Cirkulære om kursgevinstloven

Kapitel 1 Indledende bemærkninger

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

1. Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990, lov nr. 386 af 13. juni 1990, lov nr. 362 af 6. juni 1991, lov nr. 394 af 6. juni 1991, lov nr. 190 af 23. marts 1992 og lov nr. 491 af 24. juni 1992.

Kursgevinstloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992.

Hvor ikke andet er anført, henviser paragrafferne til kursgevinstloven.

Dette cirkulære træder i stedet for Skattedepartementets cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986, som ophæves. Det samme gælder kapitel 5 i Skattedepartementets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987.

2. I det følgende gives en kort oversigt over de væsentligste af de ændringer af kursgevinstloven, der er gennemført i 1991 og 1992. Som noget afgørende nyt er der indført særlige regler for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på finansielle kontrakter (terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter). Der er tale om en generel symmetrisk beskatning, idet gevinst og tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for alle skattepligtige og ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for alle realrenteafgiftspligtige. For personer behandles gevinst og tab som kapitalindkomst, for næringsdrivende dog som personlig indkomst. Skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af reglerne, opgøres uafhængigt af opgørelsen af det skattemæssige resultat for det underliggende aktiv og uafhængigt af formålet med anvendelsen af de finansielle kontrakter (separationsprincippet). Opgørelsen skal som hovedregel ske efter lagerprincippet, idet Ligningsrådet dog i ganske særlige tilfælde kan tillade, at der sker beskatning efter realisationsprincippet.

Den generelle fradragsret for tab på finansielle kontrakter er begrænset i to tilfælde. Ved tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, begrænses fradragsretten for skattepligtige, der ikke er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven. For personer begrænses fradragsretten desuden for finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed.

De nye regler indebærer derudover en række ændringer vedrørende den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld .

Kredsen af generelt skattepligtige i kursgevinstloven er udvidet til at omfatte alle selskaber og fonde m.v. Selskaber og fonde m.v. skal herefter som udgangspunkt medregne alle kursgevinster på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og har tilsvarende fradragsret for kurstab på fordringer og gæld. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan dog som hovedregel ikke fradrages, mens den modsvarende gevinst på skyldnerens gæld ikke er skattepligtig.

Der er indført en symmetrisk beskatning af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta for alle skattepligtige. Gevinster vil være skattepligtige og tab fradragsberettigede. En fremmedmøntet fordrings pålydende rente er herefter uden betydning for kursgevinstbeskatningen. For personer, der ikke er næringsdrivende efter kursgevinstloven, gælder dog en bagatelgrænse. Gevinst og tab skal således kun medregnes, hvis indkomstårets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. i 1987-niveau. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Som følge af ophævelsen af mindsterentereglen for fordringer i fremmed valuta kan selskaber og fonde m.v. fratrække emissionskurstab på obligationer m.v. i fremmed valuta.

For så vidt angår fysiske personers gevinst på fordringer, der opfylder mindsterentereglen, er der indført en regel, hvorefter der sker beskatning af kursgevinster på fordringer, der erhverves for lånte midler.

For realkreditinstitutter medfører ændringerne, at gevinst og tab på obligationslån i fremmed valuta medregnes til den skattepligtige indkomst. Visse særlige udlån ydet sidst i 1970erne og begyndelsen af 1980erne er endvidere undtaget fra den skattepligtige indkomst. Yderligere er der sket en præcisering af, i hvilket omfang realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed i øvrigt er omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.

Endelig er kursgevinstlovens regler om beskatning ved fraflytning justeret. Der skal herefter kun ske beskatning af urealiserede kursgevinster ved fraflytning, hvis den pågældende har været skattepligtig til Danmark i mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen.

3. Reglerne om finansielle kontrakter har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. Ændringerne i reglerne om fordringer og gæld har som hovedregel virkning fra den 27. december 1990. De nærmere regler om ikrafttræden af lov nr. 394 af 6. juni 1991 og lov nr. 491 af 24. juni 1992 omtales i forbindelse med de enkelte afsnit.

For så vidt angår ikrafttræden af kursgevinstlovens oprindelige bestemmelser, henvises til kapitel 9 i Skattedepartementets cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986, der er optrykt som bilag til dette cirkulære. Det bemærkes dog, at ikrafttrædelsesbestemmelserne i den oprindelige kursgevinstlov er ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 med hensyn til uforrentede børsnoterede obligationer. Efter lovændringen omfattes uforrentede børsnoterede obligationer ligesom andre fordringer ikke af mindsterentekravet, når obligationen er erhvervet før den 2. oktober 1985 eller for fondes vedkommende før den 11. december 1985. Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1986. Skattepligtige, som er blevet beskattet efter den nu ændrede bestemmelse, kan få genoptaget skatteansættelsen på dette punkt ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed. Skatteansættelser for indkomstårene 1986 og 1987 kan genoptages uanset udløbet af den almindelige genoptagelsesfrist, hvis begæring herom fremsættes inden udløbet af kalenderåret 1993.

Gevinst og tab på fordringer og gæld

--------------------------------------------------------------------- § 1 lovens anvendelsesområde --------------------------------------------------------------------- Kreditorsiden § 2 § 3 § 4 § 7 § 6 selskaber pengernæring vederlags- mindste- fordringer m.v. personer næring alle renteordningen i fremmed dødsboer skattepligtige valuta --------------------------------------------------------------------- § 6 B tab på fordringer på koncernforbundne selskaber m.v. --------------------------------------------------------------------- Debitorsiden § 5 § 6 A § 6 frigørelse for gevinst på gæld gæld gældsforpligtelser som følge af akkord i fremmed valuta og gældssanering --------------------------------------------------------------------- § 6 B, stk. 2, gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber m.v. --------------------------------------------------------------------- § 8 A Realkreditinstitutter --------------------------------------------------------------------- § 8 B Fraflytning --------------------------------------------------------------------- §§ 8-9 Opgørelse m.v. --------------------------------------------------------------------- § 10 Ikrafttræden ---------------------------------------------------------------------

Kapitel 2 Fordringer og gæld

Kapitel 2

Fordringer og gæld

A. Anvendelsesområde

4. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse.

Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår for en debitor (skyldner, låntager), der frigøres for en forpligtelse ifølge en fordring.

Ved afståelse af fordringer forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Reglerne gælder derfor også for fordringer, der overdrages ved f.eks. salg, bytte, gave, arveforskud eller kreditorforfølgning.

Ved frigørelse for en gældsforpligtelse forstås den omstændighed, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Det kan f.eks. være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, forældelse, gældssanering eller akkord.

En fordring anses dog ikke for afstået og en skattepligtig ikke for frigjort for en gældsforpligtelse, hvis fordringen eller gælden overdrages efter skattelovgivningens særlige successionsregler.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

Der gælder særlige regler for konvertible obligationer. Herom henvises til afsnit F.

5. Kursgevinstlovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer er udtømmende. Spekulationsbeskatningen af fordringer er ophævet med virkning for salg foretaget fra og med indkomståret l988. Herefter kan der alene statueres spekulation i tilfælde, der falder uden for kursgevinstloven.

Også reglerne om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på gæld er udtømmende behandlet i kursgevinstloven, som dog henviser til reglerne i statsskattelovens §§ 4-6, for så vidt angår personers gæld i danske kroner, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 2.

Ikke omfattede værdipapirer

6. Kursgevinstloven har et meget bredt anvendelsesområde, hvorfor det er hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af de fordringer, der ikke omfattes af lovens regler.

Reglerne omfatter ikke præmieobligationer.

Reglerne gælder heller ikke for de værdipapirer, der omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at aktier, anparter, andelsbeviser og omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger ikke omfattes af reglerne i loven.

Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter til pengefordringer (finansielle kontrakter) er ikke omfattet af reglerne om fordringer og gæld. Sådanne kontrakter beskattes efter reglerne i §§ 8 C-8 G.

Oversigt over værdipapirer, der ikke omfattes af kursgevinstlovens regler om fordringer og gæld

- præmieobligationer

- aktier

- anparter

- andelsbeviser

- omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger (investeringsbeviser)

- konvertible obligationer, for så vidt gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, eller afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B, herunder udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a

- terminskontrakter samt købe- og salgsretter til en pengefordring.

Kredsen af skattepligtige

7. Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af reglerne om fordringer og gæld, er selskaber, foreninger, fonde, personer og dødsboer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Personer og selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, omfattes dog også af loven, hvis de pågældende har fast driftssted her i landet, og fordringen eller gælden har tilknytning til virksomheden.

B. Fysiske personer. Fordringer i danske kroner

Generelle bemærkninger

8. Gevinst og tab på fordringer i danske kroner medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i næringstilfælde. Uden for næringstilfælde afhænger beskatningen af gevinster i første række af, om fordringens pålydende rente opfylder mindsterentekravet. Er dette tilfældet, er kursgevinsten skattefri, medmindre kursgevinsten omfattes af § 7 A om fordringer, som erhverves for lånte midler. Er mindsterentekravet ikke opfyldt, beskattes hele kursgevinsten. Kurstab på fordringer er uanset den pålydende rentes størrelse ikke fradragsberettigede uden for næringstilfælde. Dette gælder også fordringer, som erhverves for lånte midler.

Næringsbeskatning

9. Reglerne om næringsbeskatning af gevinst og tab på fordringer findes i §§ 3 og 4. Der sondres mellem pengenæring (herunder handelsnæring og finansieringsvirksomhed) (§ 3) og vederlagsnæring (§ 4). Efter § 3 medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er tale om pengenæring. Efter § 4 medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringen er erhvervet som vederlag i næring. Gevinst og tab medregnes i næringstilfælde ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 3.

Pengenæring § 3

10. At være næringsskattepligtig efter § 3 af kursgevinster og kurstab på fordringer betyder, at en skattepligtig som udgangspunkt skal medtage kursgevinster og kurstab på alle sine pengefordringer, der er omfattet af § 1, ved indkomstopgørelsen.

Kapitel 3 Finansielle kontrakter

Kapitel 3

Finansielle kontrakter

Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter

--------------------------------------------------------------------- §§ 1 og 8 C - D Lovens anvendelsesområde --------------------------------------------------------------------- § 4 § 8 § 8 G Vederlags- Begrænsning af Begrænsning næring fradrag for tab af fradrag for på aktiebaserede tab på øvrige kontrakter kontrakter --------------------------------------------------------------------- § 8 B Fraflytning --------------------------------------------------------------------- §§ 8 E og 9 Opgørelse m.v. ---------------------------------------------------------------------

Generelle bemærkninger

116. §§ 8 C - 8 G indeholder reglerne for den skattemæssige behandling af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter. Reglerne er udtømmende, og de gælder for såvel erhververe som udstedere af finansielle kontrakter.

Den skattemæssige behandling er ens uanset formålet med indgåelsen af finansielle kontrakter (risikoafdækning, investering eller arbitrage). Der skal foreligge en aftale, mens rene tilbud, hvorpå der ikke foreligger nogen accept enten fra enkeltpersoner eller efter vedtagelse på f.eks. et selskabs generalforsamling, ikke er omfattet. Det er uden betydning, om der er tale om en skriftlig eller en mundtlig aftale.

117. Fælles for de nævnte kontrakttyper er, at der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (evt. leveringstidspunkt).

Det aktiv eller den gældsforpligtelse, som en finansiel kontrakt er baseret på (det underliggende aktiv) kan være fysisk, f.eks. en valuta, fordring, aktie eller råvare, eller syntetisk, f.eks. et aktieindeks eller en rente.

Kontrakter, der anvendes som finansielle instrumenter, kan opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved såkaldt differenceafregning, dvs. ved betaling af forskellen mellem markedsprisen på det underliggende aktiv på afviklingsdagen (terminsdagen) eller udløbsdagen og den pris, der på aftaledagen er aftalt på det underliggende aktiv. Er det underliggende aktiv syntetisk, vil der altid ske differenceafregning, da det underliggende aktiv ikke kan leveres. Selv om det underliggende aktiv er et fysisk aktiv, opfyldes kontrakten som oftest ved differenceafregning. Differenceafregning kan ske ved kontraktens udløb eller ved løbende afregning i kontraktperioden.

118. Som hovedregel er der tale om en generel og symmetrisk beskatning af de finansielle kontrakter. Udgangspunktet er således, at alle gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede for alle skattepligtige, dvs. selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. Realrenteafgiftspligtige skal tilsvarende medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i afgiftsgrundlaget. I en række tilfælde gælder der dog begrænsninger i retten til at foretage fradrag for tab, jf. pkt. 148 ff. nedenfor.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter separationsprincippet, dvs. uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen sker som altovervejende hovedregel efter lagerprincippet. Det vil sige, at resultatet opgøres hvert år på grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret, selv om kontrakten først realiseres i et senere år.

119. For personer medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

For personer, der driver virksomhed som bankierer eller vekselerere eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, indgår gevinst og tab vedrørende denne virksomhed, herunder på finansielle kontrakter, i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt. Det samme gælder gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er modtaget som skattepligtig betaling for varer, tjenesteydelser m.v. (vederlagsnæring), jf. personskattelovens § 4, stk. 3, sidste pkt. Bestemmelsen om vederlagsnæring omfatter bl.a. vederlag i næring opnået ved selvstændig erhvervsvirksomhed og som led i ansættelsesforhold, og gælder således for f.eks. køberetter til en virksomheds aktier, der tildeles virksomhedens medarbejdere.

Omfattede kontrakter

120. En terminskontrakt (forwardkontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Terminskontrakter giver således erhververen og udstederen pligt til at købe henholdsvis sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten. Som terminskontrakter betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Sådanne forretninger anses således fortsat for spotforretninger og falder dermed uden for §§ 8 C-G. Futures er terminskontrakter, der er kendetegnet ved at være standardiserede med hensyn til f.eks. løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.

Ved terminskontrakter er der symmetri mellem erhververens og udstederens risiko, da der er tale om en gensidig forpligtelse.

121. Afviklingsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en terminskontrakt. En afviklingsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, selv om denne begivenhed ikke kan tidsfæstes på forhånd.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

122. En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder indrømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved optioner er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.

123. Udløbsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en option. En udløbsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, som ikke kan tidsfæstes på forhånd. Der kan eksempelvis være tale om en sådan køberet, som gensidigt indrømmes aktionærer i en aktionæroverenskomst, og hvorefter aktionærerne kan købe den aktiepost, som en udtrædende aktionær ønsker at afhænde.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

124. Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

Selv om køberetter ligesom andre finansielle kontrakter typisk har en kort løbetid, kan de løbe over en flerårig periode. En køberet kan således f.eks. give erhververen ret til om 3 år at erhverve en post aktier til en på forhånd fastsat kurs.

En køberet til en aktiepost til en forud fastsat kurs er omfattet af lovens § 8 C, hvad enten køberetten er indeholdt i en aktionæroverenskomst eller et andet aftalegrundlag. Dette gælder også, selv om der ikke betales en præmie for retten, således som det kan være tilfældet for køberetter, der udstedes til et selskabs medarbejdere. I aktionæroverenskomster vil der ofte ikke være fastsat en overdragelsespris, men prisen vil afhænge af selskabets fremtidige værdi. En sådan aftale vil ikke være omfattet af § 8 C.

Køberetten kan være omfattet af § 8 C, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan herske en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet.

125. En aftale om en salgsret er en aftale om, at salgsrettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at afstå et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Udstederen af salgsretten er forpligtet til at købe, hvis salgsretten udnyttes.

126. Begrebet warrant bruges i flere betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller valuta.

En warrant kan således bl.a. være en ret til at købe (eller sælge) allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier.

Indeholder warranten en ret til at købe f.eks. aktier eller obligationer, er den omfattet af § 8 C. Som et eksempel kan nævnes en covered warrant, der giver indehaveren ret til at købe aktier i et givet selskab, idet udstederen af warranten, der f.eks. kan være et pengeinstitut, indestår for leveringen af aktierne, såfremt køberetten udnyttes.

En warrant, der er en tegningsret til aktier m.v., beskattes derimod efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter til aktier m.v. er udtrykkeligt undtaget fra § 8 C, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 2; se pkt. 132.

Warrants, der indeholder retten til at tegne obligationer, bortset fra konvertible obligationer, er omfattet af § 8 C.

Ved den skattemæssige behandling af warrants må det derfor afgøres konkret, hvilke(t) regelsæt der skal anvendes.

127. Et selskabs indløsningsret i henhold til selskabets vedtægter er omfattet af § 8 C. Også en interessentskabskontrakt vil ofte indeholde købe- og salgsretter.

§ 3 indeholder en videreførelse og præcisering af næringsbeskatningen, som forud for kursgevinstloven skete på grundlag af statsskattelovens §§ 4-6. I bestemmelsen opregnes den persongruppe og de dødsboer, som er skattepligtige af kursgevinster og har fradragsret for kurstab på alle fordringer, som er omfattet af § 1. Det er således en betingelse for skattepligten, at personen er vekselerer eller bankier eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

I § 3 fastslås endvidere, at der er en formodning for, at alle de pågældende personers og dødsboers fordringer er omfattet af skattepligten. Det fastslås imidlertid også, at ikke nødvendigvis alle fordringer, som den skattepligtige har erhvervet, er omfattet af skattepligten, idet der er mulighed for at godtgøre, at enkelte fordringer falder uden for næringsskattepligten. Muligheden for at godtgøre dette står åben både for den skattepligtige og for skattemyndighederne. Falder en fordring uden for næringsskattepligten, er den omfattet af mindsterentereglen i § 7, medmindre den er erhvervet for lånte midler, jf. § 7 A.

Handelsnæring

11. Hvorvidt en skattepligtig, der ikke er vekselerer eller bankier, må anses for at udøve næring ved køb eller salg af fordringer, beror på, om den skattepligtige har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er tale om personer, der handler med værdipapirer for egen regning eller formidler sådanne handler som mægler. Det karakteristiske for sådan virksomhed er, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt. Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger den skattepligtige på grund af dennes særlige viden om markedet eller andre forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke forveksles med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det karakteristiske for porteføljepleje er, at værdipapirer købes til

og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem f.eks. pengeinstitutter, og hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved afgørelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed, vil den praksis, der er udviklet på grundlag af statsskatteloven, være vejledende.

Finansieringsvirksomhed

12. Ved finansieringsvirksomhed forstås, at den skattepligtige som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede fordringer i form af afbetalingskontrakter. Det gælder, hvad enten de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse næringstilfælde må afgrænses over for den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for finansieringsnæring.

Vejledende for denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold

a) Den aktivitet, som den skattepligtige udøver i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere udformning af vilkårene.

b) Fordringens art, således forstået, at typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for, at der er tale om anlægsinvestering. Fordringer i form af individuelle gældsbreve, afbetalingskontrakter, atypiske pantebreve og lignende kan derimod indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes af næringsbegrebet.

Nedennævnte to højesteretsdomme angiver - for skatteydere, der disponerer på markedet for kortvarige private pantebreve - den ramme, inden for hvilken Højesteret kan ventes at ville trække grænsen for skattepligt. Det drejer sig på den ene side om den gruppe, der nok virker aktivt, men dog stadig må betragtes som almindelige kapitalinvestorer, der kan oppebære kursgevinster indkomstskattefrit. På den anden side drejer det sig om de erhvervsdrivende udøvere af udlånsvirksomhed eller finansieringsvirksomhed, der indkomstbeskattes af disse gevinster.

I dommen UfR 1973.472 H (Quant-Hansen) var der tale om en skatteyder, som ikke havde erhverv, men som havde investeret den væsentligste del af sin formue i pantebreve med ret kort løbetid (fra 4-10 år, der for nogles vedkommende blev kortere som følge af indfrielse). Købene finansieredes til dels ved anvendelse af kassekredit. I nogle tilfælde var pantebrevene udstedt direkte til den pågældende. Der var aldrig foretaget salg af pantebreve. Højesteret fandt ikke i de oplyste omstændigheder grundlag for at fastslå, at der var udøvet næringsvirksomhed, der medførte skattepligt af kursgevinsterne. Dommen er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR 1973B, s. 309.

Den anden højesteretsdom er UfR 1975.552 H (Hyldahl), hvor en købmand, der bl.a. var indehaver af 2 detailforretninger inden for manufakturbranchen, havde investeret ledig kapital i pantebreve. I Højesterets dom anføres: »Indstævntes ... dispositioner over sin kapital har kun undtagelsesvis bestået i køb af tidligere oprettede pantebreve eller lign., men har i næsten alle tilfældene bestået i udlån, for hvilke der direkte til indstævnte som første kreditor udstedtes pantebreve eller andre gældsbeviser, og indstævnte har således haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes nærmere vilkår. Den overvejende del af lånene har haft en stipuleret løbetid på ikke over 3 år, og låneforholdenes karakter - og hyppige anvendelse af klausulen om forfald af lånenes hovedstol ved ejerskifte - har medført, at lånenes faktiske løbetid i det overvejende antal tilfælde er blevet kortere end den stipulerede. Gennem regnskabsårene ... har den ved lånetransaktionerne indvundne kursgevinst da også været noget større end renteindtægten. Kursgevinsten findes i hvert fald under disse omstændigheder ikke at være formueforøgelse ..., men at måtte anses som en del af udbyttet ved en af indstævnte drevet virksomhed med udlån af penge og således i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1 a, at være skattepligtig indkomst.« Dommen er kommenteret af A. Blom-Andersen i UfR 1976B, s. 237.

Vederlagsnæring

13. § 4 omhandler de tilfælde, hvor fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag, dvs. fordringen er erhvervet som vederlag for varer, tjenesteydelser m.v. Den skattemæssige behandling af gevinster og tab på sådanne fordringer er ikke ændret ved kursgevinstlovens gennemførelse. Kursgevinster og -tab på sådanne fordringer skal derfor som tidligere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med hensyn til renter gælder reglerne i ligningslovens §§ 5 A-C.

Som eksempel på vederlagsnæring kan nævnes situationen, hvor en håndværksmester, der som delvist vederlag for et opført hus modtager et sælgerpantebrev. Efterfølgende kursgevinst eller kurstab skal da medregnes ved indkomstopgørelsen. En forhandler, der sælger varer på kredit, vil tilsvarende få fradrag for tab på sin fordring på købesummen, hvis køberen ikke betaler.

Det fastslås i § 4, at gevinster og tab på børsnoterede obligationer, der er modtaget som skattepligtigt vederlag, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Børsnoterede obligationer er i stedet omfattet af mindsterentereglen i § 7.

Afsmitning

14. Ved bedømmelsen af en eventuel skattepligt af kursgevinster og kurstab kan det få betydning, fra hvem den skattepligtige har erhvervet pengefordringen. Der er her tale om den såkaldte afsmitning. Afsmitning kan opstå, hvor der er tale om interessefællesskab mellem juridiske og fysiske personer eller mellem flere fysiske personer. En aktionær og dennes selskab er to selvstændige skattesubjekter, men hvis selskabet har erhvervet en fordring som vederlag i næring, vil aktionæren som udgangspunkt blive beskattet efter næringsreglerne, jf. pkt. 13, hvis fordringen overdrages fra selskab til aktionær. Aktionæren kan ligeledes blive beskattet efter næringsreglerne, hvis selskabet er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering, jf. pkt. 11 og 12. Det forhold, at kursgevinster generelt er skattepligtige hos selskaber, medfører derimod ikke, at aktionæren vil blive beskattet efter næringsreglerne ved enhver fordring, som måtte blive overdraget fra selskab til aktionær.

Afsmitningsbetragtningen er f.eks. kommet til udtryk i højesteretsdommen UfR 1985.1072 H. Der er ikke med kursgevinstloven tilsigtet nogen ændring af denne praksis.

Mindsterenteordningen

15. Efter § 7 er det et krav, at fordringer, som er omfattet af § 1, mindst skal forrentes med en pålydende rente, som ligger tæt på markedsrenten, for at kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor. Denne rentesats, som kaldes mindsterenten, udregnes på grundlag af markedsrenten efter retningslinier, som er omtalt nedenfor i pkt. 29.

Reglerne i § 7 gælder for pengefordringer i danske kroner. For pengefordringer i fremmed valuta gælder reglerne i § 6. Disse regler, der er fælles for personer og selskaber, er beskrevet i pkt. 73 ff.

Reglerne om mindsterenten har ved ændringen af kursgevinstloven i juni 1991 fået et mere begrænset anvendelsesområde, idet selskaber dermed er blevet omfattet af de regler, der tidligere alene gjaldt for pengenæringsdrivende selskaber. Mindsterenteordningen har herefter generelt set alene betydning for personer og dødsboer. Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri for personer, medmindre der foreligger næring, eller fordringen er omfattet af § 7 A om fordringer, som erhverves for lånte midler. Kurstab på fordringen kan ikke fradrages.

Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes, mens der på den anden side ikke er fradrag for kurstab på fordringen.

Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.

Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten, er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet). Er dette tilfældet, bliver kursgevinsten skattefri efter mindsterentebestemmelsen for kreditor og for en senere erhverver af fordringen.

Beskatning efter § 7 omfatter således kun fordringer, hvis pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.

Fordringens rente behøver dermed kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Det er derimod uden betydning, hvorledes renteudviklingen bliver på et senere tidspunkt.

Blåstemplede fordringer

16. Hvis kravet til mindsterenten er opfyldt på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt blåstemplet fordring . Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattefri for kreditor, medmindre der foreligger næring eller erhvervelse for lånte midler. Det er således uden betydning, om fordringens rente ikke opfylder kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en blåstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som blåstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattefri for den nye kreditor uden for næringstilfælde og lånefinansieret erhvervelse. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har opnået status som blåstemplet fordring, bevares denne status.

Sortstemplede fordringer

17. Hvis fordringen ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt sortstemplet fordring . Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattepligtig hos kreditor. Det er således uden betydning, om fordringens rente kommer til at opfylde kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en sortstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som sortstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattepligtig hos den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har fået status som sortstemplet, bevares denne status.

Stiftelsestidspunktet

18. Som nævnt ovenfor er det afgørende for pengefordringens status som blåstemplet eller som sortstemplet, hvilken pålydende rente pengefordringen bærer på stiftelsestidspunktet. Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvad stiftelsestidspunktet er for forskellige fordringstyper.

Den mest typiske pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer.

Statsobligationer og statsgældsbeviser

19. Ved statsobligationer og statsgældsbeviser er stiftelsestidspunktet det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af Finansministeriet.

Realkreditobligationer

20. Ved almindelige realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til realkreditinstituttet for det lån, der optages i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved kreditorer. Ved afgørelsen af, om obligationerne er blå- eller sortstemplede, anses tidspunktet for skyldners (dvs. realkreditinstituttets) påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i Værdipapircentralen.

Tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen kan fremrykkes i to situationer

Anmodning om udbetaling

21. Tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.

Kurskontrakter

22. Tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig over for låntager til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

Når der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten. Denne fremrykkelse af tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen ved hjælp af en kurskontrakt får betydning ved ændring af mindsterenten. Ved en forhøjelse af mindsterenten vil obligationer, der udstedes efter forhøjelsestidspunktet, blive sortstemplede, hvis obligationernes pålydende rente er mindre end mindsterenten. Men hvis der inden forhøjelsestidspunktet er indgået en kurskontrakt, vil de obligationer, der skal udstedes til opfyldelse af kurskontrakten, kunne udstedes som blåstemplede også efter en forhøjelse af mindsterenten. Til opfyldelse af allerede indgåede kurskontrakter kan realkreditinstitutterne altså også efter en forhøjelse af mindsterenten sælge obligationer som blåstemplede, selv om de pågældende obligationer ikke opfylder det nye mindsterentekrav.

Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntageren kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet. Denne difference kan ikke fradrages, da låntagende, ikke-næringsdrivende personers salg og køb af obligationer på termin i forbindelse med kurssikring ved optagelse og indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån ikke er en finansiel kontrakt, der er omfattet af § 8 C. Der henvises herom til pkt. 133.

Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale. Det betyder, at mindsterenten på fornyelsestidspunktet skal være opfyldt, hvis fordringshaver skal undgå kursgevinstbeskatning.

Efter henstilling fra ressortministerierne har realkreditinstitutterne accepteret at stoppe udstedelsen af nye obligationer i en serie, som efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten.

23. Som følge af reglerne i kursgevinstloven kan der opstå vanskeligheder i forbindelse med ændringer af mindsterenten.

Vanskelighederne kan opstå, hvis der er afgivet et lånetilbud, der efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten. I et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at afgive et nyt lånetilbud. Er et pantebrev på grundlag af et sådant lånetilbud allerede indleveret til tinglysning, vil en ændring i pantebrevets nominelle rentesats som følge af en ændring af mindsterenten føre til dobbeltekspedition ved tinglysningen. Også i forbindelse med en nedsættelse af mindsterenten kan der opstå vanskeligheder, hvis lånetilbuddet har en pålydende rente på mere end 2 procentpoint over den nye mindsterente, idet en eventuel overkurs da skal beskattes efter § 5, stk. 5, jf. pkt. 46 ff. Til imødegåelse af de vanskeligheder, der således kan opstå ved skift i mindsterenten, vil låntager ofte stå sig ved at indgå en kurskontrakt med et pengeinstitut eller lignende og lade realkreditinstituttet bekræfte aftalen. Derved er det muligt at tage hensyn til en ændring i mindsterenten, uden at de på aftaletidspunktet forudsatte betingelser bliver ændret.

Det bemærkes, at kurskontrakter for ikke-pengenæringsdrivende personer udtrykkeligt er undtaget fra beskatning efter reglerne i §§ 8 C - 8 G om finansielle kontrakter, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til pkt. 133.

Andre fordringer

24. Ved andre obligationer end realkreditobligationer er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til Værdipapircentralen.

Ved et pantebrev, som en låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor instituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i Værdipapircentralen. Dette tidspunkt for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen kan dog være fremrykket dels i forbindelse med en skriftlig anmodning om udbetaling af et tilbudt lån og dels i forbindelse med en indgået kurskontrakt. Der henvises herom til pkt. 21-22.

Ved andre pantebreve, gældsbreve, købekontrakter og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen. Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandelen (slutsedlens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen.

Debitorskifte

25. Der indgås ofte aftaler om, at en debitor skal fritages for sin gældsforpligtelse mod, at en anden sættes i debitors sted som ny debitor. Kreditors udsigt til at få fyldestgørelse og dermed fordringens værdi er i høj grad afhængig af debitors evne og vilje til at præstere den skyldige ydelse. Hovedreglen om debitorskifte er derfor, at debitor ikke uden kreditors samtykke kan sætte en anden i sit sted som ny debitor. Kreditors samtykke forekommer i praksis på to måder, enten således at kreditor godkender, at en bestemt person i overensstemmelse med sin aftale med den hidtidige debitor nu indtræder i hans sted som debitor eller således, at kreditor i aftalen med den oprindelige debitor giver et generelt samtykke til, at debitor i fremtiden under visse betingelser overfører sine forpligtelser til en anden.

Debitorskifte, som kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor, anses ikke som påtagelse af en ny forpligtelse. Det gælder f.eks. for sædvanlige realkreditlån, hvor debitorskifte sker rutinemæssigt. Ved sådant debitorskifte er det tidspunkt, hvor den oprindelige debitor påtog sig gældsforpligtelsen, fortsat afgørende ved bedømmelsen af, om kravet til mindsterenten er opfyldt.

Som eksempel på, at der ved debitorskifte vil være tale om en ny forpligtelse, kan nævnes et privat pantebrev, der bestemmer, at restgælden forfalder ved ejerskifte, men hvor pantebrevet alligevel fortsætter med en ny debitor.

Mindsterentekravet, pålydende rente

26. Ved afgørelsen af, om en fordring på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet, vil det ikke altid være nok at se på fordringens pålydende rente. Fordringens rente skal gøres op i forhold til den højeste tilsagte indfrielsessum, således at den pålydende rente svarer til den virkelige forrentning i forhold til den højeste tilsagte indfrielsessum, jf. § 7, stk. 1, sidste pkt.

Eksempel

Det antages, at mindsterenten er 8 pct.

En fordring udstedes med et pålydende på 100 kr. og en rente på 12 pct. Det er aftalt, at debitor skal tilbagebetale 160 kr. Kravet efter § 7, stk. 1, er, at den pålydende rente på 12 pct. gøres op i forhold til den tilsagte indfrielsessum på 160 kr. Herved fås, at den pålydende rente reelt er 12/160 = 7,5 pct. Da mindsterentekravet i eksemplet er 8 pct., opfylder fordringens pålydende rente på 7,5 pct. ikke mindsterentekravet.

27. Fordringens rente skal basere sig på mindst een årlig rentetilskrivning. Hvis den månedlige rente er f.eks. 1 pct., og hvis denne rente tilskrives restgælden hver måned, vil fordringens pålydende rente i kursgevinstlovens forstand blive anset for at være 12 pct.

Hvis der er tale om en rente på f.eks. 20 pct. med tilskrivning kun hvert andet år, skal renten omregnes, så den svarer til en rente med årlig tilskrivning. Det vil i dette tilfælde svare til en pålydende rente på 9,54 pct. p.a. (helårlig, efterbetalt rente).

28. Selv om en pengefordring på udstedelsestidspunktet ikke opfylder kravet til mindsterenten, er det en forudsætning for beskatning af en kursgevinst, at der faktisk kan konstateres en kursgevinst. Det ses ofte i familieforhold, at forældre yder et rentefrit eller lavt forrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst, og der vil derfor almindeligvis ikke være noget at beskatte efter kursgevinstloven.

Dette udelukker dog ikke, at man i gensidigt bebyrdende kontraktforhold mellem nærtbeslægtede, f.eks. ved salg af fast ejendom, statuerer kursgevinst, hvis der som led i købesummens berigtigelse udstedes et rentefrit eller lavtforrentet gælds- eller pantebrev. Sælgeren af ejendommen vil blive beskattet af kursgevinster i forhold til fordringens kursværdi på udstedelsestidspunktet, medmindre det kan godtgøres, at den faktiske anskaffelseskurs er højere.

Beregning af mindsterenten

29. Mindsterenten beregnes af Københavns Fondsbørs, som udgangspunkt for halvårene januar-juni og juli-december. Mindsterenten for et kommende halvår udregnes på følgende måde: Fondsbørsen opgør dagligt den effektive rente med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Ved beregning af mindsterenten for et kommende halvår lægges en periode på 20 børsdage forud for den 15. december eller 15. juni til grund. Børsdage er alle hverdage undtagen lørdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Af den dagligt beregnede rente udregnes et simpelt gennemsnit for disse 20 børsdage. Denne gennemsnitsrente ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele antal procentpoint. Den herved fremkomne rente er mindsterenten for det kommende halve år.

Hvis markedsrenten ændrer sig, kan mindsterenten ændres forud for de sædvanlige tidspunkter. Hvis den dagligt beregnede effektive rente i en periode på 10 på hinanden følgende børsdage hver dag er mere end 2 procentpoint højere end det gennemsnit, der dannede grundlag for beregningen af den gældende mindsterente, beregnes en ny mindsterente. Den beregnes ved, at der udregnes et simpelt gennemsnit af den effektive rente for de 10 børsdage. Gennemsnittet ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele antal procentpoint.

Eksempel

Det antages, at den gældende mindsterente er 8 pct., og at det gennemsnit, der dannede grundlag for mindsterenten, er 9,40. Hvis der skal ske en ekstraordinær forhøjelse af mindsterenten, skal renten i 10 børsdage i træk hver dag ligge over 11,40.

Ved fald i markedsrenten ændres mindsterenten på tilsvarende måde. Dog beregnes der ved fald en ny mindsterente, allerede når den dagligt beregnede effektive rente i en periode på 10 på hinanden følgende børsdage hver dag er mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der dannede grundlag for beregningen af den gældende mindsterente.

Eksempel

Det antages, at den gældende mindsterente er 8 pct., og at det gennemsnit, der dannede grundlag for mindsterenten er 9,40. Hvis der skal ske en ekstraordinær nedsættelse af mindsterenten, skal renten i 10 børsdage i træk hver dag ligge under 8,40.

Den nye mindsterente gælder fra og med den 10. børsdag efter udløbet af 10-dagesperioden, der danner grundlag for den nye mindsterente. Hvis 10-dagesperiodens sidste dag f.eks. er en torsdag, vil den nye mindsterente i de typiske tilfælde skulle træde i kraft fra og med torsdagen 2 uger senere.

For at undgå for hyppige forhøjelser af mindsterenten får en beregnet forhøjelse først virkning, når der er gået mindst 20 børsdage fra den sidste ændring af mindsterenten.

En beregnet forhøjelse kan endvidere kun få virkning, hvis der er mindst 20 børsdage til udløbet af halvårsperioden, dvs. til førstkommende 1. januar eller 1. juli.

Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori den skal gælde. Offentliggørelsen finder sted i Statstidende, i T*S-cirkulære, på børskurslisten og i en række fagblade.

Mindsterenten for visse fordringer

Indeksregulerede fordringer

30. Der findes en del pengefordringer, hvor det på forhånd er aftalt, at den eksisterende restgæld skal prisindeksreguleres. Det betyder, at restgælden reguleres i takt med forbrugerprisindekset, nettoprisindekset eller et andet indeks. Kursgevinster og kurstab på sådanne indeksregulerede fordringer behandles på samme måde som andre kursgevinster og kurstab.

Der gælder en særlig mindsterente på 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Realkreditinstitutter er de institutter, der efter realkreditloven er godkendt til at yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer. Det drejer sig om Kreditforeningen Danmark, Nykredit, BRF-Kredit, Totalkredit, Industriens Realkreditfond Erhvervsfinansiering og Industriens Realkreditfond Industrifinansiering.

Mindsterenten på 21/2 pct. gælder tilsvarende for indeksregulerede fordringer, der er udstedt af pengeinstitutter (det vil typisk være indlån).

Mindsterenten på 21/2 pct. reguleres ikke. Kravet til den pålydende rente betyder, at de nævnte institutter kan udstede indeksregulerede obligationer med en pålydende rente på 21/2 pct. med den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er skattefri for kreditor. Der stilles ikke andre krav til disse obligationer i skattemæssig henseende.

For så vidt angår indeksregulerede obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond, er den særlige mindsterente på 21/2 pct. tidsbegrænset. Den gælder for obligationer, der udstedes til finansiering af skibsbygningskontrakter, der indgås senest den 31. december 1993, jf. lov nr. 190 af 23. marts l992. Det gælder endvidere, at skibet ifølge kontrakten skal leveres senest den 31. december 1995.

31. Betingelsen for den særlige mindsterente og dermed for skattefrihed for fordringshaveren er, at indeksreguleringen fuldt ud følger udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset, som beregnes af Danmarks Statistik.

Ved kravet »reguleres fuldt ud« efter et af de angivne prisindeks forstås, at der fra debitors side ikke må være fastsat nogen grænse for indeksreguleringen. Indeksreguleringen skal ubetinget følge den fulde udvikling i et af de nævnte indeks. Det betyder, at hvis det er aftalt, at hovedstolen skal opskrives i takt med f.eks. udviklingen i forbrugerprisindekset, skal opskrivningen ubetinget følge udviklingen i forbrugerprisindekset. Hvis debitor praktiserer et loft eller en bund for indeksreguleringen, er betingelsen for skattefrihed hos kreditor ikke opfyldt. Det kan således ikke være en betingelse i aftalen, at opskrivningen højst skal kunne være på 10 pct. med den virkning, at hvis det anvendte indeks stiger 12 pct., reguleres hovedstolen alligevel kun med 10 pct.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5, stk. 3, der sikrer, at udstederne kun kan fradrage tab ved indeksregulering under nærmere angivne forudsætninger, jf. herom pkt. 66.

32. Som nævnt under pkt. 26-27 skal en fordrings pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum for fordringen. Ved fordringer omfattet af den særlige mindsterente på 21/2 pct. ses i denne forbindelse bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. Det vil afhænge af fordringens konkrete betingelser, hvilken værdi den pålydende rente skal opgøres på grundlag af. Såfremt der alene er tilsagt indfrielse til fordringens pålydende værdi reguleret i overensstemmelse med udviklingen i et af de nævnte prisindeks, vil den pålydende rente skulle opgøres på grundlag af den pålydende værdi. Er det derimod aftalt, at fordringen indfries til f.eks. kurs 120 samt indeksreguleres, skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den tilsagte indfrielse til kurs 120.

Er der tilsagt en større regulering end udviklingen i de nævnte prisindeks, herunder regulering med flere gange indekset, ses alene bort fra den del af reguleringen, som er i overensstemmelse med udviklingen i de nævnte prisindeks.

For indeksobligationer anvendes sædvanligvis ikke begreberne pålydende rente og pålydende værdi, men derimod begreberne påtrykte rente og påtrykte værdi. Dette hænger sammen med, at indeksobligationer ikke udstedes i stykstørrelser a 1000 kr. eller multipla heraf, men derimod i stykstørrelser a 1000 kr. eller multipla heraf multipliceret med indeksfaktoren på udstedelsestidspunktet. Udstedes en indeksobligation i mindste stykstørrelse på et tidspunkt, hvor indeksfaktoren f.eks. er 182, forstås ved obligationens påtrykte værdi ikke 1000 kr. men 1820 kr., ligesom en påtrykt rente på 21/2 pct. ikke vil være 21/2 pct. af 1000 kr. men 21/2 pct. af 1820 kr.

For almindelige indeksobligationer skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den påtrykte værdi. Den påtrykte rente beregnes som nævnt netop på grundlag af den påtrykte værdi. For almindelige indeksobligationers vedkommende kan obligationens påtrykte rente umiddelbart sammenholdes med mindsterenten ved afgørelsen af, om mindsterentekravet er opfyldt.

33. For alle typer af indeksregulerede fordringer (både for dem, hvor mindsterentekravet udregnes efter § 7, stk. 3 og 4, og for dem, hvor mindsterentekravet efter § 7, stk. 5, er 21/2 pct.) gælder, at såvel børskursgevinsten som hele indeksopskrivningen er skattepligtigt afkast, hvis den pågældende fordring ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Hvis der f.eks. er gevinst på børskursen og tab på indeksreguleringen (eller omvendt), vil kun nettogevinsten skulle beskattes.

Variabelt forrentede fordringer

34. For variabelt forrentede fordringer finder reglerne i § 7, stk. 1-5, også anvendelse. At reglerne i § 7, stk. 1-5, gælder for variabelt forrentede fordringer, betyder, at fordringen på stiftelsestidspunktet skal have en pålydende rente, der opfylder kravet til mindsterenten. Derudover er der nogle specielle betingelser i § 7, stk. 6. På stiftelsestidspunktet skal fordringens rente opgjort i forhold til den tilsagte indfrielsessum opfylde kravet til mindsterenten, for at kursgevinsten er skattefri hos kreditor. Efter udstedelsen er skattefriheden for kursgevinsten betinget af, at vilkårene for renteændringer og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

35. Betingelserne ovenfor vil som udgangspunkt gælde for alle variabelt forrentede stats- og realkreditobligationer. Disse obligationer vil uden videre kunne opfylde kravet om, at kursen ikke afviger væsentligt fra indfrielseskursen.

Et problem kan opstå med fordringer, der udstedes løbende. På udstedelsestidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor der skal fastsættes en ny pålydende rente, og i øvrigt i hver enkelt rentetermin vil obligationerne blive udstedt med samme pålydende rente. I perioder med kraftig rentestigning kan der derfor opstå den situation, at udstedelsestidspunktets mindsterente for fast forrentede fordringer ikke er opfyldt, fordi den pålydende rente først ændres på et lidt senere tidspunkt. Dette problem vil kun kunne opstå i kortere perioder ad gangen, idet den pålydende rente ændres med en forsinkelse, der med de nuværende låntyper udgør 3 mdr.

Stats- og realkreditobligationer, der reguleres på denne måde, må anses at opfylde mindsterentekravet.

Pantebreve og gældsbreve med en tilsvarende regulering må også anses at opfylde kravet til mindsterenten.

Det skal nævnes, at en fordring, hvis kurs alene på grund af manglende sikkerhed ligger under pari, kan anses for at opfylde betingelsen om ikke at afvige væsentligt fra indfrielseskursen, hvis de nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Knæklån

36. Fordringer, for hvilke der på forhånd er aftalt forrentning med forskellige rentesatser for adskilte perioder af løbetiden, kaldes ofte knæklån. Ved disse fordringer skal den forud aftalte rentesats for alle perioder af løbetiden mindst være lig med den mindsterente, der er gældende ved stiftelsen. I modsat fald er kursgevinsten skattepligtig.

Udbyttegivende gældsbreve

37. Ved udbyttegivende gældsbreve opnår kreditor ret til en rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af virksomhedens indtjening. De udbyttegivende gældsbreve er også omfattet af kursgevinstloven. For at sådanne gældsbreve kan anses for at opfylde mindsterentekravet, skal den til enhver tid gældende rente opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet.

Dette krav kan opfyldes ved i gældsbrevet at fastsætte en minimumsrente, der svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet.

Erhvervelse for lånte midler

38. § 7 A indeholder hjemmel til at beskatte kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler. Bestemmelsen har alene virkning for blåstemplede fordringer i danske kroner hos fysiske personer, da kursgevinster i andre tilfælde er skattepligtige efter lovens øvrige bestemmelser.

Formålet med bestemmelsen er at hindre arrangementer, som udnytter den forskellige skattemæssige behandling af renteudgifter på lån og kursgevinster på blåstemplede fordringer. Bestemmelsen tilsigter således at hindre arrangementer, hvor blåstemplede fordringer erhverves for lånte midler med den virkning, at den skattepligtige opnår en fradragsberettiget nettorenteudgift og en delvis skattefri kursgevinst. Sådanne arrangementer indebærer typisk et negativt resultat før skat, men et positivt resultat efter skat ved beskatning efter mindsterentebestemmelsen.

39. Afgørelsen af, om fordringer er erhvervet for lånte midler, sker efter to afgrænsningskriterier, jf. § 7 A, stk. 2. For det første anses lånefinansieret erhvervelse at foreligge, hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis et obligationskøb og låneoptagelse sker gennem samme formidler eller udbyder, og obligationerne måske lægges til sikkerhed for lånet.

Erhvervelse for lånte midler anses for det andet at foreligge i tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Om der foreligger et åbenbart misforhold, må bero på en konkret vurdering af lånets størrelse på baggrund af den skattepligtiges økonomiske forhold i øvrigt.

40. § 7 A, stk. 3, indeholder to betingelser for beskatning efter særbestemmelsen, som vil undtage en række situationer, hvor personer uden skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte midler.

Beskatning efter § 7 A finder for det første ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at de udgifter vedrørende lånet, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kun overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne med et forholdsvis uvæsentligt beløb. De fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet vil typisk bestå af renter og provisioner samt for realkreditlåns vedkommende tillige af bidrag til realkreditinstituttet. Ved opgørelsen af skattepligtige indtægter af fordringerne medregnes ikke kursgevinster, som alene er skattepligtige efter § 7 A.

I tilfælde, hvor en skattepligtig optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor ikke være omfattet af beskatning efter særbestemmelsen.

Beskatning efter § 7 A finder for det andet ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at lånet og fordringerne under eet giver negativt resultat efter skat selv ved beskatning efter mindsterentereglen. Ved denne resultatopgørelse medregnes også provision, stempelafgift og andre udgifter, som ikke er fradragsberettigede.

Der sker således ikke beskatning efter særbestemmelsen, hvis en skattepligtig optager et kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende obligationer, hvor personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger nettoafkastet af obligationerne, således at det samlede resultat er negativt selv efter beskatning efter mindsterentebestemmelsen.

Bedømmelsen af, i hvilket omfang de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne, og om lånet og fordringerne giver negativt resultat efter skat, foretages for den skattepligtiges samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode. Det er således f.eks. uden betydning, om renteudgift og renteindtægt falder i hvert sit indkomstår, så renteudgiften i første indkomstår overstiger renteindtægten væsentligt.

41. Imod den skattepligtiges påstand kan § 7 A alene bringes i anvendelse, såfremt Ligningsrådet som den øverste ligningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde tiltræder dette. Formålet hermed er at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet. For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af fordringer, vil Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under eet.

Hovedparten af de skattebegrundede arrangementer med lånefinansierede køb af fordringer, som sås udbudt forud for gennemførelsen af § 7 A, opererede med låneoptagelse og køb af fordringer for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mill. kr. Som udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på under 1 mill. kr., når der tages udgangspunkt i disse arrangementer.

Der er tale om en midlertidig bestemmelse, som alene har virkning for fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om gevinsten eventuelt realiseres efter den 31. december 1993.

Ikrafttræden

42. § 7 A har virkning for gevinster, som realiseres den 16. juni 1992 eller senere. For gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, gives der dog den skattepligtige adgang til ved opgørelse af skattepligtig gevinst at anvende fordringens værdi den 16. juni 1992 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Derved sikres, at alene gevinster, som vedrører perioden efter den 16. juni 1992, omfattes af bestemmelsen. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum og værdien den 16. juni 1992 skal træffes samlet for samtlige fordringer under eet.

I tilfælde, hvor en sammenhæng mellem erhvervelse af fordringer og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 7 A, stk. 2, har bestemmelsen dog alene virkning for fordringer, som erhverves fra og med den 16. juni 1992.

C. Fysiske personer. Gæld i danske kroner

Generelle bemærkninger

43. Anvendelsesområdet for § 5 er gevinst og tab, som en debitor realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Kursgevinst for debitor vil i forbindelse med et lån f.eks. foreligge, hvis lånet kan indfries med et mindre beløb end låneprovenuet, mens tab på gæld f.eks. kan opstå, ved at gælden indfries med et beløb, der overstiger det oprindelige lånebeløb.

Den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på gæld er, for så vidt angår gæld i danske kroner, reguleret i § 5, stk. 2, der som hovedregel henviser til statsskattelovens §§ 4-6. Personer omfattes foruden af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6 af kursgevinstlovens § 5, stk. 4-5, og § 6 A.

44. Statsskattelovens §§ 4-5 indeholder hjemlen for beskatning af kursgevinst , som en debitor f.eks. opnår ved, at gælden indfries til underkurs. Hjemlen til fradrag for et kurstab, der f.eks. skyldes en kursstigning, findes i statsskattelovens § 6.

Udgangspunktet i disse bestemmelser er, at kursgevinst og kurstab på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis låntagningen/indfrielsen sker som led i næring, eller hvis der ved låntagningen/indfrielsen kan siges at være realiseret en spekulationsgevinst eller et spekulationstab. Uden for nærings- og spekulationstilfælde anses udgifterne som et formuetab, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre kurstabet har en klar karakter af omkostning. Kurstabet kan i så fald anses som en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a.

Udgangspunktet, at kursgevinst på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst, gælder også i den situation, hvor låntageren f.eks. opkøber obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, med henblik på indfrielse af en obligationsgæld.

Begrænsning i fradragsretten for pengenæringsdrivende, § 5, stk. 4

45. I tilfælde, hvor der efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6 kan blive tale om beskatning af kursbevægelser på gældssiden, gælder begrænsningsreglen i § 5, stk. 4, for næringsdrivende, der er omfattet af § 3. Pengenæringsdrivende kan herefter ikke fradrage tab på gæld, hvis indfrielsen skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og forpligtelsens pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten. Reglen gælder kun for gæld i danske kroner.

For en nærmere beskrivelse af reglen henvises til pkt. 67.

Overkursreglen i § 5, stk. 5

46. Anvendelsesområdet for § 5, stk. 5, er gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med en rente over markedsrenten, hvor låntager til gengæld skal indfri gælden med et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning af den gevinst, som låntager opnår ved optagelsen af lånet. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken pålydende rente fordringen har, og uanset om den er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve o.l. må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 5, stk. 5, vil ikke finde anvendelse, alene fordi fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning.

Det må i øvrigt antages, at lån, der kan opsiges af låntageren med sædvanligt varsel (3 eller 6 mdr.) til indfrielse til pari, ikke kan have en kursværdi over pari.

Kursværdiansættelsen af sædvanlige sælgerpantebreve kan finde sted ved anvendelse af det eksisterende tabelmateriale for kontantomregning, som i forvejen anvendes ved afståelse af fast ejendom. Told- og Skattestyrelsen offentliggør dette tabelmateriale i »T.S Nyt« hvert kvartal. Kurser på traditionelle sælgerpantebreve, der fastsættes med udgangspunkt heri, og som er under 100, vil ikke blive anfægtet af ligningsmyndighederne. Det tabelmateriale, der er offentliggjort senest 14 dage før fordringens stiftelsestidspunkt, skal anvendes.

Eventuelt kan en kursværdi beregnet af et vekselererfirma eller pengeinstitut benyttes.

En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede.

47. Låntager beskattes af forskellen mellem lånebeløbet og indfrielsesbeløbet. Beskatningen sker på det tidspunkt, hvor lånet optages. Ved lån i fremmed valuta udregnes kursgevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor lånet optages. Efterfølgende ændringer i værdien bl.a. som følge af valutakurssvingninger skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld.

48. Reglen i § 5, stk. 5, gælder for ikke-næringsskattepligtige personer m.v., uanset at disse ikke i øvrigt er skattepligtige af kursgevinster på gæld.

For personer, der i øvrigt medregner gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, betyder § 5, stk. 5, 1. pkt., alene, at beskatningen af overkursgevinsten rykkes frem i forhold til opgørelsen efter de almindelige principper i § 8.

49. Låntageren er skattepligtig af forskellen mellem det beløb, hvormed gælden skal indfries, og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Opgørelsesreglen i § 8 finder ikke anvendelse.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor låntageren påtager sig forpligtelsen.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter anses tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen for det tidspunkt, hvor skylderklæringen er afgivet og overgivet til långiver. Det vil kunne være datoen for låntagerens underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve vil det ofte være slutsedlens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen. Der henvises i øvrigt til pkt. 18-25 (stiftelsestidspunktet).

Skattepligten indtræder på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, selv om gevinsten først i realiteten indtjenes i forbindelse med lånets afvikling. Den indtræder endvidere kun, såfremt gælden stiftes på sådanne vilkår, at låntageren skal tilbagebetale et mindre beløb end det beløb, der er lånt. Der indtræder derfor ikke skattepligt i de tilfælde, hvor låntageren på grund af ændringer i rente- og dermed kursniveau har kunnet opkøbe fordringen eller indfri den til en lavere kurs end ved udbetalingen.

Lån udstedt af realkreditinstitutter m.v.

50. Der er fastsat en særlig undtagelse til reglen i § 5, stk. 5, 1. pkt. Undtagelsen gælder låntagers gevinst på fordringer, der er udstedt til et realkreditinstitut m.v. med en pålydende rente, der på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procentpoint over mindsterenten.

Denne undtagelse betyder, at overkursreglen ikke finder anvendelse på kursgevinster, der skyldes, at den pålydende rente ligger i intervallet mellem mindsterenten og 2 procentpoint derover.

Undtagelsen gælder for lån udstedt af de institutter, der er nævnt i § 7, stk. 5, 1. pkt. Det er institutter omfattet af begrebet danske realkreditinstitutter, der dækker over de institutter, der efter realkreditloven er godkendt til at yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer. Det drejer sig om Kreditforeningen Danmark, Nykredit, BRF-Kredit, Totalkredit, Industriens Realkreditfond Erhvervsfinansiering og Industriens Realkreditfond Industrifinansiering. Særreglen gælder desuden for Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Det er forholdene på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, der er afgørende for, om undtagelsen finder anvendelse. Der henvises til pkt. 18-25, der nærmere gør rede for, hvornår skyldneren anses at have påtaget sig gældsforpligtelsen.

Gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering, § 6 A

51. I kursgevinstlovens § 6 A er fastsat en særlig regel vedrørende gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering. Gevinst på gæld, som en skyldner opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) eller gældssanering, indgår ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst. Ved tvangsakkord og frivillig akkord gælder skattefritagelsen dog ikke i det omfang, fordringen nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det vil sige, at skattefritagelsen kun omfatter den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Falder gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering uden for § 6 A, behandles gevinsten efter de i øvrigt gældende regler. Det vil som nævnt i pkt. 44 for fysiske personers gæld i danske kroner sige statsskattelovens §§ 4-5. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor. Den praksis for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering, som er udviklet på grundlag af statsskattelovens §§ 4-5, finder for så vidt angår fysiske personers gæld i danske kroner således fortsat anvendelse, når forholdet falder uden for kursgevinstlovens § 6 A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 70, hvor bestemmelsen i § 6 A om gevinst på gæld ved akkord og gældssanering er beskrevet mere udførligt. Det bemærkes dog, at den i pkt. 70 nævnte bestemmelse i ligningslovens § 15 om begrænsning i adgangen til i forbindelse med akkord at fremføre skattemæssige underskud alene gælder selskaber m.v., mens tilsvarende bestemmelser for fysiske personer findes i personskattelovens § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.

D. Selskaber m.v. Fordringer og gæld i danske kroner

Generel kursgevinstbeskatning

Kredsen af skattepligtige

52. Efter kursgevinstlovens §§ 2, 5 og 6 skal selskaber og fonde m.v. med nedennævnte undtagelser generelt medregne kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kredsen af generelt skattepligtige, som hidtil alene har omfattet skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering, er udvidet til at omfatte alle selskaber og fonde m.v.

53. Den generelle skattepligt omfatter selskaber og fonde m.v., som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., eller efter fondsbeskatningsloven eller er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Der er tale om alle juridiske personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven bortset fra indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige af den fulde indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og omfattet af kursgevinstlovens generelle skattepligt.

Udloddende investeringsforeninger er i modsætning hertil skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreninger omfattet af denne bestemmelse er alene skattepligtige af overskud fra erhvervsmæssig virksomhed. Betingelserne for, at en investeringsforening anses for udloddende, er angivet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. En investeringsforening er udloddende, hvis foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret: a) indtjente renter og udbytter, b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F, c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Udenlandske selskaber m.v. er omfattet af skattepligten, hvis de driver virksomhed ved fast driftssted her i landet og har gevinst og tab på fordringer og gæld, der er knyttet til sådan virksomhed.

Den generelle skattepligt omfatter også fonde og foreninger.

I det følgende anvendes betegnelsen selskaber for samtlige selskaber og fonde m.v., der er omfattet af den generelle kursgevinstbeskatning.

Ikrafttræden

54. Den generelle skattepligt af kursgevinst og kurstab på fordringer og gæld i danske kroner for selskaber er indført med virkning fra den 27. december 1990.

Selskaber, der ikke hidtil har været omfattet af den generelle skattepligt på fordringer , kan som indgangsværdier for deres beholdning af fordringer pr. 27. december 1990 vælge andre værdier end de faktiske anskaffelsessummer. De skattepligtige kan således ved opgørelsen af gevinst og tab på en fordring vælge mellem at anvende fordringens anskaffelsessum og dens værdi pr. 31. december 1990. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum og værdien på et senere tidspunkt skal træffes samlet for samtlige fordringer under eet. Der kan således ikke vælges en dato fordring for fordring. Adgangen til at anvende særlige indgangsværdier gælder ikke i forbindelse med gevinst og tab, som allerede efter de tidligere gældende regler var skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget (f.eks. gevinst på sortstemplede fordringer og fordringer modtaget som vederlag i næring).

Skattepligtige med forskudt indkomstår kan i stedet benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991.

I forbindelse med fremadforskudt indkomstår (indkomståret 1991 begynder efter 1. januar 1991) kan det forekomme, at en fordring, som er i selskabets besiddelse den 27. december 1990 og dermed omfattes af den generelle skattepligt, ikke længere er i selskabets besiddelse ved begyndelsen af indkomståret 1991. For sådanne fordringer skal værdien pr. 31. december 1990 anvendes, hvis selskabet i øvrigt ønsker at anvende værdierne ved begyndelsen af indkomståret 1991.

Eksempel

Et selskab med regnskabsår 1. februar - 31. januar ønsker at opgøre værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991, dvs. pr. 1. februar 1991. For fordringer, der er afstået inden den 1. februar 1991, skal værdien pr. 31. december 1990 anvendes.

Selskaber med bagudforskudt indkomstår (indkomståret begynder før den 1. januar 1991), som ønsker at anvende værdierne ved begyndelsen af indkomståret 1991, kan anvende den faktiske anskaffelsessum for fordringer, som måtte være anskaffet i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 31. december 1990.

Eksempel

Et selskab med regnskabsår 1. juli - 30. juni anvender værdierne ved begyndelsen af indkomståret 1991, dvs. pr. 1. juli 1990. For fordringer, som er anskaffet mellem den 1. juli 1990 og den 31. december 1990, kan de faktiske anskaffelsessummer anvendes.

55. Kursgevinst og kurstab på gæld medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis gælden er stiftet den 27. december 1990 eller senere. Debitorskifte betragtes i denne forbindelse ikke som stiftelse af ny gæld.

Undtagelser på kreditorsiden fra den generelle kursgevinstbeskatning

Tab på fordringer i koncernforhold, § 6 B

56. Som en undtagelse fra hovedreglen om generel beskatning af gevinster og tab på fordringer hos selskaber er i § 6 B fastsat den begrænsning, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Dette gælder, uanset om der er tale om tab på fordringer på danske eller udenlandske koncernselskaber, og uanset om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller der er tale om et udenlandsk selskab, der er inddraget under dansk sambeskatning.

Som modstykke til begrænsningen af fradrag for tab på fordringer gælder, at debitorselskabet ikke skal medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditorselskabet efter denne bestemmelse ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives.

Reglen gælder for fordringer i danske kroner og i fremmed valuta, men gælder ikke valutakurstab, jf. nedenfor under pkt. 58. Reglen gælder som udgangspunkt for alle fordringer, herunder også fordringer modtaget som vederlag i næring. Undtagelse gøres dog for fordringer modtaget som vederlag i næring uden for sambeskatningstilfælde, se nedenfor under pkt. 63.

57. Formålet med reglen er toleddet, nemlig dels at hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer dels at hindre dobbeltfradrag i sambeskattede koncerner. Uden særreglen ville en koncern kunne opnå fradrag for tab på anlægsinvesteringer ved at lade et selskab i koncernen foretage investeringen på grundlag af et lån fra et andet selskab i koncernen. Viser anlægsinvesteringen sig at gå tabt, således at det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget for det långivende selskab. Giver investeringen derimod succes, viser dette sig som en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit efter tre års ejertid.

Er der tale om sambeskattede selskaber, og modsvares lånet af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kunne der, hvis særreglen ikke fandtes, opnås fradrag for udgifterne to gange, dels via det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, dels via fradrag for tab på fordringen. Sambeskattede selskaber ville dermed være bedre stillet, end hvis aktiviteterne foregik i eet selskab.

58. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter ikke valutakursændringer. Ved anvendelse af bestemmelsen foretages en adskillelse mellem på den ene side eventuelle valutakursgevinster og -tab og på den anden side andre kursgevinster og -tab. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en børskursgevinst, er et positivt nettoresultat skattepligtigt og et negativt nettoresultat fradragsberettiget, idet valutakurstabet ikke er omfattet af tabsfradragsbegrænsningsreglen og dermed fradragsberettiget, samtidig med at børskursgevinsten er skattepligtig.

Er fordringens samlede resultat omvendt sammensat af en valutakursgevinst og et børskurstab, er valutakursgevinsten skattepligtig efter hovedreglen for generel beskatning hos selskaber, mens børskurstabet efter tabsfradragsbegrænsningsreglen ikke er fradragsberettiget og ikke kan modregnes i den skattepligtige valutakursgevinst.

Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en delvis gældseftergivelse, er der fradragsret for valutakurstabet på den del af fordringen, som betales, mens der ikke kan fradrages noget tab på den del af fordringen, som eftergives.

Er fordringens samlede resultat sammensat af en valutakursgevinst og en delvis gældseftergivelse, er valutakursgevinsten på den del af fordringen, som betales, skattepligtig. Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på denne del af fordringen.

Eksempel 1: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunket eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 700.000 kr. - 325.000 kr. = 375.000 kr.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til

(100.000 - 50.000) * 7,00 kr. = 350.000 kr.

Fradrag gives for den resterende del på 25.000 kr. af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 2: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunket eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 kr. - 350.000 kr. = 300.000 kr.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på

50.000 * (7,00-6,50 kr.) = 25.000 kr.

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse

(100.000 - 50.000) * 6,50 kr. = 325.000 kr.

Det samlede skattemæssige resultat er således en skattepligtig kursgevinst på 25.000 kr.

Eksempel 3: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunket eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på 650.000 kr. - 0 kr. = 650.000 kr.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse

(100.000 - 0) * 6,50 kr. = 650.000 kr.

Det ikke-fradragsberettigede tab er således lig det samlede tab.

59. Et ikke-fradragsberettiget tab på en koncernintern fordring, som f.eks kan skyldes en hel eller delvis gældseftergivelse, kan ikke modregnes i gevinster på andre koncerninterne fordringer mod det pågældende eller andre selskaber, som er koncernforbundet med kreditor. Tilsvarende gælder ved løbende mellemregning for vareleverancer m.v., idet tilgodehavendet ifølge den enkelte faktura betragtes som en selvstændig fordring.

Koncernbegrebet

60. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Indflydelse, der overstiger 50 pct., kan f.eks. foreligge i forbindelse med aktionæroverenskomster. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber m.v., hvori den pågældende aktionærkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen. Tilsvarende forstås ved indirekte indflydelse stemmeret via andre selskaber, hvori den pågældende aktionærkreds råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier. Hvis et selskab har sikret et mellemværende med et andet selskab med pant i debitors aktier, anses selskaberne dermed ikke for koncernforbundne alene på grundlag af den stemmeret, som kreditor eventuelt har opnået i forbindelse med pantsætningen.

61. Koncernreglen gælder, når der på et tidspunkt i fordringens løbetid har eksisteret en koncernforbindelse mellem selskaberne. Selv om koncernforbindelsen er ophørt, gælder fradragsbegrænsningen fortsat.

Fradragsbegrænsningen gælder f.eks. for lån mellem moder-, datter- og søsterselskaber. Også andelsforeninger eller andre foreninger, herunder foreninger af selskaber, kan være koncernforbundne. Et andelsselskab og et aktieselskab er f.eks. koncernforbundne, hvis de ejes af samme moderselskab. En fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, anses for at være koncernforbundne selskaber.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses som een og samme aktionær, når det skal fastlægges, om selskaber er koncernforbundne. Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, fastlægger den kreds af personer og beherskede selskaber, hvis aktier skal medregnes i forbindelse med afgørelsen af, om en skattepligtig er omfattet af hovedaktionærbeskatningen.

Eksempler

Det forudsættes i eksemplerne, at stemmefordelingen følger kapitalandelene.

1) Råder selskab A over 60 pct. af stemmerne i selskab B og 45 pct. af stemmerne i selskab C, og råder selskab B over 10 pct. af stemmerne i selskab C, er såvel A og B som A og C koncernforbundne.

2) Råder selskab A over 49 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab B og C, og råder selskab B over 10 pct. af stemmerne i selskab C, er ingen af selskaberne koncernforbundne.

3) Råder en person X over 51 pct. af stemmerne i selskab A, og råder Xs ægtefælle Y over 51 pct. af stemmerne i selskab B, er selskab A og selskab B koncernforbundne.

Undtagelser fra tabsfradragsbegrænsningen

62. Det fastslås i § 6 B, stk. 4, at tab ved afståelse af børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer, f.eks. virksomhedscertifikater (commercial papers), på koncernforbundne selskaber kan fradrages, uanset at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrages. Baggrunden herfor er, at børsnoterede fordringer er rettet mod en bredere investorkreds, og at man derfor er uden for egentlige koncerninterne fordringer.

63. Ligeledes kan tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring fradrages. Dette gælder dog alene, når debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller hvis tabet opstår på en fordring, der er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt. Vederlag i næring foreligger, når fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for levering af varer, tjenesteydelser m.v. som led i fordringshaverens næringsvej.

Der er således fradragsret for tab på varedebitorer m.v., når der ikke er tale om sambeskattede selskaber.

Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag i næring. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder.

Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af vederlagsnæringsbegrebet. Det bemærkes i denne forbindelse specielt, at fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter m.v. mellem uafhængige parter inden for det pågældende forretningsområde.

For så vidt angår afgrænsningen af vederlagsnæring henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om vederlagsnæring for personer i pkt. 13.

64. Som en undtagelse til tabsfradragsbegrænsningen er det i § 6 B, stk. 5, fastsat, at selskaber m.v., som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering (pengenæringsdrivende), kan fradrage tab på koncernforbundne selskaber, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Formålet med undtagelsen er at give adgang til tabsfradrag i situationer, hvor tab på fordringer udgør tab i kreditors næringsvirksomhed (driftstab). Pengenæringsdrivende selskaber overtager i visse tilfælde som et sædvanligt led i deres næringsvirksomhed aktier i andre selskaber med henblik på at sikre indfrielse af udestående fordringer. Hvis en sådan aktieovertagelse indebærer, at kreditorselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, således at selskaberne anses for koncernforbundne, ville aktieovertagelsen uden undtagelsesbestemmelsen afskære kreditor fra at fradrage eventuelle efterfølgende tab på sine fordringer mod det overtagne selskab.

Undtagelsen er for det første begrænset til pengenæringsdrivende kreditorer. For det andet er det en betingelse, at koncernforbindelsen mellem kreditor- og debitorselskabet først etableres ved kreditors overtagelse af debitorselskabet. Hvis de to selskaber i forvejen indgår i samme koncern, er denne betingelse ikke opfyldt. Et pengenæringsdrivende selskabs eventuelle overtagelse af andre selskaber inden for samme koncern er dermed ikke omfattet af undtagelsen.

For det tredje skal kreditors hensigt med selskabsovertagelsen være enten afvikling af allerede ydede udlån eller medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

For det fjerde må koncernforbindelse alene være etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed. Kravet om midlertidighed knytter sig ikke alene til fordringshaverens hensigt på selve etableringstidspunktet, men det vil tillige være en betingelse, at hensigten om midlertidighed ikke efterfølgende forlades. For kreditorselskaber, som driver næring ved køb og salg af aktier, vil kravet om, at aktierne i debitorselskabet skal være overtaget med henblik på midlertidig drift, ikke være opfyldt, hvis aktieovertagelsen i relation til næringsbestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven anses for at være sket i anlægshensigt.

Tredje og fjerde af ovennævnte betingelser genfindes i lov om banker og sparekasser m.v., § 1 a. For pengeinstitutter vil disse betingelser i kursgevinstloven ikke kunne anses for at være opfyldt, hvis selskabsovertagelsen efter Finanstilsynets opfattelse ikke opfylder kravene i bank- og sparekasseloven. Der gælder i øvrigt efter bestemmelsen samme betingelser for pengeinstitutter og øvrige af bestemmelsen omfattede selskaber.

Ikrafttræden

65. I tilfælde, hvor der ikke forud for gennemførelsen af den generelle skattepligt vedrørende gevinst og tab på fordringer og gæld har været skattepligt for gevinst og fradragsret for tab, har bestemmelsen om koncerninterne fordringer virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere. Dette er tilfældet for koncernmellemværender i danske kroner uden for næringstilfælde, såvel pengenæring som vederlagsnæring.

I tilfælde, hvor der forud for gennemførelsen af den generelle skattepligt var skattepligt henholdsvis fradragsret, har bestemmelsen derimod først virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Dette er tilfældet dels for selskaber, som ville være næringsskattepligtige efter de gamle regler, dels for fordringer erhvervet som vederlag i næring og endelig fordringer i fremmed valuta.

I alle tilfælde har henvisningen til ejerandele og ikke kun til stemmeandele i § 6 B, stk. 3, 1.-2. pkt. alene virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Undtagelser på debitorsiden fra den generelle kursgevinstbeskatning

Gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld, § 5, stk. 3

66. Selskaber kan efter § 5, stk. 3, som udgangspunkt ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med denne regel tilsigtes en symmetri i den skattemæssige behandling af indekstillæg. Kursgevinster på indeksregulerede fordringer, der opfylder kravet til mindsterenten i § 7, stk. 5, er som hovedregel skattefri for personer. Som følge heraf er der ikke fradragsret for tilsvarende tab på selskabers gæld. Begrænsningen i fradragsretten er dog udformet som et nettoprincip. For selskaber, der har både gæld og fordringer, der indeksreguleres, gælder således, at tab ved indeksregulering af gæld kan fratrækkes i gevinst ved indeksregulering af fordringer efter samme indeks.

Indfrielse til overkurs, § 5, stk. 4

67. Selskaber kan som følge af reglen i § 5, stk. 4, ikke fradrage kurstab på gæld, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt. En overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab. Reglen gælder dog kun, hvis gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet. Om stiftelsestidspunktet henvises til pkt. 18-25. Bestemmelsen gælder i tilfælde af debitorskifte også den nye debitor. Hvis en gæld er omfattet af § 5, stk. 4, afskæres fradragsretten for ethvert tab på gælden uanset årsagen til tabet. Formålet med bestemmelsen er som hidtil at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt obligationsudstederen kan fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos kreditor er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, som udgangspunkt er skattefri for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som konsekvens heraf har obligationsudstederen ikke fradragsret for kurstab på sådanne obligationer.

Eksempel

Det antages, at mindsterenten er 8 pct. p.a.

Et selskab udsteder et obligationslån til kurs 100 og tilsiger indfrielse til kurs 150.

Kurstabet på de 50 kurspoint er fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet efter reglerne som beskrevet i pkt. 29 er mindre end 8 pct. p.a. Den pålydende rente skal således opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum, der i dette tilfælde er 150.

Tabet er derimod ikke fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet på samme måde er 8 pct. p.a. eller derover.

En overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt foreligger i forbindelse med et lån, hvis lånet skal tilbagebetales med et større beløb end låneprovenuet. Tilbagebetaling skal ikke nødvendigvis ske til en kurs over 100. Bestemmelsen omfatter bl.a. typiske obligationslån, hvor låneprovenuet, som følge af at obligationerne afhændes til en lavere kurs end 100, er mindre end det beløb, som skal tilbagebetales. Bestemmelsen gælder i øvrigt ikke kun gæld, som er stiftet ved lån. Gælden er således omfattet, uanset på hvilken måde den er opstået.

Fradraget begrænses kun, hvis fordringens pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lig med eller højere end mindsterenten. Kurstab er derfor fradragsberettiget, hvis den pålydende rente er lavere end mindsterenten. Der vil således f.eks. være fradragsret for kurstab ved udstedelse af uforrentede virksomhedscertifikater.

Begrænsningsreglen omfatter alene gæld i danske kroner. Heraf følger, at kurstab på gæld i fremmed valuta er fradragsberettiget uanset den pålydende rentes størrelse.

Ikrafttræden

68. Reglen om, at begrænsning i adgangen til fradrag for kurstab på gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs, også omfatter gæld overtaget ved debitorskifte, har virkning for gæld, der påtages den 27. december 1990 eller senere.

For selskaber, der var omfattet af de tidligere gældende regler i § 2, dvs. pengenæringsdrivende selskaber, har ændringen dog alene virkning for gæld, der påtages den 29. maj 1991 eller senere.

Reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen alene skal omfatte gæld i danske kroner, har virkning for gæld, der stiftes den 27. december 1990 eller senere.

For institutter, der til og med indkomståret l990 var omfattet af de nu ophævede bestemmelser i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, eller som fra og med indkomståret l991 er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, samt for realkreditaktieselskaber har bestemmelsen dog virkning for gæld, der stiftes i indkomståret 1990 eller senere. Det bemærkes, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, omfatter de institutter, som før var omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c.

Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.

Selskaber, som ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 2 forud for gennemførelsen af den generelle skattepligt for selskaber, havde efter de dagældende regler fradrag for kurstab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta, herunder indfrielse til en forud fastsat overkurs. Denne fradragsret bevares for de pågældende selskaber for gæld, som selskabet havde påtaget sig før den 27. december 1990.

Overkursreglen i § 5, stk. 5

69. § 5, stk. 5, indeholder en særlig regel, hvorefter debitor skal medregne gevinst på gæld i den skattepligtige indkomst, hvis gælden stiftes på sådanne vilkår, at debitor skal tilbagebetale et mindre beløb end det beløb, der er lånt. Der henvises til pkt. 46 ff., hvor reglen er nærmere beskrevet.

Da selskaber er generelt skattepligtige af gevinst på gæld, medfører reglen i § 5, stk. 5, alene, at beskatningen af overkursgevinsten rykkes frem i forhold til opgørelsen efter de almindelige principper i § 8. Beskatningen af kursgevinsten sker på det tidspunkt, hvor debitor optager lånet.

Efter § 5, stk. 5, sidste pkt., gælder overkursreglen ikke, hvis gælden ved debitors påtagelse heraf er forrentet med indtil 2 procentpoint over mindsterenten, og fordringshaveren er et af de institutter, der er nævnt i § 7, stk. 5, 1. pkt. I disse tilfælde sker der ikke en fremrykket beskatning ved lånets etablering, men alene en opgørelse efter de almindelige principper i § 8.

Gevinst på gæld ved akkord, § 6 A

70. Når selskaber generelt er skattepligtige af kursgevinster på gæld efter § 5, vil gevinst ved gældseftergivelse, som et selskab opnår som led i en akkord, som udgangspunkt være skattepligtig.

For at undgå denne følge af den generelle skattepligt gælder en særlig regel i tilfælde af akkord. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) er ikke skattepligtig.

Reglen omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta.

Skattefritagelsen gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for en gave, et tilskud, en udlodning e.l. og vil være skattepligtig for debitor.

Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 15, stk. 3. Efter ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, begrænses en skyldners adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med tvangsakkord og aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer (frivillig akkord).

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand. Der henvises i øvrigt til pkt. 29 i Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj l992 om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.

Falder gevinst på gæld som følge af akkord uden for § 6 A, behandles gevinsten for selskabers vedkommende efter kursgevinstlovens øvrige bestemmelser ligesom f.eks. gevinst ved forældelse eller præklusion af gæld. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor.

Gevinst på gæld som følge af akkord, som falder uden for § 6 A, kan være omfattet af § 6 B, stk. 2, hvis der er tale om koncernintern gæld, og kreditor efter § 6 B, stk. 1, er afskåret fra at fradrage det tilsvarende tab på sin fordring. Der henvises til pkt. 72 om gevinst på koncernintern gæld. I øvrige tilfælde behandles gevinsten efter § 5 eller § 6 - afhængig af om gælden er i danske kroner eller fremmed valuta. Gevinsten vil i så fald være skattepligtig. Praksis efter statsskatteloven for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord er i denne sammenhæng uden betydning.

Ikrafttræden

71. Reglerne om akkord har virkning for gæld, som bortfalder eller nedsættes den 27. december 1990 eller senere som led i akkord.

Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, § 6 B

72. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber skal efter § 6 B, stk. 2, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når det långivende selskab efter § 6 B, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Beskatning sker dog i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, gælden eftergives. Det vil sige, at der sker beskatning af den del af gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi og det beløb, hvortil gælden nedskrives. Gældseftergivelsen anses i så fald som et skattepligtigt tilskud. Vurderingen sker på samme måde som ved gældseftergivelse efter § 6 A. Der henvises derfor til pkt. 70 med en beskrivelse af denne regel.

Bestemmelsen om koncernforbundne selskaber, herunder ikrafttrædelsesregler, er nærmere beskrevet i pkt. 56 ff., hvortil der henvises.

En eventuel skattefrihed efter § 6 B, stk. 2, er uden betydning for adgangen til at fremføre skattemæssige underskud efter ligningslovens § 15.

E. Fordringer og gæld i fremmed valuta. Fysiske personer og selskaber

Generelle bemærkninger

73. Reglerne i § 6 omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Bestemmelserne er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer.

Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som fordringer og gæld i fremmed valuta.

Fordringer, der alternativt lyder på en fremmed valuta og på danske kroner efter fordringshaverens valg, anses for fordringer i fremmed valuta.

