Asbestholdige bjergartsmaterialer (* 1) (* 2)
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
Liste over calcit- eller dolomitholdige produkter
Listen er ikke udtømmende, men er udtryk for Arbejdstilsynets nuværende viden.
A = Indeholder ikke tremolitasbest
B = Indeholder måske tremolitasbest
C = Indeholder tremolitasbest
Er produktet på listen ikke mærket A, B eller C, foreligger der ingen oplysninger om materialets eventuelle indhold af tremolit-asbest.
Foruden de nævnte produkter forekommer en lang række bjergartsmaterialer, der kan anses for at være fri for tremolitasbest. Dette gælder fx
1. Kaolin, ler.
2. Kiselguhr (diatomijord), flint.
3. Umetamorfoserede *) kalk- og dolomitbjergarter, koralkalk, bryozo- kalk, kridt, limsten etc.
4. Bjergarter som granit, basalt, gabbro, syenit, anorthosit, sandsten, skiffer m.fl.
*) Umetamorfoserede bjergarter er bjergarter, der ikke er rekrystalliserede under de geologiske processer i jordskorpen.
Aeromatt Akadama Albacar Albaglos Albarex B ------------------------------------------------------ Allied Whiting Brilliant Brun dolomit kross, England A ------------------------------------------------------ Brun dolomit kross, Sverige A ------------------------------------------------------ C.I. Pigment White 18 Calcene Calcicoll Calcit A ------------------------------------------------------ Calcium carbonat A ------------------------------------------------------ Calibrite A ------------------------------------------------------ Calmos Calmote Calofil Calofort-produkter A ------------------------------------------------------ Calopake-produkter A ------------------------------------------------------ Caltec Camel-produkter Carbital-produkter A ------------------------------------------------------ Carbium-produkter Carborex-produkter A ------------------------------------------------------ Carolith A ------------------------------------------------------ CCC G-White CCC No. AA oolitic CCR Chefnon Crystic Prefil S Dacote Dolomit (generelt) B ------------------------------------------------------ Dolomit Filler, Husstad, Norge B ------------------------------------------------------ Dolomit kross, Strå Mineral, Sverige C ------------------------------------------------------ Domar Durcol-produkter A ------------------------------------------------------ Eskalou Faxe chalk A ------------------------------------------------------ Faxe foderkalk A ------------------------------------------------------ Faxe jordbrugskalk A ------------------------------------------------------ Faxe kalkfiller A ------------------------------------------------------ Faxe magnesiumkalk A ------------------------------------------------------ Faxe PCC A ------------------------------------------------------ Filtex White Base Finncarb A ------------------------------------------------------ Fordacal-produkter A ------------------------------------------------------ G400, ECC International A ------------------------------------------------------ Giallo, Sienna, Italien A ------------------------------------------------------ Gilder's White Glaskalk A ------------------------------------------------------ Grand Limestone A ------------------------------------------------------ Grenå calcitfiller A ------------------------------------------------------ Grenå filler A ------------------------------------------------------ Grenå foderkalk A ------------------------------------------------------ Grøn dolomit kross, Sverige A ------------------------------------------------------ Hakuenka Helawit B ------------------------------------------------------ HI-pflex Homocol Hydrocarb-produkter A ------------------------------------------------------ Kalk A ------------------------------------------------------ Katholm kalkfiller A ------------------------------------------------------ Kotamite Kridt A ------------------------------------------------------ Levigated Chalk LX-produkter, ECC International A ------------------------------------------------------ Marblewhite 325 Marfil Microcarb A ----------------------------------------------------- Microdol-produkter A ----------------------------------------------------- Micromya A ----------------------------------------------------- Microstevns A ----------------------------------------------------- Mikrovit A ----------------------------------------------------- Millicarb, Omya A ----------------------------------------------------- Myanit-produkter C ----------------------------------------------------- N-34 (Dolomit) N 43 (Dolomit) NCC 45 (Dolomit) NCC-P Neolite-produkter NP-produkter, ECC International A ----------------------------------------------------- NS-produkter Nytal 200 C ----------------------------------------------------- Omya-produkter A ----------------------------------------------------- P-lite 700 Pigment White 18 PMF Polcarb-produkter A ----------------------------------------------------- Prepared Chalk PS-produkter Purecal-produkter Queensfiller-produkter A ----------------------------------------------------- Queensgate Whiting A ----------------------------------------------------- Rollovit A ----------------------------------------------------- Royal White Light Rx-produkter Sangstrup kalkfiller A ----------------------------------------------------- Schwars, Deutsche Terazzo A ----------------------------------------------------- Setacarb Silver W Smithko kalkarb Whiting Snowtop Snowcal-produkter Snowflake Socal-produkter A ----------------------------------------------------- Softon-produkter SS 30 Stanwhite 500 Sturcal-produkter Suspenso Sylacauga Tancal Tonaso Toyofine Ulmer Weiss Jura Perle, Burgberg A ------------------------------------------------------ Ultra-PFLEX Unibar 70 Velvetone Vicron-produkter Vienna White Vigot 15 Whica Whitcarb Whiting Whitone-produkter Winnofil Witcarb-produkter York White
Bilag 2
Referencemetode til bestemmelse af tremolit-asbestfibre i pulverprøver af dolomit og carbonatbjergarter.
