Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne (* 1)

§ 27, stk. 2

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes som en løbende ydelse, jf. lovens § 27, stk. 4.

Løbende erstatning.

Hvis erhvervsevnen er nedsat med 50 pct. eller derover, skal erstatningen udbetales som en løbende ydelse, men kan helt eller delvis ændres til et engangsbeløb efter reglerne i lovens § 39.

Efter lovens § 27, stk. 5, udbetales erstatningen normalt fra afgørelsestidspunktet.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan erstatningen udbetales fra et andet tidspunkt.

I sager om erhvervssygdomme kan der tidligst udbetales erstatning fra datoen for anmeldelsen enten til forsikringsselskabet eller til Arbejdsskadestyrelsen. Det samme gælder for ulykkestilfælde, der anmeldes for sent.

Kapitalerstatning

Efter arbejdsskadeforsikringsloven § 39 kan en løbende erstatning helt eller delvis kapitaliseres efter anmodning, medmindre det er økonomisk uforsvarligt at udbetale erstatningen som et engangsbeløb.

Ophør

Når skadelidte fylder 67 år, falder erstatningen bort og afløses af et engangsbeløb, der udgør to gange den årlige erstatning.

Samme regel gælder, når erstatningen tilkendes på et tidspunkt, hvor skadelidte er fyldt 67 år,jf. lovens § 27, stk. 7. Se nærmere ovenfor i afsnit 7.3., side 35.

Erstatningen er en personlig erstatning. Retten til erstatning bortfalder derfor, når skadelidte dør.

10. SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE KAPITALERSTATNINGER.

Hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 50 pct., skal erstatningen som hovedregel udbetales som et engangsbeløb.

Hvis erstatningen (eller en del heraf) ydes midlertidigt, udbetales erstatningen som en løbende erstatning.

I visse tilfælde kan vi dog kapitalisere den del af erstatningen, der anses for »sikker« ud fra en konkret vurdering. Det vil sige kapitalisere erstatningen for den erhvervsevnenedsættelse, der under alle omstændigheder må anses for at foreligge på længere sigt.

Ved erstatning, der udbetales under revalidering mv, vil der normalt ikke kunne kapitaliseres.

11. FORDELING AF ERHVERVSEVNETABSERSTATNING VED FLERE SKADER.

Skadelidte har været udsat for flere skader, der hver for sig berettiger til erstatning. Skaderne er indtruffet under arbejde hos forskellige arbejdsgivere, eller skaderne er indtruffet under arbejde hos samme arbejdsgiver, men denne har skiftet forsikringsselskab.

Problemet opstår, når der er flere arbejdsgivere og dermed måske flere forsikringsselskaber, som kan komme til at betale erstatningen. I disse tilfælde skal det overvejes, om erstatningen skal fordeles på flere selskaber.

Vægtning

Det skal vurderes hvilken af flere skader ulykkestilfælde, der rent faktisk påvirker erhvervsevnen. Samtidig skal arten og omfanget af det varige meen ved de enkelte skader vurderes.

Det kan føre til, at et bestemt selskab muligvis tillægges den største, eventuelt den fulde, erstatningspligt, selv om meengraden for skaden, der henføres til dette selskab, er mindre.

Retningslinier

Det forsikringsselskab, der har forsikringen for den sidste skade den fulde erstatningspligt, hvis

1. skadelidtes indtægtsniveau ikke blev påvirket af en tidligere skade, og

2. den tidligere skade ikke førte til langvarige sygeperioder.

BILAG TIL VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADEFORSIKRINGSLOVENS § 27

Relevante love.

- lov om (arbejdsformidling og) arbejdsløshedsforsikring mv om efterløn,

- lov om dagpenge ved sygdom (eller fødsel),

- lov om social pension,

- lov om social bistand,

De enkelte love gennemgås i hovedtræk nedenfor.

1. Lov om (arbejdsformidling og) arbejdsløshedsforsikring mv

For at have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, er det i princippet en betingelse, at den pågældende er fuldt til rådighed på arbejdsmarkedet.

Dette gælder også i tilfælde, hvor der udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse mod begrænset rådighed inden for erhvervsområdet (hvis den skadelidte tjener for eksempel ikke kan påtage sig køkkenarbejde), idet de pågældende økonomisk er stillet som om erhvervsevnen var intakt.

Se nærmere om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 5.1., side 17.

2. Lov om dagpenge ved sygdom (eller fødsel)

Der udbetales sygedagpenge som kompensation for et midlertidigt indtægtstab på grund af sygdom.

Den pågældende står således aktuelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og der kan ikke opgøres et varigt erhvervsevnetab, mens der udbetales dagpenge.

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 6.1., side 23.

3. Efterløn

Bestemmelserne om efterløn findes i kapitel 11a (§§ 75a - 75g) i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv.

For at opnå efterløn skal pågældende stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være fyldt 60 år.

Endvidere skal en række yderligere betingelser, der ikke har relevant betydning i denne sammenhæng, være opfyldt.

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 7.1., side 26.

4. Lov om social pension

Der kan efter denne lov tilkendes forskellige former for førtidspension til personer under 67 år samt folkepension til personer på 67 år og derover.

4.1. Førtidspension

Efter lov om social pension kan der tilkendes forskellige former for pension til personer, der er under 67 år.

Der er tale om højeste førtidspension, når pågældende i ethvert erhverv må anses for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. (§ 14, stk. 1).

Er erhvervsevnen nedsat med omkring 2/3 er der ret til mellemste førtidspension. (§ 14, stk. 2).

Er erhvervsevnen nedsat med mindst halvdelen er der ret til forhøjet almindelig førtidspension. (§ 14, stk. 3).

Efter lov om social pension kan der ikke tilkendes højeste førtidspension til personer, der er fyldt 60 år. (§ 14, stk. 1 og 2).

Vurderingsgrundlaget er efter § 15, stk. 2, i lov om social pension den pågældendes samlede helbredsmæssige og sociale situation.

»§ 15, stk. 2: Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.«

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 7.2., side 29 ff.

4.2. Folkepension

Efter lov om social pension § 12 har enhver, der er fyldt 67 år, ret til folkepension, bestående af grundbeløb og pensionstillæg.

Der foretages ingen medicinsk eller social vurdering i forbindelse med tilkendelse af folkepension.

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 7.3., side 35 f.

5. Lov om social bistand

Efter bistandsloven kan der ydes forskellige former for økonomisk bistand. Således kan der efter § 43 ydes en bruttorevalideringsydelse og efter § 37 kan der ydes en midlertidig kontanthjælp.

5.1. Bruttorevalideringsydelse

Formålet med at iværksætte en revalidering efter bistandslovens bestemmelser er primært at bringe den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet.

For at kunne opnå bruttorevalideringsydelse er det en betingelse, at pågældendes erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale grunde.

Herunder også de tilfælde, hvor erhvervsevnen varigt eller midlertidigt er nedsat som følge af en arbejdsskade.

Bruttorevalideringsydelsen er subsidiær i forhold til hjælp efter anden lovgivning.

Er erhvervsevnen nedsat som følge af en arbejdsskade, for hvilken der er udbetalt eller udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, skal den del af erstatningen efter arbejdsskadeforsikringsloven, som sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger den pågældendes hidtidige arbejdsindtægt fradrages fuldt ud i revalideringsydelsen, jf. § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990 om den faste bruttorevalideringsydelse mv. efter bistandslovens § 43.

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 4, side 14.

5.2. Kontanthjælp efter § 37

Bistandslovens § 37 er en »opsamlingsbestemmelse«, der i princippet skulle sikre de, der ikke opfylder betingelserne i andre lovgivninger og betingelserne for kontanthjælp efter andre bestemmelser i bistandsloven.

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 5.2., side 20.

5.3. Løntilskud efter § 91

Efter bistandslovens § 91 kan der oprettes eller træffes aftale om særlige arbejdspladser for erhvervshæmmede inden for en normal erhvervsvirksomheds rammer.

Arbejdet lønnes efter nærmere fastsatte regler på baggrund af eventuelle overenskomster på området, og hvis det ikke drejer sig om en førtidspensionist, må arbejdsgiveren afholde 60 pct. af lønnen, mens 40 pct. ydes som tilskud efter bistandsloven.

Se om erstatning for tab af erhvervsevne i vejledningens afsnit 4, side 14.

LOV OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING § 27

§ 27. Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal Arbejdsskadestyrelsen tage hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne ved fosterskader kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 39.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 37, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne (* 1)

Indholdsfortegnelse ..............................................3 1. Indledning og lovgrundlag......................................4 2. Skadelidte igen/fortsat i arbejde .............................6 2.1. Generelt ....................................................6 2.2. Skadelidtes løn er nedsat med mindst 15 pct. som følge af arbejdsskaden ............................................7 2.3. Skadelidtes aktuelle løn er større end eller lig med lønnen før arbejdsskaden ....................................8 2.4. Overgang til selvstændig virksomhed .........................9 2.5. Kort om tilfælde, hvor der er en dokumenteret indtægtsnedgang, men den er under 15 pct. ...................10 3. Generelt om tilfælde, hvor skadelidte ikke er vendt tilbage til arbejdsmarkedet ...................................12 4. Skadelidte er under revalidering, omskoling eller uddannelse...14 5. Skadelidte ikke i arbejde, men arbejdssøgende..................17 5.1. Lov om (arbejdsformidling) og arbejdsløshedsforsikring mv...17 5.1.1 Hvornår ydes der erstatning for tab af erhvervsevne.........17 5.1.2 Hvordan fastsætter vi erstatningen..........................19 5.2. Skadelidte modtager kontanthjælp efter § 37 i lov om social bistand ....................................20 6. Skadelidte ikke i arbejde og aktuelt ikke arbejdssøgende.....23 6.1. Lov om dagpenge ved sygdom (eller fødsel) ...................23 7. Skadelidte har varigt forladt arbejdsmarkedet ..............26 7.1. Skadelidte får efterløn ....................................26 7.2. Skadelidte får førtidspension ..............................29 7.2.1 Generelt ...................................................29 7.2.2 Pensionen er tilkendt udelukkende på grund af følgerne af arbejdsskaden...................................32 7.2.3 Pensionen tilkendes dels på grundlag af følgerne efter arbejdsskaden, dels på grund af andre forhold ..............33 7.3. Skadelidte får folkepension .................................35 8. Når skaden er sket under bibeskæftigelse eller under en beskæftigelse, der har karakter af en tidsbegrænset beskæftigelse .................................................37 9. Særlige forhold vedrørende løbende erstatning .................39 10. Særlige forhold vedrørende kapitalerstatninger ...............40 11. Fordeling af erstatning ved flere skader .....................41 Bilag ............................................................42

1. INDLEDNING OG LOVGRUNDLAG.

Baggrund

Denne vejledning er udarbejdet til brug for medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen, når de skal vurdere erhvervsevnen og erhvervsevnetabet hos personer, der har været ude for en arbejdsskade.

Det understreges, at der er tale om en vejledning. Det betyder, at forholdene i den enkelte sag kan medføre en anden vurdering end beskrevet i denne vejledning.

Det er en vejledning om reglerne i § 27 i lov om arbejdsskadeforsikring. Denne bestemmelse er gengivet på side 46.

I vejledningens enkelte dele er der forskellige steder henvisninger til andre love, der kort er omtalt side 42 ff.

Afgørelsestidspunktet

Afgørelsen om erstatning skal efter lovens § 26 træffes, når der efter sygebehandling, optræning eller anden revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige tilstand og erhvervsmuligheder.

Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest 2 år efter arbejdsskadens indtræden. Ved erhvervssygdomme regnes fristen fra anmeldelsen. Ved for sent anmeldte ulykker regnes fristen efter praksis også fra anmeldelsen.

Erstatningen

Efter arbejdsskadeforsikringsloven § 27 skal der ydes kompensation for den varige nedsættelse af erhvervsevnen, der er en følge af arbejdsskaden.

Vurderingsgrundlaget

Ved bedømmelse af erhvervsevnetabet skal der tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans: - evner - uddannelse - alder og - muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Følgerne

Erstatning for tab af erhvervsevne er betinget af en varig indtægtsnedgang eller indtægtsbortfald.

Om tilfælde, hvor vi yder erstatning for et midlertidigt indtægtsnedgang eller indtægtsbortfald, se nedenfor i afsnit 2.4, side 9, (overgang til selvstændig virksomhed), afsnit 4, side 14, (revalidering, omskoling eller uddannelse), og afsnit 6.1, side 23, (sygedagpengesituationen).

Årsagsforbindelsen

I mange tilfælde er skadelidtes aktuelle sociale tilstand på det tidspunkt, hvor vi skal vurdere erhvervsevnen, en blanding af arbejdsskadens følger og andre forhold. Det understreges, at der kun er mulighed for af erstatte det tab af erhvervsevne, der er en følge af arbejdsskaden. Med andre ord: der skal være årsagsforbindelse.

Gradueringer

:----------------------:------------------:-------------------------: :Når erhvervsevnetabet : Udgangspunktet : Modifikation... : :er.... : er... : : :----------------------:------------------:-------------------------: :Mindre end 15 pct. : Ingen erstatning.: Se afsnit 2.5, side 10. : :----------------------:------------------:-------------------------: :Over 15 pct., men : Erstatning som : Midlertidige afgørelser,: :under 50 pct. : kapitalbeløb. : se afsnit 10, side 40, : : : : samt under de enkelte : : : : afsnit i vejledningen. : :----------------------:------------------:-------------------------: :50 pct., eller : Løbende : Kapitalisering efter : :derover. : erstatning. : anmodning, se afsnit : : : : 9, side 39. : :----------------------:------------------:-------------------------

Systematik

Vejledningens hovedafsnit tager udgangspunkt i skadelidtes aktuelle sociale situation på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne skal afgøres.

2. SKADELIDTE IGEN/FORTSAT I ARBEJDE.

2.1. Generelt

Når skadelidte er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, kan vi bruge oplysningerne om den aktuelle løn til at vurdere den fremtidige erhvervsevne.

Det gælder hvad enten skadelidte har genoptaget sit gamle arbejde eller er begyndt på et nyt arbejde, enten som lønmodtager eller som selvstændig.

Er der tale om en lønnedgang, er der en formodning for, at det skyldes arbejdsskaden, men vi skal være opmærksom på årsagsforbindelsen.

Sammenligningsgrundlaget

Sammenligningsgrundlaget er arbejdsindtægten ved det nye arbejde sammenholdt med den tidligere arbejdsindtægt.

Ved fastsættelse af erstatningen er udgangspunktet altså de konstaterede ændringer i arbejdsindtægten.

Indtægtsnedgangen

Indtægtsnedgangen er forskellen mellem den løn, som skadelidte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, det vil sige den fiktive indtjening, og hans løn på afgørelsestidspunktet.

Ved at spørge skadelidte og/eller dennes arbejdsgiver, kan vi få oplysninger om, hvad han ville have tjent, hvis arbejdsskaden ikke var sket.

Hvis vi ikke får et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag på den måde, kan vi med udgangspunkt i den tidligere løn beregne, hvad han ville have tjent.

Den løn, som skadelidte kunne have tjent, hvis han ikke havde været ude for arbejdsskaden, beregnes med udgangspunkt i lønnen på skadetidspunktet.

Vi beregner denne løn således

årsløn på skadetidspunktet ------------------------------------------- = lovens maksimale årsløn på skadetidspunktet lønnen der kunne være tjent -------------------------------------- = lovens maksimale årsløn ved afgørelsen Det vil sige: Lønnen, der kunne være tjent = lovens maksimale årsløn ved afgørelsen x årsløn på skadetidspunktet ------------------------------------------------------------------- lovens maksimale årsløn på skadetidspunktet

Maksimal årsløn

Vi regulerer hvert år en række variable størrelser i arbejdsskadeforsikringsloven, herunder lovens maksimale årsløn, jf. §§ 37 og 38. Reguleringerne har virkning for skader, der indtræder pr. 1. april samme år eller senere.

Reguleringerne er senest offentliggjort i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 1992, der er optaget i Lovtidende.

Eksempel

En mand kommer til skade i efteråret 1990. Han tjente da 150.000 kr. Lovens maksimale årsløn i efteråret 1990 er 265.000 kr. Sagen afgøres i efteråret 1991, hvor lovens maksimale årsløn er 270.500 kr.

Lønnen, der kunne være tjent =

270.500 kr x 150.000 kr ----------------------- 265.000 kr

Den løn, som skadelidte kunne have tjent, bliver herefter 153.113 kr., der afrundes til nærmeste tal, der kan deles med 500.

Anciennitetsstigning mv

Til den beregnede indtjening kan der komme anciennitetsstigning eller lignende.

2.2. Skadelidtes løn er nedsat med mindst 15 pct. som følge af arbejdsskaden

Skadelidte er tilbage i sit oprindelige arbejde, eller han er begyndt på et nyt arbejde, og hans løn er nedsat i forhold til lønnen før arbejdsskaden. Dette kan skyldes flere ting. De typiske tilfælde er

- skadelidte har fået nyt arbejde til lavere løn

- skadelidte er gået ned i tid som følge af arbejdsskaden

- skadelidte er gået fra faglært til ufaglært arbejde

- skadelidte er gået fra akkordarbejde til timelønnet arbejde

Se nærmere nedenfor i afsnit 2.4, side 9, om de tilfælde, hvor skadelidte driver selvstændig virksomhed.

Årsagsforbindelse

Selv om skadelidte efter arbejdsskaden tjener mindre end før, er det ikke sikkert, at der er tale om et tab af erhvervsevne, som skal erstattes. Lønnedgangen kan også skyldes andre forhold.

Omfanget af indtægtsnedgangen er ikke nødvendigvis afgørende for fastsættelsen af erstatningen for tabet af erhvervsevne.

Eksempel

En medarbejder, der er fuldtidsansat, aftaler med sin arbejdsgiver, at han vil gå på deltid. Inden arbejdstiden bliver nedsat, kommer medarbejderen ud for en arbejdsskade. Lønnedgangen skyldes primært overgangen til deltid (og kun sekundært arbejdsskaden).

Overkompensation

Der kan ikke ydes en så høj erstatning, at summen af den aktuelle løn og erstatningen overstiger, hvad skadelidte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket.

Erstatningen

Den indtjening, der er beregnet ovenfor i afsnit 2.1, skal vi sammenholde med skadelidtes aktuelle indtjening.

