Cirkulære om overenkomst for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter i Bedriftssundhedstjenesten (* 1)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat i Bedriftssundhedstjenesten.
§ 2. Løn
Ergoterapeuter og fysioterapeuter aflønnes efter skalatrinene 25, 27, 29, 31, 33.
Stk. 2. Oprykning til nyt løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.
Stk. 3. Der ydes tillæg og regulering samt pensionsbidrag efter regler svarende til de herom indeholdte bestemmelser i de til enhver tid gældende overenskomster mellem Finansministeriet og de omhandlede organisationer vedrørende ergoterapeuter og fysioterapeuter i staten.
§ 3. Lønanciennitet
De ansatte omfattet af følende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
» 1. Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på lønskalaens 1. trin, medmindre der tillægges anciennitet efter pkt. 2 eller 3.
Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsættes lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.
Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.
Såfremt en lønmodtager genansættes ved samme ansættelsesmyndighed inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved vedkommende ansættelsesmyndighed, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet, fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.
5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.«
§ 4. Ferie, sygdom, barsel, opsigelse mv.
For så vidt angår ferie, sygdom, fravær fra tjenesten under graviditet og barsel, midlertidig tjeneste i højere stilling, militærtjeneste, efterløn, tjenestefrihed ved adoption samt opsigelse gælder regler svarende til de herom indeholdte bestemmelser i de til enhver tid gældende overenskomster mellem Finansministeriet og de omhandlede organisationer vedrørende ergoterapeuter og fysioterapeuter i staten.
§ 5. Arbejdstid
De for statens tjenestemænd gældende regler om arbejdstid, overarbejde og merarbejde følges.
§ 6. Udstationering
Ansatte har ved udstationering i forbindelse med uddannelse ret til time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.
§ 7. Overgangsbestemmelse
Ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat pr. 1. april 1991 indplaceres i lønrammen bestående af skalatrinene 25, 27, 29, 31 og 33 på grundlag af deres lønanciennitet pr. nævnte dato.
§ 8. Opsigelse af overenskomsten
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1991 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1993.
København, den 27. oktober 1992
Ergoterapeutforeningen Finansministeriet
Bolette Bendixen/ P.M.V.
Claus Biehl E.B.
G. Falkenberg
Danske Fysioterapeuter
Inger Brøndsted/
Ulrik Andreasen
APD.nr.
Cirkulære om overenkomst for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter i Bedriftssundhedstjenesten (* 1)
Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har indgået vedlagte overenskomst af 27. oktober 1992, der træder i stedet for aftalen om lønregulering mv. af 11. maj 1988 mellem Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening og Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter vedrørende ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat i Bedriftssundhedstjenesten - med senere ændringer.
Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende
Almindelige bemærkninger
Med hensyn til lønfradrag/-beregning gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/-beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).
De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og CFU om tillidsrepræsentanter for ansatte på overenskomstvilkår i staten, folkekirken mv.
Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn .
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 3. Lønanciennitet
Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages omberegning af lønanciennitet i henhold til aftalen.
Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplacering den pågældende måtte have fået i henhold til pkt. 2 eller 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.
Til § 5. Arbejdstid
For så vidt angår pauser , der medregnes i arbejdstiden, præciseres
at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt
at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1991.
Finansministeriet,
Administrations- og
Personaledepartementet,
den 12. november 1992.
P.M.V.
E.B.
Grethe Falkenberg
OVERENSKOMST
FOR ERGOTERAPEUTER OG FYSIOTERAPEUTER
I BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTEN
(* 1) Udsendt som APD nr. 118/92