Cirkulære om bortfald af genanvendelsesordninger på stk-området (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om bortfald af genanvendelsesordninger på stk-området (* 1)
CIRKULÆRE om bortfald af genanvendelsesordninger på StK-området
I forbindelse med afslutning af forhandlingerne om anvendelse af centrale puljemidler på StK-området er det mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel aftalt, at samtlige tillæg, som hidtil i forbindelse med stillingsledighed har kunnet genanvendes, ikke længere kan genanvendes.
Tillæg bortfalder således ved førstkommende ledighed i stillingen og skal derfor hverken indberettes til Finansministeriet, StK eller vedkommende organisation.
De tillæg, der bortfalder, er tillæg, der har været udmøntet af puljemidler, som har været afsat i forbindelse med forhandlinger om fornyelsen af overenskomster.
Ovennævnte har ikke betydning for de ordninger, som er nævnt i punkt 2.6 og 2.7 i Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn.
Borfald af de nævnte genanvendelsesordninger medfører ingen ændring i muligheden for at yde kvalifikationstillæg uden for pulje i forbindelse med nyansættelse og væsentlig stillingsændring på de områder, hvor der er hjemmel hertil i overenskomst/organisationsaftale, fx tekniske assistenter, bygningskonstruktører og maskinmestre.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 15. juli 1992
P.M.V.
E.B.
Oluf Emborg
(* 1) Udsendt som APD nr. 76/92