Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed

Kapitel 1 Rådighedsforpligtelsen

Kapitel 1 Rådighedsforpligtelsen

Kapitel 1

Rådighedsforpligtelsen

Rådighedsforpligtelsen omfatter de samlede krav, som et ledigt medlem skal opfylde for at kunne anses for at have tilknytning til det danske arbejdsmarked, og som arbejdsløshedskassen har pligt til at påse, at medlemmet opfylder, inden dagpenge kan udbetales.

Rådighedsforpligtelsen skal ses i sammenhæng med reglerne om afslag på arbejde og arbejdsophør. Medlemmet har pligt til både at være aktivt arbejdssøgende og til at kunne overtage arbejde, hvortil medlemmet kan formidles. Forgæves formidlingsforsøg - dvs. Arbejdsformidlingens eller arbejdsløshedskassens forsøg på at anvise eller henvise medlemmet til arbejde - eller flere arbejdsophør kan være udtryk for, at medlemmet har en så usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed.

Rådighedsforpligtelsen skal desuden ses i sammenhæng med det øvrige regelsæt, fx reglerne om supplerende dagpenge, beskæftigelse ved sæsonarbejde, bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed samt arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Til § 1.

De grundlæggende betingelser for at få udbetalt dagpenge fremgår af § 1 og uddybes nærmere i resten af kapitel 1 i bekendtgørelsen.

Til § 2.

Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om medlemmets kontakt til Arbejdsformidlingen.

Medlemmet skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen, når medlemmet bliver ledigt, og medlemmet skal i ledighedsperioden stadig stå tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende for at kunne få udbetalt dagpenge.

Tilmeldingen til Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siger ikke i sig selv noget om et medlems rådighed, men tilmeldingen er en af flere betingelser for udbetaling af dagpenge.

Hvis et medlem ved en menneskelig eller teknisk fejl ikke er blevet tilmeldt eller er blevet afmeldt Arbejdsformidlingen i en kortere periode, opfylder medlemmet ikke betingelsen om at være tilmeldt Arbejdsformidlingen, selvom medlemmet i øvrigt har stået til rådighed i perioden. Arbejdsløshedskassen kan i den situation bede Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen om at tage stilling til medlemmets dagpengeret i den periode, hvor medlemmet ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen skal underrette medlemmet om, at medlemmets dagpenge for perioden tilbageholdes og om, at arbejdsløshedskassen har bedt om Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens stillingtagen til medlemmets dagpengeret. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassen - ud over betingelsen om at være tilmeldt Arbejdsformidlingen - finder, at medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden.

Medlemmet har pligt til at møde til aktiviteter arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis medlemmet skriftligt og personligt er indkaldt hertil af Arbejdsformidlingen.

Til § 3.

Bestemmelsen forudsætter, at medlemmet søger arbejde på den måde, det er normalt at søge arbejde på inden for det fagområde, hvor medlemmet skal være aktivt arbejdssøgende.

Et medlem skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, og medlemmet opfylder ikke rådighedsforpligtelsen ved udelukkende at søge stillinger i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Et medlems arbejdssøgning skal give sig udslag i skriftlige ansøgninger eller personlige eller telefoniske henvendelser til arbejdsgivere.

Et medlem skal søge eventuelle opslåede stillinger og kan normalt ikke udelukkende søge stillinger uopfordret, medmindre der ikke er opslået ledige stillinger. I den situation kan medlemmet have pligt til at søge stillinger uopfordret.

Et fuldtidsforsikret medlem skal primært søge fuldtidsarbejde af varig karakter for at kunne anses for at være aktivt arbejdssøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kravet om at være aktivt arbejdssøgende kan således ikke opfyldes ved, at medlemmet kun søger deltidsarbejde eller arbejde af midlertidig karakter, hvis der inden for arbejdsområdet også har været udbudt arbejde på fuld, sædvanlig arbejdstid og af varig karakter.

Et medlems hidtidige beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer er afgørende for inden for hvilket fagligt område, medlemmet skal være aktivt arbejdssøgende. Hvis et medlem, fx af personlige grunde, ikke ønsker at være arbejdssøgende inden for en del af sit faglige område, skal medlemmet, hvis der som følge af denne begrænsning ikke er et tilstrækkeligt antal stillinger at søge, udvide sin arbejdssøgning inden for resten af sit faglige område og eventuelt også søge arbejde uden for sit faglige område.

Medlemmet skal stå til rådighed for realistisk arbejde. Dette indebærer, at hvis medlemmet ønsker at stå til rådighed uden for sit faglige område, kan medlemmet fx deltage i kurser eller uddannelse, hvis det er en forudsætning for at få arbejde uden for medlemmets faglige område.

Et medlem må ikke undlade at søge stillinger, fordi medlemmet ikke mener at kunne komme i betragtning på grund af alder, køn eller lignende, medmindre sådanne begrænsninger fremgår udtrykkeligt af stillingsopslaget.

Medlemmets deltagelse i relevante kurser eller uddannelse skal også indgå som et led i arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af medlemmet, men kan som hovedregel ikke stå alene.

Selvstændige erhvervsdrivende skal ved ledighed stille deres arbejdskraft til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang som lønmodtagere. Der gælder altså samme rådighedsbegreb som for ledige lønmodtagere. Dette indebærer, at den selvstændige som udgangspunkt skal stå til rådighed for lønarbejde enten inden for den faglige branche, hvor medlemmet har været beskæftiget som selvstændig, eller inden for det område, hvor medlemmet er uddannet eller tidligere har haft lønarbejde.

Et medlem må ikke indstille sin arbejdssøgning, deltagelse i kurser m.m., fordi medlemmet fx skal påbegynde et arbejdstilbud, et uddannelsestilbud, modtage iværksætterydelse eller overgå til efterløn. Medlemmet skal derfor også søge arbejde i den resterende del af ledighedsperioden.

Selv om et medlem har indgået aftale om påbegyndelse af et arbejde, skal medlemmet også være aktivt arbejdssøgende i den resterende del af ledighedsperioden mellem aftalens indgåelse og arbejdets påbegyndelse, hvis der under hensyntagen til ledighedsperiodens længde er en realistisk mulighed for at komme i betragtning til det pågældende arbejde. Et medlem, der forbereder etablering af selvstændig virksomhed, skal sideløbende med sine forberedelser være aktivt arbejdssøgende til almindeligt lønarbejde indtil påbegyndelsen af den selvstændige virksomhed.

Som hovedregel opfyldes kravet om at stå til rådighed ved, at et medlem søger arbejde og derefter beholder arbejdet. Afbrydelser af arbejdsforhold (afskedigelser eller egne opsigelser) kan være udtryk for, at medlemmet har en så usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, at det må sidestilles med manglende vilje til at få arbejde.

Medlemmer, der er beskæftiget ved sæsonarbejde, skal ifølge de særlige regler herom søge fuldtidsarbejde, der kan udføres hele året - også mens medlemmet er i sæsonarbejdet - for at have ret til dagpenge i ledighedsperioder. Dette gælder, uanset om medlemmet er beskæftiget på fuld tid med sæsonarbejdet. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om rådighedsforpligtelsen for et medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde.

