Cirkulære om overenskomst for Jord og betonarbejdere ved statens seruminstitut
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
§ 1. Løn
1. april 1991 1. april 1992
kr. pr. måned kr. pr. måned
Grundløn 14.061,20 14.203,62
Stk. 2. Der ydes et særligt løntillæg på 469,50 kr. pr. måned. Efter 1 års ansættelse ved instituttet forhøjes tillægget til 565,50 kr. pr. måned.
Stk. 3. I forbindelse med omlægning af lønreguleringstidspunktet fra 1. marts til 1. april udbetales der en godtgørelse en gang for alle til hver enkelt medarbejder. Godtgørelsen udgør 387,12 kr.
BILAG
Protokollat om beskæftigelsesprojekter
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Jord- og Betonarbejdernes Fagforening den 16. december 1991 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 7. august 1990 vedrørende løn- og arbejdsforhold for jord- og betonarbejdere ansat ved Statens Seruminstitut.
Ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst er markeret med streger i margenen.
Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser
Til § 10. Pension
Samtidig med etablering af pensionsordningen ophører adgangen til understøttelse i henhold til cirkulære af 20. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste.
Der er etableret en overgangsordning for de nuværende ansatte, som har forventning om understøttelse, jf. cirk. af 25. juni 1991 (APD.nr. 37/91).
Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 1991. Samtidig ophæves cirkulære af 22. august 1991 (APD.nr. 111/90) om overenskomst for jord- og betonarbejdere ansat ved Statens Seruminstitut.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
København, den 14. januar 1992
P.M.V.
E.B.
Carsten Holm
OVERENSKOMST FOR
JORD- OG BETONARBEJDERE
VED STATENS SERUMINSTITUT
§ 2. Regulering
Grundlønnen, jf. § 1, stk. 1, forhøjes pr. 1. april 1992 med den eventuelle gennemsnitlige beløbsmæssige forhøjelse af lønnen til tjenestemænd på skalatrin 8, 9, 10, 11, 12 og 13 (stedtillægsområde VI), som følger af § 12, stk. 2, i aftale af 3. juni 1991 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1991.
§ 3. Lønberegning/-fradrag
Medarbejderne følger de for tjenestemænd fastsatte regler om lønberegning og lønfradrag, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønberegning og lønfradrag for tjenestemænd.
§ 4. Lønudbetaling
Lønudbetalingen finder sted senest den 3. sidste bankdag i hver måned.
Tidspunktet for udbetaling af den overenskomstmæssige feriebetaling aftales lokalt, dog kan udbetalingen tidligst finde sted samtidig med den sidste månedsudbetaling, der ligger forud for hovedferien.
Opgørelsesperioderne for overarbejdsbetaling mv. fastsættes efter lokal aftale, men udbetaling finder sted samtidig med den sædvanlige løn.
§ 5. Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig og ligger som hovedregel inden for tiden kl. 07.00 - 16.00, men kan, i den udstrækning instituttet anser det for nødvendigt, lægges i tiden kl. 08.00 - 17.00 eller kl. 06.00 - 15.00.
For de arbejderes vedkommende, hvor arbejdstiden ophører kl. 16.00, ligger tiden for omklædning efter arbejdets ophør uden for arbejdstiden og vederlægges ikke som overarbejde.
Arbejdstiden afbrydes af spisetider efter lokal aftale.
Stk. 2. Deltidsansættelse med forholdsmæssig løn kan finde sted under forudsætning af forudgående godkendelse fra Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 3. Den ugentlige arbejdstid kan, hvis der mellem tillidsrepræsentanten/de ansatte og institutionen er enighed herom, tilrettelægges med varierende tider, således at den over en given periode (normperiode) i gennemsnit udgør 37 timer.
§ 6. Overarbejde
For overarbejde betales følgende tillæg
1., 2. og 3. time efter normal
arbejdstids ophør . . . . . . . . . 50 pct.
Derefter . . . . . . . . . . . . . . 100 pct.
For overarbejde på søn- og helligdage samt fridage betales et tillæg på 100 pct.
