Cirkulære om organisationsaftale for korrespondenter (EsF) i statens tjeneste (* 1) (* 2)
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
§ 1. Organisationsaftalen omfatter medlemmer af Erhvervssprogligt Forbund med korrespondentuddannelse fra handelshøjskolerne, hvor fremmedsprogligt arbejde udgør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver.
Antagelse
§ 2. Ved annoncering skal organisationsaftalens overskrift fremgå.
Løn
§ 3. Korrespondenter aflønnes efter følgende for statstjenestemænd gældende skalatrin
Anc. Skalatrin for År Skala I Skala II Skala III 1. 12 21 27 2. 13 21 27 3. 13 22 29 4. 14 22 29 5. 15 23 31 6. 16 23 31 7. 17 25 33 8. 17 25 9. 18 26 10. 18 11. 19 12. 19 13. 21
Stk. 2. Til korrespondenter på skala I's sluttrin, skalatrin 21, ydes et særligt tillæg på 1.000 kr. årligt (1/10 1984-niveau).
Lønanciennitet ved stillingsskift
§ 4. Finansministeriet afgør efter forhandling med Erhvervssprogligt Forbund om en korrespondent, der i sin hidtidige stilling var lønnet efter skala II eller III eller oppebar kvalifikationstillæg, ved direkte overgang til ansættelse i en anden stilling med lavere charge, bevarer den hidtidige charge/kvalifikationstillæg.
Midlertidig tjeneste i højere stilling
§ 5. En korrespondent, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne organisationsaftale eller i en tjenestemandsstilling, er berettiget til betaling efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 24. august 1979 om aftale om betaling til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling, under forudsætning af, at korrespondenten overtager de opgaver, der er forbundet med den højere stilling.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for korrespondenter, der efter anmodning, gør midlertidig tjeneste i stillinger under denne organisationsaftale, hvortil der er knyttet kvalifikationstillæg.
Klassificering af nyoprettede stillinger/kvalifikationstillæg -uden
for pulje
§ 6. Nyoprettede stillingers klassificering med aflønning efter skala II og III og/eller med kvalifikationstillæg kan kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.
Stk. 2. Undtaget herfra er nyoprettede stillinger, der er optaget på en friliste (bilag 1), og hvor stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det i frilisten anførte. I så fald er den nyoprettede stilling på forhånd klassificeret.
Stk. 3. Frilisten kan ikke benyttes til omklassificering af bestående stillinger. Med hensyn til sondringen mellem nyoprettede stillinger og omklassificeringer henvises til Finansministeriets cirkulære LP.nr. 016/85 af 21. marts 1985, punkt 8.
Omklassificering til højere stilling/kvalifikationstillæg - inden for pulje
§ 7. Oprykning til aflønning efter skala II, i ganske særlige tilfælde skala III, eller ydelse af kvalifikations- tillæg kan kun finde sted efter reglerne om det nye puljesystem i Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn (APD.nr. 25/91).
Stk. 2. Ved ledighed i stillinger, som aflønnes efter skala II eller skala III, kan der ske genbesættelse af stillingen. Det forudsættes, at den pågældende overtager det med den ledige stilling forbundne arbejde, og at dette fortsat har den fornødne kvalitet.
Stk. 3. Ved oprykning efter § 7, stk. 1, sker indplacering på det skalatrin, der ligger nærmest over den nuværende skalaløn med evt. kvalifikationstillæg, som samtidig bortfalder. Såfremt funktionæren i sin hidtidige stilling ved anciennitetstillæg ville have opnået en løn med evt. kvalifikationstillæg, der svarer til eller er højere end lønnen efter indplacering i den højere stilling, opnår den pågældende fra samme tidspunkt nyt anciennitetstillæg.
Arbejdstid
§ 8. De i § 3 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 37 timer ugentlig inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 37 timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.
Stk. 3. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.
Stk. 4. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.