Eksempel

I eksemplet ovenfor i afsnit 2.1 har vi beregnet den fiktive indtjening til 153.113 kr. Skadelidte tjener i efteråret 1991 10.000 kr. pr. måned, det vil sige en årsindtægt på 120.000 kr. Der er tale om et varigt arbejde, og lønnedgangen er 33.113 kr., svarende til ca. 22 pct. Afhængig af arbejdsskadens følger i øvrigt fastsætter vi nedsættelsen af erhvervsevnen til 20 pct. eller 25 pct.

2.3. Skadelidtes aktuelle løn er større end eller lig med lønnen før arbejdsskaden.

Skadelidte er tilbage i sit oprindelige arbejde, eller han er begyndt på et nyt arbejde. Hans løn er nu større end eller lig med lønnen før arbejdsskaden. Dette kan skyldes flere ting. De typiske tilfælde er

- overgang til andet arbejde

- skadelidte har efter arbejdsskaden gennemgået et revalideringsforløb, en omskoling eller et andet uddannelsesforløb, der giver mulighed for nyt arbejde til mindst samme indtjening som tidligere.

Erstatningen

I de tilfælde, hvor skadelidte efter arbejdsskaden tjener det samme eller mere end før arbejdsskaden, yder vi ikke erstatning.

Det gælder uanset om skadelidte har fået forringet sine avancementsmuligheder, eller han er overgået fra faglært til ufaglært beskæftigelse.

Eksempel

I eksemplet ovenfor i afsnit 2.2 tjente skadelidte efter arbejdsskaden 10.000 kr. Tjente skadelidte efter arbejdsskaden 15.000 kr. pr. måned, svarende til en årsindtægt på 180.000 kr., ville der være tale om en lønstigning på 26.887 kr., svarende til ca. 18 pct. Uanset arbejdsskadens øvrige følger i form af for eksempel reducerede avancementsmuligheder, høj meengrad eller lignende, vil der ikke blive ydet erstatning.

2.4. Overgang til selvstændig virksomhed.

Skadelidte vender ikke tilbage til sit hidtidige arbejde, men vælger i stedet at drive selvstændig virksomhed.

Aktuel indtægt

Vi kan ikke fastsætte den aktuelle løn på samme måde som for lønmodtagere. I stedet fastsættes indtægten for nyetablerede efter et skøn på grundlag af et budget, der er udarbejdet af en revisor.

Hvis den selvstændige virksomhed har eksisteret i længere tid, inden der træffes afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan vi anvende selvangivelse/ årsopgørelser/årsregnskaber. Vi skal være opmærksomme på, at en indtægtsnedgang i disse tilfælde ikke nødvendigvis modsvares af et erhvervsevnetab af samme størrelse.

Indtægtsopgørelsen

Det er ofte vanskeligt at opgøre indtægten for selvstændige erhvervsdrivende. Det gælder både opgørelsen af årsløn og aktuel indtjening.

Bekendtgørelse nr. 153

Vejledende kan reglerne for beregning af sygedagpenge benyttes, jf. § 37 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990.

Efter bekendtgørelsen anvendes årsopgørelsens oplysninger om

- overskud af virksomhed og udlejningsejendom med fradrag for driftsudgifter, herunder renteudgifter.

- den del af overskuddet, der er overført til medarbejdende ægtefælle, trækkes ligeledes fra.

- renteindtægter, der vedrører virksomheden samt eventuelle sygedagpenge og andre indtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats i virksomheden, lægges til.

- henlæggelser til investeringsfond lægges ligeledes til.

Normalt yder vi i disse tilfælde en løbende erstatning, indtil situationen har stabiliseret sig så meget, at vi kan skønne over den varige situation.

Erstatningen

Erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes som anført i afsnittene 2.2., 2.3 og 2.5.

Eksempel

Skadelidte har forladt sit hidtidige arbejde som maskinarbejder på grund af en svær eksemlidelse, såkaldt »oliefnat.« Hans hidtidige løn har været 220.000 kr. Efter arbejdsskaden ønsker han at etablere sig med en selvstændig virksomhed i form af en grillbar. På det tidspunkt, hvor sagen afgøres, er virksomheden netop startet, og indtjeningen er derfor ikke kendt med sikkerhed. Ifølge et af en revisor opstillet budget, som har været brugt i forbindelse med banklån mv kan han forvente at udtage 180.000 kr. som løn, og der vil ikke være overskud de første år. Indtægtsnedgangen er med andre ord ca. 18 pct. I denne situation fastsætter vi erstatningen til 20 pct. som løbende erstatning med revision efter for eksempel 2 år, når situationen er mere afklaret. Ved den endelige afgørelse vil styrelsen søge at vurdere, i hvilket omfang indtjeningen som selvstændig eventuelt er påvirket af konjunkturerne.

2.5. Kort om tilfælde, hvor der er en dokumenteret indtægtsnedgang, men den er under 15 pct.

Skadelidte er tilbage i sit oprindelige arbejde, eller han er begyndt på et nyt arbejde. Som følge af arbejdsskaden er hans løn nedsat i forhold til lønnen før arbejdsskaden. Lønnedgangen er dog ikke 15 pct., men tæt på 15 pct. Vi kan i disse tilfælde undtagelsesvis yde erstatning for tab af erhvervsevne.

Krav

Det er et krav, at indtægtsnedgangen er nær de 15 pct., og at der samtidig er udsigt til en varig indtægtsnedgang på grund af arbejdsskaden.

Andre forhold

Også omfanget af det varige meen kan have betydning i disse grænsetilfælde, ligesom arbejdsskadens art bør tages i betragtning.

Erstatningen

Erstatningen fastsættes til 15 pct. og udbetales som et engangsbeløb.

Eksempel

Se det sidste eksempel i afsnit 2.2. Nu tjener skadelidte 11.000 kr. månedligt, svarende til en årsindtægt på 132.000 kr. Lønnedgangen er på 21.133 kr., svarende til 13,8 pct. Lønnedgangen skyldes alene arbejdsskaden og der er tale om en varig beskæftigelse. Afhængig af omfanget af det varige meen og arbejdsskadens art ydes der en erstatning på 15 pct.

3. GENERELT OM TILFÆLDE, HVOR SKADELIDTE IKKE ER VENDT TILBAGE TIL

ARBEJDSMARKEDET.

Når skadelidte ikke er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, er der ikke nogen lønindtægt, der kan anvendes til at vurdere erhvervsevnen.

Den aktuelle erhvervsevne vurderes da så realistisk som muligt på grundlag af de oplysninger, som vi kan fremskaffe.

Forsørgelsessituationen

Sådanne oplysninger er afhængige af den aktuelle forsørgelsesmæssige situation.

Forsørgelsessituationen kan vise, at skadelidte midlertidigt er ude af arbejdsmarkedet.

Det gælder for eksempel, hvis skadelidte

- er begyndt på en revalidering eller omskoling - se afsnit 4, nedenfor side 14,

- får arbejdsløshedsdagpenge - se afsnit 5.1, nedenfor side 17,

- får kontanthjælp efter bistandsloven - se afsnit 5.2, nedenfor side 20, eller

- får sygedagpenge - se afsnit 6.1, nedenfor side 23.

Skadelidte kan også mere varigt have forladt arbejdsmarkedet.

Det gælder for eksempel, hvis skadelidte modtager

- efterløn - se afsnit 7.1, nedenfor side 26,

- førtidspension - se afsnit 7.2, nedenfor side 29, eller

- folkepension - se afsnit 7.3, nedenfor side 35.

Vurderingsgrundlaget

Ved siden af de oplysninger, som vi - typisk fra andre myndigheder - kan fremskaffe til at belyse de fremtidige erhvervsmuligheder, og dermed indtægtsmulighederne, kan vi i vurderingen også benytte den rent medicinske vurdering, fordi der ikke er nogen arbejdssituation, der kan indgå i vurderingen. Det vil sige, at vi kan benytte vurderingen af det varige meen, som vi har fastsat som led i vurderingen af arbejdsskadens følger for skadelidtes daglige forhold udover arbejdssituationen.

Når vi anvender størrelsen af det varige meen af arbejdsskaden til at vurdere tabet af erhvervsevne, må vi kun tillægge det varige meen vægt i det omfang, meenet begrænser arbejdsmulighederne.

Eller sagt på en anden måde: vurderingen af erhvervsevnen skal være så realistisk som mulig.

4. SKADELIDTE ER UNDER REVALIDERING, OMSKOLING ELLER UDDANNELSE.

Skadelidte forlader sit hidtidige arbejde midlertidigt eller varigt og begynder på en revalidering, en omskoling eller en uddannelse.

I det følgende omtales de tre situationer under overbegrebet »uddannelse.«

Under uddannelsen kan vi typisk ikke vurdere tilstanden endeligt.

Det vil sige, at vi skal lægge vægt på, i hvilket omfang arbejdsskaden midlertidigt har nedsat skadelidtes erhvervsevne.

Revision

Vi skal følge sagen, det vil sige, at vi skal tage afgørelsen op til fornyet overvejelse med mellemrum, afhængig af forholdene i den enkelte sag.

Tilkendelsesperioden

Den samlede tilkendelsesperiode afhænger også af flere ting, herunder uddannelsens længde sammenholdt med forudgående uddannelse og beskæftigelse samt den skadelidtes muligheder for at komme i arbejde til uændret indtægt, altså en fortsat vurdering af erhvervsevnen, ligesom omfanget og arten af det varige meen kan indgå i vurderingen.

Hvis den samlede tilkendelsesperiode overstiger 5 år fra 1. afgørelse, skal fristen for genoptagelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 29 forlænges.

Afgørelsen

Den endelige afgørelse om tab af erhvervsevne må udsættes til uddannelsen er gennemført eller afbrudt.

Når skadelidte efter uddannelsen opnår beskæftigelse, anvendes oplysningerne om de fremtidige indtægtsforhold, se nærmere i afsnit 2, side 6.

Får skadelidte ikke ny beskæftigelse, må situationen vurderes med udgangspunkt i skadelidtes nye sociale forhold, se afsnit 5.1, side 17, om arbejdsløshedsdagpenge, eller afsnit 7, side 26, om de situationer, hvor skadelidte varigt har forladt arbejdsmarkedet.

Indtægten

Indtægtsgrundlaget under uddannelsen er i princippet uden betydning, når tabet af erhvervsevne skal vurderes.

Skadelidtes indtægter kan være

- økonomisk bistand efter bistandslovens § 43 - (revalidering),

- økonomisk bistand efter bistandslovens § 91 - se nærmere nedenfor,

- Statens Uddannelsesstøtte (SU),

- lærlingeløn eller anden løn under uddannelsen,

- i visse særlige situationer arbejdsløshedsdagpenge, se nærmere i afsnit 5.1, side 17.

Faktorer

Når vi skal afgøre om en person er berettiget til erstatning under

en uddannelse efter en arbejdsskade kan vi i stedet lægge vægt på

1. i hvilket omfang arbejdsskaden har nødvendiggjort uddannelsen (arbejdsskaden medfører arbejdsophør i hidtidig erhverv)

2. om skadelidte efter uddannelsen er til rådighed for erhverv med en højere eller lavere løn.

3. arten og omfanget af det varige meen.

Erstatningen

Normalt giver vi en erstatning på 25 pct. i disse tilfælde Vejledende retningslinier ad 3

I den udstrækning der tages hensyn til omfanget af det varige meen af arbejdsskaden, kan vi anvende følgende vejledende retningslinier

Tabet af erhvervsevne kan som udgangspunkt vurderes til 15 pct., når det varige meen er 5 pct.

Hvis det varige meen er højere, men under 30 pct., vil erstatningen for tab af erhvervsevne oftest kunne vurderes til 25 pct.

Er det varige meen højere, men dog højst 50 pct., vil erstatningen for tab af erhvervsevne oftest kunne sættes til 50 pct.

Er det varige meen endnu højere, vil erstatningen for tab af erhvervsevne undtagelsesvis kunne sættes til en højere sats.

Bistandslovens § 91

Hvis skadelidte optages på en revalideringsinstitution eller lignende efter bistandslovens § 91, betragtes det vederlag, som skadelidte modtager i form af dels løn og dels tilskud fra det offentlige, som arbejdsindtægt.

Tilskuddet efter bistandslovens § 91 reduceres ikke som følge af, at der eventuelt gives erstatning for tab af erhvervsevne.

På samme måde behandler vi de sager, hvor skadelidte har lærlingeløn eller anden løn under uddannelsen.

Erstatningen

Erstatningen for tab af erhvervsevne fastsættes derfor efter samme retningslinier som i afsnit 2, side 6. Kontanthjælpen efter bistandsloven betragtes altså som en form for løn.

5 SKADELIDTE IKKE I ARBEJDE, MEN ARBEJDSSØGENDE.

5.1. Lov om (arbejdsformidling og) arbejdsløshedsforsikring mv.

5.1.1. Hvornår ydes der erstatning for tab af erhvervsevne

Udgangspunktet

Personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, står til rådighed på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt lægger vi derfor til grund, at de har bevaret deres erhvervsevne helt eller delvist.

Hvis det er klart, at erhvervsevnen er intakt, kan der naturligvis ikke ydes erstatning.

Det gælder undertiden også i tilfælde, hvor skadelidte modtager arbejdsløshedsunderstøttelse mod begrænset rådighed inden for erhvervsområdet.

Eksempel

En tjener kan ikke påtage sig køkkenarbejde. Den pågældende er økonomisk stillet som om erhvervsevnen var intakt.

Nyuddannede

Det har ikke i sig selv betydning for erstatning for tab af erhvervsevne, at skadelidte kun er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter dimittendsatsen.

Modifikation

Hvis det er klart, at erhvervsevnen er nedsat, skal der naturligvis ydes erstatning.

Hvis erhvervsevnen er nedsat, skal der ydes erstatning, selv om skadelidte samtidig modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Faktorer

I et vist omfang kan vi i disse situationer tage udgangspunkt i arbejdsskadens helbredsmæssige følger. Det vil sige, at vi kan lægge vægt på

1. arten og omfanget af det varige meen,

2. i hvilket omfang arbejdsskaden har medført arbejdsophøret og vedligeholder det,

3. betydelig indtægtsnedgang,

4. om skadelidte efter revalidering er til rådighed for erhvervslivet for en lavere eller højere løn.

Ad 1.

Lægger vi vægt på arten og omfanget af det varige meen, kan vi tage udgangspunkt i, at erhvervsevnen typisk er mest nedsat ved høje meen-grader.

Eksempel

En 59 årig arbejdsmand med lungelidelse, hvor meengraden er fastsat til 40 pct. Han modtager arbejdsløshedsdagpenge formentlig med henblik på efterløn. Han vil ikke kunne klare fysisk belastende arbejde, og står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Han skal altså have erstatning.

Ad 2.

Lægger vi vægt på, i hvilket omfang arbejdsskadens følger medfører en arbejdshindring, er udgangspunktet, hvilke muligheder skadelidte har for at få arbejde inden for sit hidtidige erhverv.

I disse situationer bruger vi altså en anden vurdering af skadelidtes muligheder for at udføre arbejde inden for det pågældende område end den vurdering, Arbejdsløshedskassen har anlagt.

Eksempel 1

En 48 årig kvindelig rengøringsassistent med eksemlidelse (blandet arbejdsbetinget nikkelallergi og toxisk håndeksem). Meenet er fastsat til 10 pct. Hun modtager arbejdsløshedsunderstøttelse og står til rådighed på arbejdsmarkedet for andet ufaglært arbejde. Der er imidlertid ikke meget ufaglært arbejde, hvor hun kan undgå eksempelvis nikkel, vand og sæbe, og hun står kun begrænset til rådighed. Hun skal altså have erstatning.

Eksempel 2

En 51 årig kvindelig arbejder i fiskeindustrien i Hirtshals med 7 års skolegang har pådraget sig et middelsvært toxisk håndeksem med en meengrad på 12 pct. Hun modtager arbejdsløshedsunderstøttelse med begrænset rådighed. På grund af skadefølgernes art er hun afskåret fra at påtage sig vådt arbejde, det vil sige fiskeindustriarbejde, slagteriarbejde, rengøringsarbejde, arbejde som hjemmehjælper. Selv om hun står til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor får understøttelse, er der så få beskæftigelsesmuligheder på grund af skaden, at hun må forventes som følge heraf at have en væsentlig lavere livstidsindkomst. Hun skal altså have erstatning.

Ad 3.

I en række tilfælde vil overgangen til arbejdsløshedsdagpenge som følge af arbejdsskaden medføre en betydelig indtægtsnedgang. Det samme kan være tilfældet umiddelbart efter arbejdsskaden, hvor der typisk udbetales sygedagpenge, se afsnit 6.1, side 23.

Hvis skadelidte før arbejdsskaden tjente mere end den maksimale løn efter vores lov, kan der efter omstændighederne også gives erstatning for tab af erhvervsevne.

Der tænkes på tilfælde, hvor erhvervsevnen ikke kan anses for intakt, selv om pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ad 4.

Vi kan også lade det indgå i vurderingen om skadelidte efter en revalidering er til rådighed for et erhverv med en højere eller lavere løn.

Er det nye erhverv bedre lønnet end det oprindelige erhverv, taler det for, at vi ikke giver erstatning.

Er det nye erhverv lavere lønnet end det oprindelige erhverv, taler det for, at vi giver erstatning, afhængig af en konkret vurdering af skadens følger i øvrigt.

Konjunkturforhold

Arbejdsskadeforsikringsloven skal på den ene side ikke dække indtægtsnedgangen som følge af konjunktursvingninger, men skal på den anden side erstatte en indkomstnedgang eller et indkomstbortfald, der skyldes en arbejdsskade.

VUC

Efter omstændighederne kan der også gives erstatning, når skadelidte er under uddannelse på VUC eller andet sted med dagpengeret og dermed ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet

Der tages ved vurderingen af erhvervsevnen i disse specielle VUC- situationer udgangspunkt i de aktuelle forhold, herunder den løn, som pågældende ville kunne opnå inden for det nye erhverv.

5.1.2 Hvordan fastsætter vi erstatningen

Når vi i enkelte sager undtagelsesvis giver erstatning, skal vi vurdere, hvad skadelidte kunne have tjent, hvis han fortsat var i arbejde.

Vi opgør skadelidtes fiktive indtjening på samme måde som ovenfor i afsnit 2.1, side 6.

Vurderingen

I vurderingen indgår den hidtidige løn, den sædvanlige løn inden for det fag, hvor han står til rådighed, ligesom meenets art og omfang kan indgå i vurderingen.