Overarbejdsprocenterne beregnes af den til enhver tid gældende grundløn.
Stk. 2.Forlanges overarbejde på hverdage, skal dette meddeles arbejderen samme dag inden kl. 12.00 middag, i modsat fald betales 1 overarbejdstime ekstra, såfremt overarbejdet varer ud over 1 time. Det samme gælder, såfremt overarbejdet annulleres.
Hvis overarbejde på søndage ikke varsles før kl. 16 den forudgående fredag, ydes der et varskotillæg med en overarbejdstime.
Stk. 3. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale arbejdstid betales på søn- og helligdage for mindst 7,4 timer, på andre dage for mindst 3,7 timer.
Stk. 4. Alt overarbejde afspadseres inden for 6 måneder efter dets udførelse. De nærmere regler for afspadseringen aftales mellem instituttet og tillidsrepræsentanten.
Stk. 5. Grundlovsdag er fridag kl. 12.00. Presserende arbejde kan kræves udført efter det anførte tidspunkt og betales da med et tillæg af 100 pct.
1. maj gives, i så stor udstrækning som arbejdet tillader, fri. De arbejdere, som ikke får fri, gives der en tilsvarende frihed efter aftale.
§ 7. Ferie
De ansatte er omfattet af ferieloven.
Stk. 2. Ansatte, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.
Stk. 3. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
1. den ansattes egetbidrag til ATP og
2. den ansattes bidrag til AUD.
Stk. 4. I det beløb, der beregnes efter stk. 3 fradrages
1. den ansattes eget pensionsbidrag,
2. udbetalt særlig feriegodtgørelse.
Stk. 5. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1 1/2 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. En ansat kan forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 1/2 pct. af lønnen i optjeningsåret, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.
§ 8. Sygdom
I sygdomstilfælde gælder lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 1991.
I øvrigt anvendes bestemmelserne i Økonomi- og Budgetministeriets reglement af 19. juni i 1973 om sygeløn mv.
§ 9. Graviditet, barsel og adoption
Medarbejderne er omfattet af aftalen af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.
§ 10. Pension
For ansatte, som er fyldt 25 år, og som har i alt 4 års beskæftigelse i det offentlige og har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse, oprettes en pensionsordning. Ved det offentlige forstås: stat, kommuner, tilskudsområder og lignende.
Stk. 2. De pensionsgivende løndele udgør 91 pct. af lønnen efter §§ 1 og 2, opregnet med 100/98,9. (pr. 1. april 1992: 100/98,7).
Stk. 3. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen 2,2 pct. (pr. 1. april 1992: 2,6 pct.) af de pensionsgivende løndele. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 1,1 pct. (pr. 1. april 1992: 1,3 pct.) af de samme løndele. Pensionsbidragene indbetales indtil udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år.
Stk. 4. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen til en forsikringsmæssig pensionsordning. Pensionsordningens indhold og fremtidige ændringer heri skal godkendes af Finansministeriet, der forudsættes repræsenteret i pensionsordningens eventuelle bestyrelse eller lignende.
Stk. 5. Pensionsordningen baserer sig på pensionsudbetaling med løbende ydelser. Tilbagekøb kan kun ske med Finansministeriets godkendelse.
§ 11. Efterindtægt
Ved en jord- og betonarbejders død i ansættelsestiden ydes der hans efterlevende enke eller børn under 18 år, over for hvem han har forsørgerpligt, efterindtægt som følger
Når jord- og betonarbejderen har været uafbrudt ansat ved seruminstituttet i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.
Når jord- og betonarbejderen har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.
Ved sædvanlig løn forstås grundløn, dyrtidstillæg samt det særlige løntillæg på tidspunktet for dødsfaldet.
Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.
Eventuel tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.
Der er mellem parterne enighed om, at der snarest efter udløbet af de i overenskomstens § 8 omhandlede perioder, hvori der udbetales hel eller delvis sygeløn, skal ske opsigelse af den pågældende jord- og betonarbejder, jf. overenskomstens § 13, og at efterindtægt ikke kan udbetales for tiden efter opsigelsesfristens udløb.