1. Formålet med metoden er at bestemme koncentrationen af tremolit-asbestfibre i pulverprøver.
2. Analysen udføres på den rest af pulverprøven, der ikke er opløselig i fortyndet saltsyre.
3. Identifikationen af tremolitten foretages enten på basis af mineralets krystaloptiske egenskaber eller på basis af røntgenkrystallografiske parametre.
4. Koncentrationen af tremolit-asbestfiberindholdet beregnes ud fra følgende parametre: - Vægtprocent syreuopløselig rest af total pulverprøve. - Vægtprocent tremolit af uopløselig rest. - Volumenprocent tremolitfibre af samtlige tremolitpartikler.
En detaljeret analysevejledning og vejledning i prøveudtagning kan rekvireres ved henvendelse til
Arbejdsmiljøinstituttet,
Arbejdshygiejnisk-teknisk afdeling
Lersø Parkalle 105
2100 København Ø
Telefon 31 29 97 11
Bilag 3
Test for calcit og dolomit
En lille mængde prøve (så meget der kan være på spidsen af en kniv) anbringes på en glasplade eller i en underkop, og der dryppes et par dråber fortyndet saltsyre (HCl:H2O = 1:1) på prøven. Hvis syren bruser under afgivelse af kuldioxid, indeholder materialet enten calcit eller dolomit og dermed muligvis tremolit-asbest.
Testen kan afgøre, om materialet er en potentiel tremolit-kilde, men den fortæller ikke noget om materialets faktiske indhold af tremolit-asbest.
Asbestholdige bjergartsmaterialer (* 1) (* 2)
Asbestholdige bjergartsmaterialer
I. Orientering
Denne At-cirkulæreskrivelse erstatter At-cirkulæreskrivelse Nr. 8/1991. Indholdet er gentaget uændret bortset fra bilag 1, liste over calcit- eller dolomitholdige produkter, der er ajourført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets nuværende viden. Ændringer er markeret med en lodret streg i margenen.
Direktoratet har konstateret, at der i nogle former for bjergartsmaterialer, der anvendes ved forskellige arbejdsprocesser, kan forekomme små mængder af tremolit-asbest. Bjergarten dolomit, der i formalet tilstand anvendes som fyldstof, er et eksempel herpå, men også andre bjergartsmaterialer, der anvendes som fyldstof ved produktion af fx lime og malevarer eller som filterhjælpemiddel, kan i større og mindre grad indeholde tremolit-asbest.
Eksempler herpå er angivet i bilag 1. I bilaget er angivet en liste over calcit- eller dolomitholdige materialer med oplysning
- om materialet indeholder tremolit-asbest,
- om materialet måske indeholder tremolit-asbest,
- om materialet ikke indeholder tremolit-asbest,
eller om der ikke foreligger nogen oplysninger om materialets eventuelle indhold af tremolit-asbest.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest er fortsat gældende. Det betyder, at det fortsat er forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdige materialer under enhver form. Virksomheder, der importerer eller anvender metamorfoserede kalk- og dolomitbjergarter (d.v.s. bjergarter dannet ved rekrystallisation), skal derfor ved en attest fra importøren/leverandøren eller på anden måde sikre sig, at leverancen ikke indeholder tremolit-asbest.
Eksisterende lagre af sådanne bjergarter skal analyseres med henblik på at få fastlagt eventuelt indhold af tremolit-asbest, medmindre det kan dokumenteres, at materialet ikke indeholder dette.
Dispensationer
Direktoratet vil for materialer, der indeholder tremolit-asbest og med baggrund i de foretagne analyser, overveje i konkrete tilfælde at dispensere fra forbudet mod anvendelse af asbest, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt jf. asbestbekendtgørelsens § 47.
Direktoratet er indstillet på at behandle dispensationsansøgningerne som hastesager.