En arbejdsløshedskasse skal ved ledighedens indtræden vejlede sine medlemmer om, hvad det indebærer at være aktivt arbejdssøgende, jf. § 28 og direktoratets bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt over for sine medlemmer.

Til § 4.

I det almindelige krav om at kunne overtage arbejde ligger en række forudsætninger af forskellig art, fx at medlemmet skal have helbred til at klare et arbejde, at medlemmet skal kunne komme frem til arbejde, og at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde.

Ved vurderingen af, om et medlem kan overtage arbejde, må der i alle tilfælde tages rimeligt hensyn til det enkelte medlems evner og kræfter. Det kan ikke forlanges, at medlemmet skal kunne overtage et hvilket som helst arbejde, som udbydes, jf. bekendtgørelsens bestemmelse om »de vilkår, som er almindelige«. Et medlems sygdom eller handicap indicerer således ikke automatisk manglende rådighed, når der dog findes arbejde, som medlemmet har vilje, evner og kræfter til at klare.

Et medlem, der skal kunne overtage passende arbejde, må acceptere en samlet daglig transporttid med offentlige transportmidler på maksimalt 3 timer, og medlemmet må desuden som hovedregel acceptere at bruge eget transportmiddel. Der skal dog tages hensyn til medlemmets alder, typen af transportmiddel, afstanden mellem bopæl og arbejde o.l.

Når det skal afgøres, om et medlem kan komme frem til arbejde, skal der ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men til om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsbegrebet er som udgangspunkt uafhængigt af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, men et medlem kan ikke opfylde kravet om at stå til rådighed, hvis medlemmet er bosiddende et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for beskæftigelse.

Hvis et medlem bor eller bosætter sig i et geografisk område, hvor beskæftigelsesmulighederne må anses for særligt ringe, eller der fx på grund af virksomhedslukning ikke længere er et arbejdsmarked for medlemmet, skal medlemmet søge og kunne overtage arbejde, der medfører en længere daglig transporttid end 3 timer. Medlemmet kan i stedet vælge at stille sig til rådighed for et større fagligt område, som medlemmet har kvalifikationer til at få arbejde inden for.

Sammenlagt ledighed for medlemmet beregnes på grundlag af de timer, for hvilke medlemmet har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.

Til § 5.

Den faglige afgrænsning af begrebet »rimeligt arbejde« skal ses i sammenhæng med det tilsvarende begreb, der anvendes i forbindelse med arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Bestemmelsen indebærer, at medlemmet også skal være aktivt arbejdssøgende til arbejde, der ligger uden for det hidtidige fagområde, ligesom medlemmet skal søge arbejde i et større geografisk område. Medlemmet må desuden som hovedregel acceptere at bruge eget transportmiddel. Der skal dog tages hensyn til medlemmets alder, typen af transportmiddel, afstanden mellem bopæl og arbejde o.l.

Sammenlagt ledighed for medlemmet beregnes på grundlag af de timer, for hvilke medlemmet har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.

Til § 6.

Medlemmet har pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post enten ved selv at vente på den daglige postomdeling eller ved på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Til § 7.

Et medlem skal, til brug for arbejdsløshedskassens vurdering af om medlemmet er aktivt arbejdssøgende og således står til rådighed for arbejdsmarkedet, give oplysninger om sin jobsøgningsaktivitet og deltagelse i kurser og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v.

Til § 8.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har fastsat regler om, at Arbejdsformidlingen har pligt til at indberette til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet ikke møder til en aktivitet, som vedkommende skriftligt og personligt er indkaldt til af Arbejdsformidlingen. Medlemmet kan fx indkaldes til en grundregistreringssamtale, et informationsmøde for nytilmeldte, en samtale i forbindelse med anvisning eller henvisning, et målrettet servicetilbud eller en aktivitet på Arbejdsformidlingen i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har endvidere fastsat regler om, at Arbejdsformidlingen skal foretage indberetning til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet ikke er mødt til en formidlingssamtale hos Arbejdsformidlingen eller hos arbejdsgiveren eller efter samtale med arbejdsgiveren har afslået det formidlede arbejde.

Endelig har Arbejdsformidlingen pligt til at indberette til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet er udeblevet fra, har afslået eller er ophørt i fx et kursustilbud eller uddannelsestilbud til ledige.

Arbejdsløshedskassen har pligt til at registrere de oplysninger, som medlemmet giver i henhold til § 7, og som har indflydelse på vurderingen af medlemmets rådighed.

Til § 9.

De systematiske rådighedsvurderinger skal sikre, at det enkelte medlem løbende opfylder rådighedsforpligtelsen samt øge medlemmets motivation for at tage imod de tilbud, der gives til ledige med henblik på at komme i arbejde.

En systematisk rådighedsvurdering skal finde sted, når medlemmets sammenlagte ledighed udgør 26 uger inden for 39 uger, hvilket ikke nødvendigvis er ensbetydende med en sammenhængende ledighedsperiode på 26 uger. Sammenlagt ledighed for medlemmet beregnes på grundlag af de timer, for hvilke medlemmet har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.

Rådighedsvurderingen sker i tilslutning til en vejledningssamtale i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65, og rådighedsvurderingen skal bl.a. bygge på indholdet af samtalen.

Hvis et medlem før den første § 65-samtale i arbejdsløshedskassen eller mellem to § 65-samtaler ikke har søgt nogle stillinger, uanset at der har været relevante ledige stillinger at søge, kan medlemmet som udgangspunkt ikke anses for at stå til rådighed.

Et medlems eventuelle arbejdssøgning og arbejdsforhold efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 vurderer medlemmets rådighed, har ikke betydning for, om medlemmet kan anses for at stå til rådighed på tidspunktet for § 65-samtalen.

Den omstændighed, at et medlem er indstillet til et arbejdstilbud eller ønsker at overgå til efterløn inden for kort tid, er ikke tilstrækkelig til at anse medlemmet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derimod er hensigten med de systematiske rådighedsvurderinger, at arbejdsløshedskassen jævnligt skal undersøge, om medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den forudgående ledighedsperiode.

Da et medlem kun kan få et arbejdstilbud, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at modtage dagpenge, skal medlemmets rådighed altid vurderes før indberetningen til et arbejdstilbud. Rådighedsvurderingen foretages på grundlag af dels oplysninger fra tidligere systematiske rådighedsvurderinger dels eventuelt nye oplysninger, kassen har modtaget siden sidste systematiske rådighedsvurdering. Arbejdsløshedskassen skal dog være i besiddelse af oplysninger, der i tilstrækkelig grad belyser medlemmets rådighed, hvorfor arbejdsløshedskassen kan være nødsaget til at indhente yderligere oplysninger. Arbejdsløshedskassen skal ikke nødvendigvis indkalde medlemmet til en samtale i forbindelse med denne rådighedsvurdering.

En arbejdsløshedskasse kan give medlemmet en kortere frist på fx 3 men ikke over 6 måneder til at bevise sin rådighed for arbejdsmarkedet, særligt med hensyn til medlemmets arbejdssøgning eller helbred.