Stk. 5. I øvrigt følges reglerne om arbejdstid i §§ 5, 8, 12, 13, 14 og 15 i aftale af 1. oktober 1990 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler.
Rejsetid
§ 9. Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/1924 af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.
Stk. 2. Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.
Pauser
§ 10. Korrespondenter med nedsat arbejdstid har ret til følgende betalt spisepause
under 1/2 arbejdstid ................ ingen spisepause
fra 1/2 til 2/3 arbejdstid .......... 15 min.
2/3 arbejdstid og derover ........... indtil 1/2 t.
Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.
Overarbejde
§ 11. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte
fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende
For 1., 2. og 3. overtime.................. 50 pct.
For 4. og følgende overtime samt for
overarbejde på søn- og helligdage.......... 100 pct.
Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstå-ende bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.
Overtidsbetalingen ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.
Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den for korrespondenten i henhold til § 3 fastsatte årsløn.
Stk. 4. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.
Stk. 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der tages hensyn til ønsker om fritagelse for overarbejde.
Stk. 6. Såfremt en korrespondent tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet en timeløn med tillæg af 50 pct.
Ved tjeneste, som udføres efter, at korrespondenten er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, ydes afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, ydes betaling efter stk. 2.
Fridage
§ 12. Der tilkommer de efter organisationsaftalen ansatte korrespondenter fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 11.
Sygdom under ferie
§ 13. Såfremt en korrespondent i løbet af sin ferie bliver syg, kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den pågældende i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.
Opsigelsesvarsel
§ 14. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer korrespondenten det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.
Timelønnede medarbejdere
§ 15. Korrespondenter, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (fx vikariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde) eller med en arbejdstid på under 15 timer ugentligt, aflønnes med en timeløn.
Korrespondenter, der er beskæftiget 15 timer ugentlig og derover, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.
Der kan i særlige tilfælde, fx hvor der er tale om uensartet beskæftigelse, anvendes timeløn også for beskæftigelse ud over de første 3 måneders ansættelse. Tilsvarende gælder ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af ansættelsesforholdet.
Stk. 2. Lønmæssig placering samt vederlæggelse for overarbejde og for arbejde i forskudt tid sker efter de for månedslønnede korrespondenter gældende regler.
Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn ifølge § 3, skala I. Med hensyn til optjening af lønanciennitet henvises til fællesoverenskomstens regler om lønanciennitet.
Organisationsaftalens varighed
§ 16. Denne organisationsaftale gælder fra 1. april 1991 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1993.
Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønningen stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny organisationsaftale indgås.
København, den 10. juli 1992
Erhvervssprogligt Forbund Finansministeriet
P. M. V.
Jeannette Ørsted/Jan Ankler E. B. Dorte Sølling
Bilag 1.
FRILISTE
Friliste for nyoprettede korrespondentstillinger, der opfylder de uddannelses- og arbejdsmæssige forudsætninger som nævnt i organisationsaftalens § 1, og som anses for klassificeret, hvis funktionsbeskrivelsen svarer til det nedenfor anførte.
-----------------------
Korrespondentstillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, og hvor en statsanerkendt korrespondentuddannelse er en påkrævet forudsætning for udførelsen af mindst 50 pct. af stillingens arbejdsindhold, aflønnes efter skala II uden forelæggelse for Finansministeriet
PROTOKOLLAT
Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden kan optages forhandling om ændring og udvidelse af frilisten.
København, den 10. juli 1992
Erhvervssprogligt Forbund Finansministeriet
P. M. V.
Jeannette Ørsted/Jan Ankler E. B. Dorte Sølling
Cirkulære om organisationsaftale for korrespondenter (EsF) i statens tjeneste (* 1) (* 2)
INDHOLD
CIRKULÆRE
ORGANISATIONSAFTALE
Organisationsaftalens område
Antagelse
Løn
Lønanciennitet ved stillingsskift
Midlertidig tjeneste i højere stilling
Klassificering af nyoprettede stillinger/kvalifikationstillæg uden for pulje
Omklassificering til højere stilling/kvalifikationstillæg inden for pulje
Arbejdstid
Rejsetid
Pauser
Overarbejde
Fridage
Sygdom under ferie
Opsigelsesvarsel
Timelønnede medarbejdere
Organisationsaftalens varighed
Bilag 1. Friliste
CIRKULÆRE
OM ORGANISATIONSAFTALE FOR
KORRESPONDENTER (EsF)
I STATENS TJENESTE
Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund har den 10. juli 1992 indgået medfølgende organisationsaftale for korrespondenter (EsF) i staten.