Erstatningen

Erstatningen fastsætter vi normalt til 25 pct., men vi kan også fastsætte erstatningen ud fra en konkret vurdering af skadelidtes fremtidige indtægtsmuligheder. Hvis det forventede fremtidige lønniveau er kendt, tager vi udgangspunkt i dette.

Eksempel

En trykkeriarbejder med en opløsningsforgiftning. Vi har fastsat meengraden til 25 pct. Skadelidte er ophørt med arbejdet som trykkeriarbejder, da han ikke her kan undgå at blive udsat for opløsningsmidler. Han modtager arbejdsløshedsunderstøttelse og står til rådighed for andet arbejde end trykkeriarbejde og arbejde, hvor han udsættes for opløsningsmidler. Han er interesseret i lagerarbejde eller lignende. Som trykkeriarbejder havde han en årlig indtægt på 240.000 kr., og som for eksempel lagerarbejder vil den årlige indtægt være 180.000 kr. Erhvervsevnetabet er 25 pct.

Eksempel

I eksemplet ovenfor i afsnit 5.1.1, side 18, med en 59 årig arbejdsmand med lungelidelse vil vi fastsætte erstatningen til 65 pct.

Eksempel

I eksemplet ovenfor i afsnit 5.1.1, side 18, med en 48 årig kvindelig rengøringsassistent vil vi fastsætte erstatningen til 15 pct.

EksempelI eksemplet ovenfor i afsnit 5.1.1, side 18, med en 51 årig kvindelig arbejder i fiskeindustrien vil vi afhængig af tidligere indtjening og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet efter en periode fastsætte erstatningen til 15 pct.

5.2. Skadelidte modtager kontanthjælp efter § 37 i lov om social bistand.

Skadelidte er efter arbejdsskaden (endnu) ikke kommet tilbage til arbejdsmarkedet.

Skadelidtes forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp efter bistandsloven. Arbejdsskaden kan være en af årsagerne til, at skadelidte ikke er kommet tilbage til arbejdsmarkedet, men behøver ikke at være den eneste.

Det er ikke muligt at opstille generelle regler for, hvordan erstatningen fastsættes i denne situation.

Afgørelsen

Erhvervsevnetabet skal derfor vurderes konkret på baggrund af sagens oplysninger, og i denne vurdering kan meenets omfang og karakter være af betydning.

Oplysninger

Det er kommunerne, der udbetaler kontanthjælp efter bistandsloven.

Vi kan derfor i de fleste tilfælde få oplysninger om skadelidtes aktuelle og forventede fremtidige situation fra kommunen.

Oplysningerne kan vise, at skadelidte/kommunen overvejer førtidspensionering eller revalidering, eller at udbetaling af kontanthjælp skyldes, at skadelidte ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse, eller at sygedagpengene er ophørt på grund af dagpengelovens regler om varighedsbegrænsning.

Erstatningen

Afhængig af de fremskaffede oplysninger, kan de enkelte sager vurderes på linie med

- afsnit 4, side 14, om revalidering mv.

- afsnit 5.1, side 17, om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge,

- afsnit 7.2.2, side 32 , og sidestilles med (forhøjet) almindelig førtidspension (Varig kontanthjælp efter § 37 kan sidestilles med (forhøjet) almindelig førtidspension), eller

- afsnit 7.2.3, side 33, om pensionering til dels på grund af arbejdsskadens følger.

Eksempel

En 25 årig ufaglært har pådraget sig en hudlidelse på grund af et stof, der stort set kun findes på hans arbejdsplads. Han forlader arbejdet, og efter raskmelding melder han sig som arbejdssøgende på arbejdsformidlingen. Han er ikke medlem af en arbejdsløshedskasse. Han modtager hjælp efter bistandslovens § 37. Vi har fastsat meengraden til 5 pct. Da han er til rådighed for arbejdsmarkedet, og der praktisk taget ingen begrænsning er i hans mulighed for på grund af skaden at kunne tåle arbejde andetsteds, fastsætter vi erstatningen til under 15 pct.

Eksempel

En 53 årig trykkeriarbejder med en opløsningsmiddelforgiftning har pådraget sig et meen derved på 25 pct. Han er på varig kontanthjælp. Der skønnes ikke at være konkurrerende lidelser, men dog en vis resterhvervsevne i behold. Vi fastsætter erstatningen til 50 pct. som løbende ydelse.

Eksempel

En 45 årig faglært maskinarbejder brækker venstre håndled under arbejdet. Vi fastsætter meenet til 8 pct. I forbindelse med sygeperioden glider han ud af arbejdsmarkedet, hvilket ikke alene kan forklares som skadefølge, idet han har en væsentlig ryglidelse som konkurrerende årsag til arbejdsophøret. Han modtager nu varig kontanthjælp efter bistandsloven. Vi fastsætter erhvervsevnetabet til 25 pct. som et engangsbeløb.

Særlige situationer

Modtager skadelidte kontanthjælp efter bistandsloven på grund af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven kan vi udbetale erstatning.

Dette gælder uanset, om skadelidte undtagelsesvis har modtaget erstatningen samtidig med sygedagpengene.

Det er en forudsætning, at erhvervsevnen er nedsat.

Vi fastsætter i disse sager erstatningen i overensstemmelse med arbejdsskadens konkrete følger.

Det samme gælder, hvis skadelidte ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægts- og formueforhold. Disse sager kan vi efter omstændighederne vurdere på linie med de sager, hvor skadelidte modtager førtidspension. Se afsnit 7.2, side 29.

6. SKADELIDTE IKKE I ARBEJDE OG AKTUELT IKKE ARBEJDSSØGENDE.

6.1. Lov om dagpenge ved sygdom (eller fødsel).

Skadelidte er efter arbejdsskaden (endnu) ikke kommet tilbage til arbejdsmarkedet, men fortsat sygemeldt på grund af arbejdsskaden. Skadelidtes aktuelle forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge.

Sygedagpenge er en tidsbegrænset kompensation for indtægtsbortfald på grund af sygdom. Det er uden betydning for retten til sygedagpenge, om sygdommen skyldes en arbejdsskade eller noget andet. Se dog nærmere § 21 i dagpengeloven om en særlig dagpengeret ved arbejdsskader.

Varighedsbegrænsning

Sygedagpenge kan normalt kun udbetales i 1 år. Derefter vil skadelidte, hvis der ikke sker raskmelding, revalidering, pensionering eller lignende, være berettiget til hjælp efter § 37 i lov om social bistand.

Indtægtsnedgang

For mange medfører en overgang til sygedagpenge en betydelig indtægtsnedgang.

Uanset dette fandt udvalget, der lavede betænkning nr. 792/77 vedrørende arbejdsskadeforsikring, at arbejdsskadeforsikringsloven ikke skulle supplere sygedagpengene.

Udgangspunkt

Vi kan derfor som udgangspunkt ikke give erstatning for tab af erhvervsevne i den periode efter arbejdsskaden, hvor skadelidte modtager sygedagpenge.

Sygedagpengeophør

Når der ikke længere udbetales sygedagpenge, vil erstatning for tab af erhvervsevne kunne ydes i overensstemmelse med den aktuelle helbredsmæssige og forsørgelsesmæssige situation.

Varighedsbegrænsning

Det gælder også, når retten til sygedagpenge mistes som følge af dagpengelovens regler om varighedsbegrænsning.

I disse situationer må der ofte træffes en foreløbig afgørelse, der skal tages op til fornyet overvejelse, når skadelidte er raskmeldt, jfr. lovens § 26.

I vurderingen indgår også den pågældendes erhvervsmuligheder på længere sigt.

Undtagelser

Fra ovenstående hovedregel gælder i ganske særlige situationer følgende undtagelser

1. Det varige sociale udfald af arbejdsskaden kan med sikkerhed forudses, og det er blot et spørgsmål om tid, før der rejses pensionssag.

Eksempel

En 55-årig uuddannet hjemmehjælper har pådraget sig en diskus prolaps. Vi har tilkendt hende 15 pct. i erstatning for varigt meen. Hun har forsøgt at vende tilbage til sit arbejde, hvilket hun ikke kunne klare på grund af rygsmerter. Hun kan ikke klare tungt eller fysisk belastende arbejde. Hun er afskediget efter 120 dages reglen. Hun har altid arbejdet som ufaglært og det skønnes ikke realistisk, at hun kan gennemføre en boglig uddannelse. Hun modtager sygedagpenge. Sagen vil sandsynligvis ende med forhøjet almindelig pension.

Vi vil give en erstatning på 50 pct. og revidere sagen efter et år.

2. Der er risiko for, at skadelidte dør inden for en overskuelig fremtid. Kommunen vil normalt ikke rejse pensionssag, men blot lade sygedagpengene løbe.

Eksempel

50 årig mand, der efter asbestudsættelse har fået konstateret lungelidelse (mesotheliom). Vi fastsætter erstatningen til 100 pct.

3. Skadelidte tjente før arbejdsskaden mere end maksimal årsløn efter vores lov.

Eksempel

Fisker, faglært arbejder, funktionær eller andre med en indkomst over maksimal årsløn efter vores lov (pr. 1. april 1992: 280.500 kr). Vi fastsætter erstatningen til 15 - 25 pct. som løbende erstatningen og reviderer sagen efter forholdene, normalt efter 1/2 - 1 år.

