Vejledning vedrørende de mindre institutters årsregnskab for 1992

BILAG 1

Ch.reg.nr. FB24A --------------------------------------------------------------------- Instituttets navn --------------------------------------------------------------------- Specifikation af hensættelseskonto for udlån og garantier Beløb --------------------------------------------------------------------- Hele kr. A. Hensat primo på udlån og garantidebitorer...... 1 Bevægelser på hensættelseskonto B. Kursregulering af hensættelse i fremmed valuta (+/-) (1) ............................... 2 C. Hensat i året (nyhensat netto) ................. 3 D. Tidligere hensat nu endeligt afskrevet (tabt) .. 4 E. Anden tilgang/afgang (+/-) ..................... 5 F. Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer (A+B+C-D+E) .................................... 6 - Heraf hensat på garantidebitorer ............... 7 - Heraf hensat på udlån i fremmed valuta ......... 8 - Heraf hensat på udlån i danske kroner .......... 9 Årets afskrivninger på udlån og garantidebitorer (tabt) G. Afskrevet direkte over resultatopgørelsen som tabt (beløbet har ikke tidligere været ført på hensættelseskonto) .................... 10 H. Indgået på tidligere afskrevne fordringer ..... 11 -------------------------------------------------- Specifikation af hensættelseskonto vedr. tilgode- havender hos kreditinstitutter og andre poster, der kan indebærer en kreditrisiko, uanset om de er ført i eller uden for balancen. -------------------------------------------------- A. Hensat primo på andre poster .................. 12 B. Kursregulering af hensættelser i fremmed valuta (+/-) (1) ............................... 13 C. Hensat i året (nyhensat netto) ................. 14 D. Tidligere hensat nu endeligt afskrevet (tabt) .. 15 E. Anden tilgang/afgang (+/-) ..................... 16 F. Hensat ultimo på andre poster (A+B+C-D+E) ...... 17 Årets afskrivninger (tabt) G. Afskrevet direkte over resultatopgørelsen som tabt (beløbet har ikke tidligere været ført på hensættelseskonto) ............................. 18 H. Indgået på tidligere afskrevne fordringer ...... 19 ---------- (1) Kursreguleringer af hensættelser i fremmed valuta føres under resultatopgørelsens post 6.4. Kursregulering af valuta. ---------- BILAG 2 Ch.reg.nr. FB27A --------------------------------------------------------------------- Instituttets navn --------------------------------------------------------------------- Specifikationer vedrørende hensættelser De 10 største hensættelser ultimo året --------------------------------------------------------------------- De 10 største hensættelser ultimo året Debitor Udlån + garantidebitorer Hensættelser + hensættelser -------------- -------------------------- ------------------- Navn Hele kr. Hele kr. 1 1 11 21 2 2 12 22 3 3 13 23 4 4 14 24 5 5 15 25 6 6 16 26 7 7 17 27 8 8 18 28 9 9 19 29 10 10 20 30 ANM.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. BILAG 3 De 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau. Debitor Udlån + garantidebitorer Hensættelser + hensættelser ---------------- ------------------------- ------------------- navn hele kr. hele kr. 1 1 11 21 2 2 12 22 3 3 13 23 4 4 14 24 5 5 15 25 6 6 16 26 7 7 17 27 8 8 18 28 9 9 19 29 10 10 20 30 ANM.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. BILAG 4 Tab på udlån og garantidebitorer ultimo året fordelt efter størrelse af udlån m.v. Tab (FB24A, litra D foroven + litra G foroven) Hele kr. Størrelse af udlån m.v. Til og med 100.000 kr ............................... 1 Fra 100.001 kr. til og med 500.000 kr. .............. 2 Fra 500.001 kr. til og med 1.000.000 kr. ............ 3 Fra 1.000.001 kr. til og med 2.000.000 kr. .......... 4 Fra 2.000.001 kr. til og med 5.000.000 kr. .......... 5 Fra 5.000.001 kr. til og med 10.000.000 kr. ......... 6 Fra 10.000.001 kr. til og med 20.000.000 kr. ........ 7 Fra 20.000.001 kr. til og med 50.000.000 kr. ........ 8 Fra 50.000.001 kr. til og med 100.000.000 kr. ....... 9 Fra 100.000.000 kr. til og med 200.000.000 kr. ...... 10 Fra 200.000.001 kr. til og med 500.000.000 kr. ...... 11 Fra 500.000.001 kr. til og med 1.000.000.000 kr. .... 12 Over 1 mia. kr. ..................................... 13 I alt ............................................... 14 ANM.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Instituttet År Ch.reg.nr. 1992 --------------------------------------------------------------------- -------------------- FØLGESKRIVELSE ! Ankomststempel ! ! ! VEDR. ÅRSREGNSKAB FOR INSTITUTTER MED EN ! ! ARBEJDENDE KAPITAL PÅ UNDER 100 MIO. KR. ! ! -------------------- Indsendes til Finanstilsynet inden 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 (for institutter, der ønsker at undlade at indsende halvårsregnskaber for 2. halvår 1992 senest 2) måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X): Årsregnskabet på skemaerne FC 1 til 23. Eventuelt ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab. (*) Specifikationer vedr. hensættelser og tab på skemaerne FB 24A (bilag 1) og FB 27A (bilag 2, for koncerner bilag 3) samt bilag 4. Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. års- regnskabet. (*) Trykt regnskab (med årsberetning). (*) Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger. (*) Årsregnskaber for datterselskaber (på FC-skemaer). Årsberetning for datterselskaber. (Såfremt datterselskabets årsberetning er indeholdt i moderselskabets årsberetning, indsendes meddelelse herom). Koncernregnskab på skemaerne KD 1 til 18. De med (*) markerede punkter gælder også for koncernregnskab. --------------------------------------------------------------------- Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telf.nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift ---------------------------------------------------------------------

Vejledning vedrørende de mindre institutters årsregnskab for 1992

Vejledningen omfatter sparekasser, andelskasser samt selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter med en arbejdende kapital under 100 mio. kr. ved regnskabsårets udløb samt koncerner, hvori disse institutter er moderselskaber.

1. Generelt vedrørende årsregnskabet for 1992.

1.1. Regnskabsbekendtgørelsen m.v.

Årsregnskaberne skal udarbejdes med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen af 17. december 1990 som ændret ved bekendtgørelse af 25. juni 1991 samt bekendtgørelse af 13. december 1991.

Den omskrevne og ændrede regnskabsbekendtgørelse Finanstilsynet udsteder ultimo 1992 træder først i kraft den 1. januar 1993 og har derfor ingen virkning for årsregnskaberne for 1992.

Årsregnskaberne for institutter, der indgår i en koncern skal endvidere udarbejdes i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

1.2. Indberetning til tilsynet.

1.2.1. Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater.

Instituttet/koncernen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 1993, jf. dog det i afsnit 8 anførte, indsende det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab samt årsberetning til Finanstilsynet. Herudover skal instituttet fremsende en af bestyrelsen underskreven revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 1992.

Regnskabet indsendes på fællesform FC for instituttet og på fællesform KD for koncernen. Regnskabet skal være underskrevet af direktionen, bestyrelsen og revisionen. Underskrifterne på årsregnskab og årsberetning må ikke være fotokopierede. For koncernregnskab og moderselskabsregnskab kan foretages fælles påtegning, således at man på KD 18 kan nøjes med at henvise til den fælles påtegning af moderselskabets regnskab.

Endvidere indsendes for dattervirksomheder inden udgangen af marts 1993 et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning. Regnskabet indsendes på fællesform FC.

Regnskabet skal være underskrevet af datterselskabets bestyrelse, direktion og valgte revisorer. Medmindre instituttet af tilsynet har fået meddelt dispensation fra lovens § 34, stk. 2, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For datterselskaber, der er børsmæglerselskaber, skal ikke indsendes regnskab på fællesform FC. Årsregnskaber for børsmæglerselskaber udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber.

Ved indberetningen af de endelige årsregnskaber anmodes institutterne/koncernerne om at benytte regnskabsbekendtgørelsens FC- henholdsvis KD-skemaer opkopieret til A4-format.

Endvidere bedes vedlagte følgeskrivelse vedrørende det endelige årsregnskab medsendt i udfyldt stand.

1.2.2. Generalforsamling/repræsentantskabsmøde

Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet/koncernregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal umiddelbart efter forsamlingens/mødets afholdelse overfor tilsynet give oplysning om, hvorvidt årsregnskabet/koncernregnskabet er vedtaget uden ændringer. Den samme pligt påhviler dirigenten for den generalforsamling/det repræsentantskabsmøde, hvor datterselskabsregnskaberne og årsberetningerne forelægges til godkendelse.

