Cirkulære om afgift af lønsum m.v.

Cirkulære om afgift af lønsum m.v.

A. Indledende bemærkninger

1. Ved lov nr. 892 af 21. december 1991 om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor blev loven ændret til med visse undtagelser at omfatte alle virksomheder med afgiftsfri aktiviteter efter momsloven, ligesom der skete ændringer i afgiftssatsen og afgiftsgrundlaget. Lovens titel blev samtidig ændret til lov om afgift af lønsum m.v.

Dette cirkulære erstatter Skatteministeriets cirkulære af 20. august 1990 om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor.

2. Cirkulæret indeholder retningslinier for afgrænsningen af virksomheder inden for den finansielle sektor, som er omfattet af lovens § 5, stk. 2, nr. 1.

B. Afgrænsning af virksomheder inden for den finansielle sektor

3. Afgiftsgrundlaget for virksomheder inden for den finansielle sektor er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct, jf. lovens § 5, stk. 2. Efter lovens § 4, stk. 2, er afgiften 4,5 pct. af afgiftsgrundlaget for disse virksomheder.

Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, som leverer finansielle ydelser i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed her i landet. Finansielle ydelser er aktiviteter vedrørende ind- og udlån, kreditformidling, investeringsforvaltning, forsikring, pensionsopsparing, betalingsformidling samt handel med valuta og/eller værdipapirer, herunder handel med finansielle kontrakter, f. eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og salgsretter).

Sektoren omfatter således forsikringsvirksomheder, banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, pensionskasser, børsmæglerselskaber, pantebrevshandlere, vekselerere, finansieringsfonde, investeringsforeninger og -selskaber og andre virksomheder med finansielle aktiviteter.

4. Det særlige afgiftsgrundlag og den særlige afgiftssats for virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter imidlertid kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning. Dette svarer til den tidligere afgrænsning af lønsumsvirksomheder efter lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor.

Virksomheder med finansielle biaktiviteter anses ikke som virksomheder inden for den finansielle sektor i henseende til loven. Afgiften for disse virksomheder er derfor 2,5 pct. af virksomhedens afgiftsgrundlag, jf. lovens § 4, stk. 1.

Virksomheder med både momspligtige og momsfri aktiviteter

5. For virksomheder, som både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser, skal der foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til loven.

Ved vurderingen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan karakter og et sådant omfang, at virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed, må der lægges afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet.

6. I overvejelserne indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Virksomheder, der udover det momsfri salg har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede omsætning.

Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed.

Hvis virksomhedens momspligtige salg udgør mindre end halvdelen af den samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfri finansielle aktiviteter derfor er under 50 pct., vil virksomheden almindeligvis være omfattet af lovens § 5, stk. 2, nr. 1, som en finansiel virksomhed.

7. Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempler på sådanne indtægter kan nævnes renteindtægter (f.eks. indestående i pengeinstitutter), udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve m.v., samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg af en finansiel tjenesteydelse.

Eksempel

8. Et leasingselskab har renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter, der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse).

De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en begrænsning af momsfradragsretten. Bliver fradragsretten som følge af finansieringsvirksomheden på under 50 pct., betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed, der skal svare afgift med 4,5 pct. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen, der kan henføres til den finansielle virksomhed.

Er fradragsretten derimod over 50 pct., betragtes virksomheden ikke som finansiel virksomhed, og afgiften for denne virksomhed vil være 2,5 pct. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af virksomheden, der kan henføres til denne aktivitet.

Beregning af fradragsprocenten.

Leasingselskabet har en samlet årlig omsætning på 8,3 mio. kr. bestående af

---------------------------------------------------------- mio. kr. a) leasingindtægter (momspligtige ydelser)...................... 5 b) renteindtægter fra salg af finansielle ydelser........... 3 c) renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse)... 0,3 ---------------------------------------------------------- Virksomheden skal ikke medregne renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditeten ved opgørelsen af den omsætning, der anvendes ved beregningen af den delvise fradragsret. Fradragsprocenten bliver: 5.000.000 (a) x 100 ------------------- = 62,5 pct. 8.000.000 (a+b)

Virksomheden i eksemplet vil altså ikke blive betragtet som en finansiel virksomhed, men skal betale lønsumsafgift af den del af lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af virksomheden, der kan henføres til denne aktivitet, med 2,5 pct efter lovens § 4, stk. 1, opgjort efter reglerne i § 5, stk. 1.

Virksomheder med momsfri aktiviteter udover salg af finansielle ydelser

9. For virksomheder, som udover salg af finansielle ydelser har andre ikke-momspligtige aktiviteter, foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til loven.

Også i disse tilfælde skal salget af finansielle ydelser udgøre en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, før virksomheden betragtes som en finansiel virksomhed.

Ved vurderingen lægges der vægt på, hvor stor en andel af den samlede omsætning, der hidrører fra finansiel virksomhed. Er denne over 50 pct. af den samlede omsætning, betragtes virksomheden almindeligvis som en finansiel virksomhed.

10. Hvis virksomheden må betragtes som en finansiel virksomhed, skal virksomheden ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretage en sektoropdeling efter lovens § 5, stk. 4, 2. pkt. Virksomheden skal svare afgift af den finansielle del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 2, og af den øvrige del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 1.

Skatteministeriet, den 29. oktober 1992

Jens Rosman

/ K. Aasberg Karlsen

Ingen