Cirkulære om overenskomst for læger i Staten (* 1)

§ 1. Overenskomstens område

Stk. 1 . Overenskomsten omfatter underordnede læger, praksisreservelæger og kliniske assistenter på sygehusafdelinger, der ansættes ved sygehuse, institutioner eller lignende tilsluttet

a) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde

b) Københavns Kommune

c) Frederiksberg Kommune d) Staten

Stk. 2 . Ansættelse finder sted ved amtskommunen/kommunen/staten med tjeneste indtil videre ved en afdeling/blok/sygehus/institution eller lignende.

Stk. 3 . Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der oppebærer ventepenge eller rådighedsløn 2) pensionerede tjenestemænd fra

a) (amts)kommuner,

b) staten, folkeskolen og folkekirken,

c) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder,

3) andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt 4) personer, der er fyldt 70 år.

KAPITEL 2. Arbejdstid

KAPITEL IV

KAPITEL I

§ 2. Arbejdsområde

Stk. 1 . De underordnede sygehuslæger er forpligtet til efter bestemmelse af vedkommende overlæge at udføre det lægearbejde, der er henlagt til den afdeling/blok/sygehus/institution, hvor de er ansat.

De underordnede sygehuslæger kan pålægges fælles rådighedstjeneste ved flere afdelinger, uanset om afdelingerne er placeret indenfor samme grundspeciale, med følgende begrænsninger

1) Den fælles rådighedstjeneste kan kun omfatte reservelæger i for vagtslag.

2) Summen af opkalds- og tilkaldstimer i de to vagtlag skal tilsammen være under 2/3 af de timer, som den fælles rådighedstjeneste skal udgøre. Summen beregnes ud fra en opgørelse af tilkald i de to vagtlag i månederne september, oktober og november, som ligger forud for det tidspunkt, hvor den fælles rådighedstjeneste ønskes oprettet.

3) Den pågældende sygehusmyndighed skal, forinden fælles rådighedstjeneste mellem afdelinger, der ikke er inden for samme speciale, iværksættes, indhente en lægefaglig vurdering fra sygehusets overlægeråd og give Foreningen af Yngre Læger lejlighed til at forelægge sine synspunkter.

Stk. 2 . De underordnede lægers arbejde tilrettelægges under iagttagelse af afdelingens/sygehusets/institutionens behov, således at den enkelte underordnede læge under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse får adgang til at deltage i alt forefaldende lægearbejde, herunder klinisk videnskabeligt arbejde, som ikke ifølge opslag er knyttet til specielle stillinger. De underordnede læger bør kun pålægges arbejde, som normalt udføres af læger, og ikke arbejde, som normalt udføres af ikke-lægeligt personale.

Stk. 3 . De underordnede sygehuslæger er som del af det normale lægearbejde forpligtet til at undervise ved uddannelse af andre personalegrupper. Undervisningen, inklusive forberedelsestid jf. AC's undervisningsaftale, medregnes i arbejdstiden.

Stk. 4 . Uansøgt forflyttelse til andet arbejdsområde kan ikke finde sted.

Stk. 5 . Kliniske assistenter på sygehusafdelinger varetager primært forskningsopgaver under vejledning af afdelingens overlæge (en af afdelingens overlæger) eller den til afdelingen eventuelt knyttede kliniske professor eller anden dertil af overlægen (overlægerne) eller professoren udpeget kvalificeret person.

§ 3. Stillingernes art

Stk. 1 . Underordnede sygehuslæger kan ansættes i stillinger som

a) reservelæger : Ansættelse sker for 1 år. Ansættelse kan efter ansøgning forlænges yderligere i indtil 2 år uden opslag til i alt 3 år.

b) 1. reservelæger : Ansættelse sker for 5 år.

c) Genansættelse i samme stilling efter udløb af den maksimale funktionstid kan kun finde sted, såfremt stillingen ikke efter behørigt opslag kan besættes på normal måde og i så fald kun for 1 år.

d) Ansættelse i en stilling i kortere perioder end angivet i a) og b) kan ske i de tilfælde, hvor stillingen er enkeltstillingsklassificeret i henhold til Sundhedsstyrelsens bestemmelser og hvor den, der ansættes, mangler dette element i sin uddannelse til speciallæge/alment praktiserende læge.

Den kortere ansættelsestid skal fremgå af stillingsopslaget og Foreningen af Yngre Læger skal, når ansættelse har fundet sted, orienteres skriftligt.

e) Klinisk assistent : Ansættelse sker for 1 år med adgang til forlængelse i 1 år ad gangen i indtil 4 år.

Stk. 2 . Stillinger med ansættelse på andre vilkår end de i stk. 1 nævnte, kan aftales mellem overenskomstens parter.

Stk. 3 . I henhold til bestemmelsen i stk. 2 er der truffet aftale om særlige ansættelsesvilkår som følger

a) Turnusreservelæger , ansat for 12 eller 18 måneder uden adgang til forlængelse, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 657 af 20. september 1990.

b) Reservelæger og praksisreservelæger , ansat i indtil 6 måneder uden adgang til forlængelse som led i turnusordningen, jf. den under a) nævnte bekendtgørelse.

§ 4. Tjenestetidsbegreber

1. Arbejdstid

Den samlede værdi af normaltjeneste, rådighedstjeneste og tilkald under rådighedstjeneste. Ansættelsesmyndigheden kan dog bestemme, at den ubelastede del af rådighedstjeneste fra bopæl, bortset fra døgnvagter, vederlægges med betaling i stedet for at indgå i arbejdstiden. Betalt rådighedstjeneste kan for den enkelte læge dog ikke overstige 5 1/3 tjenesteværditimer pr. uge. Tilkald under rådighedstjeneste afvikles efter overenskomstens almindelige regler.

2. Normaltjeneste

Planlagt tjeneste (bortset fra rådighedstjeneste), der indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Under normaltjenesten udfører den underordnede læge arbejde på det anviste tjenestested.

Normaltjeneste andrager mellem 6 og 9 timer daglig.

Der forekommer følgende former for normaltjeneste

a) Dagtjeneste, d.v.s. tjeneste, der påbegyndes mellem kl. 06 og kl. 10 og afsluttes senest kl. 18.

b) Aftentjeneste, d.v.s. tjeneste, der påbegyndes kl. 14 eller senere og som strækker sig ud over kl. 17.

c) Nattjeneste, d.v.s. tjeneste, der påbegyndes kl. 22 eller senere.

3. Rådighedstjeneste

Beredskabstjeneste, hvor den underordnede læge ikke udfører arbejde, før den pågældende tilkaldes fra tjenestestedet.

Der forekommer følgende former for rådighedstjeneste

a) Rådighedstjeneste fra bopæl.

b) Rådighedstjeneste fra et af institutionen anvist vagtværelse.

I begge tilfælde skal den pågældende kunne give møde omgående efter tilkald.

4. Tilkald under rådighedstjeneste

Perioder under rådighedstjeneste, hvor den underordnede læge udfører arbejde (regnet fra tilkaldelsen).

5. Overarbejde

Tjeneste, der uden at være rådighedstjeneste, ligger ud over normaltjenesten.

6. Mistede fridage

Pålagt tjeneste på dage, hvor den underordnede læge i henhold til tjenestelisten skulle have været tjenestefri.

7. Tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/rådighedstjeneste

Henvendelse til den underordnede læge om at give møde til arbejde i perioder, hvor den pågældende er tjenestefri.

§ 5. Arbejdstid

Stk. 1 . Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2 . Arbejdstidens placering på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang og således, at normaltjeneste mandag - fredag i tidsrummet kl. 8.00 - 17.00 over en periode af 3 måneder gennemsnitligt andrager mindst 18,5 timer pr. uge. Deltagelse i morgenkonference efter rådighedstjeneste indgår i opgørelsen.

Ved fravær på grund af ferie, sygdom, barsel, tjenestefrihed etc. sker en forholdsvis reduktion af de nævnte timetal.

Stk. 3 . Stk. 2 gælder ikke læger med specialistanerkendelse i afdelingens speciale.

Stk. 4 . Tjenesteliste bekendtgøres, således at den underordnede læge til stadighed er orienteret om tjenestens (såvel normaltjenestens som rådighedstjenestens) beliggenhed og de ugentlige fridages placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage m.v. gives senest 48 timer forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes.

Stk. 5 . Ved fratræden opgøres den enkelte underordnede læges tjenestetidssaldo. Afvigelser fra den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udlignes enten ved betaling eller ved lønfradrag, jf. reglerne i Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 401 af september 1987.

§ 6. Normaltjeneste

Stk. 1 . Dagtjenesten placeres normalt i tidsrummet mandag-fredag kl. 8-16.

Stk. 2 . Den enkelte underordnede læges dagtjeneste kan dog placeres med begyndelse kl. 6-10, henholdsvis med afslutning kl. 18.

Stk. 3 . For hver fulde 37 timers normaltjeneste, der er udført i aften- og natperioden, ydes der 2 timers frihed. Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste påbegyndt kl. 14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00.

Indtjent frihed afspadseres time for time i form af hele arbejdsfri dage. Frihed skal være endelig afspadseret i løbet af det pågældende ferieår. Hvis dette ikke er sket, afregnes der med overarbejdsbetaling, jf. § 7, stk. 2.

Endvidere ydes der for den i første afsnit, omtalte tjeneste en tillægsbetaling pr. time svarende til 1/80502 af den til den pågældendes anciennitet svarende nettoårsløn, d.v.s. bruttoårslønnen - pensionsbidrag, men inkl. faste årlige tillæg, jf. §§ 14-16. Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.

Stk. 4 . Såfremt der for underordnede læger må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenestelisten fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, betales der for de omlagte timer 17,03 kr. (fra 1. april 1992 17,25 kr.) pr. time.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor lægen ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

§ 7. Overarbejde

Stk. 1 . Overarbejde søges godtgjort med frihed, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50% afrundet opad til hele timer.

Stk. 2 . Overarbejde opgøres således

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time.

Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Stk. 3 . Såfremt overarbejde afvikles med frihed, sammenlægges det således beregnede overarbejde i løbet af en måned, hvorefter der tillægges 50%, og oprunding til hele timer foretages.

Stk. 4 . Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet som 1/1924 af den til den pågældende læges anciennitet svarende nettoårsløn med tillæg af 50%

Stk. 5 . Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de satser, der er anført i bestemmelsen.

Stk. 6 . Når en læge tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette varsles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 18,58 kr. (fra 1. april 1992 18,82 kr.).

§ 8. Frihed og erstatningsfrihed

Stk. 1 . Læger har normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Stk. 2 . Såfremt en læge har været pålagt tjeneste (normaltjeneste eller rådighedstjeneste) på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag, ydes en anden fridag herfor, for søndagens vedkommende inden for den følgende uge.

Stk. 3 . Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed.

Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 timer. Disse kan hver nedsættes med indtil 3 timer, såfremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden.

Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.

Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvarende eller normperioden reduceres med 7,4 timer.

Stk. 4 . Inddrages en af ovennævnte frihedsperioder med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste under forudsætning af, at den mistede fridag ikke godtgøres med en erstatningsfridag.

Stk. 5 . Overarbejde i forlængelse af normaltjeneste/rådighedstjeneste honoreres efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, medmindre længden for fridøgnenes/søgnehelligdagsdøgnenes frihedsperioder ikke overholdes.

§ 9. Tilkald til tjeneste uden for normaltjeneste/rådighedstjeneste

Stk. 1 . Til læger, der uden at være pålagt rådighedstjeneste, jf. § 13, tilkaldes uden for normaltjenesten, ydes der betaling som for overarbejde, jf. § 7, stk. 2, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere tilkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For tilkald ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

§ 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage

Stk. 1 . For normaltjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage ydes der 1/2 times frihed for hver times tjeneste. I stedet for sådan frihed kan der ydes en godtgørelse svarende til 50% af timelønnen.

Stk. 2 . Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, som falder på nævnte dage, samt endvidere i forbindelse med tilkald under rådighedstjeneste.

Stk. 3 . Til læger, som i løbet af et kvartal (januar-marts, april-juni, juli-september, oktober-december) pålægges at udføre tjeneste (såvel normaltjeneste som rådighedstjeneste) på flere end 6 søndage, ydes der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. stk. 1.

§ 11. Tjeneste på lørdage/mandage

Stk. 1 . For normaltjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 04 ydes en tillægsbetaling på 19,18 kr. (fra 1. april 1992 19,42 kr.) pr. time.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, som falder inden for disse tidsrum.

Stk. 2 . Såfremt lægen udfører normaltjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt normaltjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den i stk. 1 nævnte tillægsbetaling for hele tjenesten.

Stk. 3 . Såfremt lægen udfører normaltjeneste på mandage inden kl. 06 som led i en forud tilrettelagt normaltjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 nævnte tillægsbetaling for den del af normaltjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 06.

Stk. 4 . Den i stk. 1 nævnte tillægsbetaling ydes også i forbindelse med tilkald under rådighedstjeneste.

§ 12. Aften- og nattjeneste mv. mellem kl. 17 og 06

Stk. 1 . Læger, som efter ordre udfører normaltjeneste mellem kl. 17 og 06, får herfor en tillægsbetaling på 15,34 kr. (fra 1. april 1992 15,53 kr.) pr. time. For hver fulde 7,2 points udsving i nettoprisindekset ud over 269,9 (januar 1975 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 18 øre. Regulering sker på grundlag af nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 2 . Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, som falder inden for nævnte tidsrum, samt endvidere i forbindelse med tilkald under rådighedstjeneste.

Stk. 3 . Til læger, som i løbet af et kvartal (januar-marts, april-juni, juli-september, oktober-december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. stk. 1.

§ 13. Rådighedstjeneste

Stk. 1 . Underordnede læger kan pålægges rådighedstjeneste, jf. § 4, pkt. 3.

Stk. 2 . Underordnede læger kan endvidere pålægges rådighedstjeneste af de i stk. 1 nævnte arter i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuldt dagarbejde (fortrinsvis søn- og helligdage).

Stk. 3 . Rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 4) indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier

Vagt I (bopæl): 1/3 time. Vagt II (vagtværelse): 3/4 time.

Rådighedstjeneste fra bopæl, der i henhold til § 4, nr. 1, ikke indgår i arbejdstiden, vederlægges pr. time med 1/3 times løn (incl. tillæg), samt et tillæg af 50%, beregnet efter reglerne for overarbejdsbetaling.

Stk. 4 . Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. § 5, stk. 1, med følgende værdier

Vagt I: 14 timer. Vagt II: 20 timer. Stk. 5 . Såfremt der for underordnede læger må ændres i

rådighedstjenestens placering i forhold til den i tjenestelisten fastlagte - herunder tildeling af ekstra rådighedstjeneste - skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der pr. time - herunder timer med effektivt arbejde - en godtgørelse svarende til halvdelen af den i § 6, stk. 4, omhandlede godtgørelse.

Stk. 6 . Det antal timer, der, jf. stk. 3, ydes for tilkald med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, opgøres ved afslutningen af den periode, som tjenestelisten dækker.

Det herefter opgjorte antal timer honoreres gennem afspadsering med et tillæg i tid på 50%, der indlægges i den (næst) følgende tjenesteliste. Såfremt afspadsering ikke er mulig, honoreres timerne gennem betaling som for overarbejde, jf. § 7, og der bortses fra tillægget på 50%.

Stk. 7 . I forbindelse med tilkald til effektivt arbejde under rådighedstjeneste gælder bestemmelserne i §§ 10-12, såfremt tilkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.

Hvert opkald tæller som mindst 1 times arbejde.

Opkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbejde udføres. Der kan for flere opkald inden for samme time kun ydes frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling for en time.

Stk. 8 . For døgnvagter, jf. stk. 2, gælder følgende regler

a) For de første 8 timers effektivt arbejde ydes ingen særskilt frihed eller betaling.

b) For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling.

c) Bestemmelserne i §§ 10-12 finder anvendelse ved opkald af såvel den under a) som b) nævnte art.

d) Det effektive arbejde under døgnvagter opgøres som anført i stk. 7, 2. afsnit.

Stk. 9 . Ved udarbejdelsen af den i § 5, stk. 4, nævnte tjenesteliste skal det tilstræbes, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.

Såfremt de ansatte alligevel pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, og de pågældende ikke under rådighedstjenesten har haft den foreskrevne hviletid, jf. aftale af 21. januar 1982, indgået i henhold til kapitel 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, skal de pågældende ikke tiltræde dagtjenesten eller døgnvagten, før de har haft den foreskrevne hviletid efter afslutningen af arbejdet i sidste opkald under rådighedstjenesten.

For de timer, hvori de pågældende af denne grund er fraværende den følgende dag, foretages der et tidsfradrag for hver time, den ansatte skulle have udført tjeneste. For døgnvagter sker fradraget dog med de værdier pr. time, som er anført i nærværende bestemmelses stk. 3. Fradraget foretages i arbejdstidsopgørelsen eller i opgørelsen for arbejdstimer m.v.

Den i 2. afsnit omhandlede hviletid under rådighedstjeneste udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som anført i stk. 7, 2. afsnit.

Stk. 10 . Der kan indgås lokalaftale om opgørelse af værdien af arbejde under rådighedstjeneste inklusive ulempeydelser, jf. § 13 og §§ 10-12. De nærmere vilkår for lokalaftalen er beskrevet i protokollat nr. 4

§ 14. Løn

Stk. 1 . Læger omfattet af denne overenskomst følger den fælles akademiske lønskala og indplaceres i nedenstående lønforløb, jf. stk. 2, og i forhold til deres anciennitet, jf. § 15, således

Trin Årlig grundløn (niveau 1. oktober 1984) 1 145.900 kr. 2 149.300 kr. 3 154.800 kr. 4 160.400 kr. 5 165.800 kr. 6 171.100 kr. 7 177.100 kr. 8 182.300 kr. 9 187.900 kr. 10 192.900 kr. 11 198.500 kr. 12 202.400 kr. 13 208.000 kr. 14 213.400 kr. 15 219.500 kr. 16 227.500 kr. 17 232.400 kr.

Stk. 2 . Læger omfattet af denne overenskomst indplaceres i løntrinsforløbet 3-16.

Stk. 3 . Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for de i stk. 1 anførte lønninger m.v., træffes der mellem overenskomstens parter aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Denne bestemmelse anses for opfyldt med ydelse af

a. Til reservelæger og kliniske assistenter på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 22.700 kr. i årligt grundbeløb.

Til reservelæger/1. reservelæger og kliniske assistenter på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 25.500 kr. i årligt grundbeløb.

Til reservelæger/1. reservelæger og kliniske assistenter på løntrin 7 og derover ydes et tillæg på 34.100 kr. i årligt grundbeløb.

b. Ud over det i pkt. a nævnte ydes til 1. reservelæger et tillæg på 24.400 kr. i årligt grundbeløb, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 31.300 kr. i årligt grundbeløb.

Til 1. reservelæger ved lokalsygehuse med 2 kliniske afdelinger og blandede sygehuse ydes i alle tilfælde et tillæg på 31.300 kr. i årligt grundbeløb.

Til 1. reservelæger med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 6.800 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 4 . Læger omfattet af denne overenskomst, der har bestået embedseksamen sommeren 1981 eller tidligere, er omfattet af bestemmelserne i 1981-overenskomstens § 33 B.1. samt punkt 12 i referat af 11. december 1981 af møde i forbindelse med indgåelse af aftale af samme dato mellem overenskomstens parter.

Stk. 5 . Til læger, der i henhold til stk. 4 oppebærer eller senere vil oppebære tillæg til hidtidig trin 15 og som henføres til den nye fælles akademiske lønskalas trin 15 og 16 ydes et tillæg på 14.900 kr. i årligt grundbeløb (1/10 1984-niveau). Tillægget er pensionsgivende og reguleres, jfr. § 16.

§ 15. Anciennitet

Stk. 1 . Ancienniteten regnes efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med lægeligt arbejde (herunder normale ferier), eventuel aftjening af værnepligt, barselorlov og sygdom under 6 måneder.

Ancienniteten afrundes opad til et antal hele måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2 . Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem de relevante overenskomstparter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 3 . Allerede ansattes umiddelbare indplacering på den nye lønskala og fastsættelse af ny lønanciennitet foretages i overensstemmelse med nedenstående tabel.

For læger, der ansættes efter 1. april 1991, forholdes tilsvarende

UMIDDELBAR INDPLACERING VED OVERGANG FRA 1989-LØNSKALA.

--------------------------------------------------------- TIDLIGERE DEN NYE NY LØNANCIENITET LØNSKALA Løntrin Lønanc. Løntrin Lønramme OK-89 OK-89 OK-91 OK-91 ---- ---- ---- ------- 1+2 0 3 0 3 2 4 1 4 3 5 2 5 4 6 3 6 5 7 4 7 6 8 5 8 7 9 6 9 8 10 7 10 9 11 8 11 10 12 9 12 11 13 10 13 12 14 11 14 13 15 12 15 14 16 13

Stk. 4 . Læger i staten følger bestemmelserne i § 5 om lønanciennitet i 1991-overenskomsten for akademikere i staten.

§ 16. Procentregulering

Stk. 1 . Pr. 1. april 1991 forhøjes den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst m.v. med 21,6382% og pr. 1. april 1992 med 22,8922%.

Stk. 2 . Pr. 1. april 1992 foretages desuden eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

§ 17. Pension

Stk. 1 . Som bidrag til den ansattes pensionering betaler ansættelsesmyndigheden indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10% af lønnen efter § 14, stk. 1. samt af procentreguleringen heraf. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5% af de samme lønningsdele som eget pensionsbidrag.

Stk. 2 . Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lægernes Pensionskasse.

Stk. 3 . Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.

Stk. 4 . Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, som om der var afholdt ferie med løn.

§ 18. ATP-bidrag

Ansatte i henhold til nærværende overenskomst berøres ikke af den ved § 19, stk. 3 i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension gennemførte forhøjelse af bidragssatserne. De ansatte omfattes fortsat af de pr. 1. januar 1982 gældende ATP-satser.

§ 19. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles lægen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse.

§ 20. Privat virksomhed

Stk. 1 . For alle former for beskæftigelse uden for sygehusarbejdet gælder, at beskæftigelsen ikke kan udøves i den arbejdstid, i hvilken lægen er forpligtet til at arbejde for sygehuset, herunder indbefattet de tidsrum, i hvilke han har rådighedstjeneste fra vagtværelse. Under vagt udenfor tjenestestedet kan vagtlægekørsel ikke finde sted.

Privat virksomhed kan ikke udøves på og fra tjenestestedet.

Stk. 2 . Såfremt beskæftigelsen uden for sygehusarbejdet skønnes at have taget et større omfang end hensynet til sygehusarbejdet tillader, og virksomheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan sygehuset opsige lægen med 3 måneders varsel, jf. § 36.

§ 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 29 om Lønfonden, § 32 om bolig, § 33 om vagtværelse og § 34 om naturalydelser.

AFSNIT B

EMBEDSLÆGEASSISTENTER

Hovedoverenskomsten gælder for embedslægeassistenter med følgende ændringer og tilføjelser

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Hovedoverenskomstens §§ 1-3 erstattes af følgende

I.1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som embedslægeassistenter ved embedslægeinstitutionerne.

I.2. Stillingens art

Heltidsansatte embedslægeassistenter ansættes for en periode af 3 år med mulighed for forlængelse med 1 år ad gangen i indtil ialt 5 år.

Ansættelsesstedet er den enkelte embedslægeinstitution.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Embedslægeassistenter får tillæg som reservelæger i henhold til § 14, stk. 3 a og stk. 4 i Hovedoverenskomsten.

Svarende til tillægget efter § 14, stk. 3 b i Hovedoverenskomsten ydes der til læger med mindst 4 års anciennitet og som desuden har bestået kursus i samfundsmedicin eller som har gennemgået en dertil svarende uddannelse et tillæg, der i årligt grundbeløb udgør kr. 31.300.

Tillægget ydes dog altid senest 1 år efter ansættelsen, når vedkommende har bestået kursus i samfundsmedicin eller har gennemgået en dertil svarende uddannelse.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 27 i Hovedoverenskomsten, idet det dog er styrelsen, der udbetaler løn som nævnt i § 27, stk. 3.

VII. SYGDOM

Styrelsen yder løn under sygdom efter tilsvarende regler som fastsat i § 30 i Hovedoverenskomsten, således at styrelsen har forpligtelserne svarende til Lønfondens.

VIII. UDDANNELSE

Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse har embedslægeassistenter, der ikke allerede har kursus i samfundsmedicin, ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i dette kursus.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Embedslægeassistenter er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten

§ 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse, § 22 vikariater, § 29 om lønfonden, § 31 om aftjening af værnepligt, § 32 om bolig, § 33 om vagtværelse, og § 34 om naturalydelser.

AFSNIT F

LÆGEN PÅ SKOLESKIBET »DANMARK«

Hovedoverenskomsten gælder for lægen på skoleskibet »Danmark« med følgende tilføjelser og ændringer

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

I.1. Område.

Protokollatet omfatter lægen på skoleskibet »Danmark«.

I.2. Stillingens art.

Lægen ansættes efter opslag. Ansættelsen udløber med udgangen af den måned, hvor lægen forlader tjenesten ved skoleskibet, medregnet den tid, som efter hjemkomsten medgår til rapportaflæggelse og andre tjenstlige forretninger.

II. ARBEJDSTID

Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende

Lægen tilrettelægger sit arbejde i samråd med skibsføreren.

Som kompensation for manglende frihed på søn- og helligdage under tjeneste til søs har skibslægen, når vedkommende finder det forsvarligt efter vurdering af helbredssituationen om bord, og det sker i overensstemmelse med skibsførerens myndighedsudøvelse om bord i henhold til lovgivningen, frihed til at forlade skibet, sålænge det ligger i havn.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 27, stk. 1 i Hovedoverenskomsten.

VII. SYGDOM

Ved sygdom er lægen sikret efter de samme regler som andet påmønstret personale.

