Vejledning om indberetninger i henhold til bistandslovens § 4, når der ydes hjælp til udlændinge

Vejledning om indberetninger i henhold til bistandslovens § 4, når der ydes hjælp til udlændinge

Ved lov nr. 482 af 24. juni 1992 er udlændingeloven ændret. Samtidig

er fristen for hjemsendelse i § 4, stk. 2, i lov om social bistand

ændret fra 2 til 3 år, og i denne vejledning vil disse ændringers

betydning for de sociale myndigheder blive gennemgået. I bilag 1 er

gengivet relevante lovbestemmelser. Der henvises samtidig til

Socialministeriets vejledning nr. 138 af 31. juli 1992 om kommunernes

medvirken i sager om familiesammenføring efter udlændingeloven m.v.

Opmærksomheden henledes på, at der gælder særlige ikrafttrædelsesregler, jf. punkt 2.

Fristen i bistandslovens § 4, stk. 2, er ændret fra 2 til 3 år - gælder nye tilfælde - praksis vedr. § 4

1. Efter bistandslovens § 1 er det offentlige forpligtet til at yde bistand efter loven til enhver, der opholder sig her i landet.

Ret til bistand i form af vedvarende hjælp til forsørgelse er ifølge lovens § 2 betinget af dansk indfødsret. Ved vedvarende hjælp forstås hjælp til forsørgelse, der har varet eller antages at ville vare i et år eller mere.

Bliver der behov for vedvarende hjælp til forsørgelse af en person, der ikke har dansk indfødsret (eller er omfattet af en aftale med andre stater eller internationale organisationer), afgøres det ifølge lovens § 4 af socialministeren eller den myndighed, ministeren giver bemyndigelse hertil, om pågældende skal hjemsendes.

Der kan dog efter lovens § 4, stk. 2, ikke træffes beslutning om hjemsendelse af udlændinge, der bor her i landet med henblik på varigt ophold, og som lovligt har boet her i mere end de sidste 3 år.

2. Fristen i bistandslovens § 4, stk. 2, er således ændret fra 2 til 3 år. Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen gælder dette for udlændinge, der efter lovens vedtagelse, det vil sige den 18. juni 1992 eller senere, har ansøgt om opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler. Hvis en udlænding har ansøgt om opholdstilladelse den 17. juni 1992 eller tidligere, er pågældende omfattet af den hidtidige frist på 2 år.

Er der tale om udlændinge, som efter hidtidige regler uden opholdstilladelse kunne tage lovligt ophold her i landet, er det afgørende, hvilken dato pågældende tog ophold.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udlænding er omfattet af de nye regler, kan Direktoratet for Udlændinge, Ryesgade 53, 2100 København Ø, telf. 31 39 31 00, meddele de ønskede oplysninger.

3. Afgørelser efter lovens § 4 af, om der skal ske hjemsendelse, træffes af Socialministeriet efter et konkret skøn over, om pågældende bør hjemsendes eller ligestilles med en dansk statsborger. Ved denne vurdering lægges der efter praksis vægt på bl.a. varigheden af opholdet her i landet, på helbredsmæssige forhold, graden af tilknytning hertil i forhold til tilknytning til hjemlandet, og om familien er her i landet. Denne praksis er forudsat uændret, dog således, at når det drejer sig om sager, hvor der efter de nye regler i udlændingeloven er givet tilladelse til familiesammenføring, vil det desuden kunne få betydning for afgørelsen, om garanten overholder eller burde overholde sin pligt til at forsørge udlændingen. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 138 af 31. juli 1992 om kommunernes medvirken i sager om familiesammenføring efter udlændingeloven.

Kommunernes adgang til for visse grupper af udlændinge at undlade indberetninger efter bistandslovens § 4

4. Det fremgår af § 4, stk. 2, at socialministeren kan give en myndighed bemyndigelse til at træffe afgørelser efter denne bestemmelse. Kommunalbestyrelserne er bemyndiget til at undlade at foretage indberetning til Socialministeriet for visse grupper af udlændinge, for hvem der efter praksis ikke træffes beslutning om hjemsendelse, hvis der må ydes vedvarende hjælp til forsørgelsen. Ændringerne af udlændingeloven og den ved lov nr.

348 af 14. maj 1992 gennemførte ændring af bistandslovens bestemmelser om statsrefusion til flygtninge m.v. (lovens § 134a) medfører visse ændringer med hensyn til, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan undlade at indberette en udlænding.

5. I følgende tilfælde, hvor der direkte efter loven eller efter praksis ikke træffes beslutning om hjemsendelse efter bistandslovens § 4, stk. 1, kan kommunerne undlade at indberette

a) når hjælpen ikke skønnes at være vedvarende. Når udlændingen i disse situationer har lovligt ophold i landet, kan der ikke træffes beslutning om hjemsendelse efter bistandsloven. Man skal henstille, at kommunerne, hvis der er tvivl om, hvorvidt hjælpen til udlændingen skønnes at ville vare 1 år eller mere, venter med at foretage indberetningen, indtil der efter en - evt. kortere periode - med større sikkerhed kan skønnes over, om pågældende vil kunne forsørge sig selv. Indberetningerne bør dog ske i rimelig god tid før udløbet af fristen i bistandslovens § 4, stk.

2.

b) når udlændingen bor her i landet med henblik på varigt ophold, og pågældende lovligt har boet her i mere end 2 eller 3 år. Dette følger af lovens § 4, stk. 2, hvor fristen nu er ændret fra 2 til 3 år. Opmærksomheden henledes på overgangsbestemmelsen, jf.

vejledningens punkt 2.

c) når udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger

d) når udlændingen er gift og samlever med en anden udlænding, der har boet her i landet i over 2 eller 3 år med henblik på varigt ophold. Bopælskravet på 3 år gælder, hvis ægtefællen er omfattet af den nye frist på 3 år i § 4, stk. 2. Er dette ikke tilfældet, gælder et bopælskrav på 2 år.

e) når en udlænding er gift og samlever med en flygtning, dvs. en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, eller med en person med opholdstilladelse af humanitære grunde efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

f) når udgifter efter bistandsloven til udlændingen kan anmeldes til refusion efter § 134a. Det kan dog have betydning, om udlændingen er omfattet af en garantierklæring, jf. punkt 6.

g) når en udenlandsk statsborger tidligere har haft dansk indfødsret, jf. dog punkt 6.

6. Adgangen til at undlade indberetning, jf. punkt 5, f) og g), gælder dog ikke, når pågældende er omfattet af en garantierklæring, og udlændingen samtidig er omfattet af reglerne i udlændingeloven, således som denne er ændret ved lov nr. 482 af 24.juni 1992. Det vil sige, at har pågældende ansøgt om opholdstilladelse den 18. juni 1992 eller senere, og har en herboende garant påtaget sig at forsørge ansøgeren, skal der uanset bestemmelsen i punkt 5 f) og g) foretages indberetning til Socialministeriet med henblik på, at der kan blive taget stilling til, om der skal ske hjemsendelse. Ved disse afgørelser, vil der blive taget hensyn til, om garanten burde have overholdt sin forpligtelse til at forsørge udlændingen. Indberetningerne i henhold til § 4 i disse sager må derfor - foruden de sædvanlige oplysninger - indeholde oplysninger om garantens (netto)indtægtsforhold, den hjælp, som kunne udmåles til garanten, hvis pågældende ville være berettiget til kontanthjælp, og den hjælp, som udlændingen er berettiget til/har fået udbetalt. Har kommunen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, pålagt betaling, ønskes det også oplyst, om beløbet er betalt eller søgt inddrevet. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 138 af 31. juli 1992 om kommunernes medvirken i sager om familiesammenføring efter udlændingeloven m.v.

7. Socialstyrelsen cirkulæreskrivelse nr. 60 af 20. april 1989 om indberetning i henhold til bistandslovens § 4 ophæves.

Socialministeriet, den 31. juli 1992

Else Winther Andersen

/ Kim Svendsen-Tune

Bilag 1 (* 1)

(* 1) Bilaget med bekendtgørelse af lov om social bistand

(bistandsloven) nr. 817 af 6. december 1990, som senest ændret ved

lov nr. 482 af 24. juni 1992, § 1, 2, 3, 4 og 134 a samt

bekendtgørelse af udlændingeloven nr. 462 af 26. juni 1987, som

senets ændret ved lov nr. 482 af 24. juni 1992, § 7, 8, 9, 17 og 18

er udeladt her, da forskrifterne forefindes i Lovtidende og

Retsinformation