Cirkulære om organisationsaftale for værkstedsfunktionærer ved Forskningscenter Risø (* 1)
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
§ 1. Organisationsaftalens område
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter værkstedsfunktionærer, der som værkførere og forvaltere ansættes ved Forskningscenter Risø.
§ 2. Løn
§ 2. Løn
Værkførere aflønnes svarende til nedennævnte skalatrin (stedtillægssats IV), der alle er 2-årige.
A) værkførere, skalatrin 24, 26, 27, 28, 29, 30 og 31.
B) forvaltere, skalatrin 15, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 25 og 26.
§ 3. Pension
§ 3. Pension
Som bidrag til værkstedsfunktionærens pensionering betaler Forskningscenter Risø 7 pct. af den i § 2, stk. 1, nævnte pensionsgivende løn. Endvidere tilbageholder Forskningscenter Risø i værkstedsfunktionærens løn et beløb på 7 pct. af samme løn. Pensionsbidragene, der indbetales til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, anvendes til at sikre den ansatte en løbende livsvarig alderspension eller invalidepension samt efter den pågældendes død den eventuelle efterladte ægtefælle en løbende livsvarig ægtefællepension. Endvidere skal pensionsbidragene anvendes til efter den ansattes pensionering eller død at sikre eventuelle børn hver en løbende børnepension.
Ledernes Hovedorganisation anviser, hvilken pensionskasse eller hvilket selskab bidragene skal indbetales til.
Stk. 2. Kan en værkstedsfunktionær, der ansættes efter nærværende overenskomst, ikke opnå en under hensyn til sin alder tilfredsstillende pensionsordning, kan der træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Dette ekstraordinære bidrag indbetales i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.
Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke værkstedsfunktionæren nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsesforholdet.
§ 4. Tillæg
§ 4. Tillæg
Til ansatte på sluttrin ydes et tillæg på 1.222,52 kr. i årligt grundbeløb (okt. 1984-niveau).
Stk. 2. Tillæg ydet i henhold til § 4, stk. 1, på sluttrin ydes både til ansatte efter § 2 A og B.
Tillæggene reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg. Tillægene er betinget af, at der på overenskomstområdet afsættes puljemidler hertil, jf. Finansministeriets cirkulære om lokalløn.
Arbejdstid mv.
§ 5. Normal arbejdstid
§ 5. Normal arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling.
Stk. 3. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde.
Stk. 4. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.
§ 6. Deltid
§ 6. Deltid
Deltidsansættelse med forholdsmæssig løn vil kunne finde sted efter aftale mellem overenskomstens parter.
§ 7. Overarbejde
§ 7. Overarbejde
Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt overarbejde alligevel forekommer, bør det fortrinsvis afspadseres.
Stk. 2. Såfremt afspadsering undtagelsesvis ikke finder sted, ydes der overtidsbetaling med 1/1924 af årslønnen med tillæg af 50 pct.
Stk. 3. Ved afspadsering ydes fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til den i stk. 2 nævnte procentsats.
§ 8. Rådighedsvagt
§ 8. Rådighedsvagt
Værkstedsfunktionærer, ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien, kan som tjenestepligt pålægges at deltage i den ved Forskningscenter Risø's portvagtledelse, brandslukningsledelse og teknisk rådighedstjeneste etablerede rådighedsvagt efter retningslinier, der fastsættes af Risø's ledelse.
Stk. 2. Rådighedsvagten, der dækker samtlige timer uden for normal arbejdstid, indebærer, at medarbejderen har pligt til at møde på opkald således
1) Brandslukningsledelse: Inden for 5 minutter.
2) Portvagtledelse: Inden for 15 minutter.
3) Teknisk rådighedstjeneste: Inden for 30 minutter.
Stk. 3. Aftalen følger i øvrigt den mellem Finansministeriet og Dansk Metalarbejderforbund m.fl. indgåede aftale af 18.januar 1988 om etablering og betaling af rådighedstjeneste i hjemmet samt tilkald uden forbindelse med den normale arbejdstid i Københavnsområdet og provinsen.
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet og Ledernes Hovedorganisation har den 5. november 1992 indgået medfølgende organisationsaftale for værkstedsfunktionærer ved Forskningscenter Risø.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 24. april 1991 (* 2) det samlede overenskomstgrundlag.
Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn med tilhørende vejledning.
Den hidtidige overenskomst af 18. december 1989 for værkstedsfunktionærer (cirk. af 29. dec. 1989, APD.nr. 128/89) ophæves hermed.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 14. december 1992
P.M.V.
E.B.
Inga Mørkegaard
ORGANISATIONSAFTALE
FOR VÆRKSTEDSFUNKTIONÆRER
VED FORSKNINGSCENTER RISØ
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst 31. marts 1993.
København, den 5. november 1992
Ledernes Finansministeriet
Hovedorganisation P.M.V.
E.B.
F. Friis Larsen Niels Paludan
Cirkulære om organisationsaftale for værkstedsfunktionærer ved Forskningscenter Risø (* 1)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
ORGANISATIONSAFTALE
(* 1) Udsendt som APD nr. 122/92
(* 2) Der henvises til F CIR 150 19910816