Vedrørende regnskabsmæssige oplysninger for tidsrummet 0108-24101991 samt udlevering af regnskabsmateriale mv.
Statutory Text (2 Articles)
Vedrørende regnskabsmæssige oplysninger for tidsrummet 0108-24101991 samt udlevering af regnskabsmateriale mv.
Cirkulæreskrivelse til kommunalbestyrelser, der har selvejende ungdomsboliginstitutioner i drift, som tidligere blev administreret af Landsforeningen Ungbo, beliggende i kommunen
(Vedrørende regnskabsmæssige oplysninger for tidsrummet 1.8.-24.10.1991 samt udlevering af regnskabsmateriale m.v.)
1. Driftsregnskaber vedrørende regnskabsåret 1991/92
På grundlag af oplysninger fra Landsforeningen Ungbo under konkurs skal Bygge- og Boligstyrelsen herved henlede kommunalbestyrelsens opmærksomhed på følgende forhold
1. De selvejende ungdomsboliginstitutioners driftsregnskaber vedrørende regnskabsåret 1990/91 danner efter det oplyste grundlag for konkursboets ajourføring af regnskabstal vedrørende tidsrummet 1.8.-24.10.1991.
2. Konkursboets udlevering af regnskabsmæssige oplysninger vedrørende tidsrummet 1.8.-24.10.1991 ventes efter det oplyste som følge af forsinkede regnskabsafslutninger i de selvejende ungdomsboliginstitutioner vedrørende regnskabsåret 1990/91 at finde sted i løbet af november/december 1992.
3. Den endelige opgørelse af mellemværender mellem de selvejende ungdomsboliginstitutioner og Landsforeningen Ungbo på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse vil efter det oplyste ikke kunne foretages, medmindre regnskaberne for tidsrummet 1.8.-24.10.1991 ajorføres.
Konkursboet har endvidere oplyst, at en række midlertidige forretningsførere ikke tilstrækkeligt hurtigt har givet meddelelse om overtagelse af forretningsførerskabet til relevante leverandører m.v. Konkursboet er bekendt med, at mange kommuner fortsat henviser boligsøgende unge til at rette henvendelse til Landsforeningen Ungbo.
2. Kommunalbestyrelsens tilsyn
Under henvisning hertil anmodes kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed om nøje at påse, at regnskabsaflæggelse sker i overensstemmelse med reglerne i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16.3.1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, med senere ændringer.
Kommunalbestyrelsen må i denne forbindelse i særlig grad være opmærksom på spørgsmålet om, der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på debitorer.
H.E. Rasmussen / Birthe Lehmann
Ingen