Legislator Case Law & Legislation
C19920698009 DK

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 1992 (afskaffelse af pris- og lønregulering af opsparings-, genbevillings- og øvrige overførselsbeløb), samt om omlægning af bidrag til tjenestemandspensioner

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 1. I Budgetvejledning 1992 indsættes som et nyt pkt. efter pkt. 13.6.

»13.7. I en række tilfælde er der adgang til ud over årets bevillinger at anvende midler, der hidrører fra tidligere finansår. Dette gælder statsvirksomhedernes og de nettostyrede virksomheders udsvingsmulighed i forhold til nettotallet (afsnit 21.6. og 21.7.), institutionernes opsparing af driftsmidler (pkt. 31.22. og 41.19), indtægtsdækkende virksomheders og indtægtsgivende forskningsvirksomheders opsparing (pkt. 21.33-34) samt genbevillingsadgangen (pkt. 31.29.).

Med virkning fra og med finansåret 1993 bortfalder opreguleringen af sådanne overførselsbeløb til forbrugsårets pris- og lønniveau, således at en sådan regulering ikke foretages for fremtidige overførselsbeløb samt for overførselsbeløb, der henstod pr. 1. januar 1993.«

Afledte ændringer i budgetvejledningen

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 2. Budgetvejledningen 1992 pkt. 21.32.3.,2. afsnit affattes således

»Ved indtræden i ordningen tildeles institutionen egen nationalbankkonto med en grundlikviditet på 0,5 pct. af summen af institutionens indtægter og udgifter (ekskl. forrentning og afskrivninger) på finansloven. Der tildeles endvidere likviditet svarende til den akkumulerede opsparing og uforbrugte genbevillinger på indtrædelsestidspunktet.«

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 3. Budgetvejledning 1992 pkt. 21.33.1.,3. afsnit affattes således

»Hvis det senest på tillægsbevillingslovforslaget konstateres, at en virksomhed skal lukkes, foretages finansieringen på følgende måde

- ministerområdets ordinære driftsbevilling reduceres det følgende år på tillægsbevillingslovforslaget med et beløb, svarende til de akkumulerede, endeligt opgjorte underskud. Såfremt der er tale om et meget stort beløb, kan det evt. ske over flere år.

- Underskuddet opgøres, når det endelige driftsresultat kendes.«

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 4. I Budgetvejledning 1992 pkt. 21.33.13 affattes de 2 skemaer om resultatopgørelser vedrørende indtægtskidækket virksomhed således

»Opgørelse af akkumuleret resultat

---------------------------------------------------------------------

Opgørelse af virksomhedens samlede resultat (over/underskud) fra alle tidligere år incl. finansårets resultat.

Årets resultat (jvf. ovenfor)

+ akkumuleret resultat fra sidste års resultatopgørelse (finansåret - 1)

- evt. overskud overført til institutionens ordinære virksomhed

---------------------------------------------------------------------

- Akkumuleret resultat (for finansåret)»

»Virksomhedens driftssituation

---------------------------------------------------------------------

Opgørelse/summation af de seneste 3 års driftsresultater

Årets driftsresultat for finansår - 2

+ årets driftsresultat for finansår - 1

+ årets driftsresultat for indeværende finansår (jvf. ovenfor)

---------------------------------------------------------------------

= Virksomhedens driftssituation«

---------------------------------------------------------------------

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 5. I Budgetvejledning 1992 pkt. 21.34. affattes skemaet til opgørelse af overførselsbeløb vedrørende indtægtsgivende forskningsvirksomhed

»Uforbrugte forskningsindtægter fra tidligere år

---------------------------------------------------------------------

+ Årets modtagne forskningsindtægter

- Årets udgifter til indtægtsdækket forskningsvirksomhed

---------------------------------------------------------------------

= At overføre til senere finansår«

---------------------------------------------------------------------

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 6. Budgetvejledning 1992 pkt. 51.1, 1. afsnit affattes således

»51.1. Tillægsbevillingsloven har karakter af en efterbevillingslov, idet den bevillingsmæssigt formaliserer dispositioner, der i finansårets løb er gennemført på forventet efterbevilling, jvf. kapitel 3 samt pkt. 46.11., og der sker sæskilt bevilling af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.«

Omlægning af bidrag til tjenestemandspension

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 7. Med virkning fra finansåret 1993 forhøjes ministerier og styrelsers bidrag til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension.

På finanslovforslaget for 1993 var bidraget forudsat at udgøre 2 pct. af den pensionsgivende løn, jf. Budgethåndbog afsnit A.2.2.16. Som led i finanslovsaftalen for 1993 omlægges ordningen, således at ministerierne herefter indbetaler et beløb til opsparing til tjenestemandspensioner svarende til 15 pct. af den pensionsgivende løn for tjenestemænd m.v. og samtidig kompenseres for forhøjelsen fra 1 til 15 pct.

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 8. Bidraget ydes for statstjenestemænd, herunder statens tjenestemænd i Grønland. Tilsvarende gælder for folkekirkens tjenestemænd, ansatte med ret til pension efter lov om pensionering af civilt personel i forsvaret, for håndværkere og arbejdere i DSB, for tjenestemænd i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der har samme ret til pension som statstjenestemænd ved Arbejdsformidlingen. For folkekirkens tjenestemænd og for tjenestemænd ved Arbejdsformidlingen ydes bidraget af den del af den pensionsgivende løn, som afholdes af vedkommende ministerium. Der ydes dog ikke bidrag for udlånte statstjenestemænd mv., for hvilke der på andet grundlag indbetales pensionsbidrag eller sker deling af pensionsudgifterne.

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 9. Merudgifterne ved forhøjelsen af bidraget med 14 pct. kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 1993. Merudgifterne skal i TB-oversigten kategoriseres under Tekniske korrektioner med følgende tekst: »Merudgifter, bidrag til tjenestemandspension«.

I enkelte tilfælde er der ved udarbejdelsen af finanslovforslaget for 1993 aftalt hel eller delvis kompensation for bidraget på 2 pct. I disse tilfælde kan der kun optages merudgifter i forhold til det på finanslovforslaget forudsatte. Forsvaret kan optage merudgifter svarende til det samlede bidrag på 15 pct.

For statsvirksomheder og nettostyrede virksomheder skal merudgifterne optages som en nettotalskorrektion, således at virksomhedens resultat ikke påvirkes af bidragsomlægningen.

I bevillingslovenes driftsnettotalsoversigter udgår linien for opgørelse af pensionsudgifter for tjenestemænd herefter.

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

§ 10. Med dette cirkulæres ikrafttræden ophæves Finansministeriets cirkulære af 9. januar 1992 om rammereduktion ved bortfald af AMBI og effektivisering af statens indkøb, samt om bidrag til tjenestemandspension.

Finansministeriet, den 21. december 1992

HENNING DYREMOSE

/Mogens Pedersen

Ændr.cirkulære (2 sp) 1992 6980 Historic

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 1992 (afskaffelse af pris- og lønregulering af opsparings-, genbevillings- og øvrige overførselsbeløb), samt om omlægning af bidrag til tjenestemandspensioner

Ændring af pris- og lønreguleringsordningen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →