Vejledning om tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Positivlisten) Afløser vejledning nr. 7000 af 15. marts 1989 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Positivlisten) - dog bortset fra bilag 1 og 2 til vejledningen
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
-------------------------------------------------------------------- Kategoribetegnelse Tilsætningsstof- gruppe, jfr. positivlistens afsnit B -------------------------------------------------------------------- Hævemiddel ........................................ 51 Smeltesalt ........................................ 51 Surhedsregulerende middel ......................... 51 Syre .............................................. 51 Konserveringsstof/konserveringsmiddel ............. 52 Antioxidant ....................................... 53 Antiklumpningsmiddel .............................. 54 Farvestof ......................................... 55 Emulgator ......................................... 56 Fortykningsmiddel ................................. 56 Geleringsmiddel ................................... 56 Modificeret stivelse .............................. 56 Stabilisator ...................................... 56 Melbehandlingsmiddel .............................. 57 Smagsforstærker ................................... 60 Kunstigt sødestof ................................. 61 Overfladebehandlingsmiddel ........................ 63 Skumdæmpningsmiddel ............................... 70 -------------------------------------------------------------------- Tablethjælpestof .................................. 62 Vitamin ........................................... 80 Mineral ........................................... 81 Bilag 2
Generelle kriterier for anvendelse af tilsætningsstoffer til levnedsmidler
1. Tilsætningsstoffer til levnedsmidler kan kun godkendes, - hvis det er påvist, at der er et tilstrækkeligt stort teknisk begrundet behov herfor, og det tilstræbte mål ikke kan nås ved hjælp af andre økonomisk og teknologisk anvendelige metoder, - hvis de, så vidt det kan bedømmes på grundlag af foreliggende videnskabelige data, ikke udgør nogen sundhedsfare for forbrugeren ved de fastsatte anvendelsesniveauer, og - hvis deres brug ikke vildleder forbrugeren.
2. Anvendelsen af tilsætningsstoffer til levnedsmidler kan kun komme på tale, hvis det er påvist, at den foreslåede anvendelse af tilsætningsstoffer har påviselige teknologiske, økonomiske eller andre fordele til gavn for forbrugeren; det er med andre ord nødvendigt at fastslå tilstedeværelsen af, hvad der generelt kaldes et »behov«. Anvendelsen af tilsætningsstoffer bør tjene et eller flere af de i nedenstående litra a) til d) omhandlede formål og er kun berettiget, hvis disse formål ikke kan opfyldes ved hjælp af andre midler, der i økonomisk henseende er praktisk gennemførlige, og som ikke udgør en sundhedsfare for forbrugeren
a) At bevare levnedsmidlets næringsværdi; en bevidst nedsættelse af et levnedsmiddels næringsværdi vil kun være berettiget, hvis levnedsmidlet ikke udgør en væsentlig del af en normal kost, eller hvis tilsætningsstoffet er nødvendigt til produktion af levnedsmidler til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov.
b) At tilføre nødvendige ingredienser eller bestanddele til levnedsmidler, der fremstilles til forbrugergrupper med specielle diætetiske behov.
c) At forbedre et levnedsmiddels holdbarhed eller stabilitet eller forbedre dets organoleptiske egenskaber, forudsat at dette ikke ændrer levnedsmidlets beskaffenhed eller kvalitet eller vildleder forbrugeren.
d) At fungere som hjælpemiddel ved fremstilling, forarbejdning, tilberedning, behandling, emballering, transport eller opbevaring af levnedsmidlet, forudsat at tilsætningsstoffet ikke anvendes for at dække over virkningerne af mangelfulde råvarer eller mindre heldige (herunder uhygiejniske) fremgangsmåder eller teknikker i forbindelse med nogen af disse stoffer.
3. Til konstatering af et tilsætningsstofs eller heraf afledte produkters eventuelle skadelige virkninger skal dette underkastes en fyldestgørende toksikologisk undersøgelse og vurdering. Ved denne vurdering skal der endvidere bl.a. tages hensyn til stoffets kumulative, synergistiske eller forstærkende virkninger samt til den menneskelige følsomhed over for kropsfremmede stoffer.
4. Der skal løbende føres kontrol med alle tilsætningsstoffer til levnedsmidler, og de skal tages op til ny vurdering, når det på baggrund af ændrede anvendelsesbetingelser eller nye videnskabelige oplysninger skønnes nødvendigt.
5. Tilsætningsstoffer til levnedsmidler skal altid opfylde de godkendte renhedskriterier.
6. Godkendelse af tilsætningsstoffer skal
a) indeholde en angivelse af, hvilke levnedsmidler disse stoffer kan tilsættes og betingelserne herfor,
b) begrænses til det laveste niveau, der er nødvendigt for at opnå den ønskede virkning, og
c) tage hensyn til eventuel ADI (acceptabel daglig indtagelse) eller tilsvarende normer, der er gældende for tilsætningsstoffer, samt den sandsynlige daglige indtagelse af dette tilsætningsstof fra alle levnedsmidler tilsammen. Såfremt tilsætningsstoffer skal anvendes i levnedsmidler, der spises af særlige forbrugergrupper, bør der tages hensyn til den mulige daglige indtagelse af tilsætningsstoffet hos forbrugere i disse grupper.
Vejledning om tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Positivlisten) Afløser vejledning nr. 7000 af 15. marts 1989 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Positivlisten) - dog bortset fra bilag 1 og 2 til vejledningen
Hoslagt fremsendes Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 242 af 17. april 1991 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler, hvorved bekendtgørelse nr. 65 af 20. februar 1981 (med senere ændringer) om samme emne er ophævet.
Blandt ændringerne ved 1991-bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 26. april 1991, kan nævnes, at det efter denne dato er tilladt samtidig at anvende sukker og kunstige sødestoffer.
Endvidere er der sket ændring af mærkningsreglerne for tilsætningsstoffer, der sælges til videre forarbejdning og til den endelige forbruger.
Man gør opmærksom på, at Positivlisten 1988 (med blåt bind) stadig gælder, herunder denne listes afsnit »06 Fisk og Fiskevarer« og listens »Indeks over EF-numre«, jf. bilag 1 og 2 til vejledning nr. 7000 herfra af 15. marts 1989.
Disse 2 bilag indgår herefter som bilag til nærværende vejledning.
Mogens Nielsen