4. Skadelidte modtager dagpenge under forrevalidering.

Eksempel

En 35 årig sygehjælper pådrager sig et rygtraume, for hvilket hun tildeles en meenerstatning. Hun er ikke længere i stand til at påtage sig tungt løftearbejde, og vil gerne videreuddanne sig til beskæftigelsevejleder. Hun får forlænget sine dagpenge, mens hun tager 9. og 10. klasse. (Hun får revalideringsydelse efter bistandslovens § 43 under sin videre uddannelse).

Vi giver en løbende erstatning på 25 pct., fra hun begynder på den supplerende folkeskoleuddannelse og vi reviderer sagen efter 2 år.

5. Skadelidte modtager sygedagpenge/barselsdagpenge af tilfældig anden årsag end arbejdsskaden.

Eksempel

Skadelidte har efter arbejdsskadens indtræden skiftet til anden beskæftigelse med indtægtsnedgang > 15 pct til følge. Skadelidte får udbetalt en løbende erstatning som følge af arbejdsskaden. Skadelidte modtager nu sygedagpenge af anden årsag end arbejdsskaden, for eksempel fritidsulykke, barsel eller »privat« sygdom. Skadelidte vil fortsat få udbetalt erstatningen.

Afgørelsen

I disse specielle undtagelsestilfælde fastsætter vi erstatningen efter en konkret vurdering, der er baseret på et skøn over de følger, som arbejdsskaden har haft.

Overkompensation

Sygedagpenge og erstatning for tab af erhvervsevne må sammenlagt naturligvis ikke overstige den hidtidige indkomst.

Hvis erstatning ydes samtidig med, at der udbetales sygedagpenge, skal erstatningen normalt løbe fra afgørelsen. Se nærmere herom nedenfor i afsnit 9, side 39.

7. SKADELIDTE HAR VARIGT FORLADT ARBEJDSMARKEDET.

7.1. Skadelidte får efterløn.Skadelidte er gået på efterløn, når afgørelse om erstatning træffes.

Der kan være tale om forskellige situationer

1. skadelidte er gået på efterløn efter arbejdsskaden. Skaden kan eventuelt være »dråben«, der medfører, at skadelidte vælger at søge efterløn.

2. skadelidte er gået på efterløn efter arbejdsskaden. Det er sket efter eget ønske og har ikke forbindelse med arbejdsskaden, og følgerne af skaden er ubetydelige.

3. skadelidte er gået på efterløn før arbejdsskaden indtræder. Det vil sige, at skaden er sket under den begrænsede beskæftigelse, som efterlønsmodtagere har ret til at udføre.

4. skadelidte er gået på efterløn før arbejdsskaden konstateres. Det vil være tilfældet ved en erhvervssygdom, der først anmeldes efter arbejdsophøret. Skadelidte har ikke søgt førtidspension, men har i stedet søgt og fået tilkendt efterløn.

Vurderingen

De forskellige situationer kan ikke behandles ens. Der skal i hver enkelt situation træffes en afgørelse, der afspejler arbejdsskadens reelle følger.

Udgangspunktet er skadelidtes hidtidige beskæftigelsesmæssige situation, hans uddannelsesmuligheder og arten og omfanget af det varige meen, se nærmere afsnit 3, side 12.

Ad 1.

Dette er formentlig den hyppigste situation.

Det skal vurderes, i hvilket omfang arbejdsophøret og overgangen til efterløn skyldes arbejdsskaden, og i hvilket omfang arbejdsskaden vedligeholder arbejdsophøret, det vil sige, at erhvervsevnen skal være varigt nedsat.

Retningslinier

De retningslinier, der er angivet i afsnit 7.2, side 29, om tab af erhvervsevne, når skadelidte samtidig modtager førtidspension, kan efter omstændighederne anvendes.

Medvirkende årsag

Hvis skaden ikke i sig selv kan forklare arbejdsophøret, men dog har været en medvirkende årsag, skal erstatningen fastsættes efter en fordelingsovervejelse. Det har i praksis vist sig, at denne vurdering ofte munder ud i erstatning for tab af erhvervsevne på omkring 15 - 25 pct.

Vejledning

Se nærmere om fordeling i disse tilfælde de retningslinier, der er givet i afsnit 7.2.3, side 33, om tilfælde, hvor skadelidte modtager førtidspension dels på grund af arbejdsskadens følger og dels af andre årsager.

Eksempel

En bygningsarbejder bliver som 63 årig udsat for en arbejdsulykke, hvorved han beskadiger den ene arm. Vi fastsætter meengraden til 12 pct. på grund af bevægeindskrænkningen i armen. Pågældende har derudover i en årrække haft dårlig ryg. 1 år efter arbejdsulykken får pågældende tilkendt efterløn.

Erhvervsevnetabet for følger af arbejdsulykken kan vurderes til 25 pct.

Ad 2.

Fremgår det klart af sagens oplysninger, at skadelidte har forladt arbejdsmarkedet frivilligt og ikke som følge af arbejdsskaden, bliver der ikke tale om erstatning. Det er naturligvis en forudsætning, at arbejdsskadens følger ikke i sig selv kan medføre og opretholde et arbejdsophør.

Eksempel

Arbejdsskaden medfører amputation af det yderste led på 3. finger.

Pågældende vælger at søge efterløn.

Erhvervsevnetabet kan vurderes til mindre end 15 pct.

Ad 3.

Efterlønsmodtagere har ret til at udføre et vist begrænset arbejde, uden at de mister retten til efterløn, og uden at efterlønnen bliver nedsat på grund af arbejdsindtægten.

Kommer de til skade under arbejdet, er de naturligvis dækket af lov om arbejdsskadeforsikring.

I disse situationer fastsættes erstatningen efter normale regler, det vil sige i henhold til den faktiske lønnedgang i det begrænsede erhverv.

Eksempel

En efterlønsmodtager bliver udsat for en arbejdsulykke, hvorved han beskadiger det ene knæ. Før arbejdsskaden arbejdede pågældende 200 timer om året, men efter arbejdsskaden er han ude af stand til at arbejde.

Nedsættelsen af erhvervsevnen kan vurderes til 100 pct.

Se også afsnit 7.3, side 35, om tilfælde, hvor skadelidte kommer til skade efter overgang til folkepension.

Det specielle spørgsmål, hvordan årslønnen fastsættes, belyses ikke i denne vejledning.

Ad 4.

Det drejer sig især om erhvervssygdomme. Skadelidte er gennem længere tid blevet svageligere og har på et tidspunkt valgt at søge efterløn.

På et senere tidspunkt konstateres det, at han har en erhvervssygdom.

I disse situationer foretages de samme vurderinger, som er anført ovenfor under »Ad 1. arbejdsskaden medfører arbejdsophør, og skadelidte søger efterløn«. Det skal altså vurderes, om arbejdsskaden er den virkelige grund til arbejdsophøret, og om arbejdsskaden vedligeholder arbejdsophøret.

Vejledning

Erstatningen fastsættes efter de retningslinier, der er anført neden for i afsnit 7.2 om førtidspension.

Eksempel

En efterlønsmodtager får konstateret en lungelidelse med betydelig nedsat lungefunktion, som viser sig at være pådraget mens han var i arbejde.

Erstatning for tab af erhvervsevne vil blive fastsat uafhængig af, at pågældende er gået på efterløn, og efter de retningslinier, der er anført under afsnit 7.2 om førtidspension, nedenfor.

Underretningspligt

Skadelidte skal selv underrette efterlønsmyndigheden.

7.2. Skadelidte får førtidspension.

7.2.1. Generelt

Årsagsforbindelsen

Hvis skadelidte vælger at søge førtidspension, kan ansøgningen være begrundet med flere forhold.

Ansøgningen kan således være begrundet alene med arbejdsskadens følger, det vil sige ansøgeren har (stort set) været rask, indtil arbejdsskaden. Se afsnit 7.2.2, side 32.

Ansøgningen kan også være begrundet både i følgerne efter arbejdsskaden og i andre årsager, det vil sige evnen til at tjene penge ved arbejde er formindsket ved en helbredsforringelse, der både skyldes arbejdsskaden og en eller flere sygdomme eller tilstande, som eksisterede forud for arbejdsskaden uden at være direkte arbejdshindrende. Se afsnit 7.2.3, side 33.

Oplysningsgrundlag

Når der er søgt eller tilkendt førtidspension, bruges akterne fra pensionssagen i behandlingen af arbejdsskadesagen.

Vurderingen

Pensionstilkendelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af de helbredsmæssige og sociale forhold, medens der efter § 27 i lov om arbejdsskadeforsikring alene skal lægges vægt på arbejdsskadens følger. Det er disse følger - og kun dem - der kan begrunde en eventuel erstatning.

Afgørelse træffes principielt, uafhængig af kommunens og revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Hvis det imidlertid er klart, at der ikke er andre forhold end arbejdsskaden, der begrunder førtidspensionen, har pensionsafgørelsen stor betydning for afgørelsen i arbejdsskadesagen i henseende til omfanget af erhvervsevnens nedsættelse.

Det kan i det enkelte tilfælde være vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang, den myndighed, der tilkender pension, har lagt vægt på andre omstændigheder end arbejdsskaden.

Når det er uklart, om der er lagt vægt på andre forhold end følgerne efter arbejdsskaden, skal styrelsen selvstændigt vurdere, hvad der kan henregnes til følgerne efter arbejdsskaden. Vi skal være opmærksom på, at kommunernes og nævnenes vurdering af arbejdsskadens følger og af andre eksisterende forhold, der har betydning for erhvervsevnen, kan være forskellig fra vores. Afgørelsen i arbejdsskadesagen træffes som nævnt principielt uafhængig af kommunernes og nævnenes vurdering af følgerne. Det vil derfor forekomme, at erhvervsevnetabet vurderes til en anden procentsats end procenten i pensionssagen.

Faktorer

Vi skal samlet vurdere en række faktorer i vores afgørelse om erstatning. Disse er efter § 27 skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved et arbejde, der med rimelighed kan forlanges af ham efter evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Ved erstatningsvurderingen kan meengraden være vejledende. Det skal selvstændigt vurderes, om en given meengrad i sig selv ville kunne føre til den tilkendte førtidspension. Det kan i det enkelte tilfælde betyde, at der ved lavere meengrader ikke vil være grundlag for at yde erstatning på samme niveau som pensionen.

I vurderingen indgår også, at der skal tages hensyn til karakteren af arbejdsskadens følger. Det betyder, at en given meengrad ikke nødvendigvis fører til, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang i alle tilfælde.

Visse arbejdsskader, f.eks. visse ryglidelser, kan således have større indflydelse på erhvervsevnen end andre arbejdsskader, f.eks. et mistet fingerled, selv om meenets størrelse er det samme.

Anvendelsen af meenet som vejledende i vurderingen af erhvervsevnetabet indgår altså kun som en enkelt faktor i den samlede vurdering ved siden af de andre forhold efter § 27, stk. 2.

60-års grænsen

Personer over 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat til en ubetydelighed, er kun berettiget til mellemste pension, jf. pensionslovens § 14, stk.2, og ikke højeste pension.

Udgangspunktet for vurderingen af erhvervsevnetabet i arbejdsskadesagen vil derfor i denne situation være højeste pension, og der vil således kunne ydes erstatning på op til 100 pct. alt afhængig af arbejdsskadens følger i det konkrete tilfælde.

Ændringer

En konsekvens af, at afgørelsen om erhvervsevnen træffes konkret og principielt uafhængig af kommunens og nævnenes vurdering af situationen er, at en senere meddelelse om, at pensionen ændres, ikke behøver at give grundlag for genoptagelse af sagen og en deraf følgende eventuel ændring af erstatningen for tab af erhvervsevne.

Efter lov om arbejdsskadeforsikring (§ 29) kan en afgørelse om erstatning tages op til fornyet overvejelse af Arbejdsskadestyrelsen (revision), og skadelidte kan selv bede om at få sagen genoptaget (genoptagelse).

Om vi i en enkelte sag skal træffe beslutning om at revidere sagen, beror på en afvejning af oplysningerne i den konkrete sag.

Oplysning om, at der er tilkendt førtidspension, tyder på, at situationen er stationær. Det vil sige, at der normalt ikke senere sker ændringer i den sociale situation. Hvis pensionen er tilkendt med tilføjelse om, at afgørelsen skal revideres, eller er den pågældende kun indstillet til pension, kan afgørelsen om erstatning revideres.

I praksis har det vist sig, at revaliderings- og pensionsnævnene og Den sociale Ankestyrelse i en række tilfælde vurderer skadelidtes revalideringsmuligheder mere optimistisk end kommunerne. Dette forhold kan også indgå i vores vurdering af, om vi skal revidere sagen.

Fra hvornår

Erstatningen løber normalt fra sygedagpengenes ophør.

Hvis en løbende erstatning forhøjes ved en revision af sagen som følge af, at en afgørelse om pension bliver forhøjet, har forhøjelsen normalt virkning fra den dag, pensionen er blevet forhøjet. Derved bevares den tidsmæssige sammenhæng mellem pension og erstatning.

Hvis erstatningen nedsættes, sker ændringen fra den førstkommende måned.

Er der tale om en tjenestemand, løber erstatningen normalt fra tilkendelsen af tjenestemandspensionen.

7.2.2. Pensionen er tilkendt udelukkende på grund af følgerne af arbejdsskaden

Hvis der tilkendes eller indstilles til førtidspension alene på grundlag af følgerne efter arbejdsskaden, det vil sige, hvis der ikke er andre helbredsmæssige eller sociale grunde, er der formodning for, at erstatningen for tab af erhvervsevne skal udmåles efter samme niveau, som er lagt ved pensionsafgørelsen.

Vurderingen

Det kan være vanskeligt i den enkelte sag at vurdere, om der har været andre grunde til pensionstilkendelsen, og i givet fald hvilken betydning sådanne andre grunde er tillagt. Vi skal altid anlægge en selvstændig vurdering, der er baseret på alle oplysninger i sagen.

I denne selvstændige vurdering indgår meenets omfang som vejledende retningslinie, men meenets betydning i den enkelte sag skal bedømmes efter arbejdsskadens karakter.

Det betyder som allerede nævnt, at visse skader kan have større indflydelse på erhvervsevnen end andre, selv om meengraden er den samme. Dette kan komplicere vurderingen i det enkelte tilfælde.

Vi skal være opmærksomme på, at pensionsniveauerne er baseret på en nedsættelse af erhvervsevnen på 50 pct., 67 pct. og (næsten) 100 pct., medens arbejdsskadeforsikringsloven opererer med et mere finmasket system.

Retningslinier

Som en generel rettesnor kan det anføres, at tilkendelse af almindelig (forhøjet) førtidspension normalt vil føre til, at vi vurderer, at erhvervsevnetabet er op til 50 pct., hvis meengraden er mindst 15 pct.

Hvis der er tilkendt mellemste førtidspension, kan erhvervsevnetabet vurderes til 65 pct., hvis meengraden er mindst 20 pct.

Hvis der er tilkendt højeste førtidspension, kan erhvervsevnetabet fastsættes op til 100 pct., hvis meengraden er på mindst 50 pct.

Ved de lave meengrader er der en formodning for, at førtidspensionen er tilkendt også med udgangspunkt i andre forhold end arbejdsskaden.

Vi kombinerer altså arbejdsskadeforsikringslovens finmaskede system med pensionslovgivningens grovere graduering ved at inddrage vurderingen af meen i den endelige vurdering.

7.2.3. Pensionen tilkendes dels på grundlag af følgerne efter arbejdsskaden, dels på grund af andre forhold.

Baggrund

Skadelidte har været ude for en arbejdsskade og vælger at søge førtidspension, men arbejdsskadens følger kan ikke alene forklare den pension, som tilkendes, eller som der indstilles til.

Når der er andre årsager til pensioneringen, eller når tilkendelsen af pensionen ikke afspejler arbejdsskadens reelle følger, fastsættes tabet af erhvervsevnen efter et realistisk skøn over arbejdsskadens følger.

Dette skøn kan sammenlignes med det skøn, der skal udøves, når der skal træffes afgørelse i andre sager med konkurrerende årsager, det vil sige, der skal skønnes over virkningerne af årsagerne, som har ført til helbredsforringelsen.

Overvejelser

Når det fremgår af sagen, at skadelidte ville have fortsat i sit hidtidige arbejde på trods af andre sygdomme, men arbejdsskaden udløser arbejdsophøret, kan spørgsmålet om ydelse af erstatning anskues på forskellige måder.

En mulighed ville være at tage stilling til, om der skal ydes erstatning efter arbejdsskadens reelle følger uden at tage hensyn til, at skaden sammen med andre omstændigheder har ført til arbejdsophør.

En anden mulighed ville være at tage stilling til, om der skal ydes erstatning efter skadelidtes aktuelle sociale og helbredsmæssige situation. Det ville indebære, at erstatning skulle ydes, hvis det måtte antages, at arbejdsskaden var den væsentligste årsag til arbejdsophøret, medens der ikke ville blive tale om erstatning, hvis arbejdsskaden måtte antages at være af mindre betydning. Det ville være i god overensstemmelse med principperne i dansk erstatningsret i almindelighed.

På arbejdsskadeområdet har det ført til, at der med udgangspunkt i den aktuelle sociale og helbredsmæssige situation lægges vægt på følgerne af arbejdsskaden.

Erstatningen

Det vil sige, hvis arbejdsskaden har udløst arbejdsophøret, og hvis skaden alene kan begrunde og vedligeholde arbejdsophøret, fastsættes erstatningen efter principperne i den almindelige erstatningsret. Det kan indebære, at der ses bort fra eventuelle andre skader, der typisk vil være af mindre betydning, og som ikke har noget med arbejdsskaden at gøre.

Erstatningen fastsættes på samme måde, hvis skadelidtes aktuelle sociale og helbredsmæssige situation i overvejende grad skyldes arbejdsskaden.

Hvis arbejdsskaden har udløst arbejdsophøret, men skaden ikke alene kan begrunde, at skadelidte er hørt op med at arbejde, tages der udgangspunkt i arbejdsskadens reelle følger. Disse følger skal belyses og nærmere vurderes i forhold til andet, som har haft betydning for tilkendelse af pension. Det betyder, at forhold, der ikke skyldes skaden, skal have en vis alvorligere karakter, for at de kan tillægges vægt.

Når vi vurderer arbejdsskadens følger, skal der også tages hensyn til arbejdsskadens art, og omfanget af det varige meen kan også tillægges betydning.

Når der udover arten af arbejdsskaden tages hensyn til meenet, vil vurderingen typisk føre til, at erstatningen vil være 20 pct., hvis meengraden er 8 - 10 pct., og erstatningen vil typisk være 25 pct., hvis meengraden er 12 - 15 pct. Ved højere meengrader vil erstatningen typisk være 30 - 35 pct.

Erstatningen skal fastsættes så realistisk som muligt på baggrund af følgerne af arbejdsskaden. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor omfanget af meenet ikke kan anvendes ved vurderingen af tabet af erhvervsevnen.

Fordeling

Det kan forekomme, at arbejdsskaden har udløst arbejdsophøret, men hvor det er uvist hvilken vægt, der skal tillægges dels arbejdsskaden og dels de andre lidelser.

I disse tilfælde anvendes en grovere vurdering, der forudsætter en bedømmelse af, hvor stor betydning de enkelte årsager har haft for arbejdsophøret.

Erstatningen kan kun nedsættes, hvis de andre lidelser har været symptomgivende i et sådant omfang, at de ville have påvirket i et ikke-ubetydeligt omfang.

Eksempel

Skadelidte havde før arbejdsulykken kendte lidelser, der til en vis grad har besværliggjort dagligdagen, men ikke været egentlig arbejdshindrende.

1. for eksempel dårligt ben, hvor skadelidte ved arbejdsulykken nu bliver gangbesværet i en grad, der hindrer arbejde, eller

2. dårlig ryg, eller

3. sene-muskellidelser

Eksempel

Der er givet 20 pct. i erstatning for varigt meen for en opløsningsmiddelforgiftning. Skadelidte har desuden en ikke- arbejdsbetinget ryglidelse, der sammen med den anerkendte lidelse medfører, at han søger førtidspension. Der bliver tilkendt mellemste førtidspension dels grund af opløsningsmiddelforgiftningen dels på grund af den ikke- arbejdsbetingede ryglidelse, og det fremgår af pensionsakterne, at det er ryglidelsen, der er udslagsgivende for tilkendelsen af førtidspensionen. Vi vil i denne situation fastsætte erstatningen til 35 pct. svarende til ca. halvdelen.

Eksempel

Der er givet 25 pct. i erstatning for varigt meen for en anerkendt opløsningsmiddelforgiftning. Skadelidte har desuden en anden ikke-arbejdsbetinget lidelse (delvis lammelse af venstre side), men har desuagtet klaret malerarbejdet uden problemer i årevis. Skadelidte er nu tilkendt mellemste førtidspension dels på grund af opløsningsmiddelforgiftningen dels på grund af den ikke- arbejdsbetingede lidelse, der efter kommunens vurdering forhindrer en omskoling. Erstatning for tab af erhvervsevne vil blive sat til 65 pct., fordi den ikke-arbejdsbetingede lidelse var uden betydning for malerarbejdet.

Har de konkurrerende årsager også påvirket fastsættelsen af det varige meen, taler det for, at der også skal tages hensyn til de konkurrerende årsager ved fastsættelsen af erstatningen for tab af erhvervsevne.

Samme konkurrerende forhold må naturligvis ikke påvirke fastsættelsen af erstatningen for tab af erhvervsevne to gange.

Eksempel

Hvis for eksempel meengraden er fastsat til 15 pct i stedet for 20 pct. på grund af forudbestående lidelse, hvorefter der typisk højst kan gives skadelidte en erstatning for tab af erhvervsevne på 25 pct. efter de retningslinier, der er anført ovenfor, fordi han får pension, skal erstatningen for tab af erhvervsevne naturligvis ikke reduceres yderligere.

7.3. Skadelidte får folkepension.

Der er 3 mulige situationer.

Skaden er sket, mens skadelidte var i arbejde. Skadelidte vælger efter skaden at søge folkepension.

Arbejdsskaden sker før pensioneringen, men anmeldes først efter. Der vil normalt være der tale om en erhvervssygdom.

Arbejdsskaden indtræder efter pensioneringen. Disse tilfælde er atypiske, og vurderingen er ofte vanskelig.

Et specielt spørgsmål i disse sager er fastsættelsen af årslønnen.

Dette spørgsmål er ikke belyst i denne vejledning.

Vurderingen

Sagerne behandles uafhængig af skadelidtes status som folkepensionist. Det vil sige, at erhvervsevnen vurderes så realistisk, som det kan lade sige gøre, når det gælder en person, der ikke skal vende tilbage til en normal arbejdssituation.

Erstatningen

Erstatningen fastsættes, så den svarer til følgerne af arbejdsskaden, således som følgerne vurderes ud fra et rent teoretisk skøn.

Oplysningsgrundlag

Kommunen vil sjældent kunne bidrage med oplysninger, da den væsentligste betingelse for at få folkepension blot er en aldersgrænse.

De nødvendige oplysninger må derfor skaffes hos skadelidte selv og om muligt hos (den tidligere) arbejdsgiver.

Erstatningen

Når erstatningen fastsættes, kan der også tages hensyn til, at skadelidte har mistet muligheder dels for at fortsætte i arbejde, dels for at supplere folkepensionen med indtægt ved arbejde.

Engangsbeløb

Når skadelidte er folkepensionist bliver erstatningen altid udbetalt som et engangsbeløb. Når erstatningen beregnes, tages der hensyn til alderen, idet personer, der er over 67 år på afgørelsestidspunktet får udbetalt erstatningen som et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning for en 67-årig.

8. NÅR SKADEN ER SKET UNDER BIBESKÆFTIGELSE ELLER UNDER EN

BESKÆFTIGELSE, DER HAR KARAKTER AF EN TIDSBEGRÆNSET

BESKÆFTIGELSE.

Bibeskæftigelse

Skaden sker under bibeskæftigelse for eksempel som aftenskolelærer eller som professionel sportsudøver, typisk halvprofessionel fodboldspiller.

Arbejdsskaden kan efter omstændighederne hindre skadelidte i midlertidigt eller varigt at fortsætte sin bibeskæftigelse.

I særlig alvorlige situationer kan skaden hindre skadelidte midlertidigt eller varigt i hovedbeskæftigelsen.

Erstatningen

I disse sager lægges skadens faktiske betydning for skadelidtes indtjeningsevne eller erhvervsmuligheder til grund ved afgørelsen.

Når erstatningen fastsættes, tages der hensyn til, om bibeskæftigelsen er af varig eller tidsbegrænset art.

Er der tale om tidsbegrænset beskæftigelse skal erstatningen også være tidsbegrænset, det vil sige erstatningen skal være løbende, selv om nedsættelsen er under 50 pct.

Også i disse sager lægges skadens faktiske betydning for skadelidtes indtjeningsevne eller erhvervsmuligheder til grund ved afgørelsen.

I disse sager træffes afgørelse om erstatning, uafhængig af oplysningen om at skaden er sket under bibeskæftigelse.

Tidsbegrænset beskæftigelse

Tilsvarende problemer kan opstå, når skaden er sket under tidsbegrænset beskæftigelse, for eksempel under ansættelse som fuldtids kontraktansat fodboldspiller.

Der lægges i disse sager vægt på de samme forhold som er omtalt ovenfor under skader indtrådt under bibeskæftigelse.

Hvor længe kan erstatning ydes i disse sager.

Udgangspunktet er, at tab af erhvervsevne kan erstattes for den periode, hvor skadelidte kunne forvente at supplere sin indkomst ved indtjening fra bibeskæftigelsen og ved tidsbegrænset beskæftigelse for resten af kontraktsperioden.

Eksempel

En 30 årig halvprofessionel fodboldspiller må opgive sin fodboldkarriere, hvorved han har tjent 50.000 kr. årligt, men bevarer sin hovedbeskæftigelse, hvorved han tjener 200.000 kr. årligt. Erhvervsevnetabet fastsættes til 20 pct., og tidsbegrænses til 5 år, svarende til den periode, hvori han kunne have påregnet at fortsætte sin fodboldkarriere.

Modifikation

Dette udgangspunkt modificeres, når skaden har påvirket hovedbeskæftigelsen, eller når skadelidte som følge af arbejdsskaden ikke kan opnå ny beskæftigelse efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse.

I sådanne sager er udgangspunktet, at erstatningen ydes i en væsentlig længere periode, eventuelt indtil pågældende fylder 67 år.

Eksempel

En 30 årig helprofessionel fodboldspiller (tidligere kontorassistent) må opgive sin fodboldkarriere. Han opnår herefter halvdagsbeskæftigelse som kontorassistent til en løn, svarende til ca. 1/3 af lønnen som kontraktansat fodboldspiller, og vil på grund af arbejdsskaden ikke kunne påtage sig fuldtidsbeskæftigelse. I dette tilfælde kan vi fastsætte erhvervsevnetabet til 65 pct i 5 år, svarende til den periode, hvori han kunne have påregnet at fortsætte sin fodboldkarriere. Herefter vurderer vi erhvervsevnetabet ud fra hvilken beskæftigelse han kunne have forventet, hvis han havde afsluttet sin fodboldkarriere på normal vis. I dette eksempel kan vi således fastsætte erhvervsevnetabet til 50 pct.

Professionelle fodboldspillere

Når en professionel fodboldspiller får en arbejdsskade, gives erstatningen efter praksis, indtil han fylder 35 år. Det gælder, selv om ansættelseskontrakten måtte ophøre tidligere. Praksis er begrundet med, at tiden som aktiv professionel fodboldspiller typisk ophører omkring dette tidspunkt.

9. SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE LØBENDE ERSTATNING.

Ingen