Cirkulære om overenskomst for chauffører ved Statens Seruminstitut (* 1)
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
§ 1. Løn § 2. Anciennitet § 3. Procentregulering § 4. Lønregulering og lønfradrag § 5. Lønudbetaling § 6. Arbejdstid § 7. Overarbejde § 8. Forskudt arbejdstid § 9. Pension § 10. Ferie § 11. Sygeløn og løn i tilfælde af ulykke § 12. Efterindtægt § 13. Antagelse og afskedigelse § 14. Beklædning § 15. Gruppelivsforsikring § 16. Tillidsrepræsentanter § 17. Tjenestefrihed § 18. Faglig strid § 19. Hovedaftale § 20. Ikrafttræden og opsigelse Bilag 1 Protokollat om projektløn
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Chaufførernes Fagforening under Specialarbejderforbundet i Danmark den 31 juli 1992 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 15. juni 1990 vedrørende løn- og arbejdsforhold for chauffører ved Statens Seruminstitut.
Ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst er markeret med streger i margenen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 9. Pension
Samtidig med etablering af pensionsordningen ophører adgangen til understøttelse i henhold til cirkulære af 20. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste.
Der er etableret en overgangsordning for de nuværende ansatte, som har forventning om understøttelse, jf. cirk. af 25. juni 1991 (APD.nr. 37/91).
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 1991. Samtidig ophæves cirkulære af 10. juli 1990 (APD.nr. 83/90) om overenskomst for chauffører ved Statens Seruminstitut.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 21. august 1992
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
OVERENSKOMST
FOR CHAUFFØRER
VED STATENS SERUMINSTITUT
§ 1. Løn
Begyndelseslønnen udgør pr. måned
1. april 1991 1. april 1992
14.457,84 kr. 14.777,90 kr.
Stk. 2. I forbindelse med omlægning af lønreguleringstidspunktet fra 1. marts til 1. april udbetales der en godtgørelse en gang for alle til hver enkelt medarbejder. Godtgørelsen udgør 387,12 kr.
§ 2. Anciennitet
Der ydes anciennitetstillæg med følgende beløb pr. måned
Efter 1/4-1991 1/4-1992 1 års ansættelse 241,27 kr. 252,22 kr. 3 års ansættelse 288,24 kr. 301,33 kr. 5 års ansættelse 342,01 kr. 357,54 kr. 7 års ansættelse 389,03 kr. 406,69 kr.
§ 3. Procentregulering
Begyndelseslønnen i § 1, stk. 1, er forhøjet pr. 1. april 1992 med den gennemsnitlige beløbsmæssige forhøjelse af lønnen til tjenestemænd på skalatrin 8, 9, 10, 11, 12 og 13 (stedtillægsområde VI) som følge af § 12, stk. 2, i aftale af 3. juni 1991 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1991.
§ 4. Lønberegning og lønfradrag
Medarbejderne følger de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning og lønfradrag, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønberegning og lønfradrag for tjenestemænd.
§ 5. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud og finder sted senest den 3. sidste bankdag i hver måned.
Månedsudbetalingen reduceres med det antal ferietimer, der tilkommer den ansatte.
Månedsudbetalingen reduceres på tilsvarende måde med et beløb svarende til det timetal, den ansatte er fraværende på grund af sygdom, fridage mv., når den pågældende efter overenskomsten ikke er berettiget til lønning.
Opgørelsesperioderne for overarbejdsbetaling mv. fastsættes efter nærmere lokal aftale, men udbetaling finder sted samtidig med den sædvanlige løn.
§ 6. Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og kan lægges mellem kl. 06.00 til 17.00 med 1/2 times spisepause.
Den ugentlige arbejdstid kan, hvis der mellem institutionen og tillidsmanden er enighed herom, tilrettelægges således, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til senere afvikling.
Tidspunktet for arbejdstidens begyndelse og ophør inden for de nævnte klokkeslet samt spisetiden fastsættes efter aftale mellem instituttet og chaufførerne lokalt, om fornødent under fagforeningens medvirken.
Stk. 2. Med hensyn til frihed på 1. maj, juleaftensdag, nytårsdag og grundlovsdag følges de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Deltidsansættelse med forholdsmæssig løn vil kunne finde sted under forudsætning af forudgående godkendelse fra Chaufførernes Fag-forening i hvert enkelt tilfælde.
§ 7. Overarbejde
For overarbejde betales følgende tillæg
1., 2. og 3. time 50 pct. Derefter 100 pct.
For overarbejde på søn- og helligdage samt fridage betales et tillæg på 100 pct. af begyndelseslønnen.
Stk. 2. Hvis der forlanges overarbejde, skal dette meddeles chauføren senest 3 timer inden normal arbejdstids ophør, den dag overarbejdet skal udføres. I modsat fald ydes en godtgørelse på 1 overarbejdstime a 50 pct.
Stk. 3. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale arbejdstid betales på søn- og helligdage for mindst 7,4 timer, på andre dage for mindst 3,7 timer.
Søndagsarbejde skal varsles senest dagen før inden normal arbejdstids ophør, i modsat fald ydes en varskotime a 50 pct.
Stk. 4. Præsteret overarbejde skal i videst muligt omfang afspadseres. De nærmere regler for afspadseringen aftales mellem instituttet og tillidsrepræsentanten, eventuelt under fagforeningens medvirken.
§ 8. Forskudt arbejdstid
Forskydes arbejdstiden således, at den begynder før kl. 06.00 eller slutter efter kl. 17.00, betales for den tid, der ligger inden for tidsrummet kl. 17.00 til 23.00, et tillæg på 20 pct. at begyndelseslønnen og fra kl. 23.00 til kl. 06.00 et tillæg på 80 pct. af begyndelseslønnen.
§ 9. Pension
For ansatte, som er fyldt 25 år, og som har i alt 4 års beskæftigelse i det offentlige og har mindst 15 timer ugentlig beskæftigelse, er der oprettet en pensionsordning. Ved det offentlige forstås stat, kommuner, tilskudsområder og lignende.
Stk. 2. De pensionsgivende løndele udgør 91 pct. af grundlønnen efter § 1 opregnet med 100/98,9 (pr. 1. april 1992: 100/98,7).
Stk. 3. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen 2,2 pct. (pr. 1. april 1992: 2,6 pct.) af de pensionsgivende løndele. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 1,1 pct. (pr. 1. april 1992: 1,3 pct.) af de samme løndele. Pensionsbedragene indbetales indtil udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år.
Stk. 4. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen til en forsikringsmæssig pensionsordning. Pensionsordningens indhold og fremtidige ændringer heri skal godkendes af Finansministeriet, der forudsættes repræsenteret i pensionsordningens eventuelle bestyrelse eller lignende.
Stk. 5. Pensionsordningen baserer sig på pensionsudbetaling med løbende ydelser. Tilbagekøb kan kun ske med Finansministeriets godkendelse.
§ 10. Ferie
De ansatte er omfattet af ferieloven.
Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.
Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
1. den ansattes egetbidrag til ATP og
2. den ansattes bidrag til AUD.
Stk. 4. I det beløb, der beregnes efter stk. 3, fradrages udbetalt særlig feriegodtgørelse.
Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. En ansat kan forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 1/2 pct. af lønnen i optjeningsåret, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.
Stk. 7. Nyansatte kan ved ansættelsen vælge at kræve feriegodtgørelse for optjeningsåret.
§ 11. Sygeløn og løn i tilfælde af ulykke
I sygdomstilfælde gælder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 21. februar 1978 med senere ændringer.
I øvrigt anvendes bestemmelserne i Økonomi- og Budgetministeriets reglement af 19. juni 1973 om sygeløn mv.
§ 12. Efterindtægt
Ved en chaufførs død i ansættelsestiden ydes der hans efterlevende enke eller børn under 18 år, over for hvem han har forsørgerpligt, efterindtægt som følger
Når chaufføren har været uafbrudt ansat ved Seruminstituttet i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.
Når chaufføren har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.
Ved sædvanlig løn forstås grundløn, dyrtidstillæg samt anciennitetstillæg på tidspunktet for dødsfaldet.
Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.
Eventuelle tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.
Der er mellem parterne enighed om, at der snarest efter udløbet af de i overenskomstens § 11 omhandlede perioder, hvori der udbetales hel eller delvis sygeløn, skal ske opsigelse af den pågældende chauffør, jf. overenskomstens § 13, og at efterindtægt ikke kan udbetales for tiden efter opsigelsesfristens udløb.
§ 13. Antagelse og afskedigelse
Opsigelsesfristen mellem institutionen og den enkelte chauffør er følgende
Fra institu- Fra den an- tionens side sattes side Indtil 3 mdrs. beskæftigelse 14 dage 14 dage Efter 3 års beskæftigelse 1 md. 1 md. Efter 3 års beskæftigelse 2 mdr. 1 md. Efter 6 års beskæftigelse 3 mdr. 1 md.
Arbejdere, der er fyldt 40 år
og har mindst 15 års
anciennitet ved institutionen 4 mdr. 1md.
Stk. 2. De ansatte omfattes af aftale af 10. april 1991 mellem Finansministeriet og centralorganisationer under CFU om frivillige fratrædelsesordninger.
Stk. 3. Seruminstituttet antager fortrinsvis chauffører, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 14. Beklædning
Der ydes arbejdstøj efter de hidtil gældende regler og i henhold til den lokale aftale ved instituttet.
§ 15. Gruppelivsforsikring
Styrelsen indbetaler for den ansatte 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til den gældende gruppelivsforsikring, der hjemler en sumudbetaling på 75.000 kr. til den nærmeste pårørende i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år.
§ 16. Tillidsrepræsentanter
De i overenskomsten mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund vedrørende en række statsinstitutioner i hovedstadsområdet gældende regler om tillidsrepræsentanter finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Tjenestefrihed
De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål udsendt med Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.
§ 18. Faglig strid
Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, behandles sådanne uoverensstemmelser mellem Finansministeriet og Chaufførernes Fagforening - og ingen arbejdsstandsning eller afskedigelse må finde sted, før uoverensstemmelsen har været behandlet mellem parterne.
§ 19. Hovedaftale
Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hoved-aftale med ændringer pr. 1 marts 1987 finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse
Denne overenskomst træder i kraft fra og med den 1. april 1991 og kan af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 31. marts - dog tidligst den 31. marts 1993.
København, den 31. juli 1992
Chaufførernes Fagforening Finansministeriet
under Specialarbejder- P.M.V.
forbundet i Danmark E.B.
Ussing Laursen Niels Paludan
Bilag
PROTOKOLLAT om projektløn
Med henblik på at forstærke indsatsen for ledige unge under 30 år og særligt udsatte grupper, jf. bekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988 om lov om beskæftigelsesmuligheder for unge mv. er parterne enige om med virkning fra 1. januar 1990 at optage forhandlingen om gennemførelse af en projektløn (svarende til garantibetaling på det pri- vate arbejdsmarked). Projektlønnen gælder umiddelbart for unge, der ansættes i egentlige beskæftigelsesprojekter.
København, den 15. juni 1990
Chaufførernes Fagforening Finansministeriet
under Specialarbejder- P.M.V.
forbundet i Danmark E.B.
Ussing Laursen Niels Paludan
Cirkulære om overenskomst for chauffører ved Statens Seruminstitut (* 1)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
OVERENSKOMST
(* 1) Udsendt som APD nr. 100/92