IX. VILKÅR IØVRIGT

Under tjenesten ydes der lægen kost og logi på skoleskibet, og der tilkommer pågældende uniformsgodtgørelse svarende til den, de øvrige officerer om bord modtager.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Lægen på skoleskibet »Danmark« er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten

§ 20 om privat virksomhed, § 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 23 om funktion i højere stilling, § 28 om befordringsgodtgørelse m.v,

§ 21. Attestudstedelse

Indtil ændrede bestemmelser måtte blive fastsat ved forhandling mellem Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten på den ene side og Den alm. danske Lægeforening på den anden side gælder følgende

1. Det påhviler de underordnede læger uden særligt vederlag at udfærdige eller medvirke ved udfærdigelsen af attester om de foretagne lægelige undersøgelser og behandlinger samt om disses resultat og om patienternes tilstand, for så vidt den pågældende attest vedrører den sygdom, som patienten behandles eller har været behandlet for på sygehuset, eller attesten vedrører sådanne oplysninger, som sygehuset må ligge inde med, og som i øvrigt ikke eller ikke uden særlig vanskelighed vil kunne tilvejebringes. Uden særligt vederlag påhviler det herefter de underordnede sygehuslæger at udstede

Dødsattester, herunder kopier, medicolegale ligsynsattester og attester vedrørende transport af lig, indstillings- og optagelsesattester til helbredelsesinstitutioner, plejehjem, alderdomshjem o.l., simple syge- og raskmeldinger samt udtalelser, der kan ligestilles med lægebreve og journaludskrifter, herunder sådanne politiattester, hvis indhold svarer til vidneudsagn.

2. De underordnede sygehuslæger kan kræve særskilte honorarer for udstedelse af følgende attester, for så vidt honorar efter tidligere anerkendt praksis har kunnet kræves

Forsikringsattester til syge-, ulykkes- og livsforsikringsselskaber samt attester til amtsankenævn, revaliderings- og pensionsnævn og ankestyrelsen,

attester til sikringsstyrelsen, afdelingen for ulykkesforsikring og afdelingen for sygesikring og dagpenge i det omfang, hvor takster er fastsat af Arbejds- og Socialministeriet i henhold til gældende lov,

speciallægeerklæringer og sådanne erklæringer, der efter deres form og indhold må sidestilles hermed samt politierklæringer og erklæringer til retsligt brug, indeholdende nærmere motiveret skøn.

3. Den tid, der medgår til udfærdigelsen af de attester, for hvilke særskilt honorar kan kræves, kan ikke medregnes i arbejdstiden.

§ 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 23 om funktion i højere stilling, § 29 om Lønfonden, § 32 om boligforhold og § 34 om naturalydelser.

AFSNIT C

RESERVELÆGER

PÅ STATENS SERUMINSTITUT

Hovedoverenskomsten gælder for læger, ansat som reservelæger på Statens Seruminstitut med følgende ændringer og tilføjelser

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende

I.1. Område

Dette protokollat omfatter reservelæger ved Statens Seruminstitut.

I.2. Arbejdsområde

En reservelæge er - under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor reservelægen er ansat - pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afdelinger på instituttet er fælles om.

I.3. Stillingens art

Ansættelse af reservelæger i faste stillinger sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, i ialt indtil 6 år, hvorefter ansættelsen normalt fortsætter uden tidsbegrænsning.

Senest 3 måneder før en ansættelsesperiodes udløb tilkendegiver Statens Seruminstitut over for reservelægen, om ansættelsen forlænges og i bekræftende fald for hvilket tidsrum.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

IV.1. Tillæg

Hovedoverenskomstens § 14, stk. 3 og stk. 4 erstattes af følgende

Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet ( eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftale) senest 1/2 år efter ansættelsen.

Reservelægerne ved Statens Seruminstitut får tillæg i henhold til § 14, stk. 3 a og stk. 4 i Hovedoverenskomsten.

Reservelæger, til hvem der ud over tillæg efter Hovedoverenskomstens § 14, stk. 3 a ydes tillæg på kr. 24.400 og derover, benævnes 1. reservelæger.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Reservelæger ved Statens Seruminstitut er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten

§ 21 om attestudstedelse, § 32 om bolig, § 33 om vagtværelse og § 34 om naturalydelser.

AFSNIT D

ASSISTERENDE ARBEJDSLÆGER I ARBEJDSTILSYNET

Hovedoverenskomsten gælder for assisterende arbejdslæger ved Arbejdstilsynet med følgende ændringer og tilføjelser

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende

I.1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes i stillinger som assisterende arbejdslæger ved Arbejdstilsynet.

I.2. Stillingens art

Heltidsansatte assisterende arbejdslæger ansættes for 3 år ad gangen uden adgang til forlængelse.

Bestemmelsen om 3 års ansættelse er kun gældende i det omfang, der er bevillingsmæssig dækning.

Ansættelsen sker i Arbejdstilsynet. Ved ansættelsen anvises fast arbejdssted ved enten Direktoratet for Arbejdstilsynet eller ved en arbejdskreds.

De assisterende arbejdslæger, der ansættes med fast tjenestested i Direktoratet for Arbejdstilsynet, er pligtige at gøre tjeneste i indtil 1/2 år i to arbejdstilsynskredse.

De assisterende arbejdslæger, der ansættes med fast tjenestested i en arbejdstilsynskreds, er pligtige at gøre tjeneste i indtil 1/2 år i Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Under tjeneste i medfør af bestemmelsen om tjeneste på andet end det faste arbejdssted ydes sædvanlig udstationeringsgodtgørelse efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Assisterende arbejdslæger får tillæg som reservelæger i henhold til § 14, stk. 3 a og stk. 4 i Hovedoverenskomsten.

Svarende til tillægget efter § 14, stk. 3 b i Hovedoverenskomsten ydes der til læger med mindst 4 års anciennitet og som desuden har bestået kursus i samfundsmedicin eller som har gennemgået en dertil svarende uddannelse et tillæg på kr. 31.300.

Tillægget ydes dog altid senest 1 år efter ansættelsen, når vedkommende har bestået kursus i samfundsmedicin eller har gennemgået en dertil svarende uddannelse.

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 27 i Hovedoverenskomsten, idet det dog er styrelsen, der udbetaler løn som nævnt i § 27, stk 3.

VII. SYGDOM

Styrelsen yder løn under sygdom efter reglerne i § 30 i Hovedoverenskomsten, således at styrelsen har forpligtelserne svarende til Lønfondens.

VIII. UDDANNELSE

Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse har assisterende arbejdslæger, der ikke allerede har kursus i samfundsmedicin, ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i dette kursus.

IX. VILKÅR IØVRIGT

Assisterende arbejdslæger med fast tjenestested uden for Storkøbenhavn har ret til bolig, i det omfang Arbejdstilsynet kan leje en sådan hos de lokale sygehusmyndigheder.

For betaling af bolig, varme m.v. følges de til enhver til gældende regler i Hovedoverenskomstens § 32.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Assisterende arbejdslæger er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten

§ 21 om attestudstedelse, § 22 om vikariater, § 23 om funktion i højere stilling, § 29 om Lønfonden, § 32 om bolig for læger ansat i Storkøbenhavn, § 33 om vagtværelse og § 34 om naturalydelser.

AFSNIT E

MILITÆRE RESERVELÆGER

I FORSVARET

Hovedoverenskomsten gælder for kontraktansatte militære reservelæger i Forsvaret med følgende ændringer og tilføjelser

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende

I.1. Område

Dette protokollatet omfatter læger, der kontraktansættes som militære reservelæger i forsvaret med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende institutioner.

I.2. Stillingens art

Ansættelse kan ske

a. efter aftjening af den pligtige tjeneste (værnepligstjeneste) for læger

b. i forbindelse med optagelse på den grundlæggende militære reservelægeuddannelse.

Ansættelsen er tidsbegrænset. Kontraktlængden er fra 3 måneder til maksimalt 3 år.

I kontrakten fastsættes inden for hvilket værn, herunder tjenestested/tjenestestilling, hvor der indtil videre skal forrettes tjeneste.

II. ARBEJDSTID

Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende

Militære reservelæger er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid.

Militære reservelæger er omfattet af de for tjenestemænd under Forsvarsministeriet fastsatte arbejdstidsregler m.v., for tiden fastsat i Kundgørelse for Forsvaret B. 2-8. Ved merarbejde følges de i Finansministeriets cirkulære af 10. november 1971 fastsatte regler.

For fuldtidsansatte læger planlægges arbejdstiden på i gennemsnit 37 timer pr. uge.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

IV.1 Aflønning

Ved ansættelse efter pkt. b i afsnit I.2 lønnes læger under den grundlæggende militære reservelægeuddannelse med de for personel til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste) fastsatte regler.

IV.2. Bonus

I tilknytning til Hovedoverenskomstens bestemmelse om aflønnning gælder følgende

Ved ansættelse som militær reservelæge efter pkt. 1.2.b. og efter en kontraktansættelse svarende til den for værnepligtige læger pligtige tjenestetid udbetales der til den kontraktansatte reservelæge en særlig bonus med et engangsbeløb på 45.000 kr.

For at den nævnte bonus kan komme til udbetaling skal der indgås kontrakt med en bindingsperiode, der sammen med værnepligtstiden medfører en samlet tjeneste på minimum 18 måneder.

Til personel, der i umiddelbar forlængelse af den pligtige tjeneste kontraktansættes, jf. pkt. 1.2.A., ydes en særlig bonus med et engangsbeløb på 45.000 kr.

For at der kan udbetales bonus til personel, der kontraktansættes i umiddelbar tilknytning til den pligtige tjeneste, skal der indgås kontrakt med en bindingsperiode, der sammen med værnepligtstiden medfører en samlet tjeneste på minimum 18 måneder.

Det særlige bonusbeløb kan kun udbetales 1 gang til den enkelte.

Der optages forhandlinger mellem Forsvarsministeriet og Foreningen af Yngre Læger med henblik på opfølgning af den ved aftale etablerede bonusordning.

IV.3. Lægetillæg

Hovedoverenskomstens § 14 stk. 3 og 4 erstattes af følgende

Til reservelæger på løntrin 3 og 4, ydes et tillæg på 20.000 kr. i årligt grundbeløb.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6, ydes efter 2 års samlet beskæftigelse som reservelæge/1.reservelæge et tillæg på 24.400 kr. i årligt grundbeløb.

Til reservelæge/1. reservelæge på løntrin 7 og 8 ydes et tillæg på 29.800 kr. i årligt grundbeløb.

IV.4 Militærtillæg

Der ydes et militærtillæg på månedligt kr. 1.530 i grundbeløb.

Militærtillægget ydes som vederlag for arbejdsydelser, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste, tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, ulemper m.v., der ikke er dækket af grundlønnen.

IV.5 Tillæg iøvrigt

Der ydes variable ydelser, herunder bl.a. vagt- og øvelsestillæg, søtillæg, flyvetillæg, vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt fra hjemmet, og tillæg efter »FN - ydelsesordningen« efter de for militære tjenestemænd ( lønramme 21) i personelstrukturen af 1983 gældende regler.

V. FERIE

Bestemmelsen i § 24 om ferie i Hovedoverenskomsten erstattes af følgende

Kontraktansatte reservelæger er omfattet af ferieloven.

Til kontraktansatte reservelæger, der holder ferie med løn, ydes den særlige feriegodtgørelse på 1,5 procent, der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14 stk. 1.

VI. BARSEL

Kontraktansatte læger har ret til fravær m.v. fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption som nævnt i § 27, stk. 1 i Hovedoverenskomsten.

VII. SYGDOM

I stedet for bestemmelsen om løn under sygdom i § 30 i Hovedoverenskomsten gælder følgende

Ved sygdom følges de for tjenestemænd gældende regler.

VIII. EFTERUDDANNELSE

De kontraktansatte reservelæger kan under henvisning til de fastlagte tjenesteplaner og efter forsvarets behov gennemgå de videregående uddannelser, der er nødvendige for avancement og hermed overtagelsen af mere krævende stillinger.

Det skal tilstræbes, at den enkelte tjeneste tilrettelægges således, at den indledende periode finder sted ved tjeneste i operative enheder og således, at videregående uddannelser og efteruddannelser bliver givet efter egnethed og i et omfang, der tilpasses forsvarets aktuelle behov samt tidsmæssigt placeres i overensstemmelse hermed.

Vedrørende tjenestepligt følges de i medfør af lov nr. 232 af 26. maj 1982 om forsvarets personel fastsatte regler.

IX. VILKÅR IØVRIGT

IX.1. Efterløn

I stedet for bestemmelsen om efterløn i Hovedoverenskomstens § 35 gælder følgende

Ved dødsfald ydes efterindtægt i henhold til reglerne i tjenestemandspensionslovens §§ 20 - 23.

IX.2. Kontrakter

Kontraktudløb: Tidbestemte kontrakter ophører uden opsigelse ved udløbet af den i kontrakten aftalte ansættelsesperiode.

Kontraktopsigelse: Inden den kontraktansatte reservelæges møde ved forsvaret kan opsigelse af kontrakten fra begge sider ske uden varsel.

Efter tiltræden kan kontrakten opsiges af begge parter med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Ved opsigelse på grund af tilskadekomst i tjenesten forlænges den ansættende myndigheds opsigelsesvarsel til 6 måneder.

I tilfælde af grov misligholdelse af kontraktforholdet fra modpartens side kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan den ansættende myndighed opsige kontrakten uden varsel, såfremt den ansatte gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som bestridelsen af den pågældendes militære stilling kræver. Suspenderes den kontraktansatte reservelæge i henhold til afsnittet om suspension kan den pågældende opsige kontrakten med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Ved fravær fra tjenesten på grund af sygdom i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan kontrakten - såfremt sygdommen ikke er en følge af tilskadekomst i tjenesten - opsiges af den ansættende myndighed med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved tilskadekomst i tjenesten forlænges varslet til 6 måneder.

