Cirkulære om organisationsaftale for fritids- og kulturmedarbejdere m.fl. ved Dansk Flygtningehjælp (* 1)
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
Bilag 1
Arbejds- og funktionsbeskrivelser
Indledning
Fritids- og kulturmedarbejdere m.fl. i Dansk Flygtningehjælp har til opgave at tilvejebringe rammer for mødet mellem danskere og flygtninge med henblik på at skabe forståelse og kontakt mellem danskere og flygtninge samt at tilrettelægge aktiviteter for og med flygtninge i respekt for deres kulturelle, sociale og politiske baggrund.
Formidlingsmedarbejdere
Formidlingsmedarbejdere har til opgave at løse disse opgaver selvstændigt.
Opgaverne omfatter
- informere flygtninge om danske samfundsforhold
- motivere flygtninge til brug af egne ressourcer
- støtte flygtningenes egne kulturaktiviteter
- oplyse i lokalsamfundet om flygtninge, flygtninges kulturbaggrund og årsager til flugt
- identificere og aktivere personer og organisationer i lokal- samfundet til fremme af flygtningenes integration
- formidle kontakt mellem flygtninge og danske familier mv.
Aktivitetsmedarbejdere
Aktivitetsmedarbejdere har til opgave at deltage i planlægning og afvikling af fritidsaktiviteter i tæt samarbejde med flygtninge. Planlægning og afvikling af kulturarrangementer for, om og med flygtninge. Vejledning af flygtninge i øvrige fritids- og foreningsforhold.
Arbejdet udøves under daglig ledelse af anden medarbejder.
Klubleder
Klublederen varetager den overordnede ledelse, planlægning og afvikling af fritidsaktiviteter, kulturarrangementer for, om og med flygtninge samt vejledning af flygtninge i fritids- og foreningsforhold.
Koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere
Fritids- og kulturmedarbejdere varetager koordination af integrationsafdelingens samlede aktiviteter på kultur- og fritidsområdet, vejledning, rådgivning og ledelse af øvrige medarbejdere på området samt i fornødent omfang deltagelse i igangsætning og afvikling af kultur- og fritidsaktiviteter i hele afdelingens område.
Deltagelse i den samlede koordination og ledelse af integrationsafdelingens samlede arbejdsopgaver.
Der er endvidere samarbejde mellem Flygtningehjælpens landsdækkende fritids- og kulturkonsulent og den koordinerende fritids- og kulturmedarbejder.
§ 1. Organisationsaftalens område
§ 1. Organisationsaftalens område9
Organisationsaftalen omfatter formidlingsmedarbejdere, aktivitetsmedarbejdere, klubledere og koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere ved Dansk Flygtningehjælps centre.
Stk. 2. Undtaget fra organisationsaftalen er personer, der er fyldt 67 år.
Bilag 2
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet og Landsforeningen Danske Klubfolk har den 30. april 1992 indgået vedlagte organisationsaftale for fritids- og kulturmedarbejdere ved Dansk Flygtningehjælp.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 24. april 1991 (* 2) det samlede overenskomstgrundlag.
Den hidtidige overenskomst af 18. jan. 1990 for fritids- og kulturmedarbejdere ved Dansk Flygtningehjælp (cirk. af 25. jan. 1990, APD.nr. 18/90) ophæves hermed.
Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn med tilhørende vejledning.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
Til § 1. Organisationsaftalens område
Som bilag til organisationsaftalen er optaget Dansk Flygtningehjælps retningslinier for de forskellige personalegruppers arbejdsopgaver.
Ved genansættelse gælder tilsvarende regler som ved nyansættelser.
Til § 4. Lønanciennitet
Ved »direkte overgang« forstås overgang fra det ene ansættelsesforhold til det næste, det vil sige, at der ikke er tale om direkte overgang, hvis man holder orlov uden løn eller er uden arbejde mellem de to ansættelsesforhold.
For så vidt angår optjening af lønanciennitet under fravær i forbindelse med barsel, ferie, sygdom mv., henvises til reglerne i Finansministeriets personaleadministrative vejledning (PAV).
De supplerende regler i organisationsaftalen er baseret på de kommunale regler om lønanciennitet, som den tidligere overenskomst henviste til.
Finansministeriet tilsigter ved kommende organisationsaftalefornyelser at tilnærme lønanciennitetsreglerne til fællesoverenskomstens regler.
Til Fællesoverenskomstens regler om afskedigelse
Fællesoverenskomstens afskedigelsesregler suppleres med de af Dansk Flygtningehjælps Hovedsamarbejdsudvalg vedtagne bestemmelser om afskedigelse af 11. juni 1991. Bestemmelserne har virkning fra den 1. nov. 1991.
Finansministeriet,
Administrations og Personaledepartementet
Den 4. juni 1992
P.M.V.
E.B
Elisabeth Rasmussen
ORGANISATIONSAFTALE
FOR FRITIDS- OG KULTURMEDARBEJDERE
M.FL. VED DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
Bilag 2
Bilag til organisationsaftale for fritids- og kulturmedarbejdere m.fl. vedr. indplacering af ledende medarbejdere
1. Koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere
Indplaceres i med virkning fra 1. okt. 1991 lønramme S 28.
2. Klubleder
Indplaceres inden for lønrammerne S 19 - S 27 med udgangspunkt på skalalatrin 24. Indplaceringen kan forhøjes med 1 eller flere skalatrin/lønrammer efter nedenstående model.
1 skalatrin for gennemsnitligt forsorgstal i mere end 1 år ud over 300, 2 skalatrin ud over 600, 3 skalatrin ud over 900 osv. inden for den pågældende medarbejders samlede ansvarsområde.
1 skalatrin for hver 3 underordnede medarbejdere (fuldtids). Deltidsansatte medregnes forholdsvist.
1 skalatrin for ledelsesfunktioner ud over de funktioner, der er knyttet til stillingen.
1 skalatrin for ledelsesfunktioner over flere amtskommuner.
1 skalatrin for kommunalt samarbejde om fælles projekter, hvortil der er knyttet ledelsesfunktioner.
3. Formidlingsmedarbejder
Indplaceres inden for lønrammerne S 19 - S 27 med udgangspunkt på skalatrin 24. Indplaceringen kan forhøjes med 1 eller flere skalatrin/lønrammer efter nedenstående model.
1 skalatrin for gennemsnitligt forsorgstal pr. formidlingsmedarbejder i mere end 1 år ud over 600, 2 skalatrin ud over 1.200, 3 skalatrin ud over 1.800 inden for den pågældende medarbejders samlede geografiske arbejdsområde.
2 skalatrin for ledelsesfunktioner ud over de funktioner, der er knyttet til stillingen, fx leder af integrationsenhed.
1 skalatrin for ledelsesfunktioner over flere amtskommuner.
1 skalatrin for kommunalt samarbejde om fælles projekter, hvortil der er knyttet ledelsesfunktioner.
Grundindplaceringen (skalatrin 25 for koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere og skalatrin 24 for klubledere og formidlingsmedarbejdere) tillagt øvrige skalatrin for andre ledelsesfunktioner mv. danner udgangspunkt for lønrammeindplaceringen. Hvor der ikke er sammenfald mellem det derved opnåede skalatrin og det første trin i en statslig lønramme, tillægges 1 skalatrin.
Forsorgstal
Opgøres pr. 31. december som et gennemsnit for hele kalenderåret.
Ansvarsområde
Det skal bemærkes, at der for forsorgstal er tale om antal inden for ansvarsområde. Det kan fx for en fritids- og kulturmedarbejder være over 1 og flere amter i modsætning til en formidlingsmedarbejder, hvor forsorgstallet knytter sig til den pågældendes geografiske ansvarsområde, fx et ansvarsområde, der dækker enkelte kommuner i amtet.
Ledelsesfunktioner
Opgøres pr. 31. december for kalenderåret, således at ledelsesfunktionerne har været tillagt stillingen i 6 mdr. eller mere, eller således at ledelsesfunktionerne fortsat er tillagt stillingen i forventning om en periode på 6 mdr. eller mere.
Kommunalt samarbejde
Opgøres pr. 31. december for kalenderåret, og det er forudsat, at ledelsesfunktionerne omfatter en samordning af virksomheden mellem kommunen og Dansk Flygtningehjælp.
Lønregulering
Revurdering af indplacering finder sted med udgangspunkt i 31. december for kalenderåret med virkning fra efterfølgende 1. januar.
Højere aflønning træder således i kraft 1. januar. Lavere aflønning træder i kraft ved stillingsledighed.
Særlige forhold
Dansk Flygtningehjælp kan i særlige tilfælde regulere lønnen på et tidligere tidspunkt med udgangspunkt i faktiske ledelsesfunktioner og efter ovenstående model. LDK skal i disse tilfælde orienteres.
§ 2. Ansættelsesbrev
§ 2. Ansættelsesbrev
Den ansatte modtager i tilknytning til tiltrædelsen et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse, lønramme, ansættelsesområde, tjenestested og beskæftigelsens omfang.
Stk. 2. Den ansatte har tavshedspligt i det i ansættelsesbrevet beskrevne omfang.
§ 3. Månedsløn
§ 3. Månedsløn
Medarbejdere, der ansættes til varig beskæftigelse eller til midlertidig beskæftigede af mere end 3 måneders varighed, aflønnes med månedsløn efter følgende 2-årige skalatrin gældende for statens tjenestemænd i henhold til lønjusteringsaftalen for perioden 1. april 1991 til 31. marts 1993
Aktivitetsmedarbejdere - lønramme 10/13 (skalatrin 15, 16, 17, 20, 21 og 22).