ECU anses som fremmed valuta.

Eurokroneobligationer (obligationer, der lyder på danske kroner, men som udstedes i udlandet) er fordringer i danske kroner og omfattes ikke af § 6.

74. Der stilles ingen krav om, at fordringen eller gælden skal have en erhvervsmæssig tilknytning. Det er derfor underordnet, hvilket formål låntagningen har haft.

Fordringens pålydende rente har ingen betydning for beskatningen. Kursgevinster på fordringer er derfor skattepligtige uanset rentens størrelse, og der er fradragsret for kurstab på lån i fremmed valuta, også når indfrielsen skal ske til overkurs i forhold til værdien på udstedelsestidspunktet.

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

75. Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af administrative grunde er der imidlertid i § 6, stk. 1, 2. pkt., indført en såkaldt »bagatelgrænse«, der betyder, at kun gevinster eller tab af en vis størrelse (800 kr. i 1987-niveau), udløser beskatning eller fradragsret. Personer, der ikke er næringsdrivende efter § 3, og som alene har gevinster og tab af ubetydelig størrelse, f.eks. i forbindelse med brug af kreditkort m.v., beskattes herefter ikke af sådanne gevinster og tab. Dette gælder for alle personer, der ikke er pengenæringsdrivende, uden hensyn til om gevinsten eller tabet har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Gevinst og tab medregnes alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. i 1987-niveau. Beløbet pristalsreguleres efter personskattelovens § 20 og udgør i 1992 1.000 kr. Hvis nettogevinst eller nettotab i 1992 overstiger 1.000 kr., medregnes den fulde nettogevinst henholdsvis det fulde nettotab.

Bagatelgrænsen gælder i forhold til den skattepligtiges samlede kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Der skal altså foretages en samlet opgørelse eller sammenlægning af alle den skattepligtiges gevinster og tab. I opgørelsen indgår således også gevinst og tab opnået f.eks. gennem deltagelse i kommanditselskaber og puljeinvesteringsordninger.

Regreskrav ved kautionsbetaling

76. Hovedreglen om fradragsret for kurstab på fordringer i fremmed valuta gælder ikke fysiske personers tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, når regreskravet ikke er omfattet af § 3, stk. 1, dvs. indgår i pengenæringsvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, 5-6. pkt. Fradragsbegrænsningen omfatter ikke valutakursændringer. Bestemmelsen sikrer ligestilling af den skattemæssige behandling af tab på regreskrav hos private, uanset om kautionsforpligtelsen og regreskravet er aftalt i danske kroner eller fremmed mønt.

Bestemmelsen vil alene have virkning i forbindelse med private kautioner. Har kautionen den fornødne tilknytning til kautionistens erhvervsmæssige virksomhed, vil selve kautionsbetalingen kunne behandles som et fradragsberettiget driftstab efter statsskatteloven.

Indeksfordringer og indeksgæld

77. Indeksfordringer i fremmed valuta beskattes på samme måde som andre fordringer i fremmed valuta. Der er således fuld beskatning af og fuld fradragsret for gevinst og tab ved indeksregulering.

For indeksreguleret gæld er der fuld beskatning af gevinster og fuld fradragsret for tab ved indeksregulering, når bortses fra selskaber, der i henhold til § 5, stk. 3, ikke har fradragsret for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld, men dog kan fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, tabet ikke overstiger gevinst ved indeksregulering af fordringer efter udviklingen i samme indeks jf. pkt. 66.

Overkursreglen i § 5, stk. 5

78. For en beskrivelse af indholdet i § 5, stk. 5, henvises til pkt. 46-50.

For lån i fremmed valuta er betydningen af § 5, stk. 5, alene, at beskatningen af overkursgevinsten rykkes frem i forhold til opgørelsen efter de almindelige principper i § 8.

Gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering, § 6 A

79. I § 6 A er fastsat en undtagelse til hovedreglen om, at såvel selskaber m.v. som fysiske personer er skattepligtige af gevinst på gæld i fremmed valuta. Efter § 6 A indgår den gevinst, en skyldner opnår som følge af tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) eller gældssanering, ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen gælder dog ikke i det omfang, fordringen i forbindelse med en tvangsakkord eller frivillig akkord nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der henvises til pkt. 70, hvor bestemmelsen er beskrevet nærmere, samt pkt. 51 for så vidt angår bestemmelsens særlige aspekter for fysiske personer.

Fordringer og gæld i koncernforhold, § 6 B

80. Selskaber m.v. har som udgangspunkt fradragsret for tab på alle fordringer. Tab på fordringer i koncernforhold kan dog som hovedregel ikke fradrages. Begrænsningen gælder fordringer i danske kroner og i fremmed valuta.

Som modstykke til den manglende fradragsret for kreditor gælder, at debitor ikke beskattes af gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, når kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Der henvises til den nærmere beskrivelse af reglerne i pkt. 56 ff.

Ikrafttræden

81. Den generelle beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta har virkning fra den 27. december 1990. Der er fastsat særlige overgangsregler for de skattepligtige, der efter de hidtidige regler ikke har skullet medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Efter de hidtidige regler har fysiske personer som udgangspunkt ikke skullet medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis fordringen eller gælden var uden tilknytning til personens erhvervsmæssige virksomhed. For så vidt angår fordringer var det yderligere en betingelse for ikke at medregne gevinst, at mindsterentekravet var opfyldt. Tab på fordringer kunne uanset fordringens pålydende rente ikke fradrages, hvis fordringen ikke havde erhvervsmæssig tilknytning.

Som indgangsværdier kan de skattepligtige vælge mellem anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved påtagelsen af forpligtelsen og værdien pr. 27. december 1990. Derved sikres, at gevinster, der vedrører perioden forud for denne dato, og som var skattefri efter de dagældende regler, ikke beskattes. Valget mellem den faktiske anskaffelsessum henholdsvis værdien ved påtagelsen af forpligtelsen og værdien pr. 27. december 1990 skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under eet.

Beløbsgrænsen på 1.000 kr. (1992-niveau) finder anvendelse fra og med indkomståret 1991.

Bestemmelsen om fradragsret for tab på regreskrav har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

F. Konvertible obligationer

Generelle bemærkninger

82. En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade obligationen konvertere til aktier eller anparter eller kræve fordringen indfriet ved kontant betaling.

83. Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten til at tegne konvertible obligationer beskattes som udgangspunkt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. § 8 i samme lov. Imidlertid indeholder også kursgevinstloven bestemmelser om beskatningen af konvertible obligationer. Baggrunden herfor er, at konvertible obligationer kan udformes, så de reelt alene fungerer som fordringer, mens konverteringsretten er illusorisk. Reglerne sikrer, at gevinst på bl.a. sådanne konvertible obligationer ikke vil kunne beskattes alene som særlig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven eller oppebæres skattefrit efter samme lov. Konvertible obligationer er kun omfattet af kursgevinstloven, såfremt gevinst og tab ikke skal medregnes til den almindelige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, eller såfremt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst (udbytteindkomst eller kapitalindkomst for fysiske personer) efter ligningslovens § 16 B.

Gevinst ved afståelse af konvertible obligationer beskattes som almindelig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven,

1) når der er tale om afståelse af konvertible obligationer inden for 3 års ejertid, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2,

2) når der er tale om konvertible obligationer i udenlandske finansieringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

3) når der er tale om konvertible obligationer i finansieringsselskaber erhvervet for lånte midler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 c, eller

4) når der er tale om konvertible obligationer erhvervet som led i næring, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.

Afståelse af konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (udenlandske finansieringsselskaber), aktieavancebeskatningslovens § 2 c (finansieringsselskaber) og § 3 (næring) behandles udelukkende efter aktieavancebeskatningsloven. I disse tilfælde kan der således ikke blive tale om beskatning efter kursgevinstloven.

Beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16 B sker, hvis konvertible obligationer sælges til det udstedende selskab før det aftalte indfrielsestidspunkt, eller hvis der er tale om afståelse af obligationerne i forbindelse med holdingstiftelse. I så fald medregnes afståelsessummen som udgangspunkt i overdragerens almindelige skattepligtige indkomst som udbytte, og beskatning efter kursgevinstloven udelukkes.

84. Ifølge kursgevinstlovens § 1 omfattes konvertible obligationer kun af § 6, stk. 2, § 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og § 10. Det centrale er her, at konvertible obligationer ikke omfattes af de bestemmelser om objektiv skattepligt (dvs. generel beskatning), der i øvrigt gælder for de subjektivt skattepligtige efter § 2 og § 3, stk. 1, (selskaber og pengenæringsdrivende personer) samt for fordringer modtaget som vederlag i næring (§ 4). For selskaber og pengenæringsdrivende personer, som i øvrigt er generelt skattepligtige vedrørende gevinst og tab på fordringer, inddrages gevinst og tab på konvertible obligationer således alene under beskatning efter kursgevinstloven i det omfang, lovens øvrige objektive skattepligtsbetingelser - herunder specielt § 6, stk. 2, eller § 7, stk. 7 - er opfyldt.

For konvertible obligationer i danske kroner betyder dette, at for såvel selskaber som fysiske personer er gevinst alene skattepligtig efter kursgevinstloven, hvis mindsterentekravet ikke er opfyldt, eller de konvertible obligationer omfattes af bestemmelsen om erhvervelse for lånte midler. Kursgevinstloven giver hverken for selskaber eller fysiske personer hjemmel til at fradrage tab på konvertible obligationer i danske kroner.

Konvertible obligationer omfattes endvidere ikke af kursgevinstlovens bestemmelser for en udsteders (skyldners) kursgevinster og -tab (§ 5 og § 6, stk. 1). Gevinst og tab på et af den skattepligtige udstedt obligationslån baseret på konvertible obligationer medregnes derfor ikke ved indkomstopgørelsen efter kursgevinstloven.

85. Konvertering til aktier eller anparter har ingen skattemæssige konsekvenser. Dette gælder uanset ejertid og pålydende rente, og uanset om de pågældende obligationer er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Fysiske personer

86. For personer, der ikke er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven, er den skattemæssige behandling af konvertible obligationer i første række afhængig af, om obligationerne er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta. For så vidt angår personers konvertible obligationer i danske kroner må der endvidere i tilfælde, hvor obligationerne ved afståelsen har været ejet i mere end 3 år, sondres mellem, om personerne er hoved- eller minoritetsaktionærer.

Konvertible obligationer i danske kroner

87. Konvertible obligationer i danske kroner, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (almindelig indkomst).

Afstås konvertible obligationer efter mere end 3 års ejertid, afhænger beskatningen i første række af, om obligationernes pålydende rente opfyldte kravet til mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Er mindsterentekravet opfyldt, sker der ingen beskatning efter kursgevinstloven, medmindre der er tale om erhvervelse for lånte midler omfattet af § 7 A. Er der tale om konvertible obligationer, der ejes af en minoritetsaktionær, sker der heller ingen beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, mens gevinst og tab hos hovedaktionærer beskattes som særlig indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Er mindsterentekravet ikke opfyldt, medregnes gevinsten i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 7, stk. 7. Der er i disse tilfælde ikke fradragsret for tab. Der sker ikke beskatning efter både kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Hovedaktionærens afståelse af lavt forrentede konvertible obligationer efter 3 års ejertid beskattes således alene efter kursgevinstloven, mens beskatning som særlig indkomst efter hovedaktionærreglerne i aktieavancebeskatningsloven bortfalder, jf. samme lovs § 4, stk. 5, sidste pkt.

Konvertible obligationer i fremmed valuta

88. Konvertible obligationer i fremmed valuta, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (almindelig indkomst).

Gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, der har været ejet i mere end 3 år, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens § 6, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse sker der en symmetrisk beskatning af fortjeneste og tab på konvertible obligationer, således at fortjeneste er skattepligtig og tab fradragsberettiget.

Hovedaktionærer beskattes ikke samtidig efter hovedaktionærreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, jf. samme lovs § 4, stk. 5, sidste pkt.

Selskaber

89. For selskaber m.v., der ikke er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 3, afhænger den skattemæssige behandling af gevinst og tab på konvertible obligationer ligeledes af, om obligationerne er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Konvertible obligationer i danske kroner

90. Konvertible obligationer i danske kroner, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Afstås konvertible obligationer efter mere end 3 års ejertid, afhænger beskatningen af en eventuel gevinst af, om obligationernes pålydende rente opfyldte mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet, og af om der er tale om erhvervelse for lånte midler omfattet af § 7 A. Er mindsterentekravet ikke opfyldt, medregnes gevinsten i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 7, stk. 7. Er mindsterentekravet opfyldt, sker der alene beskatning af gevinsten, hvis der er tale om erhvervelse for lånte midler omfattet af § 7 A.

Tab på konvertible obligationer i danske kroner, der afstås efter mere end 3 års ejertid, er ikke fradragsberettigede. Der erindres i den forbindelse om, at selskaber og fonde er omfattet af beskatningsreglerne for minoritetsaktionærer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Beskatning efter hovedaktionærreglerne kommer derfor ikke i betragtning for disse skattepligtige.

Konvertible obligationer i fremmed valuta

91. Konvertible obligationer i fremmed valuta, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (almindelig indkomst).

Gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, der har været ejet i mere end 3 år, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens § 6, stk. 2. Ifølge bestemmelsen i § 6, stk. 2, sker der en symmetrisk beskatning af fortjeneste og tab på konvertible obligationer, således at fortjeneste er skattepligtig og tab fradragsberettiget.

Reglerne er som udgangspunkt ens for selskaber og personer, idet selskaber dog er omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i § 6 B vedrørende fordringer på koncernforbundne selskaber.

Den skattemæssige behandling er uafhængig af størrelsen af obligationens pålydende rente. Når bortses fra de konvertible obligationers særlige beskatningsmuligheder efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B er der overensstemmelse mellem den skattemæssige behandling af almindelige obligationer i fremmed valuta og konvertible obligationer i fremmed valuta.

Opgørelse

92. Opgørelsen af gevinst og tab, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens regler, følger de almindelige regler i kursgevinstlovens § 8. Gevinst og tab opgøres således som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Anskaffelsessummen for konvertible obligationer opgøres dog efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 2, 3. pkt. Det betyder, at der for hovedaktionærer arbejdes med gennemsnitsmetoden, mens der for minoritetsaktionærer, herunder selskaber, arbejdes med aktie-for-aktiemetoden.

Ikrafttræden

93. Reglerne for beskatning af konvertible obligationer i danske kroner er ikke ændret.

Ophævelse af mindsterentereglen og indførelse af tabsfradrag efter kursgevinstloven for konvertible obligationer i fremmed valuta ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 har virkning fra den 29. maj 1991. Skattepligtige, der først fra dette tidspunkt skal medregne gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, kan ved opgørelsen af gevinst og tab i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 29. maj 1991. Valget mellem anskaffelsessummen og værdien den 29. maj 1991 skal træffes for samtlige konvertible obligationer under eet.

Sidstnævnte regel har betydning for selskabers og personers gevinst og tab på konvertible obligationer erhvervet før den 29. maj 1991, som opfyldte mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet. Desuden har reglen betydning for selskabers og personers tab på konvertible obligationer erhvervet før den 29. maj 1991, som ikke opfyldte mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet.

Med hensyn til overgangsbestemmelser for indførelse af beskatning af kursgevinster på konvertible obligationer, som er erhvervet for lånte midler, henvises til pkt. 42.

Beskatning af konvertible obligationer - Personer

(Konvertible obligationer, der ikke er omfattet af ABL § 2 a eller

bestemmelserne om lånefinansieret erhvervelse i ABL § 2 c og KGL § 7

A)

--------------------------------------------------------------------- Konvertible obligationer i danske kr. --------------------------------------------------------------------- Ejertid Under 3 år ------------------------ gevinst tab -------------------------------------------------------------------- Næring alm. indkomst (ABL) ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- Minoritets- alm. kun aktionær indkomst fradrag i anden aktie- Hoved- ABL avance aktionær § 2 ABL § 2 --------------------------------------------------------------------- Konvertible obligationer i danske kr. --------------------------------------------------------------------- Ejertid 3 år og derover --------------------------------------- opfylder opfylder ikke mindsterenten mindsterenten --------------------------------------------------------------------- gevinst tab gevinst tab -------------------------------------------------------------------- Næring alm. indkomst (ABL) ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- Minoritets- medregnes alm. aktionær ikke indkomst ---------- med- Hoved- særlig indkomst KGL § 7, regnes aktionær ABL § 4 stk. 7 ikke --------------------------------------------------------------------- Konvertible obligationer i fremmed valuta --------------------------------------------------------------------- Ejertid Under 3 år 3 år og derover ------------------------------------------------------- gevinst tab gevist tab -------------------------------------------------------------------- Næring alm. indkomst (ABL) (ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- Minoritets- alm. kun aktionær indkomst fradrag alm. i anden indkomst aktie- Hoved- ABL § 2 avance aktionær ABL KGL § 6, stk. 2 § 2 ---------------------------------------------------------------------

Salg til udstedende selskab eller afståelse ved holdingstiftelse

afståelsessummen alm. indkomst (udbytteindkomst eller

kapitalindkomst) LL § 16 B

---------------------------------------------------------------------

Beskatning af konvertible obligationer - Selskaber

(Konvertible obligationer, der ikke er omfattet af ABL § 2 a eller

bestemmelserne om lånefinansieret erhvervelse i ABL § 2 c og KGL § 7

A)

--------------------------------------------------------------------- Konvertible obligationer i danske kr. --------------------------------------------------------------------- Ejertid Under 3 år ------------------------ gevinst tab -------------------------------------------------------------------- Næring alm. indkomst (ABL) ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- kun alm. fradrag indkomst i anden Ikke aktie- næring ABL avance § 2 ABL § 2 ---------------------------------------------------------------------

Konvertible obligationer i danske kr.

--------------------------------------------------------------------- Ejertid 3 år og derover ---------------------------------- opfylder opfylder ikke mindsterenten mindsterenten --------------------------------------------------------------------- gevinst tab gevinst tab -------------------------------------------------------------------- Næring alm. indkomst (ABL) ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- alm. indkomst medregnes Ikke ikke med- næring regnes ikke KGL § 7, stk. 7 --------------------------------------------------------------------- Konvertible obligationer i fremmed valuta --------------------------------------------------------------------- Ejertid Under 3 år Over 3 år --------------------------------------------------- gevinst tab gevinst tab -------------------------------------------------------------------- Næring alm. indkomst (ABL) ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- kun alm. alm. fradrag indkomst indkomst i anden Ikke aktie- KGL § 6, stk. 2 næring avance ABL § 2 ABL modif. § 2 KGL § 6 B ---------------------------------------------------------------------

Salg til udstedende selskab eller afståelse ved holdingstiftelse

afståelsessummen alm. indkomst LL § 16 B

---------------------------------------------------------------------

G. Realkreditinstitutter m.v.

Generelle bemærkninger

94. Med virkning fra indkomståret 1987 blev der indført indkomstskattepligt for realkreditinstitutter og visse andre kreditinstitutter. Institutterne blev derved omfattet af kursgevinstlovens dagældende regler om næringsskattepligtige selskaber m.v.

Gennemførelsen af den generelle skattepligt for selskabers gevinst og tab på fordringer og gæld ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 indebærer ingen ændring af realkreditinstitutternes skattepligt, da de som nævnt allerede efter de tidligere regler var generelt skattepligtige.

Omfattede institutter

95. Reglerne i § 8 A gælder for institutter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, samt for realkreditaktieselskaber.

Omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, er institutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, og som ikke er aktieselskaber, foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2, (foreninger, som tidligere har været realkreditinstitutter, og som i forbindelse med en omdannelse af realkreditinstituttet til aktieselskab har modtaget aktierne i dette selskab), Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond.

Realkreditinstitutternes virksomhed og kursgevinstloven

96. Institutternes virksomhed kan deles i to dele. Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde etc. Denne del er uden videre omfattet af den generelle skattepligt efter kursgevinstloven.

Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling. Den skattemæssige behandling af størstedelen af denne virksomhed reguleres særskilt i kursgevinstloven. De særlige regler er begrundet i, at realkreditinstitutternes obligationslån typisk udstedes i overensstemmelse med det såkaldte balanceprincip. Ifølge den tidligere gældende lov om realkreditinstitutter skulle der være nøje overensstemmelse mellem et realkreditlån og de obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Balanceprincippet indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Dermed vil der være overensstemmelse mellem instituttets kursgevinst på det modtagne pantebrev og instituttets kurstab på de udstedte obligationer.

Efter kursgevinstlovens almindelige regler ville realkreditinstituttet blive beskattet af kursgevinsten på pantebrevet, men ville ikke have fradragsret for det tilsvarende kurstab på obligationerne, hvis disse er blåstemplede. Den manglende fradragsret følger af bestemmelsen i § 5, stk. 4, der afskærer debitors fradragsret i tilfælde, hvor kursgevinster vil være skattefri hos private obligationskøbere.

For at undgå denne utilsigtede beskatning af kursgevinster på pantebrevene uden samtidig fradragsret for de tilsvarende kurstab på obligationerne, som kursgevinstlovens almindelige regler ville føre til, er størstedelen af realkreditinstitutternes nuværende udlånsvirksomhed efter § 8 A fritaget for kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. Fritagelsen indførtes ved lov nr. 281 af 13. maj l987 og fik virkning fra 1987, dvs. samtidig med at institutterne blev indkomstskattepligtige.

97. Det hidtidige balanceprincip er ved lov nr. 841 af 15. december 1989 (realkreditloven) blevet afløst af et generelt balanceprincip, der ikke indebærer krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Kravet til balance vedrører nu forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne.

Der har derfor som udgangspunkt ikke længere været grundlag for at opretholde særlige friholdelsesregler vedrørende institutternes fremtidige virksomhed. Da institutterne imidlertid antages fortsat at ville yde en del af deres lån på samme måde som hidtidige obligationslån, der opfylder det tidligere gældende balanceprincip, friholdes institutterne fra beskatning i forbindelse med sådanne obligationslån eller lån på grundlag af andre værdipapirer.

I forbindelse med ændringen af realkreditloven justeredes kursgevinstloven, idet § 8 A bl.a. kom til at omfatte udtrykkelige bestemmelser om særlige typer af lån, jf. § 8 A, stk. 1, nr. 2-4. De justerede bestemmelser fik virkning fra og med indkomståret 1990.

98. Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev mindsterentereglen ophævet for fordringer i fremmed valuta, og § 5, stk. 4, om manglende fradragsret for kurstab ved indfrielse til overkurs blev derfor ændret således, at bestemmelsen ikke længere omfatter gæld i fremmed valuta. Dermed bortfaldt grundlaget for at opretholde den særlige regel om obligationslån i § 8 A, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår fremmed valuta. Ved lovændringen i 1991 foretoges yderligere en præcisering af § 8 A, stk. 1, nr. 1; bestemmelsen har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere.

Udlånsvirksomhed omfattet af § 8 A

99. Bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 1, omfatter herefter alene lån, hvor balanceprincippet er opfyldt. De nævnte lån omfattes, uanset om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer.

Kriterierne for, om et udlån og finansieringen heraf er omfattet af bestemmelsen, vil være, at der er tale om et lån i danske kroner, at lånet udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og at instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. I forbindelse med sidstnævnte betingelse ses dog bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og dertil hørende udtrækninger. I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering heraf er der i visse tilfælde tale om afvigende forfaldsterminer, eksempelvis således at udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets afslutning. Tilsvarende kan der eksempelvis ske ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning.

Sådanne mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed, indebærer ikke en tilsidesættelse af den gamle realkreditlovs balanceprincip, og lånene omfattes af kursgevinstlovens § 8 A. Bestemmelsen omfatter således både lån, som er udstedt i overensstemmelse med det tidligere gældende balanceprincip, og lån og værdipapirer, hvor instituttets kursgevinst og kurstab som følge af de nævnte forhold ikke modsvarer hinanden inden for det enkelte indkomstår.

For perfekt matchende obligationslån, det vil sige lån, hvor hovedstole, rentesatser, forfaldsterminer m.v. er sammenfaldende, er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Fritagelsen efter § 8 A, stk. 1, nr. 1, omfatter alene obligationslån m.v. i danske kroner. Gevinst og tab på obligationslån i fremmed valuta behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Kontantlån er ikke omfattet af § 8 A, stk. 1, nr. 1.

100. § 8 A, stk. 1, nr. 2, omfatter indekslån og indeksobligationer udstedt i forbindelse hermed. Realkreditinstitutternes indekslån kan alene ydes som kontantlån. Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne. Bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. § 8 A, stk. 2.

101. § 8 A, stk. 1, nr. 3, indebærer, at institutterne fortsat friholdes for beskatning af kurstab og kursgevinster på lån og obligationer, der allerede er ydet henholdsvis udstedt i overensstemmelse med balanceprincippet i den tidligere lov om realkreditinstitutter. Der er tale om lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter. For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for beskatning af den del af renteindtægterne, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, jf. § 8 A, stk 2. Fremtidige kontantlån er derimod ikke omfattet af § 8 A.

102. I henhold til § 8 A, stk. 1, nr. 4, gælder friholdelsen fra kursgevinstlovens almindelige regler også lån til yngre jordbrugere, som Dansk Landbrugs Realkreditfond efter lov nr. 150 af 17. april 1985 har ydet som kontantlån. Det samme gælder for de lån, som er eller bliver optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond til finansiering af K-lån (kurssikrede lån), idet det allerede på tidspunktet for K-lånets optagelse er gjort til en betingelse, at refinansieringen skal ske ved optagelse af kontantlån. Den del af institutternes renteindtægt på kontantlånspantebreve, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, beskattes ikke, jf. § 8 A, stk. 2.

103. § 8 A, stk. 1, nr. 2-4, omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

104. Ved § 8 A, stk. 1, nr. 5, er endvidere gevinster og tab på såkaldte henstandslån, kollegielån samt lån ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri undtaget fra kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. Der er tale om udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne i perioden sidst i 1970erne og begyndelsen af 1980erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet, før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af fondsbeskatningsloven blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

105. Fritagelsen i § 8 A gælder ikke for gevinst og tab på pantebreve, der er nævnt i § 8 A, stk. 1, i det omfang, gevinst og tab skyldes debitors manglende betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed, jf. § 8 A, stk. 3. Realkreditinstitutterne kan derfor fradrage tab på fordringer i forbindelse med, at de overtager ejendommen på f.eks. tvangsauktion. Opgørelsen af gevinst og tab finder sted ved engagementets slutning, således at kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved indkomstopgørelsen.

Ikrafttræden

106. Den gældende affattelse af § 8 A, stk. 1, har virkning fra og med indkomståret 1991, idet dog bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 1, har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere, og bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret 1987.

Den gældende affattelse af