Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatningsordninger for skole- og uddannelsessøgende

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatningsordninger for skole- og uddannelsessøgende

I. Indledning. 5

II. Erstatningsordninger ved tilskadekomst i forbindelse med undervisning i skole. 7

II.1. Den skole- eller uddannelsessøgende er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven som arbejdstager 7

II.1.1. Den skole- eller uddannelsessøgende anses som medarbejder på skolen 7

II.1.2. Den skole- eller uddannelsessøgende er i og med skolegangen af økonomisk værdi for skolen. Nyttekriteriet. 7

II.1.3. Medarbejderen er sendt på skole af sin arbejdsgiver i arbejdsgiverens interesse. 8

II.2. En virksomheds lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker den skole- eller uddannelsessøgende. 8

II.2.1. Erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1. 9

II.2.2. Erstatningsordningen efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 1. 9

II.2.3. Den Sociale Ankestyrelses principielle afgørelse af 4. november 1980. 10

II.3. Specielle statsfinansierede erstatningsordninger, der er indført ved anden lovgivning, og som i øvrigt anvender arbejdsskadeforsikringslovens regler. 10

II.3.1. Erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2. 10

II.3.2. Erstatningsordningen efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 2. 11

II.3.3. Erstatningsordningen efter lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen § 22. 11

II.3.4. Statens erstatningsordning for kursister på efteruddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser og ledige, der modtager uddannelsestilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige under værkstedsundervisning på skole. 11

II.3.5. Statens erstatningsordning for kursister under undervisning på AMU-centre. 12

II.3.6. Elever under togt med skole- eller øvelsesskib og under brandkursus, jfr. lovbekendtgørelse nr. 518 af 4. december 1985 om søfartsuddannelse § 21. 13

III. Erstatningsordninger ved tilskadekomst i forbindelse med praktik i en virksomhed. 15

III.1. Arbejdsskadeforsikringsloven er direkte anvendelig. 15

III.1.1. Arbejdsskadeforsikringslovens § 4, stk. 2, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 535 af 12. august 1987 om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen. 15

III.1.2. Uddannelsesaftaler. 15

III.1.3. Nyttekriteriet i arbejdsskadeforsikringsloven. 16

III.2. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervs orientering, jfr. AF-cirkulære nr. 8/90 af 21. marts 1990. 16

IV. Forhold der er fælles for alle erstatningsordninger. 19

IV.1. Valg af én erstatningsordning blandt flere mulige. 19

IV.2. Hvilke erstatninger. 19

IV.3. Skoleundervisning og praktik i udlandet. 21

I. INDLEDNING.

Særlige erstatningsordninger. Der findes ikke nogen samlet offentlig erstatningsordning, som sikrer, at skole- eller uddannelsessøgende kan få erstatning for følger af personskade i forbindelse med skolegangen eller uddannelsesforløbet. Derimod er der i årenes løb skabt flere specielle erstatningsordninger. Disse ordninger indebærer - taget under et - en betydelig sikring af de skole- eller uddannelsessøgende.

Erstatningsordningerne kan være forskellige hvad indholdet angår, da hver ordning er skabt under særlige forudsætninger og med specielt sigte. Alle ordningerne har imidlertid to forhold til fælles

Erstatningsregler.-De yder erstatning efter arbejdsskadeforsikrings lovens erstatningsregler.

-De administreres fuldt ud eller i overvejende grad af Arbejdsskadestyrelsen.

Denne vejledning handler om alle erstatningsordninger, der er skabt for skole- og uddannelsessøgende.

Uddannelsestyper.Et skole- eller uddannelsesforløb gennemføres på en af følgende tre måder

-Undervisning i skole.

-Undervisning gennem praktik i en virksomhed; virksomheden kan være offentlig eller privat.

-Både skoleundervisning og praktik.

Vejledningens indhold.

Vejledningens afsnit II drejer sig om ordninger, der finder anvendelse ved tilskadekomst i forbindelse med undervisning i skole.

Vejledningens afsnit III drejer sig om de ordninger, der finder anvendelse ved tilskadekomst under praktik i en virksomhed.

