Legislator Case Law & Legislation
C19920020710 DK

Vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1992 207 Historic

Vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget

De vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget er senest blevet reguleret pr. 1. januar 1992. Normalbidraget var dengang 7.920 kr. årligt, og det blev lagt til grund, at den gennemsnitlige årsindtægt for mandlige arbejdere udgjorde ca. 205.000 kr.

Ved bekendtgørelse nr. 215 af 26. marts 1992 om størrelsen af ydelser efter børnetilskudsloven pr. 1. juli 1992 er normalbidraget forhøjet til 8.076 kr. årligt. Den gennemsnitlige årsindtægt for mandlige arbejdere skønnes på nuværende tidspunkt at være ca. 210.000 kr.

Ved behandling af fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget er det Civilretsdirektoratets hovedsynspunkt, at der kun bør pålægges bidrag, såfremt den, der skal betale bidraget, har en væsentlig bedre økonomisk stilling end en arbejder med gennemsnitsindtægt. Der henvises herved til § 14, stk. 1, i lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986, hvorefter bidraget, når begge forældre er ubemidlede, i almindelighed fastsættes til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag.

Under henvisning hertil finder Civilretsdirektoratet, at der med virkning fra den 1. januar 1993 ved fastsættelse af disse bidrag bør tages udgangspunkt i følgende retningslinier

1 barn: normalbidraget + 25% ved ca. 240.000 kr. normalbidraget + 50% ved ca. 255.000 kr. normalbidraget + 100% ved ca. 280.000 kr. 2 børn: normalbidraget + 25% ved ca. 255.000 kr. normalbidraget + 50% ved ca. 280.000 kr. normalbidraget + 100% ved ca. 315.000 kr. 3 børn: normalbidraget + 25% ved ca. 280.000 kr. normalbidraget + 50% ved ca. 315.000 kr. normalbidraget + 100% ved ca. 360.000 kr.

Disse retningslinier for forhøjelse af børnebidrag er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper må ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

P.M.V.

C. Rosholm

/Bloch Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →