Vejledning om cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte i kriminalforsorgen. (* 1)

BILAG

LISTE OVER GRATISYDELSER.

(De med + mærkede ydelser indgår i selvforvaltningsordningen)

PERSONLIGE HYGIEJNEARTIKLER

1. Håndsæbe + 2. Tandpasta + 3. Tandbørste + 4. Kam + 5. Neglebørste + 6. Shampoo + 7. Barbermaskine + 8. Barbersæbe + 9. Toilettaske + 10. Barberkost + 11. Hygiejnebind + 12. Hygiejnetamponer + 13. Skumvaskeklud + 14. Negleklipper + BEKLÆDNING OG LINNED: 1. Hovedpude 2. Hovedpudebetræk 3. Dynetæppe 4. Dynebetræk 5. Lagen 6. Frottehåndklæde 7. Håndklæde 8. Viskestykke 9. Lommetørklæde + 10. Sokker + 11. Undertrøje + 12. Underbenklæder + 13. Arbejdsskjorte, hvide, khaki, grå, blå 14. Arbejdsbenklæder 15. Arbejdsjakke 16. Sandaler 17. Sweater arbejdsbrug - privat + 18. Stortrøje do - do + 19. Hue 20. Halstørklæde do - do + 21. Træsko do - do + 22. Sportsbenklæder + 23. Sportstrøje + 24. Sportssko + 25. Joggingdragt + 26. Arbejdshandsker 27. Forklæde 28. Køkkenhue 29. Livrem + 30. Regnfrakke/-tøj 31. Trusser, dame + 32. Graviditetsbeklædning (kitler) 33. Natkjole/pyjamas + 34. Termotrøje/jakke 35. Badetøfler + 36. Træskoskøvler 37. Gummistøvler HUSHOLDNINGSVARER: 1. Gulvklude 2. Karklude 3. Opvaskebørster 4. Gulvskrubbe 5. Støvekost 6. Skurebørste 7. WC-børste 8. Skobørste + 9. Påsmørebørste + 10. Skosværte + 11. Klare plastposer, rulle 12. Sorte plastsække 13. Vaskepulver + 14. Skyllemiddel + 16. WC-pulver 17. KD 30 gulvvask 18. Kalkfjerner 19. Skurepulver 20. Universal-rengøring 21. Fejekost 22. Kopbørste 23. Vinduesvasker (vægafvasker) 24. Fejeblad 25. Grydesvamp 26. Gummihandsker 27. Pudsecreme 28. Skuresvamp 29. Spande, plast 4-og 10 liter 30. Sæbespåner 31. Uni-s-100 (Bio Tex) + 32. Sytråd/synåle + 33. Vinduespudsemiddel 34. Afspændingsmiddel 35. Filtersalt 36. Renslet 37. Klorin 38. Hurtig afkalker 39. Krystal-soda 40. Køkkenruller 41. Papirhåndklæder 42. Toiletpapir 43. Staniol + 44. Madpakkepapir + ANDET 1. Kuglepenne + 2. Blyanter + 3. Tegnestifter + 4. Sejlgarn + 5. Indpakningspapir + 6. Kuverter + 7. Skriveblokke + 8. Aerogrammer + 9. Kalendere 10. Snørebånd + 11. Kammerpotte 12. Automatbægre 13. Bestik, plast 14. Servietter 15. Tallerkener, plast 16. Toiletpapir, alm. og gigant 17. El-pærer 18. Sikringer 19. Askebægre 20. Bøjler 21. Papirkurve 22. Spejle 23. Stolepuder/-betræk 24. Vaser 25. Piskeris 26. Serveringsbakke 27. Smørebræt 28. Termokande 29. Spil - Ludo, skak, matador, kort + 30. Tallerken, dyb, flad samt frokost 31. Kop 32. Underkop 33. Thekrus 34. Glas 35. Kniv 36. Gaffel 37. Ske 38. Teske 39. The-si 40. Madbox 41. Sukkerskål

Vejledning om cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte i kriminalforsorgen. (* 1)

Vejledning om cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte i kriminalforsorgen.

(Til kriminalforsorgens anstalter, arresthuse og pensioner).

Cirkulæret er udarbejdet som led i gennemførelsen af betænkning nr. 1058/1986 om arbejde, undervisning og fritid.

I. Arbejdstid.

Ad § 1, stk. 1.