Meddelelsen om medlemmets frist til at bevise sin rådighed skal gives skriftligt. Medlemmet kan ikke klage over meddelelsen, hvis denne ikke umiddelbart medfører konsekvenser for medlemmets dagpengeret, men alene må betragtes som en meddelelse til medlemmet om, at hvis arbejdsløshedskassens vejledning ikke følges, vil dette få indflydelse på arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af medlemmet ved fristens udløb.

Til § 10.

Bestemmelsen fastsætter, i hvilke situationer en arbejdsløshedskasse bl.a. har pligt til konkret at vurdere, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet. Bestemmelsen er ikke udtømmende, hvorfor arbejdsløshedskassen har pligt til at være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om et medlems rådighed, fx at medlemmet med en fyldestgørende grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kortere periode, eller at medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Til § 10, stk. 1, nr. 1 og 2.

Når Arbejdsformidlingen indberetter, at et medlem er udeblevet fra, har afslået at deltage i eller ikke har fuldført en aktivitet, som er af betydning for medlemmets genplacering på arbejdsmarkedet, og som medlemmet er blevet indkaldt til skriftligt og personligt af Arbejdsformidlingen, skal arbejdsløshedskassen undersøge årsagen hertil. Herefter skal arbejdsløshedskassen vurdere, om hændelsesforløbet giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed. Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsløshedskassen registrere hændelsesforløbet og begrundelsen for, at der ikke er tvivl. Hvis hændelsesforløbet giver anledning til tvivl, skal arbejdsløshedskassen foretage en egentlig rådighedsvurdering, hvori samtlige momenter skal indgå, og registrere udfaldet heraf.

Hvis arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed, fx fordi medlemmet har afslået at deltage i en aktivitet, kan medlemmet ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen modtager Arbejdsformidlingens indberetning om forholdet.

Hvis medlemmmet udebliver fra, afslår at deltage i eller ikke fuldfører en aktivitet, fordi medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet den pågældende dag, fx på grund af børnepasningsproblemer eller ophold i udlandet, anvendes de herfor gældende regler for så vidt angår medlemmets dagpengeret for de dage, hvor medlemmet ikke har kunnet overtage arbejde.

Hvis Arbejdsformidlingen indberetter, at et medlem fx er udeblevet fra en samtale med en arbejdsgiver om et formidlet arbejde, skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet har haft en fyldestgørende grund til udeblivelse, jf. § 21, stk. 1.

Arbejdsløshedskassen skal ligeledes undersøge årsagen til, at medlemmet fx er udeblevet fra 3-måneders-samtalen på Arbejdsformidlingen eller ikke har meldt tilbage på Arbejdsformidlingens kontaktbrev. Hvis medlemmet ikke svarer på arbejdsløshedskassens henvendelse om årsagen til, at medlemmet har undladt at reagere på kontaktbrevet, skal arbejdsløshedskassen senest 14 dage efter Arbejdsformidlingens indberetning meddele Arbejdsformidlingen, at medlemmet skal afmeldes Arbejdsformidlingen.

Til § 10, stk. 1, nr. 4.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet er syg, jf. § 13, stk. 1, nr. 1.

Ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til medlemmer, som overgår fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, skal arbejdsløshedskassen sikre sig dokumentation for, at sygedagpengeudbetalingerne er ophørt.

Hvis medlemmet har været syg i en kort periode og på dagpengekortet efter sygdommens ophør erklærer sig til rådighed for arbejdsmarkedet, vil yderligere dokumentation normalt ikke være nødvendig for arbejdsløshedskassen.

Hvis medlemmet har været syg i en længere periode, og medlemmet herefter melder sig rask og anmoder om dagpenge, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed. Hvis arbejdsløshedskassen ikke finder anledning til tvivl om medlemmets rådighed, kan det dog være hensigtsmæssigt for arbejdsløshedskassen at skaffe dokumentation for, at medlemmet igen kan overtage arbejde. Arbejdsløshedskassen kan fx indhente en tro- og loveerklæring fra medlemmet.

Hvis medlemmet i en meget lang periode, det vil i denne relation sige mindst 2 år, har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, og medlemmet melder sig rask og anmoder om dagpenge, skal arbejdsløshedskassen foretage en rådighedsvurdering, hvori sygdommen skal indgå som et væsentligt led. Vurderingen må bygge på såvel sygdommens art, varighed og hyppighed som på medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidige arbejdsmuligheder. Medlemmets egen raskmelding er således som hovedregel ikke i sig selv afgørende, ligesom der ikke kan kræves en raskmelding fra medlemmets læge.

Bl.a. i denne situation kan tilvejebringelse af en lægeattest være et nødvendigt led i arbejdsløshedskassens vurdering af, om medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som det forudsættes i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Der er udarbejdet en lægeattest til brug ved arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom. Arbejdsløshedskassen udleverer attesten til medlemmet, der udfylder attesten sammen med lægen. Attesten afleveres i arbejdsløshedskassen til brug for dennes sagsbehandling.

Til § 10, stk. 1, nr. 5.

Ved beskæftigelse i ægtefællens virksomhed gælder bestemmelsen kun i tilfælde, hvor der er tale om lønarbejde i henhold til direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Beder medlemmet om dagpenge og oplyser at være helt eller delvist ledigt fra lønarbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, skal arbejdsløshedskassen undersøge årsagen til ophøret. Hvis denne årsag - sammenholdt med medlemmets øvrige forhold - giver anledning til tvivl, skal arbejdsløshedskassen foretage en konkret rådighedsvurdering. Dette gælder også, hvis medlemmet kun midlertidigt bliver helt eller delvist ledigt.

Hvis medlemmets ledighed skyldes, at ægtefællens eller samleverens virksomhed er endeligt ophørt, vil der ikke være tvivl om, at medlemmet er fuldt ledigt, jf. de gældende regler om ophør af udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

I øvrige tilfælde hvor medlemmet bliver fuldt ledigt fra virksomheden, der fortsættes af ægtefællen eller samleveren i uændret form, foretager arbejdsløshedskassen en konkret rådighedsvurdering, hvori indgår oplysninger om karakteren af medlemmets arbejde, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser.

Er den manglende rådighed begrundet i medlemmets fortsatte tilknytning til ægtefællens eller samleverens virksomhed, vil medlemmet dog få ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor ægtefællen eller samleveren efterfølgende ophører med at drive virksomheden, hvis medlemmet i øvrigt opfylder rådighedsbetingelserne på dette tidspunkt, jf. § 12, stk. 4.

Hvis medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i ægtefællens eller samleverens selvstændige virksomhed, og medlemmet beder om supplerende dagpenge, skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, og i den forbindelse vurdere medlemmets fortsatte tilknytning til virksomheden.

Hvis et medlem opsiger sit fuldtidsarbejde for at overtage arbejde på nedsat tid i fx ægtefællens virksomhed, skal medlemmet rådighedsvurderes med henvisning til § 10, stk. 1, nr. 5. I henhold til § 10, stk. 2, skal forholdene i § 10, stk. 1, indgå i en samlet vurdering af medlemmets rådighed. Det kan derfor desuden få betydning for vurderingen, at medlemmet har valgt at overgå til deltidsbeskæftigelse. Hvis et eventuelt krav om arbejde bortfalder, fordi ægtefællens virksomhed ophører, er medlemmets dagpengeret stadig afhængig af, at medlemmet opfylder de almindelige rådighedsbetingelser, herunder at medlemmet reelt står til rådighed for fuldtidsarbejde.

