Legislator Case Law & Legislation
C19920671809 DK

Cirkulære om organisationsaftale for jordbrugsteknikere i statens tjeneste (* 1)

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 1. Organisationsaftalens område § 2. Løn § 3. Pension § 4. Kvalifikationstillæg § 5. Lokalløn § 6. Arbejdstid § 7. Deltidsbeskæftigelse § 8. Overarbejde § 10. Supplerende flyttegodtgørelse § 11. Ikrafttræden og opsigelse

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Finansministeriet og Jordbrugsteknikere i Danmark har indgået vedlagte organisationsaftale af 2. september 1992.

Organisationsaftalen udgør sammen med OC-fællesoverenskomsten af 23. april 1992 (APD.nr. 55/92) (* 2) det samlede overenskomstgrundlag.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

Til § 1. Organisationsaftalens område

Organisationsaftalen omfatter også ikke-uddannede landbrugsteknikere under Landbrugsministeriet, jf. Finansministeriets skrivelse af 30. august 1977. Da de pågældende fortsat er omfattet af principperne i ovennævnte skrivelse, kan oprykning højst ske til skalatrin 28.

Alle de af overenskomsten omfattede jordbrugsteknikere aflønnes i henhold til stedtillægssats III. Som en personlig ordning følger de tre ansatte gartneriteknikere ved Planteværnscentret Lyngby stedtillægssats VI. Ved nybesættelse af disse stillinger følges stedtillægssats III.

Til § 2. Løn

Der er aftalt et ændret lønforløb. Endvidere har gartneriteknikere og landbrugsteknikere fået samme lønforløb.

Til § 3. Pension

Indbetalingerne til pensionsordninger er forhøjet.

Til § 5. Lokalløn

Den fleksible lønpulje, der tilføres lokallønspuljen, er omtalt i bilag 1 til cirkulære om overenskomst for jordbrugsteknikere af 6. februar 1990 (APD. nr. 24/90).

Dette cirkulære træder i kraft med virkning fra 1. april 1991. Samtidig ophæves cirkulære af 6. februar 1990 (APD.nr. 24/90) om overenskomst for jordbrugsteknikere i statens tjeneste.

Finansministeriet

Administrations- og Personaledepartementet

Den 18. september 1992

P.M.V.

E.B.

Hans Peter Philipsen

ORGANISATIONSAFTALE

FOR JORDBRUGSTEKNIKERE

I STATENS TJENESTE

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Overenskomstansattes Centralorganisation.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 1. Organisationsaftalens område

Organisationsaftalen omfatter jordbrugsteknikere, der har gennemgået landbrugsteknikeruddannelsen ved Vejlby Landbrugsskole eller Nordisk Landboskole, og gartneriteknikere, uddannet på Havebrugshøjskolen Vilvorde, Beder Gartnerskole, Gartner- og Frugtavlerhøjskolen Søhus eller Slagelse tekn. Skole, og som er ansat under Landbrugsministeriet eller ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Stk. 2. Organisationsaftalen omfatter dog ikke jordbrugsteknikere, ansat i stillinger, der er omfattet af andre kollektive overenskomster.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 2. Løn

Månedslønnen svarer til 1/12 af årslønnen på stedtillægssats III efter en lønramme bestående af skalatrinene 21, 23, 25, 26, 27, 28 og 29, der alle er 2-årige.

Stk. 2. Ansatte, der pr. 1. april 1991 i henhold til den hidtidige overenskomst var indplaceret lavere end skalatrin 19, bliver indplaceret på skalatrin 21 med oprykning til skalatrin 23 efter 2 år. Øvrige ansatte oprykkes til nærmeste højere skalatrin i det nye lønforløb med bevarelse af hidtidig anciennitet.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 3. Pension

De pensionsgivende løndele udgør 100/98,8 (pr. 1. april 1992: 100/98,4) af den pensionsgivende løn på vedkommende skalatrin.

Stk. 2. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen 2,4 pct. (pr. 1. april 1992: 3,2 pct.). Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 1,2 pct. (pr. 1. april 1992: 1,6 pct.) af de samme løndele.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 4. Kvalifikationstillæg

Der kan ydes tillæg til jordbrugsteknikere, hvis arbejdet kræver særlige kvalifikationer, og som har fået tillagt et selvstændigt ansvarsområde med deraf følgende større arbejdsindsats.

Kvalifikationstillæg udgør 7.329,85 kr. årlig (okt. 1984-niveau). Tillæggets regulering fremgår af Finansministeriets lønoversigter, tabel 7.1. Pr. 1. april 1989 udgør tillægget 8.591,25 kr.

Tillæg kan indtil videre rent undtagelsesvis ydes med halvdelen af det nævnte beløb.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 5. Lokalløn

Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn.

Stk. 2. Midler fra den fleksible lønpulje for jordbrugsteknikere tilføres lokallønspuljen.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 6. Arbejdstid

Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 7. Deltidsbeskæftigelse

Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 8. Overarbejde

Overarbejde bør så vidt muligt undgås og skal i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed i form af et tilsvarende antal fritimer med tillæg af 50 pct.

Stk. 2. Såfremt erstatningsfrihed ikke kan gives, ydes for arbejde ud over 37 timer ugentlig et vederlag beregnet på grundlag af en timesats på 1/1924 af jordbrugsteknikernes årsløn, jf. § 2, med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis og senest 4 måneder efter overarbejdets udførelse.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 9

Der ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage mv, grundlovsdag og juleaftensdag samt godtgørelse for delt tjeneste.

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 10. Supplerende flyttegodtgørelse

Ved forflyttelse, jf. fællesoverenskomstens § 21, udgør den supplerende flyttegodtgørelse 1.880 kr. (grundbeløb okt. 1975).

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

§ 11. Ikrafttræden og opsigelse

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1993.

København, den 2. september 1992

Jordbrugsteknikere Finansministeriet

i Danmark P.M.V.

E.B.

Troels Østergaard Niels Paludan

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for jordbrugsteknikere i statens tjeneste (* 1)

INDHOLD

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

ORGANISATIONSAFTALE

Cirkulære (1 sp) 1992 6718 Historic

(* 1) Udsendt som APD nr. 105/92

(* 2) Der henvises til F CIR 6422 19920603

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →