Legislator Case Law & Legislation
C19920682909 DK

Cirkulære om overenskomst for Vagtfunktionærer i statens tjeneste (* 1)

36 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (36)

Statutory Text (36 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 1. Overenskomstens område § 2. Løn § 3. Lønanciennitet § 4. Pension § 5. Gruppeliv § 6. Lønberegning/lønfradrag § 7. Arbejdstid § 8. Overarbejde § 9. Natpenge § 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling § 11. Deltidsbeskæftigede, - ansættelse § 12. Deltidsbeskæftigelse - løn mv. § 13. Deltidsbeskæftigelse - opsigelsesvarsler § 14. Ferie § 15. Sygdom § 16. Graviditet, barsel og adoption § 17. Barns 1. sygedag § 18. Tjenestefrihed § 19. Opsigelsesvarsler § 20. Afskedigelsesprocedure § 21. Efterindtægt § 22. Uniform § 23. Befordringsgodtgørelse § 24. Flyttegodtgørelse § 25. Tjeneste- og lejeboliger § 26. Arbejdsløshedsforsikring § 27. Hovedaftale § 28. Ikrafttræden og opsigelse

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 1. Overenskomstens område

Vagtfunktionærer, der ansættes i staten samt ved Dansk Flygtningehjælp som slotsbetjente, port- og nattevagter, ikke-faglærte betjente ved ministerier, styrelser, museer, højere læreanstalter mv. samt visitationsbetjente, der i den væsentligste del af arbejdstiden udfører visitations- og anden vagttjeneste aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Ansættelse som vagtfunktionær af tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, forudsætter, at der indgås aftale herom mellem overenskomstens parter inden ansættelsen finder sted.

Stk. 3. Vagtfunktionærer afskediges med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

Vagtfunktionærer, der i ansættelsesbrev eller på anden tilsvarende måde har løfte om ansættelse ud over det fyldte 70. år, er ikke omfattet af ovennævnte bestemmelse.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 1. I medfør af arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, §§ 10 og 11, aftales følgende

a) I tilfælde af arbejde af særlig karakter kan den daglige hvileperiode i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer.

b) Det ugentlige fridøgn kan ligeledes, i situationer som nævnt under punkt a), omlægges, men der må dog ikke være mere en 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

Bilag 2

PROTOKOLLAT

I tilslutning til overenskomstens § 20, stk. 2, giver Finansministeriet tilsagn om, at der - såfremt tjenesteforholdet er bragt til ophør i medfør af nævnte paragraf - i videst muligt omfang sker genansættelse af den pågældende, når denne atter er tjenstdygtig.

København, den 1. oktober 1992

Dansk Funktionærforbund Finansministeriet

P.M.V.

Tommy Hansen E.B.

John Dubart Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 2. Løn

Vagtfunktionærer aflønnes med en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1991 - 31. marts 1993 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd, skalatrin 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16, der alle er 2-årige, bortset fra skalatrin 9, som er 1-årigt.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 2. Såfremt der måtte blive behov for yderligere fravigelser af hviletids- og fridøgnsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven og ovennævnte bekendtgørelse, forelægges sådanne spørgsmål til forhandling mellem denne aftales parter.

København, den 1. oktober 1992

Dansk Funktionærforbund Finansministeriet

P.M.V.

Tommy Hansen E.B.

John Dubart Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

BILAG

1. Protokollat 2. Protokollat 3. Arbejdsmiljøaftale

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund har indgået vedlagte overenskomst af 1. oktober 1992, der træder i stedet for overenskomst af 8. november 1989.

Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn med tilhørende vejledning.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 13. Særlige ydelser under ferie

For så vidt angår spørgsmålet om udbetaling af visse særlige ydelser under afholdelse af ferie med løn henvises til Finansministeriets cirkulære af 23. oktober 1979, j.nr. 1. kt. 1335/79.

Til § 18. Tjenestefrihed (deltagelse i uddannelseskurser)

Vagtfunktionærer er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 23. juni 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale, idet opmærksomheden henledes på de af Brancheudvalget for uddannelse inden for rengørings-, ejendoms-, og sikkerhedsservice for vagtfunktionærer oprettede specialarbejderkurser.

Efter anmodning fra Dansk Funktionærforbund henledes opmærksomheden i øvrigt på ovennævnte cirkulære, punkt III, nr. 1, vedrørende uddannelse af tillidsrepræsentanter, hvorefter afslag kun bør meddeles, såfremt vægtige tjenstlige hensyn taler herfor.

Til § 20. Afskedigelsesprocedure

Regler om afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter findes nu i et fælles regelsæt, der bl.a. omfatter alle ansatte i henhold til en overenskomst, indgået mellem StK-organisationer og Finansministeriet.

