Vejledning om lægers forpligtelser i relation til indholdet af livstestamenter mv. (Til landets læger)

Vejledning om lægers forpligtelser i relation til indholdet af livstestamenter mv.

(Til landets læger)

1. Indledning

Med lægelovens § 6, stk. 3, er der med virkning fra 1. oktober 1992 dels sket en lovfæstelse af gældende principper for patienters selvbestemmelsesret dels indført regler om livstestamenters retlige betydning.

Lægelovens § 6, stk. 3, 1. pkt., vedrører den habile patient og bestemmer, at lægen ikke må indlede eller fortsætte en behandling mod patientens vilje, med mindre andet er særligt hjemlet.

Lægelovens § 6, stk. 3, 2. pkt., vedrører den inhabile patient. Ved at oprette et livstestamente kan en patient udtrykke ønsker til behandlingen, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves på anden måde.

Med lægelovens § 6, stk. 5, er der endvidere sket en lovfæstelse af den hidtidige praksis, hvorefter en læge i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, kan undlade at påbegynde eller fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden. Lægen kan også give de nødvendige smertestillende midler, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Lovændringerne er baseret på Betænkning om afkald på livsforlængende behandling (livstestamenter m.v.) nr. 1184/1989.

Lægelovens §§ 6, stk. 2-5 og 6a er optaget som bilag (*1) til denne vejledning.

2. Formålet med vejledningen

Vejledningen knytter sig til Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. september 1992 om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter mv.

Det skal understreges, at et livstestamente først får betydning i det øjeblik, en patient ikke længere er habil og således ude af stand til at udøve sin selvbestemmelsesret.

Vejledningen beskriver dels de to situationer, der er indeholdt i Sundhedsstyrelsens livstestamenteformular, hvor der ikke ønskes livsforlængende behandling, dels den praktiske fremgangsmåde lægen skal følge, når det skal undersøges, om der er registreret et livstestamente.

3. Livstestamenteregistret på Rigshospitalet

Der er på Rigshospitalet oprettet et livstestamenteregister, hvor den enkelte borger har mulighed for at lade et livstestamente registrere.

Hvis lægen vurderer, at en patient befinder sig i en tilstand beskrevet i livstestamenteformularen, skal lægen først undersøge, om der er registreret et livstestamente i livstestamenteregistret.

Lægen skal dog ikke rette henvendelse til registret, hvis en patient i forbindelse med en aktuel sygdomssituation utvetydigt har tilkendegivet, at et livstestamente ønskes tilbagekaldt.

4. Uafvendeligt døende

Ifølge cirkulærets § 2, stk. 2, nr. 1), kan en person i et livstestamente tilkendegive, at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende.

Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse.

Det er ikke muligt generelt at definere i hvilke situationer og indenfor hvilke tidsrammer en patient er uafvendeligt døende. I relation til indholdet af et livstestamente er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at en patient er uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde indenfor dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingstilbud.

Som eksempler kan nævnes

a) Patienter, der er i slutfasen af cancersygdom, og som ikke viser tegn på bedring eller lindring som følge af behandling.

b) Patienter med uopretteligt svigt af flere organsystemer (fx hjerte, lunger, nyrer, lever), hvor man trods maksimal understøttende behandling ser fortsat forværring af de fysiologiske funktioner.

5. Svært invaliderende lidelser

Ifølge cirkulærets § 2, stk. 2, nr. 2), kan en person endvidere i et livstestamente tilkendegive, at der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop e.l. har medført en så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Det drejer sig om de mest håbløse former for uhelbredelige og svært invaliderende lidelser. Som eksempler kan nævnes

Cerebrale lidelser

Svær demens (Alzheimer o.l.), invaliderende følger efter appoplexia cerebri, efter cerebrale traumer og efter hjertestop: Patienter, der er så svært hjerneskadede, at de hverken opfatter, hvad der meddeles dem, eller selv er i stand til at meddele sig til deres omgivelser (impressiv og ekspressiv afasi) og er ude af stand til at klare sig selv og derfor fuldstændig afhængig af andres hjælp.

Pulmonale lidelser

Terminal respirationsinsufficiens: Patienter, der lider af en fremadskridende lungesvækkelse, uden ledsagende behandlelig sygdom, hvor lungelidelsen er så fremskreden, at kun en respiratorbehandling kan forlænge livet.

Rygmarvslidelser

Højt medullært tværsnitssyndrom: Patienter, der på grund af svære læsioner af eller sygdom i den forlængede rygmarv er totalt lammede og ude af stand til at meddele sig til omverdenen.

6. Lægens vurdering

Hvorvidt en patient er uafvendeligt døende eller befinder sig i en tilstand, hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop e.l. har medført en så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv, er en lægelig vurdering på baggrund af kendskabet til patientens aktuelle tilstand.

I nogle tilfælde kan lægen allerede på baggrund af et godt kendskab til patienten vurdere, at patienten befinder sig i en tilstand, som ovenfor beskrevet, jf. pkt. 1) og pkt. 2) i livstestamenteformularen.

I andre tilfælde vil en vurdering af patientens tilstand kræve nærmere undersøgelse og behandling. Er lægen i tvivl om patientens tilstand, skal lægen behandle patienten, indtil tilstanden er afklaret.

7. Lægens pligter

7.1 Forudgående tilkendegivelse (livstestamente)

7.1.1 Uafvendeligt døende

Hvis lægen vurderer, at patienten er uafvendeligt døende, og patienten har fået registreret et livstestamente, hvorefter der ikke ønskes livsforlængende behandling i en sådan situation (livstestamenteformularens pkt. 1), skal lægen ophøre med behandling af patienten. Livstestamentet er i denne situation bindende for lægen.

Har patienten i livstestamentet ønsket at blive holdt fri for smerter med smertestillende, beroligende eller lignende midler i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende (livstestamenteformularens pkt. 3), er dette ønske vejledende for lægen og skal således indgå i lægens behandlingsovervejelser.

7.1.2. Svært invaliderende lidelser

Hvis lægen vurderer, at patienten befinder sig i en tilstand, hvor uhelbredelige og svært invaliderende lidelser har medført, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, og patienten har fået registreret et livstestamente, hvorefter der ikke ønskes behandling i en sådan situation (livstestamenteformularens pkt. 2), er dette ønske vejledende for lægen. Lægen skal derfor lade ønsket indgå i sine overvejelser om den videre behandling.

7.2 Aktuel tilkendegivelse

Har patienten i forbindelse med en aktuel sygdomssituation tilkendegivet, at livsforlængende behandling ikke ønskes, er ønsket bindende for lægen.

Går den aktuelle tilkendegivelse ud på at tilbagekalde et livstestamente, er denne tilkendegivelse også bindende for lægen.

7.3 Ingen tilkendegivelse

I en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, og der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra patienten i form af livstestamente eller aktuel tilkendegivelse om at livsforlængende behandling ikke ønskes, kan lægen beslutte at undlade at påbegynde eller fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden.

Lægen kan i den omhandlede situation indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, der er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

8. Praktisk fremgangsmåde

Henvendelser til Livstestamenteregistret på Rigshospitalet kan ske på alle dage og alle tidspunkter af døgnet, men bedes om muligt foretaget på hverdage indenfor normal åbningstid. Telefonnummeret er 35 45 52 69.

Lægen skal ved henvendelse til registret opgive sit navn og et telefonnummer, hvortil der kan ringes tilbage, samt patientens navn og personnummer. Lægen vil blive bedt om at opgive sit personnummer.

Livstestamenteregistret vil herefter ringe lægen op. Lægen skal bekræfte oplysning om patientens navn, adresse og personnummer. Registrerede oplysninger om patienten vil blive læst op, og lægen vil blive bedt om at gentage det oplyste.

Denne telefoniske besked til lægen er den endelige besked og skal journalføres i henhold til Sundhedsstyrelsens cirkulære om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter mv. af 22. september 1992, § 9.

Sundhedsstyrelsen, den 22. september 1992

Palle Juul-Jensen

/ Michael von Magnus

Ingen