Til § 10, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen er begrundet i, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked. Arbejdsløshedskassen skal derfor tage medlemmets rådighed op til vurdering og afgøre, om medlemmet har en så nær tilknytning til den pågældende virksomhed, at medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed.

Hvis medlemmet bliver midlertidigt ledigt, gælder bestemmelsen, uanset medlemmet bliver helt eller delvist ledigt.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 10, stk. 1, nr. 5.

Til § 10, stk. 1, nr. 7.

Andre forhold, som eventuelt kan give anledning til tvivl om et medlems rådighed, kan bl.a. være den omstændighed, at et medlem i en længere periode ikke har stået til rådighed for det danske arbejdsmarked. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til. Hvis arbejdsløsheds-kassen er i tvivl om et medlems rådighed, skal arbejdsløshedskassen undersøge forholdene og herefter vurdere medlemmets rådighed.

Det kan endvidere give anledning til tvivl, hvis medlemmet afslår at deltage i, udebliver fra eller ikke fuldfører en beskæftigelsesmæssig foranstaltning foranlediget af arbejdsløshedskassen. Det samme gælder, hvis medlemmet afslår at deltage i, udebliver fra eller ikke fuldfører en aktivitet, hvortil medlemmet er indkaldt af Arbejdsformidlingen ved en indkaldelse, der ikke opfylder betingelserne i nr. 1.

Hvis et medlem anmoder om at få udbetalt dagpenge i en periode, hvor medlemmet har meddelt, at medlemmet ikke ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen - uden at afmeldingen rent faktisk har fundet sted - skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet kan anses for at stå til rådighed i perioden.

Der henvises i øvrigt til, at der er fastsat særlige regler om rådighedsforpligtelsen for medlemmer, der er beskæftiget ved sæsonarbejde.

Til § 10, stk. 2.

Ifølge § 10, stk. 2, skal forholdene i § 10, stk. 1, sammen med rådighedskravene indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet står til rådighed.

Hvis arbejdsløshedskassen herefter træffer afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal medlemmet opfylde kravet om arbejde i § 12 for igen at få ret til dagpenge.

Til § 10, stk. 4.

En arbejdsløshedskasse kan give medlemmet en kortere frist på fx 3 men ikke over 6 måneder til at bevise sin rådighed for arbejdsmarkedet, særligt med hensyn til medlemmets arbejdssøgning eller helbred.

Meddelelsen om medlemmets frist til at bevise sin rådighed skal gives skriftligt. Medlemmet kan ikke klage over meddelelsen, hvis denne ikke umiddelbart medfører konsekvenser for medlemmets dagpengeret, men alene må betragtes som en meddelelse til medlemmet om, at hvis arbejdsløshedskassens vejledning ikke følges, vil dette få indflydelse på arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering af medlemmet ved fristens udløb.

Til § 11, nr. 2.

Kapitel 1

Rådighedsforpligtelsen

Rådighedsforpligtelsen

Til § 1

Kontakten til Arbejdsformidlingen

Til § 2

Aktivt arbejdssøgende

Til § 3

Overtagelse af arbejde

Til § 4

Til § 5

Til § 6

Oplysningspligt

Til § 7

Arbejdsløshedskassernes registreringspligt

Til § 8

Rådighedsvurdering

Til § 9

Til § 10

Til § 10, stk. 1, nr. 1 og 2

Til § 10, stk. 1, nr. 4

Til § 10, stk. 1, nr. 5

Til § 10, stk. 1, nr. 6

Til § 10, stk. 1, nr. 7

Til § 10, stk. 2

Til § 10, stk. 4

Til § 11, nr. 2

Til § 11, nr. 3

Til § 11, nr. 4

Udbetaling af dagpenge

Til § 12

Til § 13

Til § 14

Særlige regler

Til § 15

Til § 17

Til § 17a

Frigørelsesattest

Til § 18

Kapitel 2 Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse ved ophør med

Kapitel 2 Selvforskyldt ledighed

Kapitel 2

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse ved ophør med

selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 3.

Til § 19.

Et medlem har af hensyn til fortsatte formidlingsforsøg pligt til såvel over for Arbejdsformidlingen som over for arbejdsløshedskassen at oplyse om en eventuel aftale om arbejde, påbegyndelse af en uddannelse eller afholdelse af en planlagt ferie, jf. § 7. Et medlem har ikke en fyldestgørende grund til at afslå et arbejde, hvis arbejdet bliver formidlet til påbegyndelse, før de nævnte begivenheder indtræder. Medlemmet må derfor henvende sig til arbejdsgiveren, der herefter afgør, om medlemmet kan ansættes eller ej.

Til § 21.

Et medlem kan ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor medlemmet udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om et formidlet arbejdet. Hvis et medlem afslår at overtage et formidlet arbejde ved direkte at sige nej til arbejdet, kan medlemmet ikke få dagpenge fra dette tidspunkt. Det samme gælder for et medlem, der handler på en måde, der medfører, at arbejdsforholdet ikke kommer i stand.

Der gælder særlige regler om sanktion for et medlem, der formidles et arbejdstilbud, og som afslår eller ophører i arbejdstilbudet, jf. § 11, nr. 2.

Til § 23, nr. 1.

Der henvises til §§ 4 og 5, og vejledningerne hertil.

Til § 23, nr. 6.

Der er udarbejdet en lægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling i tilfælde af afslag på arbejde og arbejdsophør, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 1, nr. 4.

En kiropraktorerklæring kan træde i stedet for en lægeattest, hvis kiropraktorerklæringen indeholder de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsen.

Til § 23, nr. 7.

Se bemærkningerne til §§ 4 og 5.

Til § 23, nr. 9.

Når et medlem gør gældende, at arbejdet består i udvikling og produktion af krigsmateriel, skal arbejdsløshedskassen indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet (Slotholmsgade 10, 1216 København K), om den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Til § 24, stk. 1 og 3.

Hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men undlader at møde op på den første arbejdsdag, er der tale om et arbejdsophør, hvorefter medlemmet ikke kan få dagpenge, jf. § 24, stk. 1, - eller § 24, stk. 3, ved formidlet arbejde - medmindre arbejdsophøret kan anses for fyldestgørende begrundet.

Efter et arbejdsophør kan medlemmet ikke få dagpenge før det tidspunkt, hvor såvel arbejdsgiveren som medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet. Det vil typisk være fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med at få udbetalt løn.

Et medlem, som på samme tidspunkt og med ufyldestgørende grund opsiger 2 deltidsstillinger, kan ikke få dagpenge i 5 uger regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet er ophørt med at få udbetalt løn i det første arbejdsforhold.

Til § 24, stk. 2.

Arbejdsløshedskassen skal sikre sig dokumentation for, at medlemmet er opsagt af en grund, der ikke væsentligst kan tilregnes medlemmet, for at reglen i stk. 2 kan finde anvendelse.

Et medlem anses ikke for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får erstatning eller godtgørelse som følge af, at arbejdsgiveren ikke har overholdt det gældende opsigelsesvarsel.

Der henvises til vejledningsteksten til § 26, stk. 1, nr. 18, for så vidt angår accept af et kortere opsigelsesvarsel i forbindelse med indgåelse af en fratrædelsesaftale.

Til § 25.

Arbejdsløshedskassen kan efter en konkret vurdering udelukke medlemmet fra retten til dagpenge, selv om medlemmet har haft en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, jf. §§ 26 og 27. Dette kan fx være tilfældet, hvis et medlem opsiger sit arbejde på grund af sygdom eller børnepasningsproblemer, jf. § 13.

Hvis et medlem opsiger et varigt arbejde for at overtage et midlertidigt arbejde eller et arbejde på nedsat tid og i den forbindelse beder om dagpenge, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en konkret rådighedsvurdering med henblik på medlemmets ret til dagpenge. Dette gælder, uanset om arbejdet er varigt eller af løsere karakter.

I denne bedømmelse skal indgå oplysninger om medlemmets

- begrundelse for arbejdsskiftet,

- forsøg på forud for arbejdsskiftet at skaffe sig anden fuldtidsbeskæftigelse,

- hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet,

- mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid,

- fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse såvel inden for det faglige som geografiske område,

- vilje til eventuelt at overtage arbejde uden for det hidtidige fagområde.

I tvivlstilfælde kan arbejdsløshedskassen meddele medlemmet, at rådighedsspørgsmålet vil blive taget op igen efter en kortere frist på fx 3 men ikke over 6 måneder, og at dagpengeretten vil bortfalde, hvis der ikke på dette tidspunkt kan fremskaffes dokumentation for rådigheden i form af en rimelig jobsøgningsaktivitet. Arbejdsløshedskassen skal således foretage en fornyet vurdering ved fristens udløb.

Til § 26, stk. 1, nr. 1.

Der er udarbejdet en lægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling i tilfælde af et medlems afslag på arbejde eller arbejdsophør på grund af sygdom, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 1, nr. 4.

Hvis et medlem efter et arbejdsophør påberåber sig, at det lægeligt kan dokumenteres, at medlemmet på grund af sygdom ikke længere magtede det omhandlede arbejde, må arbejdsløshedskassen ikke udbetale dagpenge, før den lægelige dokumentation foreligger.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 23, nr. 6.

Dagpengeudbetalingen kan genoptages efter udløbet af en eventuel karantæneperiode, der er pålagt efter § 24, medmindre arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering finder, at der er tvivl om medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet, eller medlemmet i øvrigt ikke opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Til § 26, stk. 1, nr. 2.

Ved bortfald af kørelejlighed tænkes alene på bortfald af en privat kørselsaftale, hvor transportmidlet ikke tilhører medlemmet.

Se i øvrigt bemærkningerne til § 4.

Til § 26, stk. 1, nr. 5.

En forudsætning for, at et medlem i relation til bestemmelsen kan betragtes som samlevende, er, at der folkeregistermæssigt er etableret en fælles bolig.

Det er en betingelse for reglens anvendelse, at medlemmets flytning sker til en fælles adresse uden for det hidtidige hjemsted. Medlemmets daglige transporttid med offentlige transportmidler til det nu opsagte arbejde skal efter flytningen som hovedregel være af længere varighed end 3 timer, jf. vejledningen til § 4.

Ægtefællens eller samleverens nye arbejde, uddannelse eller selvstændige virksomhed skal ligeledes være placeret uden for det hidtidige hjemsted, jf. vejledningen til § 4.

Medlemmet må som hovedregel ikke ophøre med arbejdet før sin flytning, og medlemmet skal i den situation pålægges karantæne, medmindre årsagen til flytningens udskydelse er helt undskyldelige og uforudsigelige omstændigheder.

Det er endvidere som hovedregel en forudsætning, at medlemmet tidligst ophører med sit arbejde i tilslutning til, at ægtefællen eller samleveren overtager arbejdet, påbegynder uddannelsen eller påbegynder eller flytter selvstændig virksomhed. Et medlems arbejdsophør kan dog ske tidligere, hvis det er nødvendigt, fordi medlemmet ifølge ansættelsen skal fratræde på et bestemt tidspunkt, fx til udgangen af en måned.

Medlemmet skal senest ophøre med arbejdet 2 år efter sin flytning. Der skal være sammenhæng mellem ægtefællens eller samleverens overtagelse af varigt arbejde, påbegyndelse af længerevarende uddannelse eller påbegyndelse eller flytning af selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted og årsagen til ægtefællens eller samleverens flytning. Der skal ligeledes være sammenhæng mellem ægtefællens eller samleverens flytning og årsagen til medlemmets flytning.

Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted uden for hjemstedet er ligeledes omfattet af bestemmelsen.

Det er en forudsætning, at ægtefællen eller samleveren faktisk overtager arbejdet, påbegynder uddannelsen eller påbegynder eller flytter selvstændig virksomhed, medmindre den manglende overtagelse, påbegyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold. Ægtefællen eller samleveren skal have indgået en bindende aftale om arbejde af mere end 5 ugers varighed forud for medlemmets opsigelse.

Bestemmelsen omfatter også ægtefællens eller samleverens overtagelse af arbejde eller påbegyndelse af uddannelse i udlandet, og flytning til udlandet i medfør heraf.

Til § 26, stk. 1, nr. 8.

Det er en forudsætning, at medlemmet opsiger arbejdet til fratræden tidligst samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder.

»Erklæring om fratræden« - som findes på blanket AR 230 - kan anvendes af et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Hvis arbejdsgiveren har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder.

Arbejdsophøret vil dog i særlige tilfælde kunne anses for fyldestgørende begrundet, selvom medlemmet fratræder arbejdet, før retten til supplerende dagpenge er bortfaldet. Dette gælder, hvis medlemmet har opsagt sit arbejde til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, men bortfaldstidspunktet herefter udskydes på grund af uforudsigelige eller pludseligt opståede situationer, som fx sygdom.

Det forudsættes dog, at medlemmet samtidig stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet ved arbejdsophøret. Det vil sige, at medlemmet først er berettiget til supplerende dagpenge igen, når medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer inden for 12 måneder.

Herudover vil et medlem, der bliver i det hidtidige ansættelsesforhold på fast nedsat tid, kunne fratræde sit arbejde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er bortfaldet.

Til § 26, stk. 1, nr. 9 og 10.

Ved bedømmelsen af, om det nye arbejde kan forventes at blive af varig karakter, hvilket som hovedregel vil være arbejde af mere end 5 ugers varighed, må forudsætningerne på tidspunktet for ansættelsesaftalens indgåelse lægges til grund. Et arbejdsophør inden for kort tid medfører derfor ikke karantæne, hvis medlemmet ikke har kunnet forudse arbejdsophøret, idet medlemmet er blevet lovet varigt arbejde, men derefter er blevet afskediget af arbejdsgiveren af en grund, som ikke væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Har medlemmet overtaget varigt arbejde, og bringer medlemmet kort efter dette til ophør af en grund, der ikke er fyldestgørende, får medlemmet kun karantæne for det sidste arbejdsophør.

Medlemmet skal dokumentere at have indgået en aftale om overtagelse af andet varigt arbejde. Det kan ikke kræves, at medlemmet rent faktisk har påbegyndt arbejdet. Hvis arbejdet ikke efterfølgende overtages, vil dette i sig selv dog kunne udløse en karantæne, medmindre den manglende overtagelse ikke skyldes medlemmets forhold.

Hvis et medlem uden en fyldestgørende grund opsiger sin stilling, vil medlemmet ikke få karantæne, hvis medlemmet umiddelbart efter fratrædelsen påbegynder andet varigt arbejde.

Hvis et medlem har opsagt et arbejde for at påbegynde en uddannelse, skal medlemmet dels fremlægge dokumentation for, at medlemmet på tidspunktet for opsigelsen var optaget på uddannelsesinstitutionen, dels at medlemmet efterfølgende rent faktisk har påbegyndt uddannelsen.

Hvis uddannelsen ikke påbegyndes, fordi medlemmet i stedet overtager varigt arbejde, skal der dog ikke gives karantæne. Arbejdet skal overtages senest samtidig med, at uddannelsen skulle have været påbegyndt.

Bestemmelsen omfatter også medlemmets overtagelse af arbejde eller påbegyndelse af uddannelse i udlandet.

Til § 26, stk. 1, nr. 11.

Et medlem kan ophøre i et arbejdstilbud for at overtage andet arbejde, der ikke gives offentligt løntilskud til. Dette gælder også, hvis det arbejde, der overtages, er på nedsat tid.

Til § 26, stk. 1, nr. 12.

Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse. Der er tænkt på de tilfælde, hvor en arbejdsgiver væsentligt misligholder ansættelsesforholdet over for medlemmet, fx ved ikke at udbetale løn.

Når medlemmet efter den kollektive arbejdsret retmæssigt kan nægte at udføre et arbejde (fx ifølge principperne om liv, ære og velfærd) og dermed fortsat har krav på løn fra arbejdsgiveren, vil medlemmet i tilfælde af egen opsigelse blive pålagt karantæne. Hvis medlemmet derimod som følge af påberåbelse og brug af de arbejdsretlige regler bliver afskediget, vil medlemmet som hovedregel ikke blive anset for selvforskyldt ledigt.

Til § 26, stk. 1, nr. 14.

Der henvises til vejledningen til § 23, nr. 9.

Til § 26, stk. 1, nr. 15.

Ved nærtstående forstås medlemmets ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med så nær en tilknytning til medlemmet, at det vil være nærliggende, at det er medlemmet, der yder plejen. Der stilles således ikke krav om et egentligt slægtsforhold.

Det er endvidere uden betydning, om plejen af den syge foregår i medlemmets eget hjem, eller om medlemmet tager ophold hos den syge.

Et medlem vil således ikke blive pålagt karantæne, hvis medlemmet har opsagt sit arbejde eller er blevet opsagt af arbejdsgiveren efter at have fået afslag på en anmodning om orlov eller tjenestefrihed som følge af et ønske om i en periode at passe en døende nærtstående i hjemmet. Det er dog en forudsætning, at medlemmet gennem ansøgning om orlov har søgt at bevare sin tilknytning til arbejdsgiveren.

Hvis et medlem har fået en tidsbegrænset orlov, og medlemmet ikke umiddelbart efter plejeforholdets ophør kan genindtræde i ansættelsen, men må afvente orlovens udløb, vil medlemmet kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde i en periode, der må forventes at vare over 4 uger, jf. § 17.

Til § 26, stk. 1, nr. 16.

Samlivsophævelsen og arbejdsophøret skal finde sted i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Ved begrebet »i tilknytning til« forstås i denne relation en periode på op til et par måneder efter den fysiske volds udøvelse.

Der er udarbejdet en lægeattest til brug for arbejdsløshedskassens sagsbehandling i tilfælde af fysisk vold, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 1, nr. 4.

Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at medlemmet har været udsat for fysisk vold, hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelsen har fundet sted. Disse oplysninger findes på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen.

Til § 26, stk. 1, nr. 17.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid i et ansættelsesforhold, hvor der fx efter 6 måneders ansættelse indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, kan uden karantænemæssige konsekvenser opsige arbejdet til fratræden på tidspunktet for opsigelsesvarslets indtræden, hvis arbejdsgiveren ikke udsteder en frigørelsesattest. Det er en forudsætning, at medlemmet inden opsigelsen har fået afslag fra arbejdsgiveren på sin anmodning om en frigørelsesattest.

Til § 26, stk. 1, nr. 18.

Bestemmelsen omhandler et medlens opsigelse som led i en fratrædelsesordning for virksomheden, hvorefter medlemmet modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Ved en fratrædelsesordning forstå en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe af medarbejdere eller disses repræsentanter om at nedbringe antallet af ansatte på virksomheden og om i forbindelse hermed at udbetale en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder.

Medlemmet skal ikke pålægges karantæne, når opsigelsen er en følge af arbejdsgiverens ønske om personaleindskrænkning, og arbejdsgiveren yder løn og godtgørelse, der giver økonomisk dækning i den periode, arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ville have løbet.

Medlemmet skal derimod pålægges karantære, hvis godtgørelsen fra arbejdsgiveren sammenlagt med lønnen i den periode, som medlemmets eget opsigelsesvarsel løber, udgør et mindre beløb end løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Medlemmet mister dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren med det gældende varsel havde opsagt medlemmet ved fratrædelsesaftalens indgåelse, jf. princippet i § 24 om karantæne for et medlem, der er afskediget af arbejdsgiveren, men accepterer et forkortet opsigelsesvarsel. Det forudsættes, at medlemmet ikke i øvrigt har en fyldestgørende grund til arbejdsophøret.

Bestemmelsen omfatter ikke et medlem, der opsiger sit arbejde uden en fyldestgørende grund eller accepterer et forkortet opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, uden at opsigelsen sker som led i en fratrædelsesaftale. Hvis medlemmet efter særlig aftale med arbejdsgiveren modtager en godtgørelse ved fratrædelsen, skal arbejdsophøret behandles efter de almindelige regler herom, jf. bekendtgørelsens §§ 24 og 26. En karantæne skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor såvel medlemmet som arbejdsgiveren er frigjort fra ansættelsesforholdet, det vil sige efter udløbet af et eventuelt opsigelsesvarsel. Der skal foretages fradrag i dagpengene for en sådan godtgørelse efter de gældende regler.

Bestemmelsen omfatter ikke godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a.

Til § 26, stk. 2.

Bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvor medlemmet har været truet, fx med skydevåben, og derfor har været i overhængende livsfare, men at det ikke ved lægeattest kan dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side.

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Til § 19

Konsekvenserne af at afslå et arbejde

Til § 21

Fyldestgørende grund til at afslå et arbejde

Til § 23, nr. 1

Til § 23, nr. 6

Til § 23, nr. 7

Til § 23, nr. 9

Konsekvenserne af at ophøre med et arbejde

Til § 24, stk. 1 og 3

Til § 24, stk. 2,

Til § 25

Fyldestgørende grund til at opsige et arbejde

Til § 26, stk. 1, nr. 1

Til § 26, stk. 1, nr. 2

Til § 26, stk. 1, nr. 5

Til § 26, stk. 1, nr. 8

Til § 26, stk. 1, nr. 9 og 10

Til § 26, stk. 1, nr. 11

Til § 26, stk. 1, nr. 12

Til § 26, stk. 1, nr. 14

Til § 26, stk. 1, nr. 15

Til § 26, stk. 1, nr. 16

Til § 26, stk. 1, nr. 17

Til § 26, stk. 1, nr. 18

Til § 26, stk. 2

Kapitel 3 Til § 29.

Kapitel 3 Registreret partnerskab

Kapitel 3

Til § 29.

Lov nr. 372 om registreret partnerskab trådte i kraft den 1. oktober 1989.

Efter loven kan 2 personer af samme køn lade deres partnerskab registrere, således at ægteskabets retsvirkninger overføres til partnerskabet bortset fra de undtagelser, der er nævnt i lovteksten.

Til § 30.

En arbejdsløshedskasse, som er i besiddelse af oplysning, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., må ikke videregive denne oplysning til private personer eller foreninger. Derimod skal arbejdsløshedskassen efter anmodning videregive denne oplysning til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, fx til brug for direktoratets behandling af en klage fra et medlem eller i forbindelse med direktoratets tilsyn med arbejdsløshedskasserne.

Særlige problemer i relation til rådighedsforpligtelsen

1. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med overgang til efterløn

Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Et medlem, der ansøger om efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Et medlem, der ansøger om efterløn som deltidsforsikret, skal kun stå til rådighed for deltidsarbejde.

Ved en rådighedsvurdering af et medlem i forbindelse med overgang til efterløn skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde.

Et medlem, der er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil efter en konkret vurdering i henhold til § 10, stk. 1, nr. 7, kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt Arbejdsformidlingen og været aktivt arbejdssøgende.

Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, og som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikret, skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde på tidspunktet for overgangen til delpension. På tidspunktet for overgangen til efterløn fra delpension er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed for deltidsarbejde.

Et medlem, der er selvstændig erhvervsdrivende, er af rent tekniske grunde altid fuldtidsforsikret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 1, 2. punktum. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet. Det er ikke tilstrækkeligt, at rådighedsbetingelsen er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

2. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med udtræden af efterlønsordningen

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal for at opnå ret til dagpenge stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmets rådighed må konkret vurderes af arbejdsløshedskassen efter de almindelige regler. Det vil normalt være en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger.

3. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med overgang til delpension

Efter lov om delpension kan et medlem nedsætte sin arbejdstid med mindst 1/4 og modtage delpension i forhold til arbejdstidsnedsættelsen.

Et medlem, der har nedsat sin arbejdstid for at modtage delpension, og som ønsker at arbejde på nedsat tid, vil derfor kun kunne få supplerende dagpenge i forhold til timetallet efter overgangen til delpension.

Et medlem, der i forvejen modtager supplerende dagpenge, vil ikke kunne nedsætte sin arbejdstid for at gå på delpension og samtidig modtage supplerende dagpenge op til et timetal, der er højere end arbejdstiden efter overgangen til delpension.

Et deltidsforsikret medlem, der modtager delpension, har begrænset sin arbejdstid til højst 30 timer ugentligt som en betingelse for at modtage delpension. I tilfælde af at medlemmet bliver ledigt og fortsat oppebærer delpension, er det tilstrækkeligt, at medlemmet står til rådighed i det begrænsede timetal.

Ved delpensionens bortfald skal medlemmet igen stå til rådighed i fuldt omfang som deltidsforsikret.

4. Rådighedsforpligtelsen efter modtagelse af uddannelsesydelse

Hvis der er tvivl om et medlems rådighed ved begyndelsen af en periode med uddannelsesydelse i henhold til reglerne i lov om arbejdstilbud til ledige, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge. Også her vil det sædvanligvis være en betingelse, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, for deltidsforsikrede medlemmer dog mindst 150 timer inden for 10 uger, men arbejdsløshedskassen skal altid vurdere medlemmets rådighed i lyset af medlemmets aktiviteter i ydelsesperioden.

Hvis medlemmet har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed i perioden, hvor der er modtaget ydelse, anses medlemmet som hovedregel for at have bevist sin rådighed.

5. Rådighedsforpligtelsen efter modtagelse af iværksætterydelse

Hvis der er tvivl om et medlems rådighed ved begyndelsen af en periode med iværksætterydelse i henhold til reglerne i lov om arbejdstilbud til ledige, stilles der fortsat krav om bevis for medlemmets rådighed, hvis medlemmet efterfølgende ønsker at modtage dagpenge. Det er en betingelse, at medlemmet efter ydelsesperiodens udløb enten har haft mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger, (ved efterfølgende overgang til deltidsforsikring dog mindst 150 timer inden for 10 uger), eller uafbrudt i 26 uger har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Driften af selvstændig virksomhed i iværksætterydelsesperioden kan derimod ikke indgå i kravet om arbejde efter manglende rådighed, jf. § 12, stk. 6.

6. Social pension

Hvis et medlem har ansøgt om eller modtager social pension, skal arbejdsløshedskassen undersøge, hvad der er baggrunden herfor. Social pension giver således ikke i sig selv anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

Skyldes pensionsansøgningen helbredsmæssige forhold, skal arbejdsløshedskassen foretage en konkret rådighedsvurdering, hvor det skal vurderes, om medlemmet er omfattet af § 13, nr. 1. I disse tilfælde kan medlemmet dog ved arbejde efter ansøgningstidspunktet have bevist sin rådighed.

Skyldes pensionsansøgningen derimod andre forhold end helbredsmæssige, vil der normalt ikke være anledning til at foretage en rådighedsvurdering.

7. Rådighedsforpligtelsen ved sæsonarbejde

Der er fastsat særlige rådighedsregler for medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er beskæftiget ved sæsonarbejde. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse herom.

8. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen.

Et medlem, der udtræder af overgangsydelsesordningen, skal opfylde de almindelige rådighedsregler for at få dagpenge. Det forhold, at medlemmet har modtaget overgangsydelse, medfører ikke i sig selv, at medlemmet ikke anses for at stå til rådighed ved ledigmeldelsen. Det er derfor ikke en betingelse for igen at kunne få dagpenge, at medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde (for deltidsforsikrede mindst 150 timer) inden for 10 uger.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 15. december 1992

Tove Loft

/ Merete E. Roos

Indholdsfortegnelse

til vejledningen om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne

af selvforskyldt ledighed

Kapitel 3

Registreret partnerskab

Til § 29

Tavshedspligt

Til § 30

Særlige problemer i relation til rådighedsforpligtelsen

1. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med overgang til efterløn

2. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med udtræden af efterlønsordningen

3. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med overgang til delpension 14

4. Rådighedsforpligtelsen efter modtagelse af uddannelsesydelse

5. Rådighedsforpligtelsen efter modtagelse af iværksætterydelse

6. Social pension

7. Rådighedsforpligtelsen ved sæsonarbejde

8. Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med udtræden af overgangsydelsesordningen

§ 11, nr. 2, omhandler såvel de situationer, hvor et medlem uden en fyldestgørende grund afslår et konkret rimeligt arbejdstilbud, som de situationer, hvor medlemmet uden en fyldestgørende grund selv opsiger sit arbejde i et arbejdstilbud eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Til § 11, nr. 3.

Et medlem, som uden en fyldestgørende grund 3 gange inden for 12 måneder har afslået arbejde, som medlemmet er blevet henvist til, anses ikke for at stå til rådighed.

Til § 11, nr. 4.

For at § 11, nr. 4, kan finde anvendelse, skal et medlem 2 gange inden for 12 måneder have mistet retten til dagpenge af een eller flere af de følgende grunde

1) Medlemmet opsiger uden en fyldestgørende grund sit arbejde, jf. § 19, stk. 1.

2) Medlemmet afskediges af arbejdsgiveren af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, jf. § 20.

3) Medlemmet udebliver uden en fyldestgørende grund fra en samtale med en arbejdsgiver om et formidlet arbejde, jf. § 21, stk. 1.

4) Medlemmet afslår uden en fyldestgørende grund at overtage et anvist arbejde, jf. § 21, stk. 2.

5) Medlemmet afslår uden en fyldestgørende grund 2 gange inden for 12 måneder at overtage et henvist arbejde, jf. § 21, stk. 3.

6) Medlemmet afskediges af arbejdsgiveren af en grund, der ikke væsentligst kan tilregnes medlemmet, hvorefter medlemmet i opsigelses perioden uden en fyldestgørende grund selv opsiger stillingen til fratræden før udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, jf. § 24, stk. 2.

7) Medlemmet afskediges af arbejdsgiveren af en grund, der ikke væsentligst kan tilregnes medlemmet, og medlemmet accepterer et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, jf. § 24, stk. 2.

8) Medlemmet bringer uden en fyldestgørende grund et formidlet arbejdsforhold til ophør inden for den første uge, jf. § 24, stk. 3.

Til § 12.

Arbejde i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og arbejde i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan medregnes fuldt ud til opfyldelse af kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Aftjening af værnepligt i 10 uger sidestilles med mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger i relation til opfyldelse af kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal der ske omregning af indtægt til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats. Timerne kan medregnes til kravet om arbejde efter manglende rådighed. Omregningen sker efter principperne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55.

Bestemmelsen i § 12, stk. 4, giver mulighed for, at medlemmet igen kan anses for at stå til rådighed, uden at medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i § 12, stk. 2 og 3, hvis det fx dokumenteres, at virksomheden er ophørt, eller at ægteskabet eller samlivet er ophævet.

Selvom et medlem har opfyldt kravet om arbejde i § 12, kan der fortsat være tvivl om medlemmets rådighed. Det kan fx være tilfældet, hvis medlemmet er anset for ikke at stå til rådighed i medfør af § 10, stk. 1, nr. 5 og 6, eller hvis medlemmet er anset for ikke at stå til rådighed, fordi medlemmet gennem flere år har været tilknyttet samme arbejdsgiver med tilbagevendende ledighedsperioder - uden at være omfattet af sæsonbekendtgørelsens regler - og medlemmet har opfyldt kravet om arbejde ved arbejde i samme eller et tilsvarende beskæftigelsesforhold.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem, der ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, lader sig overflytte til deltidsforsikring, kan medlemmet opfylde kravet om arbejde ved manglende rådighed som deltidsforsikret, jf. § 12, stk. 3.

Hvis årsagen til, at et fuldtidsforsikret medlem ikke anses for at stå til rådighed, er, at medlemmet ikke står til rådighed for fuldtidsarbejde, men alene for deltidsarbejde, og medlemmet lader sig overflytte til deltidsforsikring, bortfalder kravet om arbejde efter manglende rådighed.

Til § 13.

§ 13 omhandler situationer, hvor medlemmet i en periode er forhindret i at overtage arbejde og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når et medlem ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, kan der ikke udbetales dagpenge uanset frihedsberøvelsens art.

Medlemmet kan ifølge § 13, stk. 2, igen få dagpenge, når medlemmet ikke længere er forhindret af en af de i stk. 1 nævnte grunde. Dokumentation herfor kan fx være en lægeerklæring eller en erklæring på tro og love fra medlemmet.

Et medlem, der udebliver fra en § 65-samtale, kan ikke få dagpenge, før medlemmet har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til arbejdsløshedskassen.

Til § 14.

Ved retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes, fx misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.

Hvis arbejdsløshedskassen konstaterer, at et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet som følge af retlige eller faktiske forpligtelser, vil medlemmet igen kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet dokumenterer, at kunne frigøre sig fra disse forpligtelser, når arbejdet skal tiltrædes.

Til § 15.

En uddannelse skal for at kunne sidestilles med en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser indledes med et ulønnet skoleophold efterfulgt af en lønnet praktikperiode eller omvendt, som det er op til eleven at få etableret. Eleven må i ledighedsperioden ikke være berettiget til løn eller uddannelsesydelse.

Til § 17.

Bestemmelsen tager sigte på et medlem, som inden orlovsperiodens udløb vender tilbage fra fx et udlandsophold, og som ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, inden genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Det forudsættes, at medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme.

Bestemmelsen omfatter alene et medlem, der tager orlov med et særligt formål, fx at overtage andet arbejde, rejse til udlandet el.lign.

Når et medlem går på orlov, skal forholdet bedømmes på samme måde som ved et arbejdsophør. Hvis medlemmet således ikke har en fyldestgørende grund til at gå på orlov, jf. § 26, skal medlemmet registreres for et arbejdsophør.

Et medlem, der tager orlov fra sit arbejde uden et særligt formål, fx med henblik på at søge andet arbejde, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Medlemmet skal bedømmes efter reglerne om arbejdsophør.

Til § 17a.

Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at et medlem for at få dagpenge skal opholde sig i Danmark.

Det er en forudsætning, at medlemmet inden afrejsen over for arbejdsløshedskassen kan godtgøre at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land.

Medlemmet skal oplyse arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen om, hvor mange dage medlemmet vil opholde sig i udlandet. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i mere end 5 dage under ophold i udlandet i henhold til denne bestemmelse. Hvis medlemmet vil opholde sig i udlandet i mere end 5 dage, eller opholdet mod forventning bliver af en varighed af mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde med en attest E 303 i et land, hvor EF-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse, efter de herom gældende regler

Til § 18.

En frigørelsesattest - som findes på blanket AR 230 - skal kun anvendes af et fuldtidsforsikret medlem. Et deltidsforsikret medlem har, uanset et eventuelt opsigelsesvarsel, ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest med de begrænsninger, der følger af arbejdsløshedsforsikringslovens § 73.

Hvis der i et ansættelsesforhold indtræder et opsigelsesvarsel efter ansættelse i en vis periode, jf. § 26, stk. 1, nr. 17, skal frigørelsesattesten eller ansættelseskontrakten med frigørelsesklausulen være arbejdsløshedskassen i hænde senest 14 dage efter opsigelsesvarslets indtræden, for at der kan udbetales supplerende dagpenge fra tidspunktet for opsigelsesvarslets indtræden. Hvis 14-dages-fristen ikke overholdes, kan medlemmet tidligst få dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen modtager den underskrevne frigørelsesattest eller ansættelseskontrakten.

Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 673 af 9. oktober 1991 med senere ændringer fastsat regler om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Ingen