Cirkulære om natpenge mv. (* 1)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Til tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tiden kl. 17-6, ydes natpenge, der udgør 15,71 kr. pr. time.
Natpengebeløbet dyrtidsreguleres i henhold til § 5.
Stk. 2. Tjenestemænd, der har kostforplejning, oppebærer natpenge med halvdelen af den i stk. 1 anførte sats.
Stk. 3. For rådighedstjeneste på tjenestestedet, der indgår i arbejdstiden med 3/4, jf. § 8, stk. 1, i aftale om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, ydes der, når soverum ikke er stillet til rådighed, ligeledes natpenge med halvdelen af den i stk. 1 anførte sats. Ved soverum forstås værelse med seng (sovesofa e.l.) og sengeklæder samt adgang til bad og toilet.
Stk. 4. Endelig ydes natpenge med den i stk. 1 anførte sats for rejsetid
som passager, såfremt der hverken er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden eller er ydet nattillæg i henhold til aftale om tjenesterejser, p.t. aftale af 1. november 1991, udsendt ved cirkulære af samme dato (APD.nr. 96/91). Stk. 5. For arbejdsfri ophold uden for hjemstedet samt for rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge.
Stk. 6. Natpenge beregnes pr. påbegyndt halve time.
Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag
BILAG
AFTALE
MELLEM FINANSMINISTERIET OG
STATSANSATTES KARTEL, TJENESTEMANDSSEKTIONEN,
STATSTJENESTEMÆNDENES CENTRALORGANISATION II,
AKADEMIKERNES CENTRALORGANISATION
(TJENESTEMANDSUDVALGET)
OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION
OM
NATPENGE MV.
I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven) fastsættes følgende
Natpenge
§ 2. Tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på lørdage efter kl. 14 og mandage kl. 00-04, oppebærer en særlig godtgørelse herfor på 19,42 kr. pr. time. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.
Sådan godtgørelse ydes endvidere ved tjeneste i tidsrummet kl. 00-04 på hverdage efter følgende helligdage: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.
Stk. 2. Udføres sådan tjeneste på søn- og helligdage kl. 00-24, juleaftensdag efter kl. 14 eller grundlovsdag efter kl. 12, ydes en særlig godtgørelse herfor på 29,35 kr. pr. time. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.
Stk. 3. Såfremt tjenestemanden udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den i stk. l angivne godtgørelse for hele tjenesten.
Stk. 4. Såfremt tjenestemanden udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl. 6. Tilsvarende gælder tjeneste på de i stk. 1 nævnte hverdage efter visse helligdage.
Stk. 5. For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse.
Godtgørelse for delt tjeneste
§ 3. Tjenestemænd i staten, hvis tjeneste er opdelt i 3 dele, oppebærer herfor en godtgørelse på 45,00 kr.
Stk. 2. Tjenestemænd, hvis tjeneste er delt således, at den strækker sig ud over 11 timer regnet fra første tjenesteafsnits påbegyndelse til sidste tjenesteafsnits afslutning, oppebærer en godtgørelse på 4,85 kr. pr. time. Godtgørelsen ydes for samtlige timer, der strækker sig ud over 11 timer, således at også mellemliggende tjenestefri timer medregnes. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.
Stk. 3. Bestemmelserne i nærværende paragraf omfatter ikke søfartspersonale, for hvilket der kan fastsættes særlige bestemmelser.
Godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage
§ 4. Såfremt der ved omlægning af tjenesten (i modsætning til tilfældigt overarbejde) op til eller efter en fridag sker afkortning af den på forhånd tilrettelagte frihedsperiode, men således at betingelsen for at betragte fridagen som givet fortsat er opfyldt, ydes der tjenestemanden en godtgørelse på 10,89 kr. for hver fulde time, afkortningen af den på forhånd fastlagte frihedsperiode omfatter.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt indgrebet er foranlediget af funktion i højere stilling, for hvilken der ydes funktionsvederlag i henhold til aftale indgået i medfør af § 2, stk. 3, i aftale af 7. juli 1979 om midlertidig tjeneste i højere stilling.
Dyrtidsregulering
§ 5. For hver fulde 7,2 points udsving i nettoprisindekset ud over 277,1 (januar 1975 = 100) forhøjes eller nedsættes den i § 1 anførte natpengesats med 0,18 kr.
Stk. 2. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af nettoprisindekset for henholdsvis januar og juli.
Specielle bestemmelser
§ 6. Denne aftale gælder ikke for tjenestemandsansatte sygeplejersker samt for tjenestemænd, for hvem der ved aftale er fastsat særligt tillæg for de i §§ 1-4 omhandlede tjenester.
Ikrafttræden
§ 7. Denne aftale er gældende fra 1. april 1992 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1993. Samtidig ophæves aftale af 15. maj 1991 om natpenge mv.
København, den 1. april 1992
Statsansattes Kartel Finansministeriet
Tjenestemandssektionen P. M. V.
Johan Overgaard E. B.
Eva Hoff Sonne
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
E.B.
Poul Øland
Akademikernes
Centralorganisation
(tjenestemandsudvalget)
Alex Nielsen
Lærernes
Centralorganisation
Martin Rømer
Cirkulære om natpenge mv. (* 1)
Det meddeles herved, at der i henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er indgået vedhæftede aftale af 1. april 1992 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om natpenge mv., der har virkning fra 1. april 1992. Samtidig hermed ophæves cirkulære nr. 74 af 21. maj 1991, APD.nr. 36/91, om aftale af 15. maj 1991 om natpenge mv.
Ændringerne, der i aftalen er markeret ved indstregninger i margenen, er en følge af de i forbindelse med aftaleforhandlingerne i 1991 aftalte forhøjelser af de arbejdstidsbestemte tillæg.
De i aftalens §§ 1-4 anførte satser inkluderer samtlige hidtil udløste dyrtidsportioner og udgør dermed de aktuelle satser pr. 1. april 1992.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 6. april 1992
P. M. V.
E. B.
Eva Hoff Sonne