Midlertidigt kontraktophør: Til dokumenteret indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 21. september 1990, skal den ansættende myndighed meddele midlertidig ophævelse af kontrakten, forudsat dette varsles med 3 måneder.

Midlertidig kontraktophævelse kan gives, når det ikke strider mod forsvarets interesse.

Midlertidig kontraktophævelse med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem Forsvarsministeriet og Foreningen af Yngre Læger

2) kontraktophævelsen bruges til studier og

3) studierne er i forsvarets interesse.

Midlertidig kontraktophævelse kan gives indtil kontraktperiodens aftalte udløb. Det er forsvarskommandoens ansvar, at der er en stillling ledig til den kontraktansatte reservelæge ved udløbet af den midlertidige kontraktophævelse og indtil det aftalte udløb af kontraktperioden.

Suspension : Kontraktansatte militære reservelæger kan suspenderes eller midlertidig overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig begrundet mistanke om et forhold, der fratager den pågældende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at vedkommende fortsat udfører sit hidtidige arbejde.

Under suspensionen oppebæres 2/3 af sædvanlig løn eksklusive særlige ydelser. Lønnen reduceres med virkning fra den 1. i måneden efter suspensionen, mens særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen. Hvis lønnen allerede er udbetalt, modregnes den for meget udbetalte 1/3 løn så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling.

De nærmere retningslinier for suspension fastsættes af Forsvarsministeriet. IX.4. Beredskabsforøgelser

Beredskabsforøgelser, hvorom beslutning træffes af regeringen, giver ikke adgang til døgntillæg, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v. eller natpenge m.v.

Ved iværksættelse af forøget beredskab kan forsvarschefen sætte de udsendte arbejdstidsregler ud af kraft.

Forsvarsministeriet kan af beredskabsmæssige hensyn bestemme, at nærværende overenskomst sættes helt eller delvist ud af kraft.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Kontraktansatte reservelæger er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten

§ 22. Vikariater

Stk. 1 . Vikarer oppebærer det vederlag, som den pågældende ville oppebære ved ansættelse i nævnte stilling.

Stk. 2 . Ansættelsesforholdet for vikarer, ansat på ubestemt tid, betragtes som ophørt, når vikaren ikke længere gør tjeneste i vikariatet, dog har vikarer ansat på ubestemt tid efter 2 måneders tjeneste ret til 14 dages opsigelse, medmindre der tilbydes vikaren forlængelse af vikariatet på en anden afdeling.

Vedrørende sygdom se § 30.

Stk 3 . Til vikarer ydes rejsegodtgørelse efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler. Rejsegodtgørelse ydes dog ikke ved vikariater, der er bestemt til at vare mere end 4 måneder, og som varer mindst dette tidsrum. Dersom vikaren afbryder et tjenesteforhold, der er bestemt til at vare mere end 4 måneder, opnår den pågældende ikke herved adgang til rejsegodtgørelse.

§ 23. Funktion i højere stilling

Stk. 1 . Læger, der fungerer i højere stilling ud over 15 dage - såvel i højere underordnet lægestilling som i overordnet tjenestemands- eller overenskomstlønnet stilling - oppebærer for hele funktionsperioden det vederlag, som pågældende ville oppebære ved ansættelse i den højere stilling.

Ved funktion i overordnet stilling indbetales til pensionskassen de for vedkommende læge sædvanlige pensionsbidrag.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til funktionsvederlag først, når den ansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Læger, som er ansat i kursus-/undervisningsstillinger, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder.

I øvrigt følges de for tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

§ 24. Ferie

Stk. 1 . Lægepersonalet har ret til ferie med feriegodtgørelse efter ferielovens bestemmelser. Feriegodtgørelsen udgør 12,5% af de i optjeningsåret oppebårne lønbeløb med fradrag af ferietiden (ved fuld beskæftigelse beregnes godtgørelsen således af lønnen for 47 ugers/1739 timers tjeneste).

Stk. 2 . Læger, der er ansat inden for optjeningsåret eller efter optjeningsårets udløb og som har erhvervet ferieret under anden beskæftigelse eller i henhold til bestemmelserne i § 6 a i ferieloven, er berettigede til at holde ferie mod fradrag af 1/1739 af nettoårslønnen for hver time, den underordnede læge skulle have udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid, foretages fradraget for 7,4 timers tjeneste.

Stk. 3 . Lønfradrag skal finde sted ved afholdelse af ferie. Dette lønfradrag beregnes pr. time på følgende måde

Årsløn i henhold til overenskomstens §§ 14, 15 og 16, multipliceret med 47 og divideret med 52 x 1739 således: Årsbruttoløn x 47

52 x 1739

Stk. 4 . Ferien tilrettelægges i henhold til ferielovens § 6, stk. 3. Eventuelle differencer mellem planlagt arbejdstid i ferieperioden og den periode, som der udbetales feriepenge for, reguleres over tjenestetidssaldoen.

Stk. 5 . Under afholdelse af ferie indbetaler institutionen sædvanligt pensionsbidrag bestående af eget bidrag og pensionstilskud til Lægernes Pensionskasse, jf. § 17, stk. 1.

§ 25. Tjenestefrihed

Stk. 1 . Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Stk. 2 . Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem de relevante overenskomstparter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i ansættelsesmyndighedens interesse.

Stk. 3 . Hvor forholdene taler derfor, kan der efter overlægens indstilling tilstås lægen frihed i studieøjemed udover det anførte efter sygehusledelsens bestemmelse om frihedens omfang og vilkår.

Stk. 4 . Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 5 . Ansættelsesmyndigheden og organisationen kan aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler 10% i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5% i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Stk. 6 . Læger i staten følger bestemmelserne i § 17 om tjenestefrihed i overenskomsten for akademikere i staten.

§ 25. Tjenestefrihed

Kursusdeltagelse

Underordnede sygehuslæger kan deltage i teoretisk kursus i almen medicin af 120/150 timers varighed samt obligatoriske og godkendte kurser i speciallægeuddannelsen på de i Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 517 af januar 1992 angivne vilkår.

Forhandlingsret

Foreningen af Yngre Læger har fortsat, for så vidt angår lokale forhold, forhandlingsret i relation til den enkelte sygehusmyndighed.

II. Afsnit

ad § 32. Boligforhold

Parterne er enige om følgende udfyldning af bestemmelsen i § 32, stk. 3, om sygehusmyndighedens forpligtelse til at være lægerne behjælpelige med tilvejebringelse af boliger

»Aftale mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen af Yngre Læger om boligforhold (overenskomstens § 32, stk. 3) .

Det følger af bestemmelserne i § 32, stk. 3, at sygehusmyndigheden, hvor kvoten af overenskomstmæssige boliger er opbrugt, er forpligtet til efter anmodning at yde bistand ved fremskaffelse af bolig, herunder

- orientere ansøgere om boligforholdene på stedet og

- ved ansættelsesforholdets etablering: at formidle kontakt til boligselskaber eller andre udlejere, hos hvem lægen har udsigt til umiddelbart at kunne leje bolig.

Ønsker lægen bolig anvist ved sygehusvæsenets foranstaltning, tilbydes lejebolig på funktionærboligvilkår, således at sygehusmyndigheden kan kræve, at lejligheden skal fraflyttes samtidig med, at ansættelsesforholdet ophører.

Det beror på amtsrådets afgørelse, om lejeboliger som de heromhandlede skal tilbydes i en amtskommune tilhørende ejendom eller gennem fremlejemål af lejlighed, hvortil amtskommunen har sikret sig fremlejeret.

Der er i denne forbindelse mellem aftalens parter enighed om følgende

1) Lægen skal ved ansættelsesaftalens indgåelse med bindende virkning tilkendegive, om han ved sin tiltrædelse ønsker en bolig, om han udelukkende ønsker bolig af den i § 32, stk. 1, nævnte art, eller om han vil acceptere lejebolig på funktionærboligvilkår, jf. om disse nærmere nedenfor under 3.

2) Kan bolig i henhold til § 32, stk. 1, anvises til overtagelse på tiltrædelsestidspunktet, er sygehuset frigjort for yderligere forpligtelser.

3) Når lejebolig tilbydes på funktionærboligvilkår, gælder følgende: a. Lejemålet (fremlejemålet) er omfattet af bestemmelserne i lejelovens § 83, litra d. om funktionærboliger. b. Lejekontrakten gøres tidsbegrænset i forhold til den aktuelle stillings funktionstid, og der indrømmes lægen adgang til at opsige lejemålet med 1 måneds varsel og sygehuset adgang til at opsige lejemålet med 3 måneders varsel, såfremt lægen opsiges fra sin stilling.

c. Boligen skal så vidt muligt stå klar ved stillingens tiltrædelse. Hvis dette udtagelsesvis ikke er muligt, skal boligen være til rådighed inden 1 måned efter stillingens tiltrædelse.

d. Boligen skal være af tidssvarende standard, og der bør tages videst muligt hensyn til lægens familiemæssige boligbehov og ønsker.

e. Lejeren betaler udgiften ved boligen.

Parterne er i den forbindelse enige om følgende præciseringer

1 grader) Lejlighederne skal være passende, bedømt efter almindelig boligstandard, så lejen ikke overstiger, hvad der ud fra denne forudsætning ud fra forholdene på stedet må anses for rimelig.

2 grader) Fastsættelse af leje for boliger, der ikke tidligere har været udlejet

I områder med huslejenævn fastsættes markedslejen for ikke tidligere vurderede boliger af huslejenævnet.

I områder uden huslejenævn fastsættes markedslejen af en repræsentant fra den institution, hvorunder boligen hører, en repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation samt en med vurdering af fast ejendom særlig sagkyndig. Sidstnævnte udpeges efter den pågældende institutions anmodning af stiftsamtmanden i det pågældende stift ejendommen er beliggende, jf. § 27 i Finansministeriets cirkulære af 16. marts 1989 om tjeneste- og lejeboliger.

3 grader) Fremlejemål

I fremlejesituationen betales eventuelt indskud en gang for alle af fremlejer (amtskommunen), hvilket ikke påvirker størrelsen af den leje, lægen betaler for boligen.

Vedrørende løbende vedligeholdelse

1. Hvor lægens husleje er fastsat som anført i lejelovens § 22, stk. 1, dækkes de løbende vedligeholdelsesudgifter gennem dette bidrag, jf. lejelovens § 23.

2. Hvor den fastsatte betaling for sygehusets leje af boligen ikke indeholder beløb til løbende vedligeholdelse, indføjes en bestemmelse i lejekontrakten mellem lægen og sygehuset om, at den fastsatte husleje (for sygehuset) forhøjes med et beløb som anført i lejelovens § 22, stk 1, og vedligeholdelse foretages som anført i § 23.

Vedrørende istandsættelse ved ind/fraflytning

Lejligheden modtages i almindelig, god stand og efterlades i samme altså uden anden forringelse end den, der følger af almindelig slid og ælde.

Vedrørende totalistandsættelse, hvor amtskommunens lejemål ophører

Udgifterne hertil er lægen uvedkommende.

4 grader) Fælles bestemmelser.

Overflytning til § 32, stk. 1's lægeboliger

For boliger omfattet af § 32, stk. 1, oprettes en venteliste for læger, der ikke har opnået en sådan bolig.

Der er mellem parterne enighed om, at sygehusmyndighedens forpligtelse til at fremskaffe bolig efter de ovenfor anførte regler ikke gælder for læger, der ansættes i korttidsvikariater«.

PROTOKOLLAT NR. 3 .

I de tilfælde, hvor læger tjenstligt deltager i ambulancetransporter med bil eller flyver, tegnes der rejseforsikring, der giver en dækning på 500.000 kr. ved død eller ulykke.

PROTOKOLLAT NR. 4 .

Lokalaftale vedrørende opgørelse af værdien af arbejde under rådighedstjeneste, jf. § 13. stk. 10

1. Rådighedstjeneste og arbejde under rådighedstjeneste kan indregnes som den gennemsnitlige værdi af arbejdet på henholdsvis hverdage, lørdage og søndage/søgnehelligdage.

2. Efter lokal forhandling fastlægges det gennemsnitlige antal timer af rådighedstjenesten og arbejde under rådighedstjenesten på henholdsvis hverdage, lørdage og søndage/søgnehelligdage for hver enkelt vagtlag.

3. Opgørelsen af arbejdet sker over en 3-måneders periode.

a. Opgørelsesperioden kan være månederne september, oktober, november eller månederne januar, februar, marts. Hvis parterne kan blive enige herom, kan en anden periode anvendes.

b. Opgørelserne sker efter bestemmelserne i § 13, stk. 3, 4, 6, 7 og 8.

c. På baggrund af opgørelsen fastlægges herefter den gennemsnitlige værdi på hverdage, lørdage og søndage/søgnehelligdage.

d. Særydelserne § 6, stk. 3, § 10, 11 og 12 kan opgøres efter overenskomstens almindelige regler, og kan aftales ydet som et fast beløb pr. tjeneste eller eventuelt pr. måned.