Eventuelle dispensationer vil kun blive givet for materialer, der indeholder under 0,1 vægtprocent tremolit-asbest eller under 0,1 vægtprocent totaltremolit. Dispensationer vil under disse forudsætninger efter omstændighederne blive meddelt i følgende tilfælde
- anvendelse af eksisterende råvarelagre af asbestholdige materialer,
- import af asbestholdige materialer til fremstillingsvirksomheder, der har fået dispensation til anvendelse. Dispensation gives i en overgangsperiode, for at virksomheder kan finde og afprøve egnede substitutionsmaterialer. Dispensation meddeles i givet fald kun i op til 1 år,
- import af asbestholdige bjergartsmaterialer med henblik på leverance til virksomheder, der har dispensation til anvendelse.
II. Instruktion
Kredsene skal aflægge besøg på virksomheder, hvor der er begrundet mistanke om, at der anvendes bjergarter, der kan indeholde tremolit-asbest.
De tilsynsførende skal iøvrigt ved ethvert tilsynsbesøg have opmærksomheden henledt på, om der i produktionen anvendes bjergarter, der kan indeholde tremolit-asbest.
Hvis virksomheder ved mineralogisk analyse kan dokumentere, at de anvendte bjergarter ikke indeholder tremolit-asbest, skal de tilsynsførende i overensstemmelse med sædvanlig praksis sikre sig, at der træffes effektive foranstaltninger mod unødig påvirkning fra uorganisk støv.
Hvis materialet er anført som værende asbestfrit på bilag 1, skal de tilsynsførende i overensstemmelse med sædvanlig praksis sikre sig, at der træffes effektive foranstaltninger mod unødig påvirkning fra uorganisk støv.
Analyse for tremolit-asbest
Hvis virksomhederne ikke kan dokumentere, at de anvendte bjergarter er asbestfrie, eller hvis materialet er opført på bilag 1 med et B (indeholder måske tremolit-asbest), skal der
- afgives påbud om, at virksomhederne omgående rekvirerer analyse med henblik på at få fastslået, om de pågældende bjergarter inde- holder tremolit-asbest, samt at resultatet af analysen sendes til kredsen. Som hjemmel for påbud angives arbejdsmiljølovens § 21.
I de tilfælde hvor der forekommer materialer, der ikke er optaget på listen i bilag 1, kan det være vanskeligt at slutte sig til materialets eventuelle indhold af tremolit-asbest alene ud fra materialets navn og tekniske datablad.
Da tremolit er et udbredt spormineral i metamorfoserede dolomit- og calcitbjergarter, kan det ved en simpel test, beskrevet i bilag 3, afgøres, om materialet er en potentiel tremolit-kilde, men testen fortæller ikke noget om materialets faktiske indhold af tremolit-asbest.
Materialer, som ikke er optaget på bilag 1, og som indeholder calcit eller dolomit, skal analyseres med henblik på at få fastslået et eventuelt indhold af tremolit-asbest jf. ovenfor.
Den tilsynsførende skal
- påse, at der er truffet effektive foranstaltninger mod unødig på- virkning fra uorganisk støv,
- give vejledning til virksomhederne om, at arbejdet med det as- bestholdige materiale omgående skal ophøre, hvis den påbudte analyse viser indhold af asbest. Arbejdet må kun genoptages, hvis der gives dispensation fra Direktoratet for Arbejdstilsynet,
- give oplysning om, at ansøgning om dispensation skal indsendes på særligt skema til Direktoratet for Arbejdstilsynet via den sted- lige tilsynskreds,
- give oplysning om, at eventuel dispensation i givet fald kun kan forventes meddelt i op til 1 år.
Asbestholdige bjergarter
Hvis virksomheden anvender et materiale, der er opført med et C i bilag 1, indeholder materialet tremolit-asbest, og der skal
- nedlægges forbud mod arbejde med det asbestholdige materiale. Arbejdet må kun genoptages, hvis der gives dispensation fra Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Bjergarter med mindre end 0,1 vægtprocent asbest betragtes ikke som asbestfri.
Dispensationer for asbestholdige bjergarter
Når en kreds fra en virksomhed modtager et ansøgningsskema om dispensation for bjergartsmaterialer, der indeholder tremolit-asbest, skal kredsen snarest
- foretage tilsynsbesøg på virksomheden for at undersøge, hvilke krav der bør stilles, for at anvendelse af materialet kan ske fuldt forsvarligt,
- kontrollere skemaets oplysninger, herunder om sikkerhedsorgani- sationen har påtegnet skemaet,
- undersøge om virksomheden har behov for nye leverancer, og i givet fald hvor lang overgangsperiode virksomheden behøver for at finde og afprøve substitutionsmaterialer,
- videresende dispensationsansøgningsskemaet til direktoratet sammen med kredsens indstilling om, hvorvidt dispensation bør meddeles samt i givet fald på hvilke nærmere vilkår, herunder en eventuel overgangsperiodes længde.
III. Ikrafttræden
Straks.
24. november 1992
Erik Andersen