Afsnit IV drejer sig om forhold, der er fælles for de ordninger, der nævnes under afsnit II og III.

Udenfor vejledningen.

De muligheder for hjælp, som den skole- eller uddannelsessøgende herudover måtte have efter lov om førtidspension, bistandsloven, lov om erstatningsansvar eller som følge af, at der er tegnet privat forsikring, omtales ikke i denne vejledning.

Hovedregel

II. ERSTATNINGSORDNINGER VED TILSKADEKOMST I FORBINDELSE MED UNDERVISNING I SKOLE.

II.1. Den skole- eller uddannelsessøgende er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven som arbejdstager.

II.1.1. Den skole- eller uddannelsessøgende anses som medarbejder på skolen.

Skole- og uddannelsessøgende er som hovedregel ikke arbejdstagere ved den skole, hvor de modtager undervisning. Der består sædvanligvis ikke et arbejdstager- arbejdsgiverforhold mellem eleven og skolen.

Undtagelser

Undtagelsesvis forekommer der situationer, hvor eleven anses som medarbejder ved skolen og derfor omfattet af skolens lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Det er f.eks. tilfældet, når eleven udfører ærinder for skolen, går til hånde for lærerkollegiet med kaffe- teservering og opvask eller deltager i skolepatrulje- eller ledsageordninger for de yngre elever.

II.1.2. Den skole- eller uddannelsessøgende er i og med skolegangen af økonomisk værdi for skolen. Nyttekriteriet.

Nyttekriterium.

Under visse former for aktivitetsudøvelse, der indgår som led i skoleundervisningen, kan eleven efter et nyttekriterium, jfr. nærmere om nyttekriteriet under III.1.3., være omfattet af skolens lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Det er tilfældet, hvor elevens aktivitet medfører en økonomisk fordel for skolen, f.eks. hvis eleven i forbindelse med undervisningen fremstiller produkter, der afsættes af eller anvendes af skolen (levnedsmidler, beklædningsgenstande, redskaber) eller udfører reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på skolens bygninger og arealer og derved sparer skolen for udgifter til fremmed arbejdskraft.

Anmeldelse.

I de særlige situationer, der nævnes under II.1.1. og II.1.2., har skolen forsikringspligt efter arbejdsskadeforsikringsloven og pligt til at anmelde skaden. Anmeldelsen sendes til skolens forsikringsselskab.

II.1.3. Medarbejderen er sendt på skole af sin arbejdsgiver i arbejdsgiverens interesse.

Arbejdsgivers interesse.

En medarbejder kan undertiden være omfattet af sin arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring under en uddannelse på skole alene ud fra et arbejdsgiverinteressekriterium. Det er tilfældet, hvis arbejdsgiveren sender medarbejderen på skole for at gennemføre en uddannelse, der forbedrer medarbejderens kvalifikationer. Der kræves en klar arbejdsgiverinteresse i uddannelsen. Er sigtet med uddannelsen hovedsagelig at forbedre medarbejderens aflønning eller avancementsmuligheder, vil medarbejderen ikke være omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring under uddannelsen.

Eksempler.

Fra Arbejdsskadestyrelsens praksis kan nævnes, at en landbrugsmedhjælper, der kom til skade under et traktorkursus, fik sin skade anerkendt under husbonds arbejdsskadeforsikring, hvorimod en skade, der overgik en Falck-piccoline under et kursus i sygetransport, som piccolinen gennemgik i avancementshensigt, ikke blev anerkendt under Falcks arbejdsskadeforsikring.

Anmeldelse.

I disse tilfælde har arbejdsgiveren pligt til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab.

II.2. En virksomheds lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker den skole- eller uddannelsessøgende.

Ovenfor under II.1. er beskrevet situationer, hvor den skole- eller uddannelsessøgende er dækket af arbejdsskadeforsikringsloven, fordi pågældende anses som arbejdstager eller ligestilles med en arbejdstager i den konkrete situation.

Særlig hjemmel.

Herudover er den skole- eller uddannelsessøgende imidlertid i visse tilfælde omfattet af en virksomheds lovpligtige arbejdsskadeforsikring under uddannelsen på skole, fordi det er fastsat ved en anden lov eller følger af Den Sociale Ankestyrelses praksis.

Uddannelsesaftaler.

Disse tilfælde omfatter skole- og uddannelsessøgende, som ifølge en uddannelsesaftale med en virksomhed får løn under hele uddannelsesforløbet, d.v.s. også under de skoleophold, der er knyttet til uddannelsen efter en uddannelsesplan.

II.2.1. Erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1.

Ordlyd.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

"Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden".

Indhold.

Der opstilles en lovbestemt formodning om, at elever med uddannelsesaftale under deres deltagelse i arbejdet på uddannelsesvirksomheden er medarbejdere i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. De modtager løn for deres arbejde og er direkte omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 1, og virksomheden er forsikringspligtig arbejdsgiver efter arbejdsskadeforsikringslovens § 5.

Denne forsikringsdækning er efter bestemmelsen udvidet til også at omfatte de skoleophold, der er knyttet til uddannelsen, når der udbetales løn under opholdet.

Lov om erhvervsuddannelser er trådt i kraft den 1. januar 1991. Samtidig er lærlingeloven ophævet.

Lærlingeloven.

Erstatningsordningen i lærlingelovens §§ 13, stk. 7, og 17, stk. 7, gælder dog fortsat for lærlingekontrakter, der er oprettet før 1. januar 1991. Lærlingeordningen svarer indholdsmæssigt til ordningen, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1.

Ordningen omfatter elevens færden mellem praktikvirksomhed og skole og både værkstedsundervisning og teoretisk undervisning. Dækningen under skoleopholdet er således mere omfattende end den dækning, der ydes elever, der er omfattet af den fastsatte statsfinansierede erstatningsordning i lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2, som alene omfatter værkstedsundervisning, jfr. nedenfor under II,3,1.

Landbrugsuddannelser.

II.2.2. Erstatningsordningen efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 1.

Bestemmelsen har samme ordlyd som § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises derfor til det, som er nævnt under II.2.1.

Lov om landbrugsuddannelser er trådt i kraft den 1. januar 1992.

II.2.3. Den Sociale Ankestyrelses principielle afgørelse af 4. november 1980.

Ankestyrelsens praksis.

Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse af 4. november 1980 indtaget det principielle standpunkt, at elever under den teoretiske undervisning på skole er omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring, hvis eleverne under skoleopholdet modtager løn fra virksomheden efter en uddannelsesaftale.

Principafgørelsen svarer til de erstatningsordninger, der er indført ved lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 1, og lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 1, jfr. ovenfor under II.2.1. og II.2.2.

Anmeldelse.

Skade omfattet af de erstatningsordninger, der er nævnt under II.2.1, II.2.2. og II.2.3, skal anmeldes af virksomheden til dennes forsikringsselskab

II.3. Specielle statsfinansierede erstatningsordninger, der er indført ved anden lovgivning, og som i øvrigt anvender arbejdsskadeforsikringslovens regler.

Staten betaler erstatningerne.

Der er tale om erstatningsordninger hvorefter de skader, der sker under skoleopholdet, behandles som om de var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, bortset fra at erstatningerne afholdes af staten.

Erhvervsuddannelser.

II.3.1. Erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2.

Ordlyd.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

"Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, (jf. den ovenfor under II.2.1. omhandlede ordning for elever med en uddannelsesaftale) finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten".

Indhold.

Bestemmelsen sikrer de elever, der er omfattet af loven, og som ikke har skaffet sig en "uddannelsesaftale", en erstatningsmulighed for følger af skade, der sker under værkstedsundervisning i forbindelse med et skoleophold, der er omfattet af loven.

Lov om erhvervsuddannelser, der trådte i kraft 1. januar 1991, ophæver lov om erhvervsfaglige grunduddannelser. Hermed er også ordningen fra 1987, der dækkede efg-elevers tilskadekomst under værkstedsundervisning i basisåret, bortfaldet og overtaget af lov om erhvervsuddannelser.

Landbrugsuddannelser.

II.3.2. Erstatningsordningen efter lov om landbrugsuddannelser § 19, stk. 2.

Bestemmelsen har samme ordlyd som § 66, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises derfor til det, som er nævnt ovenfor under II.3.1. Erhvervsgymnasiale uddannelser.

II.3.3. Erstatningsordningen efter lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen § 22.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

Ordlyd

"Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten".

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1991.

Indhold og omfang.

Ordlyden er næsten den samme som ordlyden af § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og bestemmelsens indhold og omfang er helt den samme.

Der henvises derfor til det, der er nævnt ovenfor under II.3.1.

Efteruddannelses- og UTB-kursister.

II.3.4. Statens erstatningsordning for kursister på efteruddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser og ledige, der modtager uddannelsestilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige under værkstedsundervisning på skole.

Hjemmel.

Erstatningsordningen er hjemlet i Undervisningsministeriets aktstykke nr. 13 af 12. oktober 1990.

Indhold.

Ordningen er begrænset til skader, der finder sted under undervisning i værkstedsfag under anvendelse af maskiner, indretninger, værktøj og materiale m.v., som indebærer risiko for at skade opstår. Efter praksis er skader, der sker i teorilokaler og i forbindelse med udøvelse af idræt, ikke omfattet af ordningen.

Fælles om

II.3.1

II.3.2

II.3.3

II.3.4

De ordninger, der nævnes under II.3.1, II.3.2, II.3.3, II.3.4, administreres af Undervisnings- og Forskningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen, for så vidt angår spørgsmålene om den omfattede personkreds og undervisning, d.v.s. om der i det konkrete tilfælde er tale om en elev, som er omfattet af ordningerne, og om der er tale om undervisning under arbejdspladslignende forhold (værkstedsundervisning).

Arbejdsskadestyrelsen.

Disse erstatningsordninger administreres sammen med Arbejdsskadestyrelsen, som bl.a. afgør spørgsmålene, om det anmeldte tilfælde kan anerkendes efter Arbejdsskadeforsikringslovens regler og i så fald, i hvilket omfang skadens følger berettiger til erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Anmeldelse.

Skaden skal anmeldes af skolen til Undervisnings- og Forskningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen, der videresender anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen.

II.3.5. Statens erstatningsordning for kursister under undervisning på AMU-centre.

AMU-center.

Kursister.

I 1953 blev der gennemført en ordning, hvorefter elever på de daværende Statens Arbejdsmandsskoler, som ikke var omfattet af ulykkesforsikringsloven (nu arbejdsskadeforsikringsloven), kunne få erstatning efter lovens erstatningsregler, hvis skaden skete i forbindelse med undervisningen på skolen. Statens Arbejdsmandsskoler er senere blevet afløst af Statens Specialarbejderskoler, og ordningen blev udvidet til at gælde for elever på specialarbejderskolerne. Det er uden betydning, om skolen er ejet af staten eller oprettet som en selvejende institution. Fra 1. januar 1984 får De Selvejende Specialarbejderskoler fuld dækning fra staten af driftsudgifterne, og i konsekvens heraf er De Selvejende Specialarbejderskoler, ligesom Statens Specialarbejderskoler, nu omfattet af statens selvforsikringsordning. Specialarbejderskolerne er senere ændret til AMU-centrene.

Arbejdsskadestyrelsen behandler det enkelte tilfælde, som om der er tale om en arbejdsskade. På grundlag af styrelsens afgørelse afholder skolen selv udgifterne i tilfælde vedrørende tandskader og brilleskader m.v., jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 25. I sager om erstatning for tab af erhvervsevne, varigt mén og tab af forsørger udbetales erstatningen i første omgang af Arbejdsskadestyrelsen, som derefter får pengene refunderet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Indhold.

Eleverne på AMU-centrene er dækket under både teoretisk og praktisk undervisning.

Ordningen dækker også i tilfælde, hvor undervisningen af praktiske grunde foregår uden for selve centret, når blot eleven er indskrevet som kursist på centret. Det betyder f.eks., at en kursist, der gennemfører uddannelse til erhvervsdykker på Forsvarets Dykkerskole på Holmen er omfattet af ordningen.

AMU-kursister kommer normalt fra de arbejdslediges kreds, men det sker, at en AMU-kursist er arbejdstager.

Hvis det er tilfældet, kan den pågældendes arbejdsgiver være forsikringspligtig for kursisten under kurset på AMU-centret, jfr. erstatningsordningen der er nævnt under II.1.3, hvor en medarbejders skolegang sker i arbejdsgiverens interesse.

Anmeldelse.

AMU-centret har anmeldepligten. Anmeldelsen skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen.

II.3.6. Elever under togt med skole- eller øvelsesskib og under brandkursus, jfr. lovbekendtgørelse nr. 518 af 4. december 1985 om søfartsuddannelse § 21.

Ordlyd.

Denne bestemmelse har følgende ordlyd

"Såfremt der under et togt med et skoleskib eller øvelsesskib, der drives af industriministeren, overgår eleverne ulykkestilfælde, kan der udredes erstatning af statskassen efter reglerne i ulykkesforsikringsloven (nu arbejdsskadeforsikringsloven), uanset at de pågældende ikke omfattes af loven. Det samme gælder med hensyn til ulykker, der indtræffer under brandkursus, der etableres af industriministeren".

Denne bestemmelse omfatter også elever på skoleskibet "Danmark".

Med bestemmelsen er der endvidere tænkt på øvelsesskibet "Hans Chr. Andersen". I forbindelse med uddannelsen til navigatør og sætteskipper (skipperskolen) skal eleverne i praktik på skibet. Bestemmelsen omfatter endvidere skibe under Industriministeriet, som anvendes i forbindelse med uddannelsen af fiskere.

Hvad angår brandkurserne er der efter Direktoratet for Søfarendes opfattelse, tænkt på et 1-dags kursus i brand- og eksplosionsbekæmpelse på grundstadiet i søfartsuddannelsen og et senere udvidet 3-dages kursus ved styrmands- og skippereksamen.

Anmeldelse.

Skibschefen har pligt at melde skaden til Industriministeriet, der sender anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen.

III. ERSTATNINGSORDNINGER VED TILSKADEKOMST I FORBINDELSE MED PRAKTIK I EN VIRKSOMHED.

III.1. Arbejdsskadeforsikringsloven er direkte anvendelig.

III.1.1. Arbejdsskadeforsikringslovens § 4, stk. 2, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 535 af 12. august 1987 om forsikring efter arbejdsskadeforsikringsloven af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Ordlyd.

Arbejdsskadeforsikringslovens § 4, stk. 2, fra 1987 har følgende ordlyd

"Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen".

Reglerne er fastsat i den nævnte bekendtgørelse.

Betingelser.

Enhver uddannelsessøgende er forsikret under praktik, som er led i en uddannelse, der er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Praktikken skal være et led i uddannelsesplanen og formidlet eller godkendt af skolen eller uddannelsesinstitutionen inden for rammerne af uddannelsen.

Forsikringspligt.

Forsikringspligten påhviler den offentlige eller private arbejdsgiver, hvor praktikken finder sted.

Denne lovhjemlede og vidtdækkende forsikringsordning for skole- og uddannelsessøgende i virksomhedspraktik, må ses som en udvidelse i forhold til nyttekriteriet jf. nedenfor under III.1.3. Ordningen blev gennemført, da nyttekritteriet sjældent blev anvendt, hvortil kommer, at der for visse virksomhedspraktikker er en betydelig risiko for, at der sker personskader.

III.1.2. Uddannelsesaftaler.

Uddannelsesaftale.

Hvis der er indgået en uddannelsesaftale mellem den skole- eller uddannelsessøgende og en virksomhed, vil eleven i arbejdsskadeforsikringslovens forstand være antaget til arbejde og dermed omfattet af lovens § 1 med virksomheden som forsikringspligtig arbejdsgiver. Elevens faktiske værdi som arbejdskraft er uden betydning.

Som eksempler på disse situationer kan nævnes elever efter lov om erhvervsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser med en uddannelsesaftale og lærlinge med lærlingekontrakt efter lærlingeloven.

III.1.3. Nyttekriteriet i arbejdsskadeforsikringsloven.

Hvis den skole- eller uddannelsessøgende er i virksomhedspraktik uden en egentlig uddannelsesaftale, og hvis den pågældende ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 4, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 535, kan skaden alligevel dækkes over arbejdsskadeforsikringsloven. Det kan lade sig gøre, hvis pågældende i den konkrete situation opfylder det såkaldte nyttekriterium.

Nyttekriteriet.

Ved nyttekriteriet forstås en praksis, hvorefter praktikvirksomhedens arbejdsskadeforsikring finder anvendelse, hvis praktikanten enten direkte erstatter anden nødvendig arbejdskraft eller rent faktisk bidrager til virksomhedens produktion i et ikke uvæsentligt omfang. Nyttekriteriet vil således typisk være opfyldt, hvor praktikanten gennem en længere periode har udført sine arbejdsopgaver selvstændigt og uden nævneværdig overvågning og hertil eventuelt har opnået en arbejdsrutine gennem tidligere erhvervsbeskæftigelse. Består praktikken på den anden side nærmest i observation, praktisk undervisning fra virksomhedens side eller meget beskeden og kortvarig arbejdsydelse fra praktikantens side, vil praktikanten ikke være omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring.

Anmeldelse.

Virksomheden har pligt til at anmelde skader, der er omfattet af de ordninger, der nævnes under III.1.1, III.1.2 og III.1.3. Anmeldelse skal sendes til virksomhedens forsikringsselskab der videresender anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen.

III.2. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervs orientering, jfr. AF-cirkulære nr. 8/90 af 21. marts 1990.

Der er her tale om en erstatningsordning, hvor de sikrede ikke er omfattet af den personkreds, som dækkes efter arbejdsskadeforsikringsloven, men af lovens regler i øvrigt.

Det står i modsætning til de erstatningsordninger, der er nævnt ovenfor under III.1.1, III.1.2 og III.1.3, hvor arbejdsskadeforsikringsloven finder direkte anvendelse. Erstatningerne afholdes af staten.

Det nævnte cirkulære er det foreløbig sidste i en række tilbage fra 1960-erne. Hjemlen for ordningen er tekstanmærkning nr. 51 til § 28 i Finansloven.

Ordningen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen for så vidt angår spørgsmålet, hvilken personkreds der er dækket, og af Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår alle andre spørgsmål.

Indhold.

Meningen er, at vejledningssøgende, der deltager i praktisk erhvervsorientering, skal have samme erstatningsmæssige stilling som de egentlige arbejdstagere, som praktikanterne ofte samarbejder med og deler arbejdsvilkår med.

Samtidig får de virksomheder, der stiller praktikpladser til rådighed, sikkerhed for, at eventuelle skader erstattes af staten, og ordningen er dermed en vigtig forudsætning for arbejdspladsernes imødekommenhed.

Personkreds.

Alle uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende er omfattet af ordningen, med de begrænsninger som følger af nedenstående. Skoleelever, der deltager i praktisk erhvervsorientering, hvorved forstås aktiviteter der foregår i erhvervslivet, og som har uddannelses- og erhvervsorientering som et væsentligt formål er også omfattet. Det er uden betydning, om der er tale om offentlig eller privat virksomhed.

Aktivitet.

Aktiviteten skal finde sted i en situation, hvor den uddannelses- eller vejledningssøgende endnu ikke har truffet et endeligt valg af uddannelse eller erhverv. Når valget er truffet, f.eks. hvis der er tale om en praktik, som er led i en valgt uddannelse, kan ordningen ikke anvendes.

Her i landet.

Aktiviteten skal finde sted i en virksomhed i Danmark. Hvis virksomheden sender en praktikant til udlandet, dækkes praktikanten også af erstatningsordningen. Praktikanters færden mellem hjem og praktiksted er ikke omfattet af ordningen. Derimod er færden mellem skole/institution og praktiksted omfattet.

Varighed.

Erhvervspraktikken må normalt ikke vare længere end i alt 6 uger om året. Er der tale om uddannelser, hvor der efter uddannelsesplanerne lægges særlig vægt på elevernes orientering om og kontakt med erhvervslivet, vil der kunne ses bort fra tidsbegrænsningen. Også i den individuelle vejledning vil ordningen, når der kan godtgøres et særligt behov, kunne dække i et udvidet tidsrum.

Iværksættelse.

Aktiviteten skal iværksættes gennem AF eller en skole/uddannelsesinstitution/vejledningsordning, der er offentlig eller offentligt godkendt.

Anmeldelse.

Skade skal anmeldes af arbejdsformidlingen, vejledningsordningen eller skolen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, der sender anmeldelsen videre til Arbejdsskadestyrelsen.

IV. FORHOLD DER ER FÆLLES FOR ALLE ERSTATNINGSORDNINGER.

IV.1. Valg af én erstatningsordning blandt flere mulige.

Erstatningsordningerne er skabt over en længere årrække af flere forskellige offentlige myndigheder. En senere tilvejebragt erstatningsordning kan derfor overlappe en allerede eksisterende. En skole- eller uddannelsessøgende, der er kommet til skade, kan derfor af og til vælge mellem flere erstatningsordninger.

Eksempel.

Som eksempel kan nævnes følgende tilfælde: En kokkeelev, der er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, men som ikke har sikret sig en uddannelsesaftale, kommer til skade under værkstedsundervisning på en teknisk skole. Skaden er sket i forbindelse med produktion af madvarer, som afsættes i skolens kantine. Eleven har i de sidste 10 uger haft et godt lønnet job med udbringning af morgenaviser.

Bestemmelsen i § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser - personskade under værkstedsundervisning på skolen, som er nævnt under II.3.1, kan umiddelbart anvendes.

Det vil formentlig være mere fordelagtigt at vælge erstatningsordningen, der er nævnt under II,1.2, og som bygger på nyttekriteriet. Efter denne ordning ligestilles eleven forsikringsmæssigt efter arbejdsskadeforsikringslovens praksis med skolens ansatte medarbejdere og elevens skade er en arbejdsskade, der er dækket af skolens arbejdsskadeforsikring. Det medfører at den tilskadekomne elev foruden en eventuel arbejdsskadeerstatning også er berettiget til sygedagpenge efter dagpengelovens § 21, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis skaden blev anmeldt og behandlet efter § 66, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser.

IV.2. Hvilke erstatninger.

Alle erstatningsordninger sikrer den tilskadekomne skole eller uddannelsessøgende erstatning efter reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring. Der kan herefter blive tale om følgende ydelser

Erhvervsevnetabserstatning.

Erstatning for tab af erhvervsevne, når skaden har medført bortfald eller nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde.

Ved 100% erhvervsevnetab betales der en årlig ydelse på 4/5 af årsindtægten på skadestidspunktet, dog højst 4/5 af et årslønsgrundlag, der er fastsat i loven, og som reguleres efter løntallet hver 1. april. Ved mindre tab udbetales der forholdsmæssigt mindre ydelser. Hvis erhvervsevnetabet fastsættes til under 50%, udbetales erstatningen som hovedregel som et engangsbeløb. Årsindtægten fastsættes efter et skøn, når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. når indtægten har varieret gennem det forudgående år.

Hvis tilskadekomne er under 21 år eller under uddannelse, tages der ved fastsættelsen hensyn til den erhvervsindtægt, pågældende kunne forventes at få efter det fyldte 21. år, hvis skaden ikke var sket. I loven er der fastsat et mindstebeløb.

Godtgørelse for varigt mén.

Godtgørelse for varigt mén for de ulemper skaden har medført i den daglige tilværelse. Godtgørelsen fastsættes i almindelighed i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens tabel over méngrader, der går ud fra skadens medicinske følger. Erhvervs- og indtægtsmæssige forhold er således uden betydning. Godtgørelsen ydes som et engangsbeløb. Beløbets størrelse afhænger af skadelidtes statistiske restlevetid.

Sygebehandling m.v.

Betaling af sygebehandling m.m. Mens erstatningssagen er under behandling, betales udgifter til sygebehandling og transport i forbindelse hermed. Udgifterne godtgøres dog kun i det omfang de ikke kan betales efter sygesikringsloven eller sygehusloven. Endvidere kan skadelidte, medens sagen er under behandling, få betalt udgifter til hjælpemidler, der er nødvendige på grund af skaden, f.eks. proteser, briller kontaktlinser og høreapparater. I denne forbindelse bemærkes, at skader på sådanne hjælpemidler anses for personskade, og at udgifterne til reparation eller nyanskaffelse derfor godtgøres skadelidte.

Efterladteerstatninger.

Overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger. Hvis skadelidte dør som følge af skaden, har en efterladt ægtefælle eller samlever, som levede med afdøde i ægteskabslignende forhold, ret til et overgangsbeløb én gang for alle. I særlige tilfælde kan beløbet også tilkendes andre efterladte.

Herudover ydes der erstatning for tab af forsørger til en efterladt ægtefælle eller samlever, som afdøde forsørgede helt eller delvis. Erstatningen gives som en løbende ydelse, der udgør 30% af afdødes årsløn, dog højst 30% af det allerede nævnte maksimale årslønsgrundlag. Ydelsen løber i perioder fra 1 til 10 år, alt efter omfanget af den tabte forsørgelse.

Afdødes børn får hver 10% af afdødes årsløn i årlig ydelse, maksimalt dog 40% til alle børn tilsammen. Det er en betingelse, at afdøde havde forsørgelsespligt overfor børnene. Ydelsen løber til barnets fyldte 18. år, men kan forlænges til det fyldte 21. år, hvis barnet er under uddannelse.

Andre personer, som afdøde forsørgede helt eller delvis, kan også få erstatning for tab af forsørger.

Tingsskade.

Erstatningsordningerne giver ikke erstatning for skade på private ejendele, f.eks. beklædning, ure, cykler og knallerter, selv om skaden sker i forbindelse med uddannelsen.

Godtgørelse for svie og smerte.

Efter arbejdsskadeforsikringsloven kan der aldrig ydes godtgørelse for svie og smerte.

Dobbelterstatning.

Hvis skadelidte eller dennes efterladte har erstatningskrav mod en skadevolder, der er ansvarlig for personskaden, nedsættes kravet i det omfang, skadelidte eller de efterladte er berettiget til erstatning efter erstatningsordningen.

IV.3. Skoleundervisning og praktik i udlandet.

Alle de erstatningsordninger, der er omhandlet i denne vejledning administreres af Arbejdsskadestyrelsen efter arbejdsskadeforsikringslovens regler.

To bestemmelser har betydning i forbindelse med praktik i udlandet.

1. § 1, stk. 1,1. pkt. som har følgende ordlyd

"Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgiveres tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov".

Heraf fremgår klart, at arbejdsskadeforsikringsloven bygger på et territorialitetsprincip, d.v.s., at den som hovedregel alene dækker følger af skader, der sker i Danmark.

2. § 4, stk. 3, der har følgende ordlyd

"Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet".

Sådanne regler er fastsat i Sikringsstyrelsens (nu Arbejdsskadestyrelsen) bekendtgørelse nr. 559 af 3. november 1978 om arbejdsskadeforsikring for personer der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Efter bekendtgørelsens § 1 vil praktikanter i en her i landet hjemmehørende virksomhed, der udsendes til arbejde i udlandet for virksomheden, være omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring i de første 12 måneder af opholdet i det andet land.

Efter bekendtgørelsens § 2 gælder, at hvis udsendelsen sker til lande tilsluttet EF eller iøvrigt til lande, med hvilke Danmark har truffet gensidig overenskomst om, i hvilket omfang bestemmelserne i arbejdsskadeforsikringsloven eller den fremmede stats tilsvarende bestemmelser, skal anvendes, gælder de i EF- forordningen henholdsvis overenskomsten fastsatte regler.

Efter disse regler vil den udsendte praktikant være omfattet af den danske praktikvirksomheds arbejdsskadeforsikring i 12 måneder, der kan udstrækkes til 24 måneder inden for EF-området. Efter disse fristers udløb finder opholdslandets regler anvendelse.

Ingen