Såfremt Finansministeriet og Statsansattes Kartel senere aftaler ændringer i afskedigelsesproceduren, vil reglerne i nærværende overenskomst blive ændret i overensstemmelse hermed.

Regler for tillidsrepræsentanter er afløst af cirkulære om tillidsrepræsentanter for overenskomstansatte i staten (cirk. af 10. dec. 1991).

Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 1991. Samtidig ophæves cirkulære af 8. november 1989 (APD.nr. 115/89) om overenskomst for vagtfunktionærer i statens tjeneste mv.

Finansministeriet,

Administrations- og Personaledepartementet

Den 28. oktober 1992

P.M.V.

E.B.

Inga Mørkegaard

OVERENSKOMST

FOR VAGTFUNKTIONÆRER

I STATENS TJENESTE

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

Bilag 3

ARBEJDSMILJØAFTALE

I tilslutning til overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund er der indgået følgende aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser om fridøgn og daglig hvileperiode for så vidt angår vagtfunktionærer ved Dansk Flygtningehjælp.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 3. Lønanciennitet

Ancienniteten regnes normalt fra det tidspunkt, hvor den pågældende er ansat som vagtfunktionær i vedkommende styrelse.

Stk. 2. Vagtfunktionærer, der hidtil har været aflønnet efter denne overenskomst, medtager ancienniteten ved ansættelse i en anden styrelse, såfremt aflønning fortsat finder sted i henhold til nærværende overenskomst.

Stk. 3. Styrelsen kan i det enkelte tilfælde tillægge anciennitet optjent inden for de seneste 6 år inden ansættelsen ved sammenlignelig beskæftigelse i det offentlige eller ved en privat virksomhed.

Stk. 4. For så vidt angår beregningen af lønanciennitet, optjent før 1. april 1983, sker denne fortsat i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne fra 1979 og 1981.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 4. Pension

De ansatte er omfattet af aftale af 2. april 1990 om pensionsordning for ikke-pensionssikrede overenskomstansatte under Statsansattes Kartel, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. april 1990. Justering af pensionsaftalen og bidragenes størrelse, pr. 1. april 1991, fremgår af Finansministeriets cirkulære om højere pensionsbidrag mv. af 27. juni 1991.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 5. Gruppeliv

For ansatte, som ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring, indbetaler styrelsen fortsat 19,03 kr. månedligt til Forenede Gruppeliv (fortsættelse af ordningen fra 1985) som bidrag til en gruppelivsforsikring. Forsikringssummen er 50.000 kr., hvortil kommer bonustilskrivning, for tiden i alt 80.000 kr., og beløbet udbetales til nærmeste pårørende i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år. Der henvises til cirkulære af 26. juni 1991.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 6. Lønberegning/lønfradrag

Vagtfunktionærer er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning/lønfradrag, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 029/85) om lønberegning/lønfradrag for tjenestemænd.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 7. Arbejdstid

Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse med de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 8. Overarbejde

Overarbejde skal i videst muligt omfang afspadseres. Såfremt afspadsering undtagelsesvis ikke kan finde sted, ydes overarbejdsbetaling efter de for tjenestemænd gældende regler, eventuelt i form af afspadsering time for time med udbetaling af differencen mellem almindelig timeløn og overtidsbetaling.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 9. Natpenge

Der ydes natpenge og betaling for arbejde på lørdage efter kl. 14.00 samt på søn- og helligdage mv. efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Såfremt en overenskomstansat vagtfunktionær fungerer i en højere overenskomststilling eller tjenestemandsstilling, ydes der funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 11. Deltidsbeskæftigede, - ansættelse

Ansættelse som vagtfunktionær sker i videst muligt omfang på fuld tid.

Stk. 2. Deltidsbeskæftigede ansættes ved skriftlig aftale med mindst 60 timer pr. 4 uger. Tjenesten tilrettelægges mindst 28 dage frem, således at der er mindst 2 sammenhængende fridage pr. uge.

Der kan dog efter forhandling gøres undtagelse herfra, hvor det af hensyn til museernes weekendåbninger eller særlige forhold, herunder bl.a. særudstillinger og andre særlige arrangementer, er nødvendigt.

Stk. 3. Hvis en deltidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 x 4 uger har arbejdet mere end 120 timer i hver 4-ugers periode, skal der optages drøftelse om ændring af stillingen til en fuldtidsstilling, i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 4. Deltidsbeskæftigelsens omfang og tilrettelæggelse i henhold til stk. 1 - 3 skal forhandles på de enkelte arbejdssteder, institutioner, museer, ministerier og styrelser, jf. samarbejdsudvalgscirkulærets regler.

Stk. 5. Under ferie og sygdom kan der ansættes vikarer i de enkelte stillinger. Ansættelse som vikar sker til arbejde af midlertidig karakter. Vedvarer arbejdsforholdet ikke ud over 3 måneder, finder opsigelsesreglerne i § 19 ikke anvendelse.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 12. Deltidsbeskæftigede - løn, lønanciennitet, søgnehelligdagsbetaling overarbejdsbetaling mv.

Deltidsbeskæftigede vagtfunktionærer aflønnes med en timeløn svarende til 1/1924 af årslønnen ifølge § 2.

Stk. 2. Deltidsbeskæftigede vagtfunktionærer oprykkes til nærmeste højere løntrin på den i § 2, stk. 1, angivne lønskala, når de pågældende har været beskæftiget svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse, for 1. løntrins vedkommende dog 1 år. Ved opgørelsen af, hvorvidt det angivne timetal er nået, medregnes optjent ferie, men ikke timer, for hvilke der er udbetalt overtidsbetaling, jf. § 7.

Stk. 3. Med det formål at yde deltidsbeskæftigede vagtfunktionærer betaling for søgnehelligdage henlægger institutionerne for hver deltidsbeskæftiget vagtfunktionær et beløb svarende til 3 1/2 pct. af den pågældendes ferieberettigende løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. Det opsparede beløb udbetales til de pågældende ved kalenderårets udgang.

Stk. 4. Deltidsbeskæftigede vagtfunktionærer oppebærer overarbejdsbeta-ling, jf. § 7, for timer, der i en given periode overstiger den for fuldstidsbeskæftigede for samme periode beregnede højeste arbejdstid.

Stk. 5. Såfremt deltidsansatte vagtfunktionærer på dage, hvor de i øvrigt ikke var sat til tjeneste, tilkaldes uden for tiden kl. 9.00 - 15.00 betales for mindst 3 timer. For 2 tilsigelser i samme døgn betales for mindst 4 timer.

Stk. 6. Fravigelser fra de i § 6 omhandlede arbejdstidsregler kan i øvrigt, når der skønnes behov herfor, aftales mellem den enkelte styrelse/institution og Dansk Funktionærforbund.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 13. Deltidsbeskæftigede - opsigelsesvarsler

For deltidsbeskæftigede vagtfunktionærer med færre end gennemsnitlig 15 timer pr. uge, der har været beskæftiget i mindre end 1 år ved institutionen, udgør det gensidige opsigelsesvarsel 1 uge.

For deltidsbeskæftigede i øvrigt gælder de i § 19 fastsatte opsigelsesvarsler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 14. Ferie

Vagtfunktionærer er omfattet af ferieloven, således at der til månedslønnede vagtfunktionærer ydes ferie med løn i henhold til ferielovens § 14, og til timelønnede vagtfunktionærer ydes der feriegodtgørelse i henhold til ferielovens § 12.

Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

Stk. 4. I det beløb, der er beregnet efter stk. 2 fradrages

1) den ansattes eget pensionsbidrag,

2) udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 15. Sygdom

I tilfælde af sygdom og tilskadekomst i tjenesten ydes der fuld løn. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. maj 1978.

Der kan kræves dokumentation for sygdom efter gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 16. Graviditet, barsel og adoption

De ansatte er omfattet af aftale af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om fravær fra tjeneste på grund af graviditet, barsel og adoption.

Stk. 2. For ansatte, der ikke opfylder kravet om karenstid i ovennævnte aftale, gælder reglerne i dagpengeloven og barselorlovsloven.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 17. Barns 1. sygedag

Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 18. Tjenestefrihed

Der kan af styrelsen gives vagtfunktionæren adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende styrelses interesse.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Anmodning om genindtræden skal fremsættes over for styrelsen senest 3 måneder for genindtræden.

Stk. 2. Såfremt en vagtfunktionær, der har haft tjenestefrihed fra en styrelse, genindtræder, bevarer den ansatte sin lønanciennitet.

Stk. 3. Ansatte tillægges ret til tjenestefrihed uden løn til formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere formål.

Stk. 4. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, udsendt med Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 5. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 6. Overenskomstens parter kan aftale, at styrelsen og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbedrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 19. Opsigelsesvarsler

De i funktionærloven fastsatte regler om opsigelsesvarsler finder anvendelse på ansatte efter denne overenskomst.

