At-meddelelse nr. 4.04.21, august 1992 Arbejde på affaldssorterings- og komposteringsanlæg

At-meddelelse nr. 4.04.21, august 1992 Arbejde på affaldssorterings- og komposteringsanlæg

Denne At-meddelelse oplyser om de sundhedsfarer af mikrobiologisk oprindelse, der er ved arbejde på genanvendelsesanlæg til affald (dvs. affaldssorterings- og komposteringsanlæg) og om de foranstaltninger, der skal træffes for at imødegå sundhedsfarerne.

At-meddelelsen beskriver ikke foranstaltninger til at imødegå problemer vedrørende ergonomi, arbejdspsykologi, støj eller maskinbeskyttelse. For disse områder henvises der til de At-meddelelser, der er nævnt i sidste afsnit.

Område

At-meddelelsen omfatter arbejde på affaldssorteringsanlæg og komposteringsanlæg. Anlæggene er bl.a. etableret som følge af regeringens målsætning om, at 50% af affaldet skal genanvendes inden år 2000.

For at affaldet kan genanvendes, opdeles det i fraktioner.

Husholdningsaffald opdeles ofte i en tør fraktion, der indeholder aviser, pap og evt. flasker, og en våd fraktion, der indeholder madrester, kaffegrums, evt. bleer og andet organisk materiale, der kan gå til kompostering eller bioforgasning.

Haveaffald kan også indgå som organisk materiale til kompostering. Nogle anlæg modtager foruden husholdningsaffald også industriaffald i form af tørt papir og pap.

Sundhedsfarer

Erfaringerne fra de eksisterende anlæg viser, at der er risiko for en række sygdomme, der skyldes påvirkning fra mikroorganismer og/eller deres bestanddele. Påvirkningen sker formentlig i første række ved indånding, men der er også mulighed for påvirkning via munden.

De sygdomme, der især er risiko for opstår, er

ASTMA

Astma er anfald af vejrtrækningsbesvær og kan enten skyldes irritation af lungerne eller en egentlig overfølsomhedsreaktion (irritativ eller allergisk astma).

De første tegn på astma er ofte åndedrætsbesvær om natten efter arbejde. En anden måde, sygdommen kan vise sig på, er åndedrætsbesvær i forbindelse med anstrengelse eller kulde. Astma er ofte en kronisk sygdom, der forværres ved fortsat udsættelse. Astma er en invaliderende sygdom.

TOKSISK ALVEOLITIS OG ALLERGISK ALVEOLITIS

Alveolitis er en irritativ lungebetændelse, der ikke skyldes infektion.

Toksisk alveolitis, også kaldet ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome), er en kortvarig sygdom (1-2 dage). Symptomerne er feber, træthed og åndedrætsbesvær, som begynder 4-6 timer efter udsættelse for organisk støv, indeholdende bl.a. endotoksiner og svampesporer. Symptomerne forveksles ofte med influenza. Toksisk alveolitis udvikler sig så vidt vides ikke til en kronisk sygdom.

Allergisk alveolitis kan vare i måneder, og symptomerne er de samme som ved toksisk alveolitis, dog er der sjældent feber.

Sygdommen har ofte et mere snigende forløb og ender tit som en kronisk lyngesygdom, idet større eller mindre dele af lungerne bliver ødelagt i sygdomsforløbet.

HOSTE OG KRONISK BRONKITIS

Hoste og kronisk bronkitis er følger af irritation af luftvejene.

Symptomerne bliver som regel gradvist værre ved fortsat udsættelse, og kronisk bronkitis kan med årene blive en invaliderende sygdom.

MAVE-TARMSYMPTOMER

Kvalme, diarre og eventuelt opkastninger kan være tegn på en forgiftning med endotoksiner og kan optræde umiddelbart i forbindelse med udsættelsen. Symptomerne bliver så vidt vides ikke kroniske.

HUDPROBLEMER

Lang tids påvirkning med både endotoksiner og organisk støv indeholdende svampe og bakterier kan fremkalde eksemer. Eksemerne kan både være allergiske og irritative.

Mikroorganismer, affald og sygdomsrisiko

Bakterier og svampe er mikroorganismer, der som alt andet levende kræver fugt og næring for at vokse. Mikroorganismer vokser særdeles godt i den våde fraktion af husholdningsaffaldet, hvor der er plante- og kødrester (organisk materiale).

Små mængder organisk materiale giver under fugtige betingelser rig vækst af mikroorganismer. Fugtigt pap og papir giver også mulighed for vækst af mikroorganismer især skimmelsvampevækst. Når skimmelsvampe vokser, danner de sporer.

Når bakterier vokser, danner nogle endotoksin, der er et giftstof. Bakterier, sporer og endotoksiner spredes let i luften som støv og vandtåger (aerosoler). På grund af mikroorganismernes ringe størrelse kan de trænge helt ned i lungernes finere forgreninger og derved udgøre en sygdomsrisiko.

Mave-tarmsygdommene og de influenzalignende symptomer er ofte fremkaldt af endotoksinpåvirkning. De andre sygdomme kan fremkaldes af svampe, svampesporer og bakterier sammen med større eller mindre mængder af endotoksin. Tilstedeværelsen af mikroorganismer i arbejdsmiljøet skal derfor holdes på det lavest mulige niveau, og kendskab til mikroorganismer og deres levevilkår er en forudsætning for at imødegå forurening af arbejdsmiljøet.

Foranstaltninger

Der skal i alle led træffes effektive foranstaltninger for at undgå påvirkning fra mikroorganismer og organisk støv indeholdende bl.a. endotoksiner. Generelt kan dette ske ved hjælp af tre forskellige foranstaltningsmetoder. For det første ved at sikre, at fx industriaffald er af en sådan kvalitet, at mikororganismer og organisk støv holdes ude fra anlægget. Det betyder fx, at affaldet ikke er eller har været vådt eller forurenet med madspild. Dernæst kan et højt rengøringsniveau og hurtig behandling af affaldet forhindre, at vækst og ophobning af mikroorganismer på anlægget forekommer, dvs. forureningen holdes nede. Endelig kan forureningen holdes væk fra de ansatte ved enten at indkapsle anlægsdele, evt. kombineret med udsugning, hvilket er at foretrække, eller ved anvendelse af personlige værnemidler, fx åndedrætsværn.

Indretning af anlæg

Indsamlingskoncept og anlæggets opbygning skal passe sammen. Det vil sige, at der kun må modtages og behandles affald af den type og kvalitet, anlægget er designet til.

Hvis indsamlingskonceptet ændres, skal anlægget tilpasses denne ændring.

Det er hensigtsmæssigt, at de forskellige funktioner fx modtagelse, håndsortering og maskinsortering er fysisk adskilt.

Anlægget skal indrettes, så det er let at tømme. Herved sikres bl.a., at affald ikke ophobes i anlægget ved driftsforstyrrelser.

Anlægget skal være rengøringsvenligt og konstrueret således, at spild undgås.

Vægge og overflader skal være glatte, og kabler og transportbånd m.v. skal indkapsles.

Støvende processer, fx rystning, presning og omvæltning, skal indkapsles, hvor det er muligt.

Det vil ofte være nødvendigt med udsug fra indkapslingen for at hindre støv i at spredes.

Hvis indkapsling af processen ikke er mulig, skal der etableres effektiv punktudsugning, fx ved manuel sortering. Hvis punktudsugningen ikke giver en tilstrækkelig rumventilation, må der suppleres med rumventilation.

For at undgå trækgener skal der ske mekanisk tilledning af opvarmet erstatningsluft.

For indretning af omklædningsrum henvises til At-meddelelse nr. 1.01.3, august 1990 »Vejledning om garderober og omklædningsrum i forbindelse med faste arbejdssteder«. For affaldssorteringsanlæg, hvor der er mulighed for kontakt med husholdningsaffald, og komposteringsanlæg gælder indretning A. For andre anlæg gælder som minimum indretning B.

Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet

De ansatte skal oplæres og instrueres i anlæggets drift og vedligeholdelse, herunder i forebyggelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, samt i personlig hygiejne.

Der skal udarbejdes arbejds- og sikkerhedsforskrifter for alle arbejdsprocesser, der kan udgøre en risiko, fx rengøring, reparation og vedligeholdelse. Der skal foreligge brugsanvisninger for alle tekniske hjælpemidler.

Der skal føres effektiv kontrol med affaldets kvalitet ved modtagelsen.

Det betyder bl.a., at affald, der ikke passer til anlæggets indretning, samt affald til manuel sortering, der indeholder organisk affald, skal afvises.

Der må ikke ophobes eller oplagres ubehandlet affald ved anlægget, dvs. affald skal som hovedregel behandles inden for 24 timer. Hvis det ikke er muligt, skal det ophobede affald køres bort.

Unødig ophold i modtagehallen for våd fraktion af husholdningsaffaldet skal undgås.

Affald til manuel sortering skal holdes tørt. For at nedbringe støvdannelse kan affaldet evt. passere en rystesigte inden sortering.

Ved arbejde, der nødvendiggør åbning af anlægsdele, skal disse forinden tømmes for affald, medmindre der er tale om almindelig driftkontrol.

Rengøring

Der skal opretholdes et højt rengøringsniveau på sorteringsanlægget. Dette indebærer bl.a., at

- Anlægget rengøres hver dag, hvilket vil sige, at alle overflader holdes rene, alt spild opsamles løbende, samt at gulve og vægge i modtagehal for husholdningsaffald rengøres dagligt.

- Transportbånd, vægge og gulv i håndsorteringsrummet støvsuges dagligt, og gulvet vaskes en gang ugentligt.

- Inden reparation skal der gøres rent med støv- eller skidtsug.

- Der må ikke anvendes trykluft til rengøring.

- Hvor der er risiko for ophvirvling af støv, skal der anvendes støvsuger med mikrofilter.

Personlig hygiejne

Der må ikke ryges, drikkes eller spises uden for spiserummet.

Driftspersonale skal vaske hænder før ryge-, drikke- og spisepauser.

Arbejdstøjet må ikke bringes ind i spiserummet.

Ved arbejdstids ophør skal driftspersonalet tage bad.

Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj

Personlige værnemidler skal anvendes, hvor det ikke på anden måde er muligt at beskytte sig mod mikroorganismer og endotoksiner.

Ved arbejdsprocesser, hvor der er risiko for kontakt med støv eller aerosoler fra våd fraktion af husholdningsaffald, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn. Dog kan der, hvor dette ikke er muligt, i en yderst kortvarig periode anvendes helmaske med P3-filter.

Ved andet arbejde, hvor der udvikles støv, skal der anvendes filtrerende åndedrætsværn. Som eksempler herpå kan nævnes

- Rengøring i håndsorteringshal og modtagehal for erhvervsaffald, hvor der skal anvendes halvmaske med P-2 filter.

- Hvis erhvervsaffaldet er forurenet med våd fraktion af husholdningsaffald, skal der ved rengøring og reparation anvendes halvmaske med P-3 filter.

- Trucks og gummihjulslæssere skal have kabiner forsynet med filter svarende i effektivitet mindst til P-3 filter i åndedrætsværn. For brug af åndedrætsværn i øvrigt henvises til At-meddelelse nr. 4.09.1, april 1990 »Åndedrætsværn«.

Særligt arbejdstøj skal normalt anvendes af driftspersonalet, og ved særligt snavset arbejde skal der bruges engangsdragt.

Ved støvudviklende arbejdsprocesser skal der benyttes støvafvisende arbejdstøj og handsker. Ved arbejdsprocesser, hvor der er risiko for kontakt med våd fraktion af husholdningsaffald, skal der benyttes vandafvisende arbejdstøj, handsker og støvler.

Det særlige arbejdstøj leveres og rengøres på passende vis af arbejdsgiveren.

Det særlige arbejdstøj og det private tøj skal holdes adskilt i hvert sit skab, og arbejdstøjet må ikke tages med hjem.

Ergonomi, arbejdspsykologi, støj og maskinbeskyttelse

For så vidt angår ergonomi, arbejdspsykologi, støj og maskinbeskyttelse henvises til

- 4.10.1 At-meddelelse om Ensidigt belastende arbejde, januar 1985

- 4.10.2 At-meddelelse om Siddende arbejde, november 1985

- 4.10.3 At-meddelelse om Ryg- nakke- og skulderbesvær, december 1986

- 4.10.4 At-meddelelse om Ensidigt gentaget arbejde, april 1988

- 4.06.1 At-meddelelse om Bekæmpelse af støj på arbejdspladsen, marts 1988

- 2.2.0.1 At-anvisning om Maskiner og maskinanlæg, oktober 1990.

Ingen