4. En aftale kan opsiges med 3 måneders varsel til den sidste i en måned.

PROTOKOLLAT NR. 5

Som led i 1150-arbejdet er det mellem overenskomstens parter aftalt, at der i overenskomstperioden kan aftales forsøg med alternative regler for arbejdstilrettelæggelse m.v. inden for en arbejdsgiverparts område, herunder eventuelt et amt.

Sådanne aftaler om alternative regler for arbejdstilrettelæggelse m.m. kan træde i stedet for en række bestemmelser i overenskomstens §§ 4-13, og kan af hver af parterne opsiges til udløbet af en måned med 3 måneders varsel dog tidligst til et år efter dens indgåelse, hvorefter forsøgsordningen er bortfaldet og overenskomstens bestemmelser er gældende.

PROTOKOLLAT

VEDRØRENDE ENKELTE LÆGEGRUPPER

A. LÆGER I VISSE ADMINISTRATIVE STILLINGER M.V.

Hovedoverenskomsten gælder for læger i visse administrative stillinger m.v. med følgende ændringer og tilføjelser

I. OMRÅDE, ARBEJDSOMRÅDE OG STILLINGENS ART

Hovedoverenskomstens §§ 1-3 om område, arbejdsområde og stillingens art erstattes af følgende

I.1. Område

Dette protokollat omfatter læger i visse administrative stillinger m.v. i statens institutioner, som ikke er omfattet af anden overenskomst eller protokollat mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger.

II. ARBEJDSTID

Hovedoverenskomstens §§ 4-13 om arbejdstid erstattes af følgende

II.1. Arbejdstid

Lønnen i Hovedoverenskomstens § 14 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

II.2. Merarbejde

For ansatte uden højeste tjenestetid kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter stk. 2-7.

For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, henvises dog til reglerne for tjenestemænd i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Reglerne finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter.

Reglerne anvendes heller ikke for personale, beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutters virksomhed. Personalet er dog omfattet af reglerne, såfremt merarbejdet er pålagt, jf. herved stk. 2, og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt.

Stk. 2. Godtgørelsen kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde mv., kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillægget.

Stk. 4. For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jf. stk. 4.

Meddelelse om tjenestefrihed gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.

Stk. 7. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort den pågældende er ansat. Fastsættelsen sker på grundlag af en efter forudgående drøftelse med den pågældende afgivet indstilling fra den institution eller for ansatte i ministerielle kontorer fra det kontor, hvori den pågældende gør tjeneste.

II.3. Rejsetid i udlandet

Lægerne er omfattet af § 12 om rejsetid i udlandet i overenskomsten for akademikere i staten 1991.

II.4. Deltidsbeskæftigelse

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

III. ANCIENNITETSBEREGNING

I tilknytning til bestemmelserne om anciennitetsberegning i § 15 i Hovedoverenskomsten gælder følgende

Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.

Såfremt en ansat har mere end een deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregningen af ancienniteten.

Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

IV. AFLØNNING, HERUNDER TILLÆG

Hovedoverenskomstens § 14 stk. 3 og 4 erstattes af følgende

IV.1. Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 2. Lokalløn og chefløn

Der kan ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 18. april 1991 om lokalløn og chefløn.

Stk. 3. Rådighedstillæg

Der ydes rådighedstillæg til læger, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.

Rådighedstillægget udgør følgende beløb

Anciennitet 1. år 16.700 kr. 2. - 4. år 19.500 kr. 5. - 7. år 22.600 kr. 8. - 9. år 23.900 kr. 10. - 11. år 25.400 kr. 12. - 13. år 27.600 kr. 14. og flg. år 32.500 kr.

Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en overenskomstansat har opnået tilladelse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på varetagelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.

Såfremt en overenskomstansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådighedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merarbejdsforpligtelsen og tillæggets størrelse.

IV.3 Turnustillæg

Turnustillæg på kr. 11.500 ydes til læger, ansat som fuldmægtige med rådighedstillæg, hvis den ansatte

- har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.

- har skiftet institution, d.v.s. departement, styrelse eller direktorat eller lign., ved overgangen mellem 2 turnusperioder

- har 6 års lønanciennitet eller mere

IV.4. Ministersekretærtillæg

Til ministersekretærer ydes et honorar på 56.000 kr. årligt.

IV.5 »Paraply-tillæg«

Læger i Sundhedsstyrelsen og deltidsansatte læger ved embedslægeinstitutionerne, der har bestået embedseksamen sommeren 1981 eller tidligere, er med virkning fra 1. april 1983 omfattet af tillægsbestemmelsen i § 14, stk. 4 & stk. 5 i Hovedoverenskomsten.

IV.6. Andre tillæg

Ansatte, som i henhold til pkt. I.1 i cirkulæreskrivelse til overenskomsten af 1981 vedrørende lægers ansættelse i staten oppebærer ikkepensionsgivende tillæg, bevarer dette tillæg efter 1. april 1989. Tillægget aftrappes fortsat som anført i nævnte pkt. I.1. Det bemærkes, at der ikke sker aftrapning af tillægget i forbindelse med ydelse af »paraplytillæg« til ansatte i Sundhedsstyrelsen.

Tillægget til videnskabelige assistenter ved Finsenlaboratoriet for tilsynsarbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør til kandidater med under 5 års anciennitet 21.600 kr. i årligt grundbeløb og til kandidater med over 5 års anciennitet 26.500 kr. i årligt grundbeløb (oktober 1984 niveau).

V. FERIE

Bestemmelsen om ferie i § 24 i Hovedoverenskomsten erstattes af følgende

De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

»1. Til timelønnede ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

2. Til månedslønnede ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser

3. Til månedslønnede, som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det forudgående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det foregående kalenderår (optjeningsår).

4. Til månedslønnede ydes særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

den ansattes egetbidrag til ATP og

den ansattes bidrag til AUD

og fradrag af

udbetalt særlig feriegodtgørelse,

løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i pkt. 5, samt

feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

5. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.«

VI. BARSEL

Der er ret til fravær m.v. fra arbejdet under graviditet, barsel og adoption svarende til bestemmelsen i § 27 i Hovedoverenskomsten, idet det dog er styrelsen, der udbetaler løn som nævnt i § 27, stk. 3.

VII. SYGDOM

Styrelsen yder løn under sygdom efter tilsvarende regler som fastsat i § 30 i Hovedoverenskomsten, således at styrelsen har forpligtelserne svarende til Lønfondens.

X. UNDTAGELSER FRA HOVEDOVERENSKOMSTEN

Læger i administrative stillinger m.v. er ikke omfattet af følgende bestemmelser i Hovedoverenskomsten

§ 26. Barns 1. sygedag

Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

§ 27. Graviditet, barsel og adoption

Stk. 1 . (Amts-)kommunalt ansatte i henhold til nærværende overenskomst er omfattet af aftalen om ansattes adgang til fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Stk. 2 . Læger i staten er omfattet af aftale af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption.

Stk. 3 . Læger, hvis ansættelse er ophørt, har inden for en periode af 3 måneder efter ansættelsens ophør ret til løn på grund af graviditet, barsel og adoption - helt eller delvist - fra lønfonden, således at lægen samlet oppebærer løn i samme periode som angivet i § 3 i de i stk. 1 og 2 nævnte aftaler.

Det er en forudsætning herfor, at lægen inden for de sidste 6 måneder før stillingens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

§ 28. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

Ved tjeneste uden for hovedtjenestestedet ydes der læger hensigtsmæssig befordring eller befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge i henhold til de for tjenestemænd gældende regler.

§ 29. Lønfonden

Stk. 1 . Lønfondens formål er under iagttagelse af reglerne i nærværende overenskomst at udbetale løn under sygdom i det omfang, det ikke påhviler sygehusene at udbetale sådan løn, jf. § 30, A, samt barsel, jf. § 27.

Stk. 2 A . Medlemmer af lønfonden er de sygehuse m.v., som er tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg kommuner og statens hospitaler.

Stk. 2 B . Tilmeldelse til lønfonden kan foretages af andre institutioner, som

a . enten afgiver erklæring om at ville anvende nærværende overenskomst, eller

b som uden at afgive sådan erklæring opnår samtykke fra ovennævnte overenskomstparter til tilmelding.

Stk. 2 C . Endvidere kan læger, som er uden ansættelse med ret til sygeløn efter reglerne i § 30, A, stk. 1, jf. stk. 4 a-c, senest en måned efter sådan ansættelse foretage tilmeldelse til fonden. Samme adgang til tilmeldelse har læger efter bestået eksamen samt læger, der vender tilbage til Danmark efter mindst 6 måneders ansættelse på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt denne adgang benyttes inden udgangen af den efter eksamen/hjemkomsten følgende måned.

Sådant medlemskab kan dog i det længste opretholdes i 18 måneder. Bidrag betales med virkning fra månedsdagen efter eksamensdatoen/sidste ansættelses ophør.

Individuelle medlemmer, som er beskæftiget i almen praksis, som amanuenser, i speciallægepraksis eller har ansættelse i udlandet har ikke krav på ydelser fra lønfonden under disse ansættelser.

Stk. 3 . Lønfondens midler tilvejebringes ved

a . et af lønfonden fastsat bidrag fra de til fonden sluttede institutioner. Bidraget fastsættes på basis af antallet af normerede stillinger som underordnet sygehuslæge og

b . bidrag fra de under stk. 2 C nævnte læger, der yder samme bidrag, som institutionerne yder pr. læge til dækning af lønfondens udbetalinger af sygeløn.

Stk. 4 . Lønfonden ledes af en bestyrelse, der består af 3 medlemmer, hvoraf Foreningen af Yngre Læger, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns Kommune hver vælger 1 medlem. Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for lønfondens virksomhed i overensstemmelse med reglerne i nærværende paragraf.

§ 29 om Lønfonden, § 31 om aftjening af værnepligt og § 33 om vagtværelse.

AFSNIT G

RADIOTELEGRAFISKE LÆGERÅD TIL SKIBE I SØEN

I. OMRÅDE

Aftalen omfatter læger, der i henhold til Rigshospitalets instruks af januar 1978 og Sundhedsministeriets instruks af juli 1985 afgiver lægeråd som led i den mellem Industriministeriet og Sundhedsministeriet aftalte ordning om adgang for skibe i søen til at indhente radiotelegrafiske lægeråd fra Rigshospitalet, centralsygehusene i Rønne og Esbjerg samt Frederikshavns Sygehus.

II. VEDERLAGETS STØRRELSE

Vederlaget pr. råd udgør 350 kr. i grundbeløb.

III. PROCENTREGULERING

Vederlaget forhøjes pr. 1/4-1991 med 21,6382 pct. og pr. 1/4-1991 med 22,8922 pct.

Stk. 2. Pr. 1/4-1992 foretages eventuel ekstraordinær regulering af vederlaget i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

IV. FERIEGODTGØRELSE

Feriegodtgørelse ydes med 12,5 pct. af den udbetalte løn.

København, den 21. februar 1992

Foreningen af Yngre Læger Finansministeriet

Lise Møller P.M.V.

/ E.B.

Lene Esbensen Thorkild Rotenberg

BILAG III

OVERSIGT OVER OPHÆVEDE CIRKULÆRER

Cirk. 13/8 1990 om overenskomst 25/7 1990 med Foreningen af Yngre Læger om overenskomst for underordnede sygehuslæger . (APD.nr. 91A-B/90).

Cirk. 17/9 1990 om overenskomst 27/8 1990 vedrørende ansættelse af kliniske assistenter på sygehusafdelingen (APD.nr. 95/90).

Cirk. 14/9 1990 om overenskomst 27/8 1990 med Foreningen af Yngre Læger vedrørende lægen på statens skoleskib DANMARK (APD.nr. 92/90).

Cirk. 14/9 1990 om overenskomst 27/8 1990 med Foreningen af Yngre Læger vedrørende embedslægeassistenters ansættelse i statens tjeneste (APD.nr. 96/90).

Cirk. 17/9 1990 om overenskomst 27/8 1990 med Foreningen af Yngre Læger vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i Arbejdstilsynet (APD.nr. 94/90)

Cirk. 10/10 1990 om overenskomst 26/9 1990 med Foreningen af Yngre Læger vedrørende ansættelse af reservelæger ved Statens Seruminstitut (LP.nr. 97/90).

Cirk. 14/4 1989 om overenskomst 14/4 1989 vedrørende praksisreservelæger i statens tjeneste (LP.nr. 020/89).

Cirk. 30/11 1987 om overenskomst 29/11 1987 med Foreningen af Yngre Læger for læger i statens tjeneste (LP.nr. 177/87).

Cirk. 22/2 1984 om protokollat 16/2 1984 med Foreningen af Yngre Læger vedrørende læger i statens tjeneste (LP.nr. 037/84).

Cirk. 21/2 1984 om aftale om vederlæggelse af læger for afgivelse af radiotelegrafiske lægeråd (LP.nr. 036/84)

§ 30. Løn under sygdom

A. Fra sygehuset

Stk. 1 . Enhver underordnet læge, der har tiltrådt en af de i § 3 omhandlede stillinger eller et vikariat af mindst et halvt års varighed, har ret til løn fra sygehuset under sygdomsfravær, indtil ansættelsen ophører. Opsigelse på grund af sygdom kan finde sted med en måneds varsel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2 . Sygelønnen ydes med et beløb, der svarer til den af lægen senest oppebårne grundløn med procentregulering, jf. §§ 14 og 15.

Herudover yder sygehuset i sygdomstilfælde, hvor lægen ved sygdommens indtræden er pålagt rådighedstjeneste m.v., erstatning for særlige ydelser efter de under cirkulære nr. 125 - Amtsrådsforeningens lønsamling, afsnit 11.03 - fastsatte regler.

Endvidere indbetales sædvanlige pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse.

Stk. 3 . Ved beregning af de i stk. 1 nævnte 120 dages sygdomsfravær betragtes lægens samlede ansættelsestid ved sygehuse som een ansættelse. Endvidere tages perioder, hvorunder der inden for det i stk. 1 nævnte tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder er udbetalt sygeløn fra lønfonden, jf. stk. 5 og 7, i betragtning ved nævnte beregning.

B. Fra lønfonden

Stk. 4 . En underordnet læge, der

a . senest en måned før sygdommens indtræden har haft ansættelse af den i stk. 1 nævnte art, eller

b . under et sygdomsfravær afgår fra en stilling af den i stk. 1 nævnte art på grund af ansættelsestidens ophør, eller

c . inden for de sidste 6 måneder har haft ansættelser med mindre end en måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater, eller

d . er medlem af lønfonden, jf. § 29, stk. 2 C,

har ret til løn under sygdom fra lønfonden efter reglerne i stk. 5 og 6.

Endvidere har en underordnet læge, der opfylder betingelserne under c og d, ret til løn fra lønfonden under graviditet, barsel og adoption, jf. § 27.

De læger, som opfylder betingelserne under pkt. d og som i henhold til anden ansættelse har ret til løn under graviditet, barsel og adoption, har dog ikke ret til løn fra lønfonden i samme periode.

Læger, der er berettiget til ydelser fra lønfonden alene i kraft af deres individuelle medlemskab, kan kun opnå lønkompensation i 14 uger under graviditet, barsel og adoption.

Stk. 5 . I de i stk. 4 nævnte tilfælde foretages udbetaling fra lønfonden som anført i stk. 2 for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog længst indtil udgangen af den 5. måned efter måneden, hvor sygdommen indtrådte.

Stk. 6 . Såfremt der inden for de forud for sygdommen indtræden liggende 12 måneder er udbetalt sygeløn fra et sygehus og/eller fra lønfonden, afkortes det i stk. 5 nævnte tidsrum, hvori sygeløn kan ydes fra lønfonden, svarende hertil.

Stk. 7 . En underordnet læge, som har tiltrådt et vikariat af under 6 måneders varighed, og som ikke i medfør af stk. 4 har ret til sygeløn fra lønfonden, oppebærer løn, jf. stk. 2, under sygdom fra ansættelsesstedet, indtil ansættelsen i vikariatet ville være ophørt, dog længst til udgangen af den efter sygdommens indtræden følgende måned. Læger, der er syge på tiltrædelsestidspunktet oppebærer ligeledes løn fra ansættelsesstedet. Udbetaling af sygeløn i disse tilfælde er endvidere betinget af, at sygeløn ikke tidligere inden for de senest forløbne 12 måneder er udbetalt i et sådant omfang, at sygeløn i medfør af reglen i stk. 6 ikke ville blive udbetalt.

§ 31. Aftjening af værnepligt

A. Bolig

Stk. 1 . Læger, som i medfør af § 32, stk. 1, har bolig på sygehuset, og som på det tidspunkt, da de modtager indkaldelse til aftjening af værnepligt, har modtaget ansættelse i - eventuelt har tiltrådt - en af de i § 3 nævnte (faste) stillinger, må normalt kunne bevare deres boliger under indkaldelse til aftjening af værnepligt.

Såfremt det efter sygehusets skøn ikke er muligt at lade lægen beholde den, skal sygehuset bestræbe sig for at sørge for anden bolig til lægens husstand (hustru og/eller børn) ved at stille en anden lejlighed eller værelse til rådighed på eller eventuelt uden for sygehuset. Læger, der i henhold til ovenstående har adgang til bolig under aftjening af værnepligt, er pligtig snarest muligt efter at have modtaget indkaldelsesordre at gøre sig klart, om de ønsker at benytte sig af den forannævnte adgang til at bevare boligen og herefter omgående give sygehuset meddelelse herom.

Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte adgang til bolig under aftjening af værnepligt består, så længe den pågældende er ansat ved sygehuset.

Stk. 3 . Læger, som under aftjening af værnepligt har bolig i henhold til foranstående regler, betaler herfor i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 6-9.

Lægens husstand har ret til at købe kost på sygehuset under de i § 34 nævnte betingelser.

B. Genoptagelse af sygehustjenesten

Stk. 4 . Læger har ret og pligt til efter endt aftjening af værnepligt at fortsætte tjenesten i den eventuel tilbageværende del af ansættelsestiden ved sygehuset, medmindre de senest 1 måned før afslutningen af værnepligtens aftjening meddeler sygehuset, at de ikke ønsker at fortsætte.

C. Aflønningsforhold under aftjening af værnepligt

Stk. 5 . Læger omfattes af de for tjenestemænd gældende regler under aftjening af værnepligt, herunder genindkaldelse.

Stk. 6 . Under genindkaldelse, jf. stk. 5, oppebæres løn fra ansættelsesstedet, som indbetaler normalt pensionsbidrag til pensionskassen.

§ 32. Boligforhold

Stk. 1 . Det pr. 1. april 1981 bestående antal boliger, der hidtil har været til rådighed for læger uden for Storkøbenhavn, fastholdes, jf. dog stk. 2. Lægerne har ret til disse boliger.

Stk. 2 . Såfremt boliger af den i stk. 1 nævnte art i en længere periode ikke er blevet benyttet af underordnede læger, er vedkommende sygehusmyndighed berettiget til at nedlægge sådanne boliger, som herefter udgår af det antal, der i henhold til stk. 1 skal fastholdes som lægeboliger.

Stk. 3 . I tilfælde, hvor det i stk. 1 nævnte antal boliger ved et sygehus eller i et område med fælles boligpulje er fuldt udnyttet, og der herudover er behov for boliger til underordnede sygehuslæger, er vedkommende sygehusmyndighed forpligtet til at være lægerne behjælpelig med tilvejebringelsen af boliger. For boliger af denne art må lægerne betale udgifterne.

Stk. 4 . Stillinger, til hvilke der ikke hører bolig af den i stk. 1 nævnte art, skal opslås med anmærkning herom.

Stk. 5 . Lægeboliger af den i stk. 1 nævnte art stilles til rådighed for den samlede yngre lægestab. Ved tildeling af lægebolig til den enkelte læge, bør der tages videst muligt hensyn til dennes familiemæssige boligbehov.

Stk. 6 . Det årlige boligfradrag - også for lægeboliger, der måtte findes ved sygehuse og hospitaler i Storkøbenhavn - fastsættes for boliger af den i stk. 1 nævnte art således

a. For lægeboliger hidtil betegnet som type I og type II udgør boligfradraget følgende grundbeløb, der reguleres i overensstemmelse med stk. 7

Antal Det samlede Årligt bolig- Boligfradrag opholds- areal af fradrag pr. 1. reguleres, der opholdsrum april 1991 med som opholds- rummenes sam betjent ubetjent lede areal er central- central varmean- varmean- mindre større læg læg end end -------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. 4 under 56 m2 6.919,92 6.116,72 50 m2 4 fra 56-72 m2 8.032,05 7.187,66 4 over 72 m2 9.288,35 8.217,41 92 m2 5 79 m2 og derunder 8.732,28 7.723,13 62 m2 5 over 79 m2 9.906,20 8.876,45 100 m2 6 og flere 9.906,20 8.876,45 80 m2 100 m2 --------------------------------------------------------------------

Tillægsbetaling for overskydende eller nedsættelse af boligfradrag for manglende areal udgør pr. 1. april 1991 for boliger

med betjent centralvarmeanlæg 64,57 kr. pr. m2 netto opholdsareal

med ubetjent centralvarmeanlæg 56,43 kr. pr. m2 netto opholdsareal.

b. For lægeboliger hidtil betegnet som type III, type IV og type V udgør boligfradraget følgende grundbeløb, der reguleres i overensstemmelse med stk. 7

Antal Det samlede Årligt bolig- Boligfradrag opholds- areal af fradrag pr. 1. reguleres, der rum opholdsrum april 1991 med som opholds- rummenes sam- betjent ubetjent lede areal er central- central varmean- varmean- mindre større læg læg end end -------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. 3 54 m2 og derunder 5.045,78 4.448,52 42 m2 3 over 54 m2 5.931,36 5.292,92 69 m2 4 under 56 m2 5.519,46 4.881,02 50 m2 4 fra 56 -72 m2 6.446,24 5.725,41 4 over 72m2 7.455,39 6.569,81 92 m2 5 79 m2 og derunder 6.981,71 6.199,10 62 m2 5 over 79 m2 7.949,67 7.064,09 100 m2 6 og flere 7.949,67 7.064,09 80 m2 100 m2 --------------------------------------------------------------------

Tillægsbetaling for overskydende eller nedsættelse af boligfradrag for manglende areal udgør pr. 1. april 1991 for boliger med betjent centralvarmeanlæg 51,64 kr.

pr. m2 netto opholdsareal med ubetjent centralvarmeanlæg 45,17 kr. pr. m2 netto opholdsareal.

ad a og b .

Skråareal betragtes primært som tillægsareal og betales kun med halvdelen af tillægsbeløbet. Er en del af minimumsarealet skråareal, ydes der halvt fradrag for dette. Tillægsbeløbet kan ikke overstige en trediedel af grundbeløbet.

c. For boliger, der lejes af sygehuset, kan boligfradraget ikke overstige den leje, som sygehuset betaler.

d. Garage betales særskilt med et beløb, som fastsættes af sygehuset. Beløbet kan dog ikke overstige, hvad sygehuset betaler i leje for garagen.

Stk. 7 . Samtlige i foranstående bestemmelser omtalte boligfradrag m.v. - bortset fra fradrag for garager - reguleres hver 1. april, således at beløbene forhøjes eller nedsættes med den i »Nyt fra Danmarks Statestik« offentliggjorte procentvise ændring for det sidste år for hovedgruppen »Bolig« i nettoprisindekset for januar (januar 1975 = 100). Oversigt over de således beregnede boligfradrag vil ved parternes foranstaltning blive udsendt til sygehusene og de underordnede læger.

Stk. 8 . Gas og elektricitet betales efter måler. Hvor måler ikke findes, betales den i Finansministeriets udsendte cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser fastsatte pris.

Stk. 9 .

A. Vedrørende betaling for varme (incl. varmt vand) fra anlæg, der drives af sygehuset, gælder følgende regler: Forbruget af brændsel til opvarmning af boligerne og til varmtvandsforsyning fastsættes i henhold til den til enhver tid i Finansministeriets udsendte cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser fastsatte pris, jf. Aftale af 8. maj 1987 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I m.fl. om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit B.

B. Vedrørende betaling for varme (incl. varmt vand) fra kollektive anlæg, som ikke drives af sygehuset, og som eventuelt forsyner andre lejligheder end lægeboliger, gælder følgende regler

Betaling ydes efter reglen under A med følgende afvigelser

a. Betalingen kan ingensinde overstige, hvad der skal betales efter ejendommens varmeregnskab.

b. Såfremt en læges forbrug af varme og varmt vand med mere end 40% overstiger det gennemsnitlige forbrug i ejendommen i den pågældende fyringsperiode (beregnet pr. m2) eller såfremt en læges forbrug - i de tilfælde, hvor det gennemsnitlige forbrug ikke kan beregnes, eller hvor dette på grund af særlige forhold ikke er anvendeligt som sammenligningsgrundlag - med 40% eller mere overstiger normalforbruget efter en ingeniørmæssig beregning, betales forbruget herudover af lægen.

c. Vedrørende betaling for varme (incl. varmt vand) fra selvstændige anlæg gælder følgende regler

Betaling ydes efter reglen under A, men såfremt lægens forbrug af brændsel med 20% eller mere overstiger normalforbruget efter en ingeniørmæssig beregning, betales merforbruget herudover af lægen med sygehusets anskaffelsespris.

§ 33. Vagtværelse

Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads, samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med bytelefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lægen lettest mulig adgang til bad på sygehuset.

Vagtværelser, projekteret efter 1. oktober 1971, skal være mindst 12m2, og der skal være direkte adgang fra vagtværelser til toilet og bad. På sygehuse, hvor der er 5 læger eller flere i bunden vagt fra vagtværelse, skal der være adgang til eget (egne) opholdsrum.

§ 34. Naturalydelser

Stk. 1 . De underordnede læger har i almindelighed ikke ret til kost på sygehuset. Såfremt andre funktionærgrupper har adgang til at købe kost på sygehuset, har lægerne dog også adgang hertil i samme omfang og på samme vilkår.

Stk. 2 . Underordnede læger, der har bolig uden selvstændigt køkken, eller som kun har tekøkken, samt vagthavende læger har dog ret til at købe kost på sygehuset efter de herfor fastsatte regler. Sygehuset er forpligtet til at tilrettelægge kostforplejningen for de læger, der har rådighedstjeneste/ døgnvagt og aftentjeneste efterfulgt af rådighedstjeneste, således at de kan få de normale måltider uanset forskydninger i deres tjeneste.

Stk. 3 . I almindelighed betales kosten efter de i Finansministeriets udsendte cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit D, anførte satser.

§ 35. Efterløn

Ved dødsfald ydes efterløn i henhold til reglerne i funktionærlovens § 8. Ved beregning af efterløn betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse som een ansættelse.

§ 36. Opsigelse og afskedigelse

Stk. 1 . Ethvert ansættelsesforhold kan uanset den fastsatte normale ansættelsestid skriftligt bringes til ophør til den 1. i en måned med 1 måneds varsel fra lægens side og med 3 måneders varsel fra sygehusets side. Om opsigelse i sygdomstilfælde, se dog § 30, stk. 1, og under aftjening af værnepligt § 31, stk. 4.

Stk. 2 . En læge, der opsiges uden ansøgning, skal have en begrundelse for opsigelsen. Ved opsigelse sender sygehuset Foreningen af Yngre Læger kopi af opsigelsesskrivelsen og begrundelsen.

Stk. 3 . Skønner Foreningen af Yngre Læger, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat læge ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller sygehusets forhold, kan Foreningen af Yngre Læger inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med sygehuset.

Stk. 4 . Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Foreningen af Yngre Læger kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn.

Nævnet består af 1 repræsentant valgt af hver af parterne samt en af højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 5 . Nævnet afsiger en motiveret kendelse.

I de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller sygehusets forhold, kan det pålægges sygehuset at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges sygehuset, såfremt den pågældende og sygehuset ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning.

Erstatningens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved sygehuset.

Stk. 6 . Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 7 . Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en læge, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i sygehusvæsenet mindst et år før afskedigelsen.

Stk. 8 . Læger i staten følger bestemmelserne i § 20 om opsigelse i 1991overenskomsten for akademikere i staten.

§ 37. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten

Overenskomsten har virkning fra den 1. april 1991 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1993.

København, den 17. februar 1992

For Foreningen af Yngre Læger

Svend M. Christensen

/ Mogens Kring Rasmussen For Amtsrådsforeningen i Danmark: Kresten Philipsen / Aron Stenstrup For Københavns Kommune: P.o.v. Flemming Sarroe / Raunsøe Jensen For Frederiksberg Kommune: G. Kastberg / Peter Marbæk Johansen

For Finansministeriet: Thorkild Rotenberg

PROTOKOLLAT NR. 1

Overenskomstens parter er enige om, at der nedsættes et udvalg til drøftelse af ændringer af reglerne i overenskomstens § 21 om attestudstedelse.

PROTOKOLLAT NR. 2

Det bemærkes, at Aftalen af 11. december 1981 er opretholdt.

Vedrørende bilagene til aftalen skal følgende anføres

1) Bilag 1 er - med seneste ændringer - gengivet under afsnit I.

2) Bilag 2, aftale om hviletid og fridøgn, er udsendt særskilt.

3) Bilag 3 er uændret gengivet under afsnit II.

I. Afsnit .

ad § 4. Tjenestetidsbegreber

Tilrettelæggelse af 3-holds- og 2-holdsdrift

1. 3-holdsdrift i det enkelte vagtlag kan indføres, hvor sygehusledelsen og vagtlagets læger er enige herom.

2. 3-holdsdrift i det enkelte vagtlag kan ikke indføres, hvor afdelingens overlæge og vagtlagets læger anser 2-holdsdrift for mere hensigtsmæssig.

3. Er der mellem afdelingens overlæge og vagtlagets læger ikke enighed om 2-holdsdrift forelægger amtskommunen spørgsmålet for Amtsrådsforeningen til forhandling med Foreningen af Yngre Læger.

Såfremt der ikke opnås enighed mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Yngre Læger, gives der Foreningen af Yngre Læger lejlighed til at forelægge sine synspunkter for amtsrådet, forinden dette træffer sin afgørelse i sagen.

Der er i tilknytning til ovenstående truffet aftale om, at sygehusmyndigheden, hvor tjenesteværdien af 2-holdsdrift overstiger tjenesteværdien for den samme tjeneste tilrettelagt som 3-holdsdrift, kan vælge at honorere 2-holdsdriften med en fast tjenesteværdi.

Vederlæggelsen af den således etablerede 2-holdsdrift beregnes som om tjenesten var tilrettelagt som 3-holdsdrift med tilhørende særydelser, jf. §§ 6, 10, 11 og 12.

Såfremt en sygehusmyndighed i henhold til ovenstående vælger at skifte honoreringsform for 2. skift, skal dette meddeles vagtlagets læger med 3 måneders varsel.

Varsel om ændring til flere eller færre skift

Ved ændringer i arbejdstilrettelæggelsen, der medfører flere eller færre skift, gives et varsel på 3 måneder.

ad § 4.3. Rådighedstjeneste fra bolig

Bestemmelsen om, at den underordnede sygehuslæge, som forretter rådighedstjeneste fra bolig, skal kunne give møde omgående efter tilkald, skal i denne forbindelse forstås således, at lægen kan fjerne sig fra sygehuset, når pågældende kan tilkaldes pr. telefon og give møde i løbet af 1/2 time.

ad § 6. Normaltjeneste. Samlet mødetidspunkt

Hvor arbejdsmiljømæssige bestemmelser ikke forhindrer en sådan arbejdstilrettelæggelse, begynder dagtjeneste på samme tid for alle yngre læger på en afdeling.

Dette er dog ikke til hinder for, at sygehusmyndigheden for enkelte læger kan tilrettelægge en senere påbegyndelse af dagarbejdstiden, hvor dette skyldes hensynet til varetagelse af særlige funktioner som f.eks. ambulatorievirksomhed.

ad § 7. Overarbejde

Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt overarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overarbejdet til stillinger, bør forslag herom fremsættes.

KAPITEL I § 1. Overenskomstens område

KAPITEL IV § 20. Privat virksomhed

Cirkulære om overenskomst for læger i Staten (* 1)

1. Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger har med virkning fra 1.april 1991 indgået vedlagte overenskomst for læger i staten.

Overenskomsten for læger i staten med tilhørende protokollater omfatter foruden underordnede sygehuslæger de lægegrupper, for hvem der tidligere har været indgået selvstændige overenskomster mellem Finansministeriet (i et enkelt tilfælde Forsvarsministeriet) og Foreningen af Yngre Læger, jf. bilaget over ophævede cirkulærer

- læger i statens tjeneste

- kliniske assistenter ved sygehusafdelinger

- reservelæger ved Statens Seruminstitut

- assisterende arbejdslæger ved Arbejdstilsynet

- lægen på skoleskibet »Danmark«

- kontraktansatte militære reservelæger

Disse overenskomster er nu samlet i een overenskomst med udgangspunkt i den hidtidige overenskomst for underordnede sygehuslæger.

2. Den nye overenskomst for læger i staten består af en generel del, som er overenskomsten for underordnede sygehuslæger (indgået sammen med de (amts)kommunale arbejdsgivere) og som i det følgende benævnes Hovedoverenskomsten, og en speciel del i form af et protokollat med særbestemmelse vedrørende enkelte lægegrupper.

I protokollatet vedrørende de enkelte lægegrupper, A-F, er anført de ændringer og tilføjelser i forhold til Hovedoverenskomsten, der gælder for hver enkelt lægegruppe.

Det betyder, at en bestemmelse i protokollatet vedrørende enkelte lægegrupper enten

- træder i stedet for en bestemmelse i Hovedoverenskomsten

- tilføjer noget nyt i forhold til Hovedoverenskomsten, eller

- undtager den pågældende gruppe fra en bestemmelse i Hovedoverenskomsten.

Aftalen om vederlæggelse af radiotelegrafiske lægeråd til skibe i søen findes i afsnit G.

3. Overenskomsten for læger i staten omfatter ikke adjunkter/lektorer ved de højere uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten.

4. Tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1984 , medmindre andet er nævnt. Tillæg på 1.000 kr. og derover er afrundet til nærmeste 100 kr. Tillæg, der hidtil er blevet dyrtidsreguleret, er blevet sammenlagt med det hidtil ydede dyrtidstillæg.

5. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

6. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskomsten gives hurtig meddelelse herom til Foreningen af Yngre Læger.

7. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde/overarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for overarbejde/merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

8. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. april 1991 om frivillig fratræden med tilhørende vejledning.

9. Lønfradrag i forbindelse med fravær på enkelte dage foretages efter følgende regler

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, foretages et sådant fradrag således

årsbruttoløn x 47 x antal planlagte arbejdstimer 52 x 1739

Ved årsbruttoløn, forstås den årlige løn inkl. eventuelt eget pensionsbidrag, jf. overenskomstens §§ 14 og 16.

Der foretages ikke indbetaling af pensionsbidrag for den periode, for hvilken der er sket lønfradrag.

Bemærkninger til Hovedoverenskomsten

Til § 2. Arbejdsområde

ad stk. 1 og 2

De underordnede sygehuslæger skal udføre det lægearbejde, der er henlagt til den afdeling/blok/sygehus/institution, hvor de er ansat.

ad stk. 3

Der kan ikke pålægges undervisningsmæssige opgaver, som ikke kræver lægelig viden.

Til § 5. Arbejdstid og § 13. Rådighedstjeneste (vagt)

Arbejdstilrettelæggelsen skal ske under iagttagelse af reglerne i Arbejdsmiljølovens §§ 50-58 (11.10.1), Arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn (11.10.2), og den med Foreningen af Yngre Læger i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 21. januar 1982 om supplerende bestemmelser samt de i nærværende overenskomst fastsatte bestemmelser.

Til § 5. Arbejdstid

ad stk. 4

Det forudsættes, at den nærmere tilrettelæggelse af den ugentlige arbejdstid sker efter forudgående drøftelser med afdelingens læger.

ad stk. 5

Ved begrebet tjenestetidssaldo forstås en opgørelse af de tjenestetidskomponenter, som indgår i tjenestelisten baseret på en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Til § 6. Normaltjeneste

ad stk. 1 og 2

I forbindelse med tilrettelæggelsen af dagtjenesten på ugens enkelte dage bør det tilstræbes, at denne begynder på samme tidspunkt for hovedparten af de læger, der den pågældende dag skal udføre dagtjeneste.

ad stk. 3

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for tjeneste i aften- og natperioden er 35 timer. Herved undgås at føre regnskab med den særlige frihed.

ad stk. 4

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte normaltjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for normaltjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom). Det forudsættes, at den underordnede læge, hvis normaltjeneste må omlægges inden for den omtalte 4-ugers periode, bliver orienteret forud for, at der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste.

Til § 7. Overarbejde

Efter aftale med Foreningen af yngre Læger skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang søges undgået. Hvor overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejdet er beordret.

ad stk. 5

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de satser, der er anført i bestemmelsen.

Overarbejdsbetaling kan ydes for samme timer, for hvilke der ydes

a) tillæg for normaltjeneste mellem kl. 17 og 6,

b) tillæg for normaltjeneste på lørdage og mandage og

c) søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jf. §§ 10-12.

Overarbejdsbetaling kan derimod ikke ydes i forbindelse med betaling for rådighedstjeneste, jf. § 13.

ad stk. 6

Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet arbejdsdagen forud.

Til § 8. Frihed

Lørdage-søndage

Det understreges, at de yngre læger efter overenskomstens bestemmelse normalt har fri på lørdage og søndage. Under forudsætning af, at miljøaftale i fornødent omfang indgås, vil der kun i helt ekstraordinære situationer kunne pålægges tjeneste på lørdage/ søndage oftere end hver anden weekend.

Til § 10. Tjeneste på søndage og søgnehelligdage .

ad stk. 1

Det bemærkes, at det i stk. 1 nævnte tillæg beregnes således

Anciennitetsbruttoårsløn: 1924 x 50 100

ad stk. 3

Med henblik på en mere ligelig fordeling af samt begrænsning af den enkelte underordnede læges søndagstjeneste (såvel normaltjeneste som rådighedstjeneste) er der i overenskomsten optaget bestemmelse om ydelse af en særlig tillægsbetaling i forbindelse med udførelse af tjeneste på flere end 6 søndage i løbet af et kvartal.

Til § 11. Tjeneste på lørdage/mandage

ad stk. 1

For tjeneste på de lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage), kan der ikke samtidig ydes tillægsbetaling for tjeneste på lørdage og mandage.

ad stk. 2 og 3

Tillægsbetaling, som under særlige betingelser udløses for timer på lørdage før kl. 14 og på mandage mellem kl. 4 og 6, kan ikke komme til udbetaling i forbindelse med rådighedstjeneste, herunder tilkald. Endvidere vil rådighedstjeneste på lørdage efter kl. 14 ikke kunne danne grundlag for udbetaling af tillægsbetaling for normaltjeneste forud for kl. 14.

Til § 12. Aften- og nattjeneste mv. mellem kl. 17 og 6

ad stk. 3

Med henblik på en mere ligelig fordeling af samt en begrænsning af den enkelte underordnede læges aften- og nattjeneste er der i overenskomsten optaget bestemmelse om ydelse af en særlig tillægsbetaling i forbindelse med udførelse af flere end 31 aften- og/eller nattjenester i løbet af et kvartal.

Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6 kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde. Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, der falder indenfor nævnte tidsrum, herunder de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.