Hvis forsamlingen/mødet har vedtaget ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal dirigenten inden 8 dage efter forsamlingens/mødets afholdelse til tilsynet indsende det endelige regnskab samt årsberetningen i 2 eksemplarer som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, med angivelse af de ændringer, der er foretaget (jf. BSL § 36, stk. 2).

Tilsynet har fundet anledning til at bemærke, at institutterne ikke kan nøjes med at forelægge et sammendrag af årsregnskabet for generalforsamlingen/repræsentantskabet, da generalforsamlingen/repræsentantskabet skal forelægges det fuldstændige årsregnskab og årsberetning, jf. bank- og sparekasselovens § 36, stk. 2.

1.2.3. Offentliggørelse af årsregnskaberne.

I henhold til BSL § 37, stk. 5, skal institutternes/koncernernes årsregnskaber offentliggøres, dels ved at regnskaberne på forlangende skal kunne udleveres, dels ved annoncering af resultatopgørelse og balance i et eller flere dagblade, der udkommer på instituttets hjemsted.

Offentliggørelsen skal specificeres i overensstemmelse med fællesform FC for instituttet og fællesform KD for koncernen. Dog kan instituttet/koncernen i et eventuelt trykt regnskab ændre på opstillingen og rækkefølgen af de noter, der er angivet på fællesform FC/KD under forudsætning af, at samtlige noteoplysninger medtages.

I et eventuelt trykt regnskab og i årsregnskabet offentliggjort i dagspressen skal alle poster anføres. Underposter og noter kan dog udelades, hvis de er nul og sammenligningstallet for det foregående år er nul. Tallene kan afrundes til hele tusinde kroner eller ved offentliggørelse i dagspressen til hele mio. kroner.

Et eventuelt trykt årsregnskab skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer snarest muligt og senest samtidigt med fremlæggelsen.

Ved offentliggørelsen i dagspressen kan man for instituttet undlade årsberetningen og de noter, der er angivet på fællesform FC. For koncernen kan de noter, der er angivet på fællesform KD undlades.

I henhold til § 147, stk. 2, i regnskabsbekendtgørelsen skal der ved hver post i det offentliggjorte årsregnskab anføres sammenligningstal fra foregående års regnskab. De anførte sammenligningstal kan afrundes til hele tusinde kroner. I de årsregnskaber, der offentliggøres i dagspressen kan sammenligningstallene afrundes til hele mio. kroner.

Da adskillige institutter har rettet forespørgsel til Finanstilsynet om, hvorledes sammenligningstal til noterne skal/kan opstilles, skal tilsynet oplyse, at sammenligningstal skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

For så vidt angår anlægsnoterne på FC 11, FC 12, FC 13, FC 14 og FC 15 henholdsvis KD 9, KD 10, KD 11, KD 12 og KD 13 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Endelig kan instituttet undlade at anføre sammenligningstal til noterne ad. uafviklede forretninger på FC 18 og 19.

2. Definitioner m.v.

2.1. Kredit- og finansieringsinstitutter.

Regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3, indeholder en definition af henholdsvis kredit- og finansieringsinstitutter. I kapitaldækningsbekendtgørelsen er der i bilag 2, side 7 endvidere angivet eksempler på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

I relation til definitionen af finansieringsinstitutter er Finanstilsynet blevet gjort opmærksom på, at det bilag i bank- og sparekasseloven, der henvises til i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, ikke er medtaget i alle trykte udgaver af loven.

Tilsynet skal derfor gøre opmærksom på, at det pågældende bilag findes i såvel den officielle trykte udgave af lovbekendtgørelsen som i Schultz' 10. udgave af bank- og sparekasseloven.

2.1.1. Afgrænsning af danske kreditinstitutter.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er p.t. følgende danske institutter kreditinstitutter

Benzon Bankier A/S

Carnegie-Jensen & Co. Kreditinstitut A/S

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

Finansieringsinstituttet Fåborg Formueforvaltning A/S

P.H. Bankieraktieselskab

Provinskredit A/S

Samson Bankieraktieselskab

Spartacus Invest A/S

Totalkredit Finans A/S

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond

BRFkredit A/S

Kreditforeningen Danmark

Nykredit

TOTALKREDIT Realkreditfond

IRF Industrifinansiering

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Kommunekredit

Mellemværende med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som mellemværender med staten.

