes, at instituttet/koncernen ved udfyldelsen af skemaet kan anføre summen af fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender under enten felt 7 eller felt 8 på skemaet. Det ikke benyttede felt udfyldes med et 0.

Endelig kan nævnes, at indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 5. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

6. Dispensationer.

6.1. Koncernregnskabet.

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på at dattervirksomheder omfattet af bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 1, kun indgår i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 1.

Med henvisning til regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 2, vedrørende tilladelse til udeholdelse af koncernregnskabet, vil tilsynet tillade, at datterselskaber med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Opmærksomheden skal henledes på, at en sådan udeholdelse efter bekendtgørelsens § 101, stk. 2, alene vedrører udeholdelse af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte selskaber skal stadig overholdes, og skal på anmodning kunne dokumenteres overfor tilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til Finanstilsynet kan institutterne dog undlade at medtage de udeholdte selskaber.

Det er endvidere en forudsætning for udeholdelsen, at årsregnskaberne for disse datterselskaber udarbejdes på FC-skemaer og fremsendes til Finanstilsynet samtidig med årsregnskaberne for de øvrige datterselskaber. Det bemærkes, at institutterne for disse selskaber kan nøjes med at fremsende FC-skemaerne 1-5 samt øvrige relevante noter, det vil sige de FC-noter, der er forskellige fra nul.

Institutterne/koncernerne anmodes om samtidig med fremsendelsen af KB-regnskabet at tilsende Finanstilsynet en oversigt over samtlige

datterselskaber. Det bør af oversigten fremgå, hvorvidt det enkelte selskab indgår - eller er udeholdt af koncernregnskabet.

7. Revisionen.

Tilsynet skal her henvise til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december 1989 om revisionens gennemførelse i institutter.

Endvidere henvises til bestemmelserne i Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

8. Indberetning af månedsbalancer m.v., kvartalsregnskaber og kapitaldækningsopgørelser.

Månedsbalancer m.v. for december samt den 13. månedsindberetning indberettes efter de i regnskabsbekendtgørelsen gældende regler.

Derimod vil tilsynet generelt dispensere for så vidt angår indberetningsfristen for månedsbalancer m.v. for januar måned 1993, således at indberetningsfristen forlænges med 10 arbejdsdage. Dette indebærer, at januar månedsbalance for institutter/koncerner skal være Danmarks Nationalbank i hænde senest 18/25 arbejdsdage efter udløbet af januar måned 1993.

Indberetningsfristen for kvartalsregnskaberne for 4. kvartal 1992 forlænges ligeledes med 10 arbejdsdage, således at kvartalsregnskaberne for 4. kvartal 1992 for institutter skal være Finanstilsynet i hænde senest 25 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal og for koncerner senest 30 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal 1992.

Endelig forlænges indberetningsfristen for kapitaldækningsopgørelserne for 4. kvartal 1992 tilsvarende, således at opgørelserne for institutter skal være Finanstilsynet i hænde senest 25 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal og for koncerner senest 30 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal 1992.

For så vidt angår månedsindberetningerne har tilsynet fundet anledning til at erindre om, at årets nettoresultat skal posteres under kreditpost 5.2. Andet i tiden indtil regnskabets godkendelse på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 130, stk. 3.

Endvidere skal tilsynet erindre om, at månedsbalancer m.v. for 1993 skal indberettes på de nye FA/KA skemaer fra og med månedsbalancen for januar måned.

BILAG 1.

De 10 største hensættelser ultimo året.

Debitor Udlån + garanti- Hensættelser debitorer + hen- sættelser ------------------- -------------------- -------------------- navn hele kr. hele kr. 1 1 11 21 2 2 12 22 3 3 13 23 4 4 14 24 5 5 15 25 6 6 16 26 7 7 17 27 8 8 18 28 9 9 19 29 10 10 20 30

Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1.

BILAG 2.

De 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau.

Debitor Udlån + garanti- Hensættelser debitorer + hen- sættelser ------------------- -------------------- -------------------- navn hele kr. hele kr. 1 1 11 21 2 2 12 22 3 3 13 23 4 4 14 24 5 5 15 25 6 6 16 26 7 7 17 27 8 8 18 28 9 9 19 29 10 10 20 30

Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1.

BILAG 3.

Tab på udlån og garantidebitorer ultimo året fordelt efter størrelse af udlån m.v.

Tab (FB24, litra D foroven + li- tra G foroven) Hele kr. Størrelse af udlån m.v. Til og med 100.000 kr. .............................. 1 Fra 100.001 kr. til og med 500.000 kr. .............. 2 Fra 500.001 kr. til og med 1.000.000 kr. ............ 3 Fra 1.000.001 kr. til og med 2.000.000 kr. .......... 4 Fra 2.000.001 kr. til og med 5.000.000 kr. .......... 5 Fra 5.000.001 kr. til og med 10.000.000 kr. ......... 6 Fra 10.000.001 kr. til og med 20.000.000 kr. ........ 7 Fra 20.000.001 kr. til og med 50.000.000 kr. ........ 8 Fra 50.000.001 kr. til og med 100.000.000 kr. ....... 9 Fra 100.000.000 kr. til og med 200.000.000 kr. ...... 10 Fra 200.000.001 kr. til og med 500.000.000 kr. ...... 11 Fra 500.000.001 kr. til og med 1.000.000.000 kr. .... 12 Over 1 mia. kr. ..................................... 13 I alt .............................................. 14

Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1.

BILAG 4.

Opgørelse over instituttets/koncernens fordringer (1) på lande udenfor zone A.

1. Noterede værdipapirer (til kursværdi) ............. 1 2. Handelsfinansiering med aftalt løbetid på under eet år ...................................... 2 3. Fordringer på finansielle institutioner (korrespondenter) ................................. 3 4. Øvrige fordringer på lande udenfor zone A ......... 4 5. Bruttoeksponering (sum af 1.-4.) ................. 5 6. Fordringer dækket af : a. Garanti fra offentlige myndigheder eller finansielle institutioner under tilsyn i et zone A-land ........................ 6 b. Likvider og noterede værdipapirer (til kursværdi) udstedt af og deponeret i zone A-lande ................................... 7 7. Hensættelser på fordringer på debitorer i lande udenfor zone A .............................. 8 8. Afskrevet som tab i løbet af 1992 ................. 9

Ad 4: Alle fordringstyper, der ikke kan henføres til pkt. 1., 2. eller 3., medtages herunder.

Ad 6: Er en fordring kun delvist dækket af en garanti, medtages kun den dækkede andel.

(1) Ved fordringer forstås i denne opgørelse værdipapirer, udlån og garantier. Terminsforretninger, swaps, optioner og andre finansielle instrumenter skal ikke medtages i opgørelsen.

FINANSTILSYNET

---------------------------------------------------------------------

Instituttet År Ch.reg.nr. 1992 --------------------------------------------------------------------- !-------------------! FØLGESKRIVELSE vedr. materiale der ind- ! Ankomststempel ! berettes på papir til Finanstilsynet i ! ! forbindelse med foreløbigt årsregnskab (FB) ! ! Materialet skal være Finanstilsynet i ! ! hænde inden udgangen af januar måned, !-------------------

!

skemaerne FB 44-50 skal dog først være

tilsynet i hænde senest inden udgangen

af marts måned.

Hermed fremsendes (sæt x)

Supplerende oplysninger jf. skemaerne FB 44 til 50. (Skemaer, hvortil instituttet ikke har noget at ind- berette, skal indsendes markeret med 0). Underskrift på skema FB 51. Bilag 1. Specifikationer vedrørende hensættelser, jf. skema FB 27. Bilag 3. Tab på udlån og garantidebitorer ultimo året fordelt efter størrelse af udlån m.v. Bilag 4. Opgørelse over instituttets fordringer på lande udenfor zone A. Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

Følgende fremsendes senere (sæt x)

Supplerende oplysninger, jf. skemaerne FB 44-50 frem- sendes efterfølgende, dog senest inden udgangen af marts måned. Bilag 4. Opgørelse over fordringer på lande udenfor zone a opgøres på koncernniveau og fremsendes samtidigt med indbe- retningen af KD-skemaerne.

---------------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------------

Navn Telf.nr.

---------------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------------

FINANSTILSYNET

---------------------------------------------------------------------

Instituttet/koncernen År Ch.reg.nr. 1992 --------------------------------------------------------------------- !-------------------! FØLGESKRIVELSE vedr. materiale der ind- ! Ankomststempel ! berettes på papir til Finanstilsynet i ! ! forbindelse med foreløbigt koncernregnskab ! ! (KB). ! ! Materialet skal være Finanstilsynet i !-------------------!

hænde senest den 15. februar 1993.

Hermed fremsendes (sæt x)

Underskrift på skema KB 24. Bilag 2. Specifikationer vedrørende hensættelser. Bilag 4. Opgørelse over koncernens fordringer på lande udenfor zone A. Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab. Oversigt over datterselskaber med specifikation af hvorvidt selskaberne indgår eller er udeholdt af koncernregnskabet.

---------------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------------

Navn Telf.nr.

---------------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------------

FINANSTILSYNET

---------------------------------------------------------------------

Instituttet År Ch.reg.nr. 1992 --------------------------------------------------------------------- !-------------------! FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT ÅRSREGNSKAB (FC) ! Ankomststempel ! Indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage ! ! efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 ! ! måneder efter regnskabsperiodens afslutning. ! ! Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X): !-------------------

!

Endeligt årsregnskab på skemaerne FC 1 til 23 Eventuelt ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab. Erklæring om, at det endelige årsregnskab (FC) er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige års- regnskab (FB), eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen. Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. årsregnskabet. Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol vedr. årsregnskabet. Trykt regnskab (med årsberetning). Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger.

---------------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------------

Navn Telf.nr.

---------------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------------

FINANSTILSYNET

---------------------------------------------------------------------

Instituttet/koncernen År Ch.reg.nr. 1992 --------------------------------------------------------------------- !-------------------! FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT KONCERN- ! Ankomststempel ! REGNSKAB (KD). ! ! Indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage ! ! efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 ! ! måneder efter regnskabsperiodens afslutning !-------------------!

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X).

Endeligt årsregnskab på skemaerne KD 1 til 18 Eventuelt ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab. Erklæring om, at det endelige årsregnskab (KD) er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige års- regnskab (KB), eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen. Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. årsregnskabet. Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol vedr. årsregnskabet. Trykt regnskab (med årsberetning). Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger.

---------------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------------

Navn Telf.nr.

---------------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------------

RETTELSESSKEMA FINANSTILSYNET INDBERETNING AF RETTELSER TIL ÅRSREGNSKABER ------------- --------------------------------- ------------- Ch.reg.nr. Instituttets/koncernens navn Dato --------------------------------------------------------------------- Side Felt FB/ nr. Rettes til Indberettede beløb KB - hele kr. - - hele kr. -

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FB/KB) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Ingen