Til § 6. Normaltjeneste og § 13. Rådighedstjeneste

En samlet anvendelse af bestemmelserne om normaltjeneste og rådighedstjeneste fører til følgende muligheder for tilrettelæggelse af de underordnede lægers tjeneste

1) 3-holdsdrift omfattende dagtjeneste + aftentjeneste + nattjeneste,

2) 2-holdsdrift omfattende dagtjeneste + aftentjeneste med efterfølgende rådighedstjeneste.

Rådighedstjeneste på lørdage, søn- og søgnehelligdage kan tilrettelægges som døgnvagt.

Til § 13. Rådighedstjeneste

Dagtjeneste og rådighedstjeneste

Det bekræftes, at arbejdet efter den nye overenskomst vil kunne tilrettelægges som 1-holdsdrift omfattende dagtjeneste med efterfølgende rådighedsvagt - under forudsætning af, at miljøaftale i muligt og fornødent omfang indgås.

ad stk. 2

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

ad stk. 3

Vederlæggelse af ubelastet rådighedstjeneste beregnes således

100%-løn + lægetill. + evt. 1.R.- og evt. speciallægetill. + 1924 x 3

95%-løn (ekskl.till.) x 0,5

1924 x 3

ad stk. 3 og 4

Rådighedstjeneste indregnes , jf. dog § 4, nr. 1, i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 37 timer med de angivne værdier. For personale, der er pålagt rådighedstjeneste, vil arbejdstidstilrettelæggelsen således ske ved en kombination af arbejdstidsbestemmelserne i § 6 om normaltjeneste og nærværende bestemmelse.

Det forudsættes, at institutionernes personalenormeringer ajourføres, således at den indregnede rådighedstjeneste kan holdes inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm på 37 timer ugentlig. Opmærksomheden henledes på, at den indregnede rådighedstjeneste i modsat fald vil komme til udtryk som overarbejde.

Tildeling af ekstra rådighedstjeneste, herunder rådighedstjeneste på mistede fridage omregnes til normaltimer og honoreres som overarbejde.

Døgnvagter indgår med henholdsvis 14 timer (rådighedstjeneste I) og 20 timer (rådighedstjeneste II).

ad stk. 6 og 7

Længden af et opkald beregnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet.

Opkald honoreres som overarbejde.

Afvikles opkald med frihed, reduceres den indtjente frihed med 1/3 time (rådighedstjeneste I) og 3/4 time (rådighedstjeneste II) pr. opkaldstime. Afvikles opkald med betaling, reduceres denne med 1/3 (rådighedstjeneste I) og 3/4 (rådighedstjeneste II) af den for den pågældende gældende timeløn.

For opkaldstimer ydes søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jf. § 10, tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 04, jf. § 11, samt betaling for tjeneste mellem kl. 17 og 06, jf. § 12, såfremt opkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.

ad stk. 8

Længden af opkald under døgnvagt beregnes som under ad stk. 6 og 7 anført.

Døgnvagt indebærer pligt til udførelse af indtil 8 timers opkald uden særskilt vederlæggelse.

Opkald ud over 8 timer honoreres som overarbejde. (Der foretages ingen reduktion som under ad stk. 6 anført).

For opkaldstimer under døgnvagt, herunder for de første 8 timers opkald, ydes godtgørelse for tjeneste på søndage/søgnehelligdage og på lørdage/mandage samt for tjeneste mellem kl. 17 og 06 som anført under ad stk. 6 og 7.

I forbindelse med en døgnvagt i søndags/søgnehelligdagsdøgnet ydes dog under alle omstændigheder søndagsgodtgørelse for 8 timer.

ad stk. 9

Det skal tilstræbes ikke at pålægge de ansatte dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjeneste .

Hviletidstimer , hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet, betales af den ansatte ved reduktion i arbejdstidsopgørelsen eller ved en nedskrivning af de konti, som vedrører opsparet frihed eller udført særlig tjeneste, med det antal timer, hvori den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet. For døgnvagter omregnes rådighedstimerne til normaltimer efter reglerne i stk. 4.

Til § 14. Løn

Med virkning fra 1. april 1991 er indført en ny lønskala, der omfatter samtlige akademikere, der ansættes i henhold til overenskomsten.

Indplaceringsreglerne finder anvendelse for såvel allerede ansatte, som for kandidater, der ansættes efter 1. april 1991.

Til § 15. Anciennitet

stk. 1

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen.

I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring, underskrevet af vejleder og censor, om, at afhandlingen vil blive godkendt.

stk. 3

Antallet af løntrin er reduceret i forhold til de hidtidige lønskalaer. Ved indplacering på den nye skala foretages derfor samtidig ændring af nuværende ansattes lønanciennitet, idet kandidatens oprykningsdato til næste løntrin dog bevares uændret.

Bestemmelsen i den hidtidige overenskomst om, at 2. løntrin springes over er ikke længere gældende. Derimod gælder bestemmelsen om »paraplytillæg«, jf. § 14, stk. 4, fortsat.

Til § 19. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Til den ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til § 20. Privat virksomhed

Opmærksomheden henledes på, at en efterleven af principperne i Arbejdsmiljøloven tilsiger, at vagtlægekørsel ikke udføres umiddelbart forud for - og efter - en normaltjeneste.

Til § 25. Tjenestefrihed

ad stk. 3

I henhold til stk. 3 kan der tilstås tjenestefrihed i studieøjemed (videreuddannelse og forskning).

ad stk. 4

Bestemmelsen, der er ændret i overensstemmelse med den i 1977 blandt øvrige AC-overenskomster skete udvidelse, har for underordnede læger sin særlige baggrund i overenskomstparternes ønske om i øget grad at muliggøre tjenestefrihed og tilbagegangstilsagn, hvor underordnede læger ønsker at arbejde i en periode på Grønland eller i u-lande for DANIDA eller for humanitære organisationer m.v.

Til § 26. Barns 1. sygedag

En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Ordningen er etableret således, at der på barnets 1. sygedag i fornødent omfang kan gives delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning. Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom. Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.

Til § 32. Boligforhold

ad stk. 1, 2 og 3

Ved disse bestemmelser forpligtes sygehusmyndighederne uden for Storkøbenhavn til at fastholde de pr. 1. april 1981 bestående lægeboliger, og lægerne har ret til disse boliger. Det er forudsat, at den længere periode, hvor boliger - for at kunne nedlægges - skal have været ubenyttede af lægerne, skal være af 1 års varighed, og at årsagerne hertil ikke er ombygninger, vedligeholdelse eller ind- og udflytninger. Det forudsættes i øvrigt, at det er de ringeste eller mest uhensigtsmæssige boliger, der nedlægges først. I tilfælde af nedsættelse af boligantallet skal Foreningen af Yngre Læger have underretning herom.

Til § 36. Opsigelse og afskedigelse

Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles den ansatte.

Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives.

Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

Til protokollat nr. 2

I protokollat nr. 2 er optaget bilag 1 (med visse ændringer) og bilag 3 til aftale af 11. december 1981.

Til protokollat nr. 3

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen om tegning af rejseforsikring for underordnede sygehuslæger under patientledsagelse.

BEMÆRKNINGER TIL PROTOKOLLAT

VEDRØRENDE ENKELTE LÆGEGRUPPER

De enkelte dele (A-F) er opbygget efter samme systematik: I. Område mv., II. Arbejdstid, III. Anciennitet osv. For nogle af lægegrupperne er ikke alle afsnit udfyldt.

Ad A. Læger i visse administrative stillinger mv.

Til II.1. Arbejdstid

1. Der er ikke med formuleringen af II.1, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til II.2. Merarbejde

Merarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt merarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overtiden til stillinger, således at der opnås en besparelse, bør forslag herom fremsættes.

Det er det enkelte ministerium eller den enkelte styrelse, der fastsætter i hvilket omfang, der skal ydes godtgørelse for merarbejde. Finansministeriet skal dog efter drøftelse med organisationerne vejledende udtale, at merarbejdet, for så vidt det er af større omfang, kan godtgøres med erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct.

Såfremt denne erstatningsfrihed ikke kan gives, vil merarbejdet kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Der bortses herved fra det tillæg, som er nævnt i forbindelse med erstatningsfrihed.

På områder, hvor man hidtil har fulgt tjenestemændenes regler om opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser i indlandet, kan rejsetiden medregnes på tilsvarende måde som for tjenestemænd, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. juni 1987 (LP.nr. 35/87).

I Finansministeriets brev af 21. november 1977 (j.nr.1.kt. 760/77) om anvendelse af gældende regler om godtgørelse for merarbejde er understreget vigtigheden af, at de muligheder for dokumentation og kontrol, som de gældende regler og de faktiske forhold tillader, udnyttes bedst muligt. Følgende formkrav bør således i alle tilfælde efter Finansministeriets opfattelse være opfyldt

a) Godtgørelse for merarbejde kræver i alle tilfælde en skriftlig redegørelse fra vedkommende medarbejder med angivelse af grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

b) Redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, skal attesteres af den ansattes nærmeste chef, der foretager indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen og drøftelsen med den ansatte.

For så vidt angår ansatte, der oppebærer rådighedstillæg, skal der forlods ske fradrag af den tid, der er betalt gennem rådighedstillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

De anførte vejledende retningslinier vedrører alene fastsættelse af godtgørelse for et konstateret og attesteret antal timers præsteret tjeneste. De vejledende retningslinier er ikke til hinder for, at der ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udbragt i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste, rejsetid under tjenesterejser i Danmark og lignende.

Til II.4. Deltidsbeskæftigelse

3. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se PAV, kap. 17).

Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (se PAV, kap. 21).

Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge, nærtstående slægtninge.

Til IV. Tillæg

4. Begreberne »turnusperiode« og »institution« har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (LP.nr. 13/85) (Se Personaleadministrativ Vejledning (PAV), kap. 17).

5. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til - inden for visse nærmere fastsatte rammer - at indgå aftaler om individuelle løntillæg til overenskomstansatte akademikere.

Der henvises til brev af 22. august 1988 til samtlige ministerier mv. om decentralisering af aftaler om tillæg til akademikere. Se i øvrigt PAV, kap. 12.

Bemyndigelsen omfatter både tillæg af pulje og tillæg uden for pulje.

Uden for pulje kan der aftales tillæg op til den pensionsgivende grænse på 43.000 kr. (jf. § 6, stk. 1 i overenskomsten for akademikere i staten) til ansatte, der ikke er omfattet af automatiske tillægsordninger.

Af pulje kan der til stillinger under lønramme 35-niveau kun aftales ikkepensionsgivende tillæg. Der kan aftales ikke-pensionsgivende tillæg af pulje over den pensionsgivende grænse, selv om der ikke foreligger et godkendt årsværk i bevillingslønramme 35 eller derover.

Ansatte, som er omfattet af automatiske tillægsordninger - f.eks. fuldmægtige med rådighedstillæg, adjunkter/lektorer mfl. - kan kun af pulje få individuelle tillæg herudover.

Sager om indgåelse af aftaler om tillæg, der ikke er omfattet af decentraliseringen, forelægges for Finansministeriet.

I forbindelse med omlægningen af puljesystemet pr. 1. april 1989 blev kravene til, hvornår der foreligger en væsentlig stillingsændring, der kan give sig udslag i tillæg uden for pulje, præciseret.

Lønændringer, der begrundes med »væsentlig stillingsændring« kan alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse - typisk efter stillingsopslag.

Dersom en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.

Der kan lokalt indgås aftale om åremålsvilkår i henhold til rammeaftale af 3. december 1990, jf. cirkulære af 3. december 1990 om løn og andre ansættelsesvilkår under åremålsansættelse i staten.

Til pension

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til B. Embedslægeassistenter

Ad boligforhold

For så vidt angår boligforhold tilføjes i øvrigt, at Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at den ansættende myndighed efter anmodning fra den ansatte læge skal undersøge, om den pågældende hos de lokale sygehusmyndigheder kan leje en bolig. Lejemålet er i øvrigt ansættelsesmyndigheden uvedkommende.

Til E. Militære reservelæger i Forsvaret

Ad I.2. Stillingens art

Efter udløbet af en korttidskontrakt er der mulighed for efter ansøgning at tegne ny korttidskontrakt.

Ad IX.2. Kontraktopsigelse

Midlertidig kontraktophævelse til indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændig virke som læge skal gives af Forsvarskommandoen mod behørig dokumentation af, at der sker indtræden i uddannelsen, samt at dette er varslet med minimum 3 måneders varsel. Anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarskommandoen senest 3 måneder forinden den midlertidige kontraktophævelse.

Såfremt anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarskommandoen mindre end 3 måneder før tidspunktet for den midlertidige kontraktophævelse, fremsendes sagen til Forsvarsministeriets afgørelse.

Ansøgninger om midlertidig kontraktophævelse i henhold til bestemmelsen i afsnittet om midlertidig kontraktophør fremsendes til Forsvarsministeriets afgørelse bilagt Forsvarskommandoens indstilling.

Tvivlsspørgsmål til overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

Finansministeriet

Administrations- og

Personaledepartementet

Den 1. april 1992

P.M.V.

E.B.

Bodil Kaule

OVERENSKOMST FOR

UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER M.FL.

(»HOVEDOVERENSKOMSTEN«)

(* 1) Udsendt som APD.nr. 34/92