2.2. Andre definitioner.

2.2.1. Associerede virksomheder.

Associerede virksomheder er defineret i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 8. Vedrørende den i definitionen anførte formodningsregel, om at et institut formodes at øve en betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder mindst 20 % eller mere af stemmerettigheder i virksomheden, skal bemærkes følgende

Som udgangspunkt må som minimum virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne, betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Institutter må efterfølgende på eventuel forespørgsel kunne godtgøre sine beslutninger vedrørende opdelingen i associerede og ikke-associerede virksomheder overfor tilsynet.

2.2.2. Salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Definitionen på en salgs- og tilbagekøbsforretning fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 20.

Der henvises i øvrigt til den af Finanstilsynet udsendte vejledning af 4. december 1992 vedrørende salgs- og tilbagekøbsforretninger.

3. Status.

3.1. Værdiansættelsen af posterne i balancen samt ikke-balanceførte poster.

Værdiansættelsen af posterne i årsregnskabet skal foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens regler og BSL § 32 under iagttagelse af de præciseringer, der fremgår af denne vejledning.

For årsregnskaberne for 1992 gælder følgende overgangsbestemmelser

1) I bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris, kan instituttet/koncernen anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991.

2) Forretninger i fremmed valuta bortset fra værdipapirforretninger i fremmed valuta skal i 1992 medtages i balancen fra indgåelsestidspunktet, uanset at bekendtgørelsens § 5 foreskriver, at alle forretninger skal medtages i balancen på afviklingsdagen.

Ved værdiansættelse af papirer, der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens værdiansættelsesregler skal opføres til de officielt noterede kurser, anvendes »alle handler« som den officielt noterede kurs for papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.

3.1.1. Værdiansættelsen af aktivposter.

3.1.1.1. Pantebreve.

Pantebreve opføres til købsprisen tillagt en eventuel indtægtsført underkurs, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 6, eller for pantebreve erhvervet før 1. januar 1991 til værdien i årsregnskabet for 1990.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 68 skal fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

3.1.1.2. Unoterede værdipapirer.

Unoterede værdipapirer skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, opføres til købsprisen. Såfremt værdien af unoterede papirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end købsprisen, skal værdien dog nedreguleres til denne lavere værdi, jf. § 66, stk. 2.

Ved fastsættelsen af den ovennævnte værdi i handel og vandel tages for unoterede aktier udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi.

3.1.1.3. Faste ejendomme.

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

Egne ejendomme, som måtte være helt eller delvis tomme - f.eks. ved lukning af filialer - er omfattet af begrænsningen i § 25 i BSL, om at et institut ikke må eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af dets ansvarlige kapital. Tilsynet skal indskærpe, at institutterne skal foretage en forsigtig vurdering af disse ejendomme.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et »sale and lease back« arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres.

3.2. Bogføring af aktiver, passiver og ikke-balance-førte poster.

3.2.1. Aktivposterne.

Aktivposterne opgøres efter fradrag af eventuelle hensættelser.

3.2.1.1. Aktivpost 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres her.

3.2.1.2. Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter.

Af regnskabsbekendtgørelsens § 24, stk. 2, fremgår at posten blandt andet omfatter afgivne deposita.

Det bemærkes hertil, at der her kun er tale om deposita, der kan forventes frigivet i det efterfølgende regnskabsår. Faste deposita, der ikke forventes at blive tilbagebetalt i det efterfølgende regnskabsår føres under aktivpost 12. Andre aktiver.

3.2.2. Passivposterne.

3.2.2.1. Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter.

Skyldige omkostninger der vedrører regnskabsåret og forfalder til betaling i et efterfølgende regnskabsår og ikke er uvisse med hensyn til deres størrelse, eksempelvis feriepengeforpligtelser, føres her.

3.2.2.2. Passivpost 8.4 Opskrivningshenlæggelser.

Opskrivningshenlæggelser kan jf. regnskabsbekendtgørelsens § 62 kun opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Herudover kan opskrivningshenlæggelser i institutter, der er aktieselskaber overføres til aktiekapitalen.