Pr. 1. okt. 1991 ændres lønforløbet til: Lønramme 10/13 (skalatrin 15, 16, 18, 20 og 22).
Ansatte på skalatrin 17 oprykkes til skalatrin 18, og ansatte på skalatrin 21 oprykkes til skalatrin 22. Hidtidig lønanciennitet bevares.
Koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere indplaceres i lønramme 20 til 27 i henhold til bilag 2.
Pr. 1. oktober 1991 omklassificeres koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere til lr. 28 uden tillæg. Ved omklassificeringen fra de hidtidige lønrammer (20 til 27) sker indplacering på nærmest højere skalatrin i forhold til den hidtidige nettoløn inkl. tillæg på 5.862,84 kr. (okt. 84-niveau afrundet til 5.900 kr.) med bevarelse af hidtidig lønanciennitet. Bilag 2 vedrørende indplacering af ledende medarbejdere finder ikke anvendelse for koordinerende fritids- og kulturmedarbejdere efter den 1. oktober 1991.
Klubledere og formidlingsmedarbejdere - lønramme 19 til 27.
Indplacering sker i overensstemmelse med bilag 2 til organisationsaftalen.
Med virkning fra 1. oktober 1991 oppebærer formidlingsmedarbejdere, der leder en primær integrationsenhed, et ikke-pensionsgivende tillæg på 10.600 kr. (okt. 1984-niveau).
Med virkning fra samme tidspunkt kan klubledere og formidlingsmedarbejdere ikke længere omfattes af muligheden for tillæggelse af 2 skalatrin for ledelse af integrationsgruppe, jf. bilag 2 til 1989-overenskomsten, punkt 3, afsnit 3. De nuværende ledere af primære integrationsenheder bevarer som en personlig ordning den hidtidige indplacering og oppebærer hertil et ikke-pensionsgivende tillæg på 5.500 kr. (okt. 1984-niveau).
Stk. 2. Den i stk. 1 anførte løn forudsætter, at den ansatte har gennemgået en for arbejdet i Dansk Flygtningehjælp relevant uddannelse eller i øvrigt efter Flygtningshjælpens vurdering har opnået kvalifikationer, der i særlig grad har betydning for arbejdet i Flygtningehjælpen.
Stk. 3. Aktivitetsmedarbejdere, der ikke har relevant uddannelse eller erfaring, aflønnes efter skalatrin 12, efter 2 års beskæftigelse stigende til skalatrin 13.
Stk. 4. For deltidsbeskæftigelse reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid. Deltidsansatte, der midlertidigt beskæftiges mere end det fastsatte timetal, aflønnes for hver overskydende time med 1/1924 af den til pågældendes anciennitet svarende årsløn.
§ 4. Lønanciennitet
§ 4. Lønanciennitet
Reglerne om lønanciennitet i fællesoverenskomsten mellem StK og Finansministeriet suppleres af følgende regler (stk. 1-4), der gælder ved direkte overgang fra en tilsvarende stilling (evt. fra den kommunale sektor)
Stk. 1. En ansat, der ansættes i en anden tilsvarende stilling, der er henført til samme lønramme som den hidtidige, får ved ansættelsen samme lønanciciennitet, som var opnået under ansættelsen i den hidtidige stilling.
Stk. 2. En ansat, der overgår til lønmæssig placering i en højere lønramme end den hidtidige, får en lønanciennitet, der svarer til, at der opnås en løn, der ligger nærmest over den senest opnåede løn i den lavere lønramme.
Stk. 3. Den løn, der lægges til grund efter stk. 2, omfatter årslønnen i lønrammerne med evt. generelt og særligt tillæg. Der ses bort fra stedtillæg og fra særlige tillæg, der ydes for en særlig arbejdsmæssig forpligtelse (forpligtelse til merarbejde, rådighedsforpligtelse mv.).
Lønancienniteten fastsættes i øvrigt således, at det sikres, at lønnen til enhver tid mindst svarer til den løn, som ved alderstillæg ville være opnået i den lavere lønramme.
Stk. 4. En ansat, der overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, får samme lønanciennitet, som han ville have haft, hvis han på det tidspunkt, da han indtrådte i den højere lønramme, faktisk var overgået til en stilling i den lavere lønramme. Den Lønanciennitet, der herefter er fastsat i den nye lavere lønramme, forøges med den lønanciennitet, der er optjent under ansættelsen i den højere lønramme.
§ 5. Lønudbetaling
§ 5. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der udleveres til den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb samt eventuelle indbetalte pensionsbidrag.
Stk. 2. Kommunalt ansatte klubmedarbejdere, der hidtil har været forudlønnede, bevarer retten til forudløn ved umiddelbar overgang til ansættelse efter denne organisationsaftale.
§ 6. Pension
§ 6. Pension
Til medarbejdere, der er omfattet af § 3, stk. 2, som er fyldt 23 år, og som er ansat til varig beskæftigelse på mindst 15 timer ugentlig, betaler Dansk Flygtningehjælp et pensionsbidrag.
Forinden pensionsbidraget beregnes, forhøjes de pensionsgivende lønbestanddele af lønnen på det enkelte skalatrin til 100/96.
Dansk Flygtningehjælps pensionsbidrag udgør 8 pct. af den anførte forhøjede løn.
Endvidere betaler Dansk Flygtningehjælp 4 pct. af den anførte forhøjede løn som den ansattes eget pensionsbidrag.
Pensionsbidragene indbetales til Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger, og pension ydes i henhold til de for denne pensionskasse gældende vedtægter.
Der tilkommer udover de ovennævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten.
Stk. 2. For øvrige medarbejdere, omfattet af § 3, stk. 3, indbetales der pensionsbidrag i overensstemmelse med den pensionsordning, der er aftalt mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, jf. fællesoverenskomstens § 6.
§ 7. Arbejdstid
§ 7. Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer .
Stk. 2. For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en fastsat tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 til 06.00, ydes der 2 timers frihed.
Stk. 3. Såfremt der er pålagt en medarbejder en samlet tjeneste på over 148 timer i en 4-ugers periode, skal sådan tjeneste godtgøres med frihed, der skal være af samme varighed, som det præsterede antal ekstratimer med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer.
Stk. 4. Det ifølge stk. 1 optjente overarbejde skal i videst muligt omfang afspadseres inden for de to efterfølgende normperioder. Såfremt sådan afspadsering ikke er mulig, skal der i stedet ved førstkommende lønudbetaling ydes betaling for det pågældende overarbejde med et tillæg til timelønnen på 50 pct.
§ 8. Koloni- og weekendophold
§ 8. Koloni- og weekendophold
Der ydes vederlag for deltagelse i koloniophold og weekendophold i henhold til de i aftale mellem de kommunale forhandlingsorganer og personaleorganisationerne fastsatte regler for klubmedarbejdere.
Stk. 2. Hvor der ikke ydes fri kost, oppebærer medarbejderne time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd gældende regler og satser.
§ 9. Militærtjeneste
§ 9. Militærtjeneste
Den ansatte er omfattet af Funktionærlovens § 6, stk. 2, ligesom der henvises til Lov om værnepligtsorlov.
§ 10. Afskedigelse
§ 10. Afskedigelse
Den ansatte afskediges fra udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 67 år.
§ 11. Timelønnede
§ 11. Timelønnede
En medarbejder, der ikke ansættes til varig beskæftigelse, men som afløser under ferie, sygdom, barsel og lign. eller til anden midlertidig beskæftigelse under 3 måneders varighed, aflønnes med timeløn. Efter 3 måneders sammenhængende beskæftigelse overgår den ansatte til månedsløn.
Timelønnen udbetales månedsvis bagud og udgør
- for timer indtil kl. 17.00 1/1924
- for timer i tiden kl. 17.00 til 06.00 1/1820
af begyndelseslønnen for en tilsvarende månedslønnet medarbejder.
Stk. 2. Timelønnede er ikke omfattet af §§ 3, 4, 6 og 7, stk. 2 (om opsparing i tidsrummet 17.00-06.00). For timelønnede gælder endvidere StK-fællesoverenskomstens bestemmelser om timelønnede.
Stk. 3. Den nye divisor og ydelse af natpenge til timelønnede har virkning fra den 1. i den måned, hvori organisationsaftalen er underskrevet.
§ 12. Ikrafttræden og opsigelse
§ 12. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1991 og kan såvel af Finansministeriet som af Landsforeningen Danske Klubfolk skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst til den 31. marts 1993.
Stk. 2. Enhver regulering af aflønning - bortset fra alderstillæg - stilles i bero fra den 31. marts, hvor en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny organisationsaftale indgås.
København, den 30. april 1992
Landsforeningen Finansministeriet
Danske Klubfolk P.M.V.
E.B.
Ole Bendix Larsen/
Th. Christensen Oluf Emborg
(*)Med virkning fra 1. juli 1991 »BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk«.
Bilag 19
Cirkulære om organisationsaftale for fritids- og kulturmedarbejdere m.fl. ved Dansk Flygtningehjælp (* 1)
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
ORGANISATIONSAFTALE
(* 1) Udsendt som APD.nr. 56/92
(* 2) Der henvises til FCIR 150 19910816