Meddelelse nr. 1/92 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Kompenserende fridage (afspadsering)

Meddelelse nr. 1/92 om kursistvilkår under arbejdsmarkedsuddannelserne Kompenserende fridage (afspadsering)

Redegørelse for sagen

En ansat i politiet har klaget over et afslag om kursusgodtgørelse for deltagelse i et efteruddannelseskursus for faglærte i tiden 11. til 15. november 1991. Kurset var benævnt »ETB«. Det var oplyst, at kursusdeltagelsen foregik på opsparede fridage.

Afgørelse

Arbejdsmarkedets Ankenævn har på møde d. 28. februar 1992 j.nr. 20-335-91 truffet afgørelse om, at der ikke kan ydes godtgørelse til pågældende, da han modtog sin normale lønindtægt for arbejde i fuld normal arbejdstid. Han mistede derfor hverken indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset.

Styrelsens kommentarer

I Styrelsens vejledning af 10. oktober 1990 fremgår det af vejledningen til § 1 nr. 1, at der ikke kan ydes godtgørelse for kompenserende fridage.

Med udtrykket kompenserende fridage menes der dage, hvor der afspadseres som følge af opsparede eller faste fridage samt fridage som følge af afspadsering af overarbejde.

Eksempel: En person, der arbejder 39 timer pr. uge og dermed opsparer 2 timer pr. uge, vil efter et vist stykke tid have opsparet timer nok til at holde fri i f.eks. tre dage. Der her er tale om kompenserende fridage for opsparet arbejdstid.

Eksempel: En person har faste vagter af 74 timers varighed og har som følge heraf fast indlagt i sin vagtplan, at der skal afspadseres iden følgende uge. Afspadseringsugen er at betragte som kompenserende fridage for det »merarbejde«, personen har ydet.

Eksempel: En person indkaldes ekstraordinært til at påtage sig overarbejde, der efterfølgende afspadseres. Der er her tale om kompenserende fridage for det overarbejde, personen har påtaget sig.