Kravet om en fordeling af den normale arbejdstid med mindst 7 timer på hver af ugens 5 første dage er bl.a. begrundet i ønsket om at bevare fredag som en reel arbejdsdag, at muliggøre fremstillinger uden for arbejdstiden på alle ugens hverdage og ud fra en forventning om, hvorledes kommende arbejdstidsnedsættelser vil indvirke på arbejdsdagens længde.

Det skal bemærkes, at der ikke er fastsat nogen bestemt opmønstringstid. Direktoratet er indforstået med, at opmønstringstiden på arbejdsdage af hensyn til gennemførelsen af de fastlagte personalebesparelser lokalt fastsættes mellem kl. 06 og 07.

Arbejdstidstilrettelæggelsen i arresthusene kan foretages med fornøden lempelse. Ligeledes vil der for anstalternes vedkommende efter forudgående godkendelse i direktoratet kunne være anledning til afvigelser, hvor driftsbetingede hensyn i særlig grad tilsiger det, f.eks. inden for områder, hvor der er tale om store afstande, eksempelvis skovbrug og landbrug m.v. Spørgsmålet skal i hvert enkelt tilfælde forelægges direktoratet. Forslag gående ud på at undtage fredag som reel arbejdsdag kan ikke forventes imødekommet.

Ad § 1, stk. 2.

De indsattes spisepauser på ikke over 29 minutter indregnes således i arbejdstiden. Det skal i denne forbindelse præciseres, at de indsatte - som på det almindelige arbejdsmarked - står til rådighed i spisepausen, og at spisning i anstalterne i videst muligt omfang bør finde sted på beskæftigelsesstederne under tilsyn af de tilknyttede værkmestre/enhedsfunktionærer.

En kort pause af indtil 15 minutters varighed vil kunne tillades enten formiddag eller eftermiddag i det omfang, arbejdet tillader det.

En daglig pause af ikke over 29 minutters varighed kan godkendes og indregnes i arbejdstiden for indsatte med delt arbejdstid, såfremt en sådan pause findes nødvendig med henblik på indtagelse af et måltid. Pausen træder i så fald i stedet for en kort pause.

Godkendte pauser kan ikke placeres i yderpunkterne af arbejdstiden, således at denne i realiteten nedsættes.

Hvor driftsbetingede hensyn i særlig grad kunne tilsige afvigelser, skal spørgsmålet - i lighed med det under § 1, stk. 1, nævnte - i hvert enkelt tilfælde forelægges direktoratet til godkendelse.

Afbrydelser i arbejdstiden.

Under henvisning til cirkulærets § 12 samt principperne i betænkning nr. 1058 skal det understreges, at afbrydelser i arbejdstiden som altovervejende hovedregel ikke bør finde sted.

Nødvendige henvendelser til indsatte i arbejdstiden bør så vidt muligt ske ved personligt fremmøde på den indsattes arbejdsplads eller f.eks. via værkmestrene/enhedsfunktionærerne.

Fremstillinger i arbejdstiden uden for beskæftigelsesstedet bør kun finde sted i ganske særlige tilfælde, f.eks. såfremt dette er påkrævet i forbindelse med en lægelig godkendt behandling eller af andre afgørende behandlingsmæssige grunde, hurtig tilvejebringelse af en nødvendig forklaring i forbindelse med en disciplinærsag, nødvendiggøres af udefra kommende forhold eller har lovhjemmel eller hjemmel, der sidestilles hermed, f.eks. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 27.

Besøg i arbejdstiden kan ikke tillades, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, f.eks. besøg af nærtstående personer bosiddende i udlandet. Endvidere kan fravær til besøg af nærtstående personer og besøgende tilknyttet en godkendt besøgsordning, f.eks. Røde Kors, tillades i maksimum 2 sammenhængende timer ugentligt, såfremt den besøgendes arbejdstid, børnepasningsmuligheder, lang rejsetid, besøgsrumskapaciteten eller andre særlige grunde gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at placere besøget uden for normal arbejdstid. Ved nærtstående personer forstås ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem der er en tilknytning, der kan sidestilles med familiebånd.

Af hensyn til varetagelsen af den almindelige rådgivning til de indsatte bør anstalterne drage omsorg for, at arbejdstiden for anstalternes personale tilrettelægges således, at fremstillinger og besøg kan finde sted i fornødent omfang uden for den indsattes arbejdstid.

II. Aflønning.

Generelt.

Ad § 3.

Aflønningssystemet er bygget op med en hovedregel om en fast grundløn pr. time til alle indsatte, der deltager i egentlig produktionsvirksomhed, økonomidrift, undervisning samt produktionsskole. I overensstemmelse med retningslinierne i § 10 kan aflønning finde sted på baggrund af bonustillægsordningen. Der må forinden arbejdets påbegyndelse foretages endeligt valg imellem de to aflønningsformer. Ved valg af bonustillægsordningen vil der som hovedregel ikke være mulighed for at foretage ændringer i den valgte aflønningsform, forinden det aftalte arbejde er endeligt afsluttet.

Ad § 4.

Individuelle akkorder kan fremover alene anvendes til indsatte, der udfører cellearbejde (småfag), samt til indsatte i arresthuse. Såfremt arbejdsopgaver, som normalt udføres som cellearbejde, i stedet udføres i et fælles lokale, vil akkord ligeledes kunne anvendes.

Den akkordlønnedes indtjening kan f.eks. reguleres ved, at mængden af de enheder, der tildeles den indsatte til udførelse, svarer til den daglige indtjening på grundløn.

Tillæg til grundlønnen.

Ad §§ 6 og 7.

Indsatte, der har været beskæftiget i 4 uger på samme arbejdsplads i den egentlige produktion, økonomidrift, deltaget i undervisning samt i produktionsskoler bør tildeles et stabilitetstillæg pr. time.

Tildelingen af tillægget forudsætter, at den indsatte har ydet en tilfredsstillende og stabil arbejdsindsats. Vurderingen heraf foretages af den ledende værkme ster/enhedsfunktionær/undervisningsleder m.v. Med henblik på yderligere at modvirke hyppige omplaceringer og for at give indsatte med lange opholdstider mulighed for via aflønningen at søge dækket en større del af de udgifter, som de har bl.a. i forbindelse med udgange, kan der efter yderligere 8 ugers beskæftigelse - dvs. efter 12 ugers beskæftigelse ialt - på samme arbejdsplads ydes et kompetencetillæg pr. time. Dette gælder imidlertid ikke for indsatte, som deltager i produktionsskole, bl.a. på grund af, at disse indsatte også skal have en økonomisk tilskyndelse til at gøre sig egnet til at virke i enten egentlig undervisning eller i den egentlige produktionsvirksomhed eller økonomidrift. Ydelse af kompetencetillæg forudsætter en konkret vurdering af den ledende værkme ster/enhedsfunktionær/undervisningsleder m.v. af den indsattes arbejdsindsats, arbejdsmæssige kvalifikationer og stabilitet iøvrigt.

For så vidt angår indsatte, der er udstationerede eller på frigang til uddannelse eller ulønnet arbejde, er det en forudsætning for tildeling af kompetencetillæg, at der indhentes en udtalelse fra uddannelses-/arbejdsstedet vedrørende den pågældendes arbejdsindsats, arbejdsmæssige kvalifikationer, stabilitet m.v.

Ved vurderingen i forbindelse med tildeling af såvel stabilitets- som kompetencetillæg bør der bl.a. lægges betydelig vægt på, om den indsatte har mødt rettidigt, og om det præsterede arbejde umiddelbart er blevet godkendt. Der henvises iøvrigt til cirkulærets §§ 13-15.

For så vidt angår deltagelse i produktionsskole bemærkes, at indsatte, der som led i et genoptræningsforløb overføres til egentlig undervisning eller egentlig produktionsvirksomhed og økonomidrift, umiddelbart ved overførslen bør tildeles stabilitetstillæg, såfremt det ikke er opnået under opholdet på produktionsskolen og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Indsatte, som i en begrænset del af arbejdstiden deltager i specialundervisning, bør for denne undervisningstid oppebære den løn, som de oppebærer ved hovedbeskæftigelsen.

Ad § 9.

Bl.a. med henblik på at sikre beskæftigelse for samtlige indsatte bør det tilstræbes, at overarbejde ikke finder sted. I de tilfælde, hvor overarbejde er absolut nødvendigt, bør det begrænses mest muligt. Tillægget for særligt påkrævet overarbejde ydes af grundtimelønnen samt eventuelt tildelte stabilitets- og kompetencetillæg, med den til enhver tid gældende overarbejdssats.

Ad § 10.

