Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Anmoder om dagpenge Anmoder om dag- Anmoder om dag- 4/2 1991 = 1. penge 1/7 1991 = 2. penge 4/11 1991 = opgørelsestidspunkt opgørelsestidspunkt 3. opgørelsestidspunkt (overskydende timer (overskydende timer (overskydende timer = 50). = 74). = 87) rest fra 1. (De resterende timer fra opgørelsestidspunkt 1. opgørelsestidspunkt (37 timer) + nu (37 timer) bortfalder. overskydende timer (5). 1. opgørel- 2. opgørel- sestidspunkt sestidspunkt 7/1-91 4/2-91 11/2-91 1/7-91 22/7-91 ----------------------------------------------------------------- I beskæftigelse Holder fri I beskæf- Ledig Ferie I beskæf- i 222 timer. for egen tigelse i tigelse regning. 531 timer. Opbruger 37 timer. Medlemmet vil så- ledes ikke være dag- pengeberet- tiget. 3. opgørelsestidspunkt 4/11-91 11/11-1991 18/11-1991 2/12-91 --------------------------------------------------------------- Ledig I delvis beskæftigelse I delvis Konflikt I delvis (20 timer pr uge) beskæfti- bskæfti- Medlemmet vil ikke gelse gelse være dagpengebe- (10 timer (20 timer pr. rettiget. pr. uge). uge). De Timer fra 2. op- Medlemmet vil resterende 6 opgørelsestidspunkt ikke være dag- timer fra 2. opbruges med 17 pengeberettiget. opgørelses- timer. Der opbruges tidspunkt yderligere 27 opbruges. timer fra 2. op- Medlemmet vil gørelsestidspunkt herefter være dagpengebe- rettiget.
Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer
Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 761 af 11. september 1992 fastsat regler om overførsel af overskydende timer. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.
Til § 1, stk. 1
Reglerne om timeoverførsel gælder for alle fagområder. Overskydende timer skal være opbrugt eller bortfaldet, før medlemmet kan få dagpenge. Medlemmet kan dog få feriedagpenge, når betingelserne herfor er opfyldt.
Ved opgørelsen af overskydende timer medregnes kun arbejde og indtægter i medlemsperioder. Som hovedregel medregnes alle timer fra lønarbejde, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41 og 55, samt timer for hvilke der er ydet kontant dækning. Der medregnes endvidere timer fra bibeskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig.
Timer fra arbejde, som medfører fradrag på et medlems dagpengekort, skal som hovedregel medregnes ved opgørelsen af medlemmets overskydende timer.
Vederlag, som medfører fradrag på et medlems dagpengekort, skal som hovedregel medregnes ved opgørelsen af overskydende timer, eventuelt efter omregning af vederlaget med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. vejledningen til § 5.
Når en dimittend er blevet optaget som medlem i en arbejdsløshedskasse, skal timer fra arbejde udført af dimittenden i karensperioden medregnes ved en opgørelse af dimittendens eventuelle overskydende timer.
Hver gang et medlem tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge (opgørelsestidspunktet), skal arbejdsløshedskassen opgøre antallet af overskydende timer, som medlemmet har haft i beskæftigelsesperioden forud for opgørelsestidspunktet. Der skal ikke opgøres overskydende timer for mere end de sidste 13 uger.
Både uger med beskæftigelse af mindre omfang end fagets normale ugentlige arbejdstid og uger med beskæftigelse af større omfang end fagets normale ugentlige arbejdstid medregnes ved opgørelsen af overskydende timer i 13-ugers-perioden. Manglende timer i forhold til fagets normale ugentlige arbejdstid i enkelte uger vil således blive fratrukket ved opgørelsen af de overskydende timer i 13-ugers-perioden, medmindre medlemmet har fået fulde eller supplerende dagpenge eller anden kontant dækning for de pågældende timer.
Når et medlem tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge inden en uges udgang, regnes opgørelsestidspunktet fra udgangen af ugen forud for anmodningen om dagpenge.
Fagets normale arbejdstid
Det afgøres ud fra overenskomsten for det pågældende faglige område, om medlemmet har haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale ugentlige arbejdstid. En individuel kontrakt, der fraviger overenskomstens bestemmelse om fagets normale ugentlige arbejdstid, er ikke afgørende. Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde.
Arbejde udført i udlandet
Arbejde udført i udlandet medregnes ved opgørelsen af overskydende timer i 13-ugers-perioden.
Hvis et medlem er udsendt til udlandet af en arbejdsgiver, der er etableret i Danmark, og arbejdet er omfattet af en dansk overenskomst, skal der ved beregning af overskydende timer tages udgangspunkt i den overenskomstmæssige aftalte normale ugentlige arbejdstid. Hvis det af aftalen mellem de overenskomstmæssige parter klart fremgår, at arbejdstiden for arbejde i udlandet fastlægges individuelt, tages der dog udgangspunkt i den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid. Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde i Danmark.
Hvis et medlem bliver ansat hos en arbejdsgiver i udlandet, baseres opgørelsen af de overskydende timer på fagets normale ugentlige arbejdstid ifølge den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land. Hvis det af den gældende overenskomst eller lov herom i det pågældende land klart fremgår, at arbejdstiden kan fastlægges individuelt, baseres opgørelsen af de overskydende timer dog på den individuelt aftalte ugentlige arbejdstid. Hvis arbejdstiden ikke er reguleret ved lov eller overenskomst, tages der udgangspunkt i, hvad der er den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde i Danmark.
Dokumentation for medlemmets arbejdstid
Oplysninger om omfanget af et medlems beskæftigelse skal som hovedregel bero på medlemmets egne oplysninger, eventuelt ved dokumentation i form af lønsedler, medmindre der foreligger arbejdsgiverdokumentation til brug for beregning af dagpengesatsen. Dette gælder også, når et medlem har været ansat hos en arbejdsgiver i udlandet.
Hvis der er tvivl om fagets normale arbejdstid for et medlem, der har været ansat hos en arbejdsgiver i udlandet, lægges den tilsvarende normale ugentlige arbejdstid i Danmark til grund ved beregningen af overskydende timer.
Direktoratet har udarbejdet en blanket til brug ved opgørelse af overskydende timer, AR 232. Blanketten skal anvendes, medmindre arbejdsløshedskassen - som følge af at medlemmet har fået fulde eller supplerende dagpenge - fra medlemmets dagpengekort har alle nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af overskydende timer, eller arbejdsløshedskassen har fået godkendt sin egen blanket, der mindst indeholder de samme oplysninger, som den af direktoratet udarbejdede blanket.
Til § 1, stk. 3
Har et medlem i en eller flere af de 13 uger før opgørelsestidspunktet fået kontant dækning for tabt arbejdsfortjeneste fx i form af sygedagpenge eller dagpengegodtgørelse i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 84, og udgør beskæftigelsestimerne sammen med de timer, for hvilke medlemmet har modtaget sygedagpenge eller dagpengegodtgørelse et større antal timer end svarende til fagets normale ugentlige arbejdstid, skal der ske timeoverførsel. Det er uden betydning, at den kontante dækning ikke fuldt ud svarer til den løn, som den skal erstatte.
Afholdelse af fridage for egen regning, ferie m.v.
Har et medlem i 13-ugers-perioden holdt fri for egen regning eller afspadseret for et antal timer og således ikke fået kontant dækning for tabt arbejdsfortjeneste, skal disse timer ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsens omfang i de enkelte uger.
Har et medlem holdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller ferie med feriedagpenge i de sidste uger af en ansættelsesperiode, regnes feriedagene med til 13-ugers-perioden. Holder medlemmet først ferie, efter at ansættelsen er ophørt, kan der ikke afspadseres overskydende timer ved afholdelse af en kalenderuges sammenhængende ferie (6 dage). En uges sammenhængende ferie sidestilles af administrative grunde med en uge med normal arbejdstid.
Ved afholdelse af ferie i mindre end en hel uge kan der afspadseres 1,3 overskydende timer pr. feriedag, idet en normal arbejdsdag efter de gældende regler belægges med 7,4 timer og en feriedag med 6,1 timer.
Udbetaling af erstatning for løn og anden godtgørelse for samme ansættelsesforhold
Hvis et medlem har fået løn, erstatning og/eller godtgørelse fra flere instanser for det samme antal timer i det samme ansættelsesforhold, skal der ikke ske overførsel af overskydende timer, da medlemmet ikke har fået dækning for flere timer end svarende til normal arbejdstid. Har medlemmet derimod påbegyndt et andet arbejde i en opsigelsesperiode, hvor medlemmet har været fritstillet, skal der ske timeoverførsel ved ledighed fra det andet arbejde, da medlemmet har haft løntimer fra 2 ansættelsesforhold samtidigt.
Kursusdeltagelse
Et deltidsforsikret medlem, der under deltagelse i et kursus har fået fuld kursusgodtgørelse svarende til satsen for fuldtidsforsikrede, skal ikke af den årsag have overført overskydende timer, uanset bestemmelsen i § 4, da hensigten med reglerne om overførsel af overskydende timer ikke har været, at deltagelse i et kursus skal medføre timeoverførsel.
Arbejde med støtte i henhold til bistandslovens§ 43
Et deltidsforsikret medlem, der før opgørelsestidspunktet har haft arbejde med støtte i henhold til bistandslovens § 43 i mere end 30 timer om ugen, skal have overført overskydende timer for arbejdstiden ud over de 30 timer om ugen, hvis arbejdet efter de gældende regler om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere kan anses for at være lønarbejde.
Pasning af sygt barn i hjemmet med støtte i henhold til bistandslovens §§ 48 og 48 a
Et deltidsforsikret medlem, der melder sig ledig og anmoder om dagpenge efter støtteperiodens ophør, skal ikke have overført overskydende timer, uanset at medlemmet i perioden med pasningen af barnet har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste op til normal ugentlig arbejdstid for fuldtidsforsikrede.
Fratrædelsesgodtgørelse, pensionsindtægt fra tidligere ansættelse og lignende
Fratrædelsesgodtgørelse, herunder fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven, og pensionsindtægt fra en tidligere ansættelse skal ikke medføre timeoverførsel.
Varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove
Der skal ikke ske overførsel af overskydende timer på baggrund af beløb, der modtages for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove.
Supplerende dagpenge
For et medlem, der modtager supplerende dagpenge, er der et opgørelsestidspunkt for overskydende timer, når medlemmet i een eller flere på hinanden følgende uger har haft flere timer end svarende til fagets fulde overenskomstmæssige arbejdstid.
Hvis et medlem, der modtager supplerende dagpenge, fx har haft arbejde i 3 på hinanden følgende uger med overskydende timer i hver af disse uger, skal der kun ske en samlet opgørelse af overskydende timer efter den 3. uge.
Hvis et medlem på grund af vejrlig eller materialemangel anmoder om dagpenge uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i henhold til de særlige regler herom, skal der ligeledes foretages en opgørelse af medlemmets ugentlige arbejdstid i de sidste 13 uger forud for anmodningen om dagpenge. Eventuelle overskydende timer skal være opbrugt eller bortfaldet, før medlemmet kan få dagpenge.
Timer, som medlemmet i relation til reglerne om supplerende dagpenge ud fra rådighedsbetragtninger er blevet teknisk belagt med, medregnes derimod ikke i opgørelsen af den ugentlige arbejdstid.
Overgangsydelse
For et medlem, der modtager overgangsydelse, er der et opgørelsestidspunkt for overskydende timer, når medlemmet i een eller flere på hinanden følgende uger har haft flere timer end svarende til fagets fulde overenskomstmæssige arbejdstid.
For et medlem, der modtager overgangsydelse, skal der således kun foretages en opgørelse af eventuelle overskydende timer, når medlemmet som følge af lønnet arbejde og/eller kontant dækning for tabt arbejdsfortjeneste (teknisk belægning) har haft overskydende timer i een eller flere uger forud for opgørelsestidspunktet.
Hvis et medlem, der modtager overgangsydelse, fx har haft arbejde i 3 på hinanden følgende uger med overskydende timer i hver af disse uger, skal der kun ske en samlet opgørelse af overskydende timer efter den 3. uge.
Efterløn
Der skal ikke ske overførsel af overskydende timer ved overgang til efterløn.
Til § 3
Har et medlem fx siden sidste opgørelsestidspunkt som led i en turnus ingen arbejdstimer i arbejdsuge 1 og 56 timer i uge 2, skal der ikke ved et nyt opgørelsestidspunkt ved udgangen af uge 2 ske timeoverførsel fra uge 2 til uge 3. Det forudsættes, at medlemmet ikke har modtaget kontant dækning for uge 1.
Til § 5
Rådighedsvederlag og lignende
Rådighedsvederlag, som et medlem fx i henhold til en kollektiv overenskomst får udbetalt i forbindelse med hver lønudbetaling for at stå til rådighed i et bestemt antal timer i en periode (rådighedsforpligtelse), uanset om medlemmet opfylder rådighedsforpligtelsen, skal ikke indgå i opgørelsen af overskydende timer. Et sådant fast rådighedsvederlag betragtes således som en lønandel.
Hvis et medlem ud over et sådant fast rådighedsvederlag får et særskilt vederlag for bestemte dage, hvor medlemmet efter særlig aftale er forpligtet til at stå til rådighed, skal alene det særskilte vederlag - eventuelt efter omregning - indgå i opgørelsen af overskydende timer.
Rådighedsvederlag, hvis størrelse varierer og er afhængig af det antal timer, som medlemmet faktisk har stået til rådighed, skal indgå i opgørelsen af overskydende timer. Et sådant rådighedsvederlag omregnes med den til enhver tid gældende omregningssats, hvis vederlaget pr. time er mindre end omregningssatsen. Hvis medlemmet har været berettiget til at afspadsere i stedet for at få rådighedsvederlaget udbetalt, omregnes vederlaget ikke. I stedet indgår det antal timer, som medlemmet har været berettiget til at afspadsere, i opgørelsen af overskydende timer.
Når indtægten skal omregnes til et antal arbejdstimer, er det dette antal arbejdstimer, der skal indgå i opgørelsen af medlemmets ugentlige arbejdstid.
Til § 6
»Fagets normale arbejdstid« for et medlem, der driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, svarer til den normale ugentlige arbejdstid for en fuldtidsansat lønmodtager, dvs. 37 timer, uanset om medlemmet oplyser at have haft færre eller flere arbejdstimer. Hvis indtægten fra et lønarbejde undtagelsesvis kan indgå i beregningsgrundlaget for den selvstændige virksomhed, skal timerne for dette lønarbejde ikke overføres, jf. direktoratets bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Til § 7
Overskydende timer kan eksempelvis opbruges, som det fremgår af bilag 1.
Hvis der har fundet timeoverførsel sted for timer i et ansættelsesforhold, og medlemmet senere i det samme ansættelsesforhold har afspadseret disse timer, vil arbejdsløshedskassen kunne efterbetale medlemmet de manglende dagpenge. Medlemmet skal dog fremlægge dokumentation, dels for at afspadseringen har fundet sted, og dels for hvilken arbejdsperiode afspadseringen vedrørte.
Til § 7, stk. 3
Et deltidsforsikret medlem, der har fået beregnet dagpenge på baggrund af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 26 timer, og som i en uge kun arbejder 22 timer, vil kunne opbruge 4 overskydende timer i denne uge.
Til § 7, stk. 4
Overskydende timer kan ikke opbruges på dage, hvor et medlem er udelukket fra at få dagpenge, fordi medlemmet eksempelvis uden fyldestgørende grund er ophørt i et arbejde. Der kan endvidere ikke opbruges overskydende timer i den første uge efter ophøret af en selvstændig virksomhed, hvor medlemmet er udelukket fra at få dagpenge.
Indtil 1. juli 1993 skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for medlemmets 1. ledighedsdag. Fra og med 1. juli 1993 skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for medlemmets 1. og 2. ledighedsdag.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 17. september 1992
Tove Loft
/ Robert Neimanas
Histdato = 19960701