Uanset ovenstående vil Finanstilsynet for så vidt angår opskrivningshenlæggelser fra før 1. januar 1991 tillade, at diss

e opskrivningshenlæggelser tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver.

3.2.3. Ikke-balanceførte poster.

3.2.3.1. Post 1. Garantier m.v.

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12 med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto), jf. regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 8.

Det bemærkes, at garantien også skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

3.2.3.2. Post 2.2. Aktiver købt på termin.

Under denne post føres bruttobeløbet af de nævnte forretninger, uanset om forretningerne måtte være afdækket af modgående salgsforretninger eller ikke.

Udover instituttets/koncernens beholdning af købsterminsforretningen føres også instituttets/koncernens beholdning af købsfutures her. Købte futures registreret i Garantifonden, der er dækket med identiske solgte futures, der ligeledes er registreret i Garantifonden, medtages dog ikke i denne opgørelse.

Bekendtgørelsen foreskriver i § 69, stk. 3, og § 70, stk. 2, at uafviklede terminsforretninger værdiansættes til terminskursen på opgørelsestidspunktet. Som gældende kurs kan således bruges terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forretning med samme restløbetid.

4. Resultatopgørelsen.

4.1. Hensættelser i årsregnskabet.

Generelt .

Tilsynet skal alvorligt indskærpe nødvendigheden af, at institutterne i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet nøje gennemgår alle engagementer med henblik på at vurdere, hvilken risiko for tab, der hviler på dem.

Ved vurderingen skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Hensættelsesbehovet skal særligt nøje vurderes i situationer, hvor instituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer. Dette gælder, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Som udgangspunkt vurderes sikkerheder til realisationsværdien.

4.1.1. FB 24A og FB 27A.

Institutterne anmodes om sammen med FC-regnskabet at indsende FB 24A og FB 27A.

Skemaerne er vedlagt som bilag 1 og 2.

Finanstilsynet skal på baggrund af sine erfaringer indskærpe vigtigheden af, at FB-skemaerne 24A og 27A udfyldes korrekt.

Institutter, der udarbejder koncernregnskab og for hvilke det gælder, at de ti største hensættelser på koncernniveau enten debitormæssigt eller beløbsmæssigt afviger fra de ti største hensættelser på institutniveau, anmodes endvidere om samtidigt med indberetningen af KD-regnskabet til tilsynet at indsende bilag 3 , der omfatter de 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau.

Det bemærkes, at der ved opgørelsen af udlån på skema FB 27A (bilag 2-3) benyttes maximumbeløb, såfremt dette er større end det bogførte beløb.

4.1.2. Konstaterede tab.

Tilsynet skal vedrørende konstaterede tab bemærke, at

1) Beløb skal fjernes fra hensættelseskonti efter konstatering af tab.

Dette foreligger især i tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf) ikke vil kunne dækkes, det være sig ved realisation af pant, udbetaling af dividende eller lignende. Det er ikke et krav, at der foreligger konkurs, betalingsstandsning, eller er indgået akkord eller lignende.

2) Instituttet skal efterfølgende kunne redegøre for de beløb, der er fjernet fra hensættelseskonti som endeligt tabt. En sådan redegørelse skal rumme oplysning om beløb, debitors navn, tidspunkt for debitering af hensættelseskonto samt begrundelsen for konstatering af tabet.

Uanset ovenstående vejledende bemærkninger anvendes forskellige principper for afskrivning af konstaterede tab.

Tilsynet skal som følge heraf fortsat meget henstille, at hensættelseskontoen ikke offentliggøres.

Tilsynet har - for at søge en nærmere afklaring af principperne - nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på reglerne for afskrivninger af konstaterede tab samt reglerne for indtægtsføring af renter på dubiøse engagementer.

Til brug for en belysning af tabene fordelt efter størrelsen af udlån skal tilsynet anmode institutterne om samtidig med indberetningen af FC-regnskabet til tilsynet at indsende bilag 4.

Ved fordelingen af tabene på udlånsintervaller benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

4.1.3. Tilbageføring af tilskrevne renter.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen må tilbageføring af tidligere års tilskrevne renter ikke finde sted, idet tilskrevne renter altid skal tages til indtægt i resultatopgørelsen. For debitorer, der har standset betalingerne eller er erklæret konkurs, bør indtægtsføring af renter dog ophøre i det omfang, renten kan anses for uerholdelig. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under resultatopgørelsens post 1.2. Rente og provision af udlån.

4.2. Øvrige resultatopgørelsesposter.

4.2.1. Rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.

Kursregulering af indskudsbeviser føres her.

4.2.2. Rente til indlån.

Under resultatopgørelsens post 2.2. Rente til indlån m.v. føres gevinster udloddet til indehavere af gevinstopsparingskonti. Institutternes omkostningsbidrag til gevinstopsparingsordningen føres dog under resultatopgørelsens post 8.3. Øvrige administrationsudgifter.

4.2.3. Skat.

Institutter/koncerner der i 1992 går over til at anvende den nye a conto skattemetode, jf. lov nr. 291 af 29. april 1992 om ændring af forskellige skattelove skal anføre dette i en note.

5. Vejledning til de enkelte årsregnskabsskemaer.

FC3.

Overskudsfordelingspost 2.1. Overført fra tidligere år

Det bemærkes, at institutterne ikke skal føre hele passivpost 8.5.1 . Overført fra tidligere år her. Formålet med denne overførselspost er blot at vise en eventuel overførsel, der stammer fra passivpost 8.5.1.

FC7.

Institutter, der værdiansætter kapitalandele i datterselskaber til den ejede andel af virksomhedens indre værdi, skal være opmærksomme på følgende

Ved en eventuel opskrivning af grunde og ejendomme i et datterselskab, skal opskrivningen i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 62 udelukkende føres som en kapitalbevægelse i datterselskabet, idet den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser.

I moderselskabet vil den pågældende opskrivning - alt andet lige - indebære en opskrivning af moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheden svarende til påvirkningen på dattervirksomhedens indre værdi. Denne sidstnævnte opskrivning skal i moderselskabet henlægges til passivpost 8.3.2. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder.

Da opskrivningen i moderselskabet ikke føres over resultatopgørelsen mangler der en post til denne tilgang på FC7.

Institutter, der har sådanne opskrivninger, skal derfor i FC-regnskabet og i et eventuelt trykt regnskab indsætte en ny post »Anden tilgang« under post 8.3. Reserver på FC7.

Tilsynet har endvidere fundet anledning til at gøre opmærksom på følgende sammenhænge mellem poster på FC3 og FC7

- FC3 post 2.1. Overført fra tidligere år skal svare til FC7 post 8.5.d. Overført til overskudsfordeling.

- FC3 post 2.2. Overført fra overkurs ved emission skal svare til FC7 post 8.2.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FC3 post 2.3. Overført fra bunden sparekassereserve, FC3 post 2.4. Overført fra bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FC3 post 2.5. Overført fra andre reserver skal svare til FC7 post 8.3.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FC3 post. 4.1. Henlagt til bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FC3 post 4.2. Henlagt til andre reserver skal svare til FC7 post 8.3.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

- FC3 post 4.3. Overført til næste år skal svare til FC7 post 8.5.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

FC8/KD6.

Noten ad. aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter.

Finanstilsynet vil tillade, at institutterne nøjes med at oplyse fordelingen på restløbetid for aktivpost 3. I alt.

FC9/KD7.

Noten ad. aktivpost 4. Udlån

For kassekreditter opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Noten ad. aktivpost 5. Obligationer m.v.

Vedrørende opdelingen i obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi bemærkes følgende

Obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi omfatter alle noterede obligationer m.v., og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi, omfatter alle unoterede obligationer m.v. Unoterede obligationer m.v., der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, er nedskrevet til værdien i handel og vandel, skal forblive opført under litra c.

FC10/KD8.

Noten ad. aktivpost 6. Aktier m.v.

Det ovenfor anførte vedrørende obligationer gælder også for aktierne omhandlet i denne note.

FC15.

Noten ad. aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 59, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

Straksafskrivningen føres under resultatopgørelsens post 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar m.v. og anføres på den supplerende note til anlægsskemaet på FC15.

Såfremt instituttet vælger at udgiftsføre maskiner, inventar m.v. direkte under resultatopgørelsens post 8.3. Øvrige administrationsudgifter eller resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter, skal beløbet ikke medtages i noten på FC15.

FC16.

Noten ad. Grunde og ejendomme

I FC-regnskabet samt i et eventuelt trykt årsregnskab kan institutterne undlade at oplyse punkt C. Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditvirksomhed i procent af instituttets ansvarlige kapital.

I relation til denne note skal tilsynet foreslå, at institutter der har klaget over 19. almindelige vurdering, medtager en noteoplysning herom.

FC17/KD15.

Noten ad. passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter

Finanstilsynet vil tillade, at institutterne/koncernerne nøjes med at oplyse fordelingen på restløbetid for passivpost 1. I alt.

Noten ad. passivpost 2.4. Særlige indlånsformer

For særlige indlån opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

FC20.

Noten ad. ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb.

FC22.

Noten ad. bestyrelse, direktion og repræsentantskab

Finanstilsynet skal oplyse, at der er tale om et direktivkrav, som tilsynet ikke finder mulighed for at dispensere fra.

Det institutterne skal oplyse i noten, er størrelsen af personlige lån til - samt garantier stiftet for - instituttets bestyrelse, direktion og repræsentantskab. Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet til litra c med et nul.

6. Dispensationer.

6.1. Koncernregnskabet.

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på at dattervirksomheder omfattet af bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 1, kun indgår i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 1.

Med henvisning til regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 2, vedrørende tilladelse til udeholdelse af koncernregnskabet, vil tilsynet tillade, at datterselskaber med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Opmærksomheden skal henledes på, at en sådan udeholdelse efter bekendtgørelsens § 101, stk. 2, alene vedrører udeholdelse af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte selskaber skal stadig overholdes, og skal på anmodning kunne dokumenteres overfor tilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til Finanstilsynet kan institutterne dog undlade at medtage de udeholdte selskaber.

Det er endvidere en forudsætning for udeholdelsen, at årsregnskaberne for disse datterselskaber udarbejdes på FC-skemaer og fremsendes til Finanstilsynet samtidig med årsregnskaberne for de øvrige datterselskaber. Det bemærkes, at institutterne for disse selskaber kan nøjes med at fremsende FC-skemaerne 1-5 samt øvrige relevante noter, det vil sige de FC-noter, der er forskellige fra nul.

Institutterne/koncernerne anmodes om samtidig med fremsendelsen af KD-regnskabet at tilsende Finanstilsynet en oversigt over samtlige

datterselskaber. Det bør af oversigten fremgå, hvorvidt det enkelte selskab indgår - eller er udeholdt af koncernregnskabet.

7. Revisionen.

Tilsynet skal her henvise til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december 1989 om revisionens gennemførelse i institutter.

Endvidere henvises til bestemmelserne i Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

8. Indberetning af halvårsregnskaber samt kapitaldækningsopgørelser for 2. halvår 1992.

Finanstilsynet vil tillade, at institutterne undlader indsendelse af halvårsregnskabet for 2. halvår 1992, såfremt følgende betingelser er opfyldt

1) Årsregnskabet for 1992 indsendes til tilsynet senest den 26. februar 1993.

2) Samtidigt med indsendelsen af årsregnskabet indsendes FE-skemaerne 7-14 for 2. halvår 1992 til tilsynet. Endvidere indsendes skema FE5 øverste del ad. efterstillede kapitalindskud.

3) Kapitaldækningsopgørelsen (FS-/KS-skemaerne) for ultimo 1992 baseres på balancetallene i instituttets årsregnskab for 1992 og indberettes samtidigt med årsregnskabet senest den 26. februar 1993.

Det bemærkes, at ovennævnte ikke tilsidesætter de regler, der er anført i afsnit 1.2.1. vedrørende udarbejdelsen og indsendelsen af årsregnskabet. Dette indebærer, at institutter, der i henhold til ovennævnte fremrykker regnskabsaflæggelsen til senest den 26. februar 1993 også skal fremrykke det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet godkendes, tilsvarende.

Institutter, der ønsker at anvende ovenstående mulighed for undladelse af indberetning af halvårsregnskab for 2. halvår 1992 anmodes om at give Finanstilsynet meddelelse herom senest den 22. januar 1993.

Meddelelsen kan afgives telefonisk på tlf. 31 23 11 88 lokal 538 assistent Bettina Petersen (sparekasser) eller lokal 502, kontorfuldmægtig Folmer Sørensen (andelskasser).

Ingen