Formålet med bonustillægsordningen er bl.a. at søge at inddrage de indsatte i tilrettelæggelsen af beskæftigelsen, samt at skabe mulighed for at kunne reagere på en ekstraordinær god eller dårlig arbejdsindsats over for grupper af indsatte.

Bonustillægsordningen kan anvendes inden for den egentlige produktionsvirksomhed og kun i ganske særlige tilfælde inden for økonomidriften. Bonustillægsordningen vil således kunne bringes i anvendelse inden for økonomidriften ved arbejdsopgaver af helt konkret karakter, f.eks. større renoverings- og ombygningsarbejder.

Det er forudsat, at ordningen anvendes over for grupper af indsatte, dvs. 2 til flere personer. Bl.a. beskæftigelsens art, ordresammensætning m.v. kan imidlertid nødvendiggøre, at bonustillægsordningen må administreres med fornøden lempelse. I sådanne tilfælde vil det derfor undtagelsesvis være muligt f.eks. at fravige de ovenfor nævnte gruppestørrelser.

Forudsætningen for ordningen er, at værkmestrene/enhedsfunktionærerne og de indsatte i fællesskab inden påbegyndelsen af en given arbejdsopgave nærmere drøfter arbejdstilrettelæggelsen, herunder timeforbruget. Det anslåede timeforbrug bør være så realistisk som overhovedet muligt. Skønnene forudsættes godkendt af anstaltens økonomikontor (fængselsforvalteren).

Såfremt produktionstiden bliver mindre end det aftalte timeforbrug, skal besparelsen udbetales forholdsmæssigt efter præsteret arbejdstid mellem de implicerede indsatte. Tilsvarende foretages der reduktion i grundtimelønnen, såfremt produktionstiden overstiger det aftalte timeforbrug.

Bonustillægget beregnes på grundlag af grundtimelønnen, og indsatte, der oppebærer stabilitets- og kompetencetillæg, bevarer disse sideløbende med optjening af bonustillæg, medmindre der eventuelt er grundlag for bortfald af tildelte tillæg, jfr. bemærkningerne til § 15.

Efter omstændighederne kan a conto udbetalinger finde sted skønsmæssigt.

Indsatte, som i en begrænset del af arbejdstiden deltager i specialundervisning, bør for denne undervisningstid oppebære den løn, som de oppebærer ved hovedbeskæftigelsen, uden at dette er økonomisk belastende for de øvrige deltagere i den aftalte bonusordning.

Ad § 11.

På tilsvarende måde som inden for det almindelige arbejdsmarked er det en forudsætning for at yde søgnehelligdagstillæg, at den indsatte har været beskæftiget de seneste 3 dage inden søgnehelligdagen.

Dette gælder dog ikke for indsatte, der ikke har været beskæftiget på grund af manglende arbejdsopgaver, samt for nyindsatte, der inden søgnehelligdagen endnu ikke har fået anvist beskæftigelse.

Reaktioner ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten m.v.

Ad §§ 13-16.

Ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten foretages løntræk for den tid, vedkommende ikke har været beskæftiget, dog således at der trækkes pr. påbegyndt time. Bl.a. som følge af, at løntræk på f.eks. 1 times løn over for visse indsatte ikke vil have den fornødne effekt ved regelmæssigt forekommende fremmøde op til en time eller mere efter arbejdstids begyndelse, kan den pågældende bortvises resten af dagen uden løn, jfr. § 13, stk. 3. En sådan bortvisning sidestilles med tilsidesættelse af beskæftigelsespligten.

Ved udeblivelse fra beskæftigelse af en dags varighed eller mere kan der ikendes en disciplinærstraf i form af bøde. Der ikendes en bøde for hver dag, den indsatte udebliver fra beskæftigelse. Det bemærkes, at hæftedømte ikke kan ikendes bøde.

Indsatte, der ikke udviser passende flid, kan bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse, jfr. § 14, stk. 2. Denne anden beskæftigelse kan eventuelt være småfag på eget opholdsrum. Tilsvarende gælder ved gentagne tilsidesættelser af beskæftigelsespligten, samt tilsidesættelser af beskæftigelsespligten af en dags varighed eller mere.

I øvrigt henledes opmærksomheden på § 4, stk. 3, hvorefter den indsatte i tilfælde af henvisning til akkordarbejde ikke kan opnå en aflønning pr. uge, der overstiger den løn, der udbetales til timelønnede pr. uge.

Såfremt den indsatte bliver ustabil efter tildeling af stabilitets- og eventuelt kompetencetillæg, d.v.s. i gentagne tilfælde møder for sent, udebliver eller bortgår fra beskæftigelsesstedet, eller den pågældende yder en mindre tilfredsstillende indsats, d.v.s. ikke udviser passende flid, skal det nærmere vurderes, hvorvidt tillæggene skal bortfalde, jfr. § 15.

Tildelte tillæg bør således bortfalde, såfremt den indsatte har mødt for sent eller er bortgået mere end 3 gange på 2 uger. Tildelte tillæg bør tilsvarende bortfalde, såfremt den indsatte udebliver fra beskæftigelse en hel dag mere end 2 gange på 2 uger. Dette gælder alle former for selvforskyldt fravær fra beskæftigelse, således også eksempelvis fravær, der skyldes udeblivelse fra orlov. Ny optjeningsperiode starter, når den pågældende på ny er blevet stabil.

Afgørelser om bortfald af tildelte tillæg behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

Det beror på den enkelte institutions interne regler, hvor den indsatte i arbejdstiden skal opholde sig, så længe vedkommende tilsidesætter beskæftigelsespligten.

Af ordens- og sikkerhedsmæssige årsager kan enrumsanbringelse finde sted ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten i mere end to dage. Det bemærkes, at denne mulighed kun bør anvendes undtagelsesvis på de åbne anstalter.

III. Selvforplejning og selvforvaltning.

Ad § 18.

Til indsatte, der er indlagt på hospital, ydes ikke kostbeløb, ligesom der som hidtil ikke ydes kost til indsatte på udgang fra institutioner uden selvforplejning.

I henhold til § 23 udbetales kostbeløb ugevis forud. I den efterfølgende udbetaling tilbageholdes derfor et beløb svarende til det antal dage, den indsatte har været på udgang, været syg, anbragt uden for fællesskabet m.v.

Under § 31-udgang af mere end et døgns varighed med henblik på at møde i retten eller for anden offentlig myndighed udbetales kostbeløb.

Ad §19.

Reglen er begrundet i ligestilling af indsatte, der er på frigang til uddannelse eller ulønnet arbejde fra såvel institutioner med som uden selvforplejning.

Ad § 20.

Med hensyn til sygeplejeartikler bemærkes, at dette omfatter særlige cremer, shampoo m.v., som f.eks. kan være anbefalet af læge/sygeplejerske, og som er håndkøbsvarer. Derimod er receptpligtige artikler ikke omfattet af selvforvaltningsbeløbet.

Det bemærkes endvidere, at de indsatte af lighedsmæssige årsager og uafhængig af institutionernes lokale aftaler med frisører, skal betale et nærmere fastsat beløb for frisør. Taksten for frisør fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. En eventuel difference mellem udgift/honorar til frisøren og den fastsatte takst afholdes af institutionen.

Såfremt den indsatte ikke selv har mulighed for at vaske privat tøj m.v. på grund af, at der ikke er opsat vaskemaskiner, nedsættes selvforvaltningsbeløbet pr. dag med et nærmere fastsat beløb.

Det forudsættes, at de indsatte udover køb af vaskepulver m.v. ikke i øvrigt har udgifter i forbindelse med vask.

IV. Løsladelsesbeløb.

Ad § 25.

Til køb af småfornødenheder i forbindelse med løsladelsen ydes et beløb til fængselsdømte med en opholdstid på mere end 60 dage. Løslades vedkommende endeligt efter at have været varetægtsfængslet, ydes der ikke noget beløb. Har vedkommende været på fri fod inden afsoning, medregnes opholdsdage i varetægtsfængsel (arresthus) ikke.

Der kan ikke modregnes i løsladelsesbeløbet.

Overgangsordning.

Ad § 26.

Der etableres en overgangsordning, hvorefter fængselsdømte, der er indsat før ikrafttrædelsen af dette cirkulære og løslades efter ikrafttrædelsen, i forbindelse med løsladelse skal have udbetalt deres optjente løsladelsesbeløb i henhold til de tidligere regler frem til datoen for ikrafttrædelsen af dette cirkulære.

Det optjente beløb pristalsreguleres efter de i § 27 nævnte regler.

E.B.

Carsten Michelsen

(* 1) Vejledningen er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (bilag undtaget) (KC H-1-3a).