§ 12. Gruppelivsforsikring
Styrelsen indbetaler for den ansatte 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til den gældende gruppelivsordning, der hjemler en sumudbetaling på 75.000 kr. til nærmeste pårørende i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år.
§ 13. Afskedigelse, opsigelsesvarsel
Opsigelsesfristen mellem instituttet og den enkelte arbejder er følgende: Fra instituttets Fra arbejder side side
Indtil 3 måneders
beskæftigelse 14 dage 14 dage
efter 3 måneders
beskæftigelse 1 måned 1 måned
efter 3 års
beskæftigelse 2 måneder 1 måned
efter 6 års
beskæftigelse 3 måneder 1 måned
arbejdere, der er
fyldt 40 år og har
mindst 12 års anci-
ennitet ved insti-
tuttet 5 måneder 1 måned
Stk. 2. De ansatte omfattes af aftale af 10. april 1991 mellem Finansministeriet og centralorganisationer under CFU om frivillige fratrædelsesordninger.
§ 14. Arbejdstøj
Der udleveres arbejdstøj efter de ved institutionen hidtil gældende regler.
§ 15. Arbejdsløshedskasse
Seruminstituttet antager fortrinsvis arbejdere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 16. Tillidsrepræsentanter
Almindelige regler for tillidsrepræsentanter er gældende.
§ 17. Tjenestefrihed
Den ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, udsendt med Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.
§ 18. Faglig strid
Som regel for afgørelsen af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
§ 19. Hovedaftalen
Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hovedaftale med senere ændringer finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra den 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1993.
København, den 16. december 1991
Jord- og Betonarbejdernes Finansministeriet
Fagforening P.M.V.
E.B.
Svend Carlsson Niels Paludan
Lønoversigt
Løn (grundløn inkl. særligt løntillæg), jf. § 1
Pr. 1. april 1991 0 - 1 års ansættelse 14.530,70 kr. pr. måned efter 1 års ansættelse 14.626,70 kr. pr. måned
Pr. 1. april 1992 0 - 1 års ansættelse 14.673,12 kr. pr. måned efter 1 års ansættelse 14.769,12 kr. pr. måned
Overarbejde, jf. § 6
Pr. 1. april 1991 1., 2. og 3. time, 50 pct. 131,55 kr. pr. time efterfølgende timer, 100 pct. 175,40 kr. pr. time
Pr. 1. april 1992 1., 2. og 3. time, 50 pct. 132,89 kr. pr. time
efterfølgende timer, 1001 pct. 177,18 kr. pr. time
Bilag
PROTOKOLLAT
om beskæftigelsesprojekter
Med henblik på at forstærke indsatsen for ledige unge under 30 år og særligt udsatte grupper, jf. bekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988 om lov om beskæftigelsesmuligheder for unge mv., er parterne enige om, såfremt der ved Statens Seruminstitut skal etableres beskæftigelsesprojekter, at optage forhandlinger om gennemførelse af en projektløn. Dette gælder umiddelbart for unge, der ansættes i egentlige beskæftigelsesprojekter.
København, den 7. august 1990
Jord- og Betonarbejdernes Finansministeriet
Fagforening P.M.V.
E.B.
Arne Rasmussen Niels Paludan
Cirkulære om overenskomst for Jord og betonarbejdere ved statens seruminstitut
CIRKULÆRE Generelle bemærkninger
Bemærkninger til de enkelte paragraffer
Til § 10. Pension
OVERENSKOMST
Løn
Regulering
Lønberegning/-fradrag
Lønudbetaling
Arbejdstid
Overarbejde
Ferie
Sygdom
Graviditet, barsel og adoption
Pension
Efterindtægt
Gruppelivsforsikring
Afskedigelse/-opsigelsesvarsel
Arbejdstøj
Arbejdsløshedskasse
Tillidsrepræsentanter
Faglig strid
Hovedaftalen
Ikrafttræden og opsigelse
Lønoversigt pr. 1. april 1991
(* 1) Udsendt som APD nr. 101/91