Legislator Case Law & Legislation
C19920335010 DK

Skure o.l. med velfærdsfaciliteter (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1992 3350 Historic

Skure o.l. med velfærdsfaciliteter (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

Skure o.l. med

velfærdsfaciliteter

I. Orientering

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 1990 om indretning af skurvogne og lignende blev ophævet den 20. marts 1992 ved bekendtgørelse nr. 176 af 19. marts 1992. Ophævelsesbekendtgørelsen er udsendt til kredsene.

Baggrunden for ophævelsen er, at EF-Kommissionen har meddelt, at reglerne for skurvogne er omfattet af høringspligten efter direktiv 83/189/ af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, og at proceduren for høring ikke har været fulgt.

Direktivet handler om en pligt til at sende udkast til nye regler til EF-Kommissionen, for at Kommissionen - inden for en frist - kan meddele, om de nye nationale regler vil være i strid med EF-retten. Pligten gælder for industriprodukter, og formålet er at sikre varernes fri bevægelighed over grænserne i EF.

For at opfylde forpligtelserne i henhold til direktivet var det nødvendigt formelt at ophæve bekendtgørelsen. Derefter er bekendtgørelsen i udkastform blevet sendt til høring i EF. Hvis Kommissionen ikke har indsigelser mod bekendtgørelsen, udsendes bekendtgørelsen igen.

Reglerne for, hvilke velfærdsfaciliteter der kræves ved bygge- og anlægsarbejde, berøres ikke heraf. De findes uændret i bekendtgørelse nr. 693 af 14. oktober 1991 kapitel 9, jf. § 1. Ophævelsesbekendtgørelsen vedrører kun de indretningsmæssige krav til velfærdsfaciliteterne, når de etableres i skurvogne o.l.

Direktoratet udsender samtidig en At-anvisning, nr. 1.2.0.1, om skure o.l. med velfærdsfaciliteter, der vejleder om niveauet for den indretningsmæssige standard af velfærdsfaciliteter ifølge gældende praksis inden for bygge- og anlægsområdet.

II. Instruktion

Når der afgives påbud på området, skal der som hjemmel henvises til de bestemmelser i kapitel 9 i bekendtgørelse nr. 693 af 14. oktober 1991 om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning, der er relevante: § 37 og evt. § 41 for så vidt angår arten af faciliteter, §§ 38, 39, § 40, stk. 2 og 3 samt §§ 41-46 for så vidt angår faciliteternes beliggenhed og antal og kvaliteten af toiletter m.v. For så vidt angår kvaliteten i øvrigt gælder det almindelige forsvarlighedskrav, jf. AML § 42. Ved vejledning herom skal der henvises til At-anvisning nr. 1.2.0.1 om skure o.l. med velfærdsfaciliteter.

III. Ikrafttræden

Straks.

30. april 1992

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →