Vejledning til bekendtgørelse om aktiveringsordning for ledige på Bornholm

Vejledning til bekendtgørelse om aktiveringsordning for ledige på Bornholm

Formålet med ordningen er inden for et begrænset geografisk område - Bornholms Amt - at give ledige mulighed for at bevare deres erfaringer fra arbejdslivet og vedligeholdelse deres arbejdsevne ved at give private virksomheder økonomisk mulighed for midlertidigt at ansætte ekstra arbejdskraft uden forøgelse af de direkte lønomkostninger, idet ordningen forudsætter, at der er tale om beskæftigelse af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer, der bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge ved beskæftigelse i højst 5 måneder.

Aktiveringsordningen er midlertidig og gælder fra 1. november 1992 og indtil den 1. januar 1994.

Til § 1

Arbejde i aktiveringsordningen omfatter kun arbejde, der - bortset fra aflønningen - opfylder betingelserne for at kunne anses for lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Ordningen omfatter således for eksempel ikke udøvelse af selvstændig virksomhed ved arbejde i selskaber eller i ægtefællens virksomhed i tilfælde, hvor dette anses for udøvelse af selvstændige virksomhed efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

I aktiveringsperioden på op til 5 måneder har medlemmet fortsat ret til at modtage dagpenge på hidtidig individuel dagpengesats, hvis medlemmet i øvrigt opfylder arbejdsløshedsforsikringslovens betingelser herfor. I denne periode kan medlemmet ikke modtage andre ydelser fra arbejdsløshedskassen, jf. dog § 18 om feriedagpenge.

Til § 2

Ad stk. 1

Ved privat ejede og drevne virksomheder forstås virksomheder, der ikke modtager offentlig støtte til dækning af driftsomkostninger.

Ad stk. 2

For at undgå at ordningen fører til udskiftning af allerede ansatte, skal midlertidige ansættelser efter denne ordning forhandles mellem virksomheden og de ansatte. Forhandlingen skal ses i sammenhæng med merbeskæftigelsesbetingelsen i § 4, stk. 1.

Ad stk. 4

Da der er hovedsigtet med ordningen at give ledige medlemmer mulighed for at bevare deres erfaring fra arbejdslivet og vedligeholde deres arbejdsevne, skal det i videst muligt omfang sikres, at medlemmerne deltager i forskellige arbejdsfunktioner inden for virksomheden. I virksomheder med op til 5 ansatte stilles der ikke krav om, at medlemmet er beskæftiget ved flere arbejdsfunktioner.

Til § 3

De rettigheder og pligter, der følger af lov om arbejdstilbud til ledige, gælder fortsat for medlemmer, som ansættes i aktiveringsordningen.

Dette indebærer blandt andet, at et medlem, der af arbejdsløshedskassen er indberettet til et arbejdstilbud, ikke kan aftale med Arbejdsformidlingen, at et kommende arbejdstilbud udskydes på grund af ansættelse i et aktiveringstilbud. Det medfører videre, at medlemmet skal ophøre i aktiveringstilbudet, hvis Arbejdsformidlingen afgiver et rimeligt arbejdstilbud til pågældende. Hvis medlemmet ikke finder det afgivne arbejdstilbud rimeligt, kan Arbejdsformidlingens afgørelse herom inden 4 uger fra afgørelsen indbringes for Arbejdsmarkedsnævnet, hvis afgørelse er administrativ endelig, jf. arbejdstilbudsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Kassen skal på normalt vis indberette ledige medlemmer, som deltager i aktiveringsordningen, til Arbejdsformidlingen i henhold til § 105 i arbejdstilbudsbekendtgørelsen.

Beskæftigelse i aktiveringsordningen anses som ledighed med dagpengeret i relation til arbejdstilbudslovgivningen. Derimod kan beskæftigelsen ikke medregnes ved opgørelse af ledighedskravet i denne bekendtgørelse, jf. vejledningen til bekendtgørelsens § 10.

Til § 4 og 6

Ved vurderingen af, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, skal der tages udgangspunkt i den praksis, som gælder ved opgørelse af merbeskæftigelseskravet efter arbejdstilbudsbekendtgørelsen.

For at kunne dokumentere over for Arbejdsformidlingen, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt, skal arbejdsgiver opgøre antallet af normalt beskæftigede i virksomheden.

I opgørelsen over normalt beskæftigede i en virksomhed medtages alle lønmodtagere uanset faggrupper og arbejdstid, jf. § 6, stk. 2. Lønmodtagere, som er ansat med offentlig tilskud medregnes dog ikke ved opgørelsen. Tilsvarende gælder lønmodtagere, der i andre virksomheder end sæsonvirksomheder er ansat for et bestemt, korterevarende tidsrum eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave.

Kontrollen af, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, sker ved at beregne gennemsnittet af antal normalt ansatte lønmodtagere i virksomheden ved udgangen af de seneste 3 kalendermåneder, der ligger umiddelbart forud for medlemmets tiltrædelse i aktiveringstilbudet. Det herved fremkomne antal ansatte, plus medlemmet sammenlignes herefter med gennemsnittet af antal ansatte ved udgangen af de tilsvarende 3 måneder året før, jf. § 6, stk. 3. For virksomheder, hvor antallet af lønmodtagere er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan ovennævnte 3-måneders-perioder udvides til 4 måneder, jf. § 6, stk. 4.

Ansættes et medlem efter aktiveringsordningen i en virksomhed, som kun udøves i en bestemt periode af året (sæsonvirksomhed), opgøres merbeskæftigelsekravet ved at sammenligne det forventede antal ansatte i den måned, hvor medlemmet indtræder i ordningen, plus medlemmet med antal ansatte i samme måned året før, jf. § 6, stk. 5.

Ansættelse af et ledigt medlem efter ordningen i en virksomhed, som er etableret inden for det seneste år forud for medlemmets tiltrædelse, kan ske, hvis det med rimelig sikkerhed kan antages, at ansættelsen af det ledige medlem ikke medfører, at virksomheden undlader at ansætte anden arbejdskraft på normale løn- og arbejdsvilkår.

En virksomhed vil som hovedregel ikke kunne ansætte medlemmer i aktiveringsordningen, hvis der er ubesatte normale stillinger i virksomheden. Dette gælder dog ikke ved skifteledighed. En kortvarigt ubesat stilling er ligeledes ikke omfattet, hvis der er taget skridt til genbesættelse af stillingen, for eksempel hvis stillingsannonce har været i dagspressen, ansøgere har været til ansættelsessamtale og lignende dokumenterbare tiltag.

Der kan ikke ske ansættelse af ledige medlemmer efter aktiveringsordningen, hvis der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordning i virksomheden. Det anførte gælder dog ikke en arbejdsfordelingsordning, der er etableret på grund af sygdom eller specielle arbejdsforhold. I sidstnævnte tilfælde vil der kunne ske ansættelse i en afdeling, der ikke er omfattet af arbejdsfordelingsordningen.

Hvis antallet af normalt ansatte på tidspunktet for medlemmets indtræden i aktiveringsordningen inklusive medlemmet er lig med eller mindre end antallet af ansatte i sammenligningsperioden året før, vil virksomhedens ansøgning om ansættelse af et ledigt medlem ikke kunne imødekommes af Arbejdsformidlingen.

Virksomheden og de ansatte skal i fællesskab påse, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

Til § 7

Ad stk. 1

Ansøgning om ansættelse af et ledigt medlem efter aktiveringsordningen fra en virksomhed, der er omfattet af strejke eller lock-out, herunder blokade eller boykot, jf. § 23 i arbejdsløshedsforsikringsloven, kan ikke imødekommes af Arbejdsformidlingen.

Ad stk. 2, nr. 1

I aktiveringsperioden skal medlemmerne deltage i forskellige arbejdsfunktioner inden for virksomheder for derved at få mulighed for at bevare deres erfaringer fra arbejdslivet og vedligeholde deres arbejdsevne.

Ad stk. 2, nr. 2

Virksomhedens oplysning om, at arbejdet er omfattet af kollektiv overenskomst lægges til grund. Kommer der indsigelse herimod fra for eksempel de ansatte, må uenigheden henvises til afgørelse ad fagretlig vej.

Ad stk. 2, nr. 4

Hvis der ikke er enighed mellem virksomheden og de ansatte om, hvorvidt merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt, skal parterne henvises til fagretlig behandling efter § 5, stk. 1, når ansættelsesområdet er dækket af en kollektiv overenskomst.

Ad stk. 2, nr. 6

Der henvises til vejledningen til § 4 og § 6.

Ad stk. 3

Er der uenighed om, hvorvidt merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt på et ansættelsesområde, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, træffer Arbejdsmarkedsnævnet administrativt endelig afgørelse herom efter § 5, stk. 1, nr. 2.

Til § 8

Virksomheden indtræder som arbejdsgiver i forhold til de medlemmer, der ansættes efter ordningen. Dette indebærer - bortset fra at arbejdsgiver ikke har nogen lønforpligtelse over for medlemmet for arbejde, som ligger inden for aktiveringsordningen - at virksomheden indtræder i de øvrige til et ansættelsesforhold knyttede arbejdsgiverforpligtelser, såsom indbetaling af ATP- og AUD-bidrag, tegning af arbejdsskadesforsikring for medlemmet m.v. Da der ikke udbetales løn i aktiveringsordningen, finder sygedagpengelovens bestemmelser om arbejdsgiverens forpligtelser over for de ansatte ved sygdom dog ikke anvendelse i aktiveringsordningen. Medlemmet vil i stedet kunne få udbetalt sygedagpenge efter de for ledige medlemmer gældende regler.

Antallet af ugentlige arbejdstimer, som ligger inden for aktiveringsordningen fremkommer ved at dividere medlemmets aktuelle dagpenge ved fuld ledighed på tiltrædelsestidspunktet med den overenskomstmæssige løn uden tillæg af feriegodtgørelse m.v. for det arbejde, som medlemmet skal udføre.

Eksempel: Et medlem, der har en dagpengesats på 425 kroner, ansættes i aktiveringsordningen. Den overenskomstmæssige timeløn eksklusiv feriegodtgørelse m.v. for det arbejde, som medlemmet skal udføre, er 85 kroner. Beskæftigelsen i aktiveringsordningen vil i dette tilfælde udgøre 30 arbejdstimer pr. uge, som er beregnet efter følgende formel

Dagpengesats x 6 Antal ugentlige ------------------ = arbejdstimer i overenskomstmæssig aktiveringsordningen

timeløn

Hvis arbejdet ikke er dækket af kollektiv overenskomst, skal beregningen af arbejdstiden baseres på en løn, som efter kollektiv overenskomst gælder for ansatte ved tilsvarende eller sammenligneligt arbejde.

Uenighed om, hvilken kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde, der skal anvendes, afgøres ved forhandling mellem de involverede parter og deres organisationer. Opnås der enighed herom, kan det aftales, at uenigheden afgøres ved voldgift. I øvrigt afgøres sådanne sager i mangel af andre muligheder af de almindelige domstole.

I det omfang medlemmer får flere arbejdstimer hos arbejdsgiveren, end det omregnede timetal efter § 8, stk. 2, skal merarbejdet aflønnes med overenskomstmæssig eller sædvanlig løn.

Til § 9

Ad stk. 2, nr. 4

Arbejdsgiver skal på ansættelseskontrakten ved sin underskrift erklære sig indforstået med, at medlemmet uden varsel kan frigøres fra ansættelsesforholdet. Dette følger blandt andet af, at aktiveringsordningen er frivillig og at medlemmet i aktiveringsperioden skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 10

Der er i relation til arbejdsløshedsforsikringen fastsat følgende betingelse for deltagelse i ordningen

1) Medlemmet skal være medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse,

2) Medlemmet skal være ledigt og dagpengeberettiget. Det betyder, at medlemmetskal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens betingelser for ret til at modtage dagpenge samt være tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

3) Medlemmet skal være dagpengeberettiget i hele aktiveringsperioden. Medlemmet vil således kun kunne deltage i ordningen, så længe betingelserne i nr. 2 er opfyldt,

4) Medlemmet skal have haft mindst 26 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 39 uger. Ved opgørelsen heraf medregnes kun timer, for hvilke der er udbetalt dagpenge, herunder feriedagpenge i en ledighedsperiode.

Har medlemmet været fuldtidsforsikret i samtlige seneste 26 uger, vil ledighedskravet skulle opgøres til 962 timer med udbetalte dagpenge/-feriedagpenge. Hvis medlemmet har været deltidsforsikret i de seneste 26 uger, opgøres de ledige timer på grundlag af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 13 uger før senest afgivne ledighedserklæring.

Eksempel: Et deltidsforsikret medlem, som forud for ledigheden gennemsnitligt har arbejdet i 20 timer om ugen, skal inden for de sidste 39 uger have fået udbetalt dagpenge/feriedagpenge i 520 timer (26 uger x 20 timer).

Ledige timer forud for bekendtgørelsens ikrafttræden kan medregnes ved opgørelsen af ledighedskravet.

Beskæftigelse i aktiveringsordningen kan ikke indgå i opgørelsen af ledighedskravet.

26-ugers-perioden kan ikke forlænges med »døde perioder«, bortset fra barselorlov.

Til § 12

Kassens pligt til at informere om mulighederne for beskæftigelse i aktiveringsordningen omfatter både medlemmer, som er ledige ved bekendtgørelsens ikrafttræden, og medlemmer, der senere bliver ledige.

Indberetningerne til Arbejdsformidlingen skal ske skriftligt, eventuelt ved brug af EDB.

Til § 13

Ad stk. 1

Arbejde i aktiveringsordningen, jf. bemærkningerne til § 8, medfører ikke fradrag i dagpengene. Beskæftigelse ud over det omregnede timetal, herunder også yderligere beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver, indgår ikke i aktiveringsordningen.

Ad stk. 2

For fuldtidsforsikrede skal der ikke ske fradrag i dagpengene for de første 7 timers arbejde/indtægt, herunder bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, som ligger ud over beskæftigelse i aktiveringsordningen. For deltidsforsikrede skal der ikke ske fradrag i dagpengene for de første 4 timers arbejde/indtægt, som ligger ud over aktiveringsordningen.

Vedrørende fradrag ved sygdom og ferie henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Ad stk. 3

Når et medlem, som deltager i aktiveringsordningen, har andet arbejde og/eller indtægter end nævnt i stk. 1 og 2, skal der ske fradrag efter samme regler, som gælder for nedsættelse af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om supplerende dagpenge og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibebskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Forekommer der sygdom eller ferie i aktiveringsperioden skal der ligeledes ske fradrag i medlemmets dagpenge efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Dette gælder også for de første 7 eller 4 timer, som ikke medfører fradrag efter stk. 2.

Hvis et medlem påbegynder eller ophører med beskæftigelse i aktiveringsordningen i løbet af en uge, udbetales dagpenge i ugen med medlemmets individuelle dagpengesats, medmindre medlemmet i samme uge før tiltrædelsen eller efter ophøret i aktiveringsordningen har anden beskæftigelse, som medfører, at der efter ovennævnte regler skal ske udbetaling af dagpenge til medlemmet med dimittendsats.

Ad stk. 4

Ved opgørelsen af overskydende timer skal der ikke medregnes arbejdstimer i aktiveringsordningen eller timer, der ikke medfører fradrag efter stk. 2. Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om overførsel til overskydende timer.

Til § 14

Medlemmet har i aktiveringsperioden den samme oplysningspligt over for kassen, som i tilfældet af almindelig ledighed.

Oplysningskortene, som udarbejdes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, følger de sædvanlige tidsterminer for indsendelse af dagpengekort, som er fastsat af kassen.

Vedrørende opgørelsen af størrelsen af medlemmets dagpenge henvises til vejledningen til bekendtgørelsens § 13.

Til § 15

Medlemmet skal opfylde rådighedsforpligtelsen, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed.

Medlemmet skal således blandt andet være tilmeldt Arbejdsformidlingen, være aktivt arbejdssøgende og skal med dags varsel kunne overtage formidlet arbejde.

Kassens pligt til at indkalde medlemmet til vejledningssamtaler, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 65, gælder ligeledes i aktiveringsperioden. Perioden under aktiveringsordningen medregnes til ledighedskravet for afholdelse af vejledningssamtaler efter de almindelige regler herom.

Til § 16

Et medlem får ikke karantæne for afslag på deltagelse i aktiveringsordningen. Tilsvarende gælder ved ophør i aktiveringsordningen.

Til § 17

Perioder, hvor medlemmet er beskæftiget i aktiveringsordningen, medregnes i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 97 d, stk. 3, ikke til opfyldelsen af arbejdskravet i henhold til lovens §§ 55, stk. 1 og 72, stk. 1.

Er aktiveringsperioden af mere end 4 ugers varighed, anses den for »død periode« i relation til arbejdskravet. Dette medfører, at aktiveringsperioden forlænger den periode, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, og at arbejde i perioden, herunder også beskæftigelse uden for aktiveringsordningen, ikke kan medregnes ved beregningen af arbejdskravet eller medføre afbrydelse i relation til at anse perioden som »død periode«. Tilsvarende gælder afholdelse af egen optjent ferie i aktiveringsperioden.

Aktiveringsperioden er ikke omfattet af 2-års grænsen i § 3 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og vil derfor altid medføre, at der ved beregning af arbejdskravet skal ske en forlængelse for perioden.

Er aktiveringsperioden af en varighed på 4 uger eller derunder, betragtes beskæftigelse i aktiveringsordningen som ledighed. I disse tilfælde vil arbejde uden for ordningen kunne medregnes som arbejde ved opgørelsen af, hvor længe arbejdskravet er opfyldt. Dette gælder også de timer, som efter § 2, stk. 2, ikke medfører fradrag i dagpengene. Det forudsættes dog, at de almindelige betingelser for at kunne anse beskæftigelsen som lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven er opfyldt.

En anden konsekvens af, at beskæftigelse i aktiveringsordningen ikke medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72, er, at beskæftigelsen ikke vil kunne danne grundlag for overflytning til anden arbejdsløshedskasse.

Hvis et medlem i medfør af bekendtgørelsens § 18, stk. 2, vælger at modtage almindelige dagpenge under en kollektiv ferielukning i aktiveringsperioden, anses dette ikke for en afbrydelse af perioden i relation til, om aktiveringsperioden kan betragtes som »død periode«. Ferieperioden anses således også for »død periode«.

Til § 18

Ad stk. 1

Medlemmet kan under deltagelse i aktiveringsordningen få udbetalt feriedagpenge efter de almindelige regler herom, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om feriedagpenge.

Med hensyn til feriens placering er det arbejdsgiveren, der efter aftale med medlemmet fastsætter, hvornår ferien skal holdes inden for ferielovens rammer. Medlemmet skal senest 14 dage før feriens afholdelse give Arbejdsformidlingen meddelelse om ferietidspunktet.

Ad stk. 2

Hvis et medlem vælger at modtage dagpenge i den kollektive ferielukningsperiode, skal medlemmet opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Medlemmet skal i perioden blandt andet være tilmeldt Arbejdsformidlingen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dagpengeudbetalinger i en kollektiv ferieperiode får ikke indflydelse på opgørelsen af om aktiveringsperioden kan anses som »død periode«, jf. vejledningen til § 17.

Ad stk. 3

Har et medlem i aktiveringsperioden haft lønnet arbejde, hvorved medlemmet har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, skal der ske fradrag i feriedagpengene for den optjente ferie efter de almindelige regler herom.

Til § 19

De almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven om medlemmers oplysningspligt, tilbagebetaling og sanktion finder tilsvarende anvendelse.

Øvrige bemærkninger

1. ledighedsdag

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, finder ikke anvendelse ved ophør med beskæftigelse i aktiveringsordningen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 28. oktober 1992

Erik Stig Jørgensen

/ Lis Gamborg

Ingen