Organisationsaftalen udgør sammen med OC/fællesoverenskomsten af 23. april 1992 det samlede overenskomstgrundlag. (* 2)
Organisationsaftalen, der har virkning fra 1. april 1991, afløser overenskomst af 30. november 1990 (cirkulære af 7. december 1990, APD.nr. 135/90).
Til organisationsaftalens enkelte bestemmelser bemærkes følgende
Til § 1
1. Uddannelsen anses for en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver fx. i tilfælde, hvor korrespondenten permanent er beskæftiget med oversættelse, tolkning og anden kommunikation på fremmedsprog eller sagsbehandling på basis af fremmedsprogligt materiale i en væsentlig del af arbejdstiden.
2. Parterne kan ved forhandling godkende andre uddannelsesformer som værende berettiget til ansættelse efter organisationsaftalen.
Til § 2
3. Opmærksomheden henledes på, at i alle tilfælde, hvor der averteres efter arbejdskraft til stillinger, hvor fremmedsprogligt arbejde optager en overvejende del af arbejdstiden, eller hvor en erhvervssproglig uddannelse er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver, skal der ske henvisning til organisationsaftalen for korrespondenter (EsF) i statens tjeneste, da stillingen vil kunne besættes i henhold hertil.
4. Det henstilles, at der gives meddelelse om ansættelsen til vedkommende tillidsrepræsentant.
Til § 3
5. Slutlønnen for korrespondenter, der lønnes efter skala I, er hævet fra skalatrin 20 + et særligt tillæg på 1.045,00 kr. årlig til skalatrin 21 + et særligt tillæg på 1.000,00 kr. årlig.
Til § 10
6. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres
at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt
at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
Til § 11
7. Opmærksomheden henledes på, at der er adgang til at yde godtgørelse af afholdte udgifter til transport til og fra tjenestestedet i tilfælde, hvor en korrespondent i forbindelse med tilkaldelse til henholdsvis ophør af overarbejde er afskåret fra at benytte offentligt transportmiddel.
8. Ved eksamen i forbindelse med godkendt undervisning ydes tjenestefrihed uden lønafkortning på eksamensdagen og den forudgående arbejdsdag.
Til § 14
9. Det forhold, at en korrespondent ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med korrespondenten at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.
------
10. Det henstilles, at planer om gennemførelse af rationaliseringsforanstaltninger og virksomhedsomlægninger forinden iværksættelse tages op til drøftelse med de berørte faglige organisationer.
11. Opmærksomheden henledes på, at i tilfælde, hvor der efter hovedaftale, fællesoverenskomst eller organisationsaftale skal gives meddelelse til organisationen, skal henvendelsen rettes til Erhvervssprogligt Forbunds hovedkontor, Skindergade 45-47, postboks 2246, 1019 København K). Erhvervssprogligt Forbund anmoder om, at også andre henvendelser om overenskomstmæssige forhold må blive sendt til forbundets hovedkontor.
Finansministeriet,
Administrations- og
Personaledepartementet
Den 7. august 1992
P. M. V.
E. B.
Dorte Sølling
ORGANISATIONSAFTALE
FOR KORRESPONDENTER (EsF)
I STATENS TJENESTE
Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Erhvervssprogligt Forbund.
De følgende bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Overenskomstansattes Centralorganisation.
Organisationsaftalens område
(* 1) Udsendt som APD.nr. 99/92
(* 2) Der henvises til cirkulære af 23. april 1992