Vejledning om ændringer i behandlingen af asylsager

Vejledning om ændringer i behandlingen af asylsager

1. INDLEDNING.

I forbindelse med den nyligt vedtagne ændring af udlændingeloven (lov nr. 482 af 24. juni 1992) er det forudsat, at der sker en væsentlig effektivisering af asylsagsberhandlingen.

Det fremgår således af forarbejderne til lovforslaget, at der gennem tilførsel af ressourcer til udlændingemyndighederne og gennem ændrede sagsgange og en ændret praksis sigtes mod, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i asylsager, fra en sag tages under realitetsbehandling, ikke må overstige 8 - 9 måneder. Heri er indregnet, at også mulighederne for at søge opholdstilladelse af humanittære grunde i Justitsministeriet, at indgive klage til Folketingets Ombudsmand og at ansøge om genoptagelse i givet fald kan søges udnyttet af ansøgeren.

2. OPSÆTTENDE VIRKNING.

Det indgår i det vedtagne lovforslag, at der skal ske en skærpelse af praksis vedrørende meddelelse af opsættende virkning. Samtidigt er det tilkendegivet, at det skal være den myndighed, der træffer afgørelse i forbindelse med en ansøgning - herunder en ansøgning om genoptagelse - der skal tage stilling til, hvorvidt ansøgningen skal tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen for asylansøgeren.

Anmodning om udsættelse af udrejsefristen i forbindelse med en genoptagelsesanmodning skal således fremover rettes til den myndighed, der skal tage stilling til genoptagelsesanmodningen. Ved klager til Folketingets Ombudsmand skal anmodningen om udsættelse af udrejsefristen som hidtil rettes til Justitsministeriet.

Det er tilkendegivet, at der i forbindelse med lovændringen skal ske en begrænsning i antallet af tilfælde, hvor der meddeles opsættende virkning.

I forarbejderne til lovforslaget er der anført følgende eksempler på tilfældegrupper, hvor myndighederne kan afslå at meddele opsættendee virkning (dvs. afslå at udsætte udrejsefristen)

a. Hvis en ansøgning om genoptagelse af Direktoratet for Udlændinges, Flygtningenævnets eller Justitsministeriets afgørelse eller en klage til Folketingets Ombudsmand over en afgørelse vedrørende genoptagelse er helt ugrundet eller slet ikke indeholdt nye oplysninger eller synspunkter. Dette gælder, uanset at ansøgeren bebuder at ville fremkomme med supplerende oplysninger og anbringender i et senere indlæg.

b. Ved klager til Folketingets Ombudsmand over afslag på asyl, der er meddelt efter åbenbart grundløs-proceduren i udlændingelovens § 53 a, stk. 3, eller hvor afslaget er meddelt af et enigt Flygtningenævn.

3. GENOPTAGELSE.

For så vidt angår spørgsmålet om genoptagelse fremgår det af forarbejderne til lovforslaget, at der ikke bør ske genoptagelse af asylsager, medmindre der a) er gået meget lang tid siden afgørelsen i sagen, eller b) det er klart, at der foreligger nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

4. FRISTER TIL INDLÆG M.V.

I de tilfælde, hvor der anmodes om en frist til at komme med yderligere indlæg m.v. bør der med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden meddeles korte frister. Som eksempel på de frister, som Justitsministereiet som udgangspunkt vil fastsætte i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse i henhold til udlændigelovens § 9, stk. 2. nr. 2, kan nævnes

a. Frist til at indhente lægeerklæringer fastsættes til 7 dage efter afsendelse af Justitsministeriets skrivelse. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges kortvarigt, såfremt det af erklæring fra den pågældende læge fremgår, hvorfor erklæring ikke kan foreligge inden for fristen, og hvornår erklæringen kan foreligge.

b. Frist til afgivelse af indlæg, herunder med henblik på afholdelse af møde med klient, fastsættes til 7 dage efter afsendelse af Justitsministeriets skrivelse.

Det bemærkes, at en kortere frist i nogle situationer kan være tilstrækkelig, f.eks. med henblik på en supplerende høring/kontradiktion el.a.

5. STATISTIK.

Alle nødvendige sagsbehandlingsskridt bør foretages snarest muligt, og hver enkelt udlændingemyndighed fører den nødvendige statistik med henblik på at kunne analysere og redegøre for sagsbehandlingstiden ved den enkelte myndighed.

6. FORKYNDELSE, UDREJSEKONTROL M.V.

Efter udlændingeloven påhviler det politiet at drage omsorg for en udlændings udrejse, hvis denne ikke frivilligt udrejser. Det er af afgørende betydning, at forkyndelser, udrejsekontrol og eventuel tvangsmæssig udsendelse sker så snart, der er mulighed herfor. Rigspolitichefen udsteder nærmere regler herom, og fører kontrol med, at sagerne ekspederes af politiet med den fornødne hurtighed, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli 11992.

7. AFGØRELSE OM TVANGSMÆSSIG UDSENDELSE.

I medfør af udlændingelovens § 32 a, som indsat ved lov nr. 482 af 24. juni 1992, skal afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 - 8 eller afgørelse om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt. I en overgangsperiode vil der imidlertid kunne blive tale om at træffe afgørelse om tvangsmæssig udsendelse af personer, der har fået et afslag på opholdstilladelse efter §§ 7 - 8 før lovændingens ikrafttræden (27. juni 1992). I disse situationer skal der som hidtil træffes en selvstændig afgørelse om tvangsmæssig udsendelse af Direktoratet for Udlænddinge med klagegang til Justitsministeriet.

8. KONTROL.

Justitsministeriet vil løbende føre kontrol med sagsbehandlingstiden hos alle myndigheder, der behandler asylsager.

Jusatitsministeriet, den 8. juli 1992

Hans Engell

/ Claes Nilas

Ingen