Stk. 2. Opsigelse på grund af sygdom kan for vagtfunktionærer, som er berettiget til mere end 1 måneds opsigelsesvarsel, ske med et forkortet opsigelsesvarsel, såfremt den ansatte inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været fraværende på grund af sygdom i i alt 120 kalenderdage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at den ansatte er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør 1 måned.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 20. Afskedigelsesprocedure

De ansatte er omfattet af følgende aftale, jf. punkt 1 - 10 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den på- gældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig meddelelse til organisationen ved kopi af opsigelsesskrivelsen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 814 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

7. Bortvisning er ikke omfattet af ovennævnte afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet med Finansministeriet.

8. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og organisationen, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

9. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 21. Efterindtægt

Ved en overenskomstansat vagtfunktionærs død i ansættelsestiden ydes der dennes efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem den pågældende havde forsørgerpligt, efterindtægt som følger

Når vagtfunktionæren har været uafbrudt ansat i en statsinstitution i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.

Når vagtfunktionæren har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.

Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.

Eventuel tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.

Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.

Efterindtægt kan ikke ydes længere end til det tidspunkt, hvor der efter sygelønsperiodens udløb, jf. § 18, stk. 1, er forløbet et tidsrum svarende til det den pågældende vagtfunktionær tilkommende opsigelsesvarsel.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 22. Uniform

Der ydes vagtfunktionærer uniform eller arbejdstøj efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Der kan i øvrigt til vagtfunktionærer ydes uniform og lignende, når det af institutionen af hensyn til tjenestens forsvarlige udførelse skønnes påkrævet at pålægge de pågældende hel eller delvis uniformspligt.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 23. Befordringsgodtgørelse

Der ydes godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjeneste-rejser efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 24. Flyttegodtgørelse

Såfremt en vagtfunktionær uden at overgå til anden styrelse forflyttes til andet tjenestested, uden at det sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der en godtgørelse efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 25. Tjeneste- og lejeboliger

Det er endvidere forudsat, at der for de til stillinger som vagtfunktionær knyttede tjenesteboliger betales husleje efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. tillige Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 7. juni 1977 om fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 26. Arbejdsløshedsforsikring

Der antages fortrinsvis vagtfunktionærer, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 27. Hovedaftale

Som regler for behandling af faglig strid, overenskomstbrud mv. gælder den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel indgåede hovedaftale af 21. juni 1991.

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

§ 28. Ikrafttræden og opsigelse

Denne overenskomst har virkning fra 1. april 1991 og kan af begge parter opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1993.

København, den 1. oktober 1992

Dansk Funktionærforbund Finansministeriet

P.M.V.

Tommy Hansen E.B.

John Dubart Niels Paludan

Bilag 1.

PROTOKOLLAT

Der er under forhandlingerne om overenskomsten af dags dato opnået enighed om følgende

1. Overenskomstens dækningsområde

Overenskomsten er kun gældende for de ovennævnte vagtfunktionærstillinger, såfremt disse ikke allerede er omfattet af en anden kollektiv overenskomst/aftale eller en anden organisations forhandlingsret.

2. Slotsbetjente under Boligministeriet

I Boligministeriets Ejendomsdirektorats vagtafdeling tilrettelægges tjenesten sådan, at ansættelser, jf. § 10, i videst muligt omfang sker på fuld tid, og at kun en mindre del af de beskæftigede ansættes som deltidsbeskæftigede med individuelt aftalt kortere arbejdstid.

Der kan ansættes slotsbetjentvikarer til at udføre arbejde om dagen på lørdage og søn- og helligdage.

3. Vagtmestre på Holmen mv.

Vagtmestre på Holmen og ved Kattegat marinedistrikt aflønnes med månedsløn inkl. stedtillæg og dyrtidstillæg efter de for statens tjenestemænd i lønramme 6-7-8, skalatrin 11-17, gældende regler.

4. Særlig aflønning

Der vil i særlige tilfælde mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund kunne aftales en fra § 2 i overenskomsten afvi-gende aflønning for stillinger, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan sær-stilling, at de ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for den i § 2 fastsatte løn.

Stk. 2. Kvalifikationstillæg kan kun ydes af pulje. Fastsættelse og forhandling følger de retningslinier og regler som fremgår af Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn med tilhørende vejledning.

5. Nationalmuseets ejendomme og Hammershus

Lønnen til de ved Nationalmuseets ejendomme ude i landet samt de ved Hammershus beskæftigede vagtfunktionærer beregnes på grundlag af en årlig arbejdstid på 1/1924, idet der således ikke skal ydes overtidsbetaling, selv om arbejdstiden i den enkelte måned overstiger den fastsatte norm.

København, den 1. oktober 1992

Dansk Funktionærforbund Finansministeriet

P.M.V.

Tommy Hansen E.B.

John Dubart Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1992 6829 Historic

Cirkulære om overenskomst for Vagtfunktionærer i statens tjeneste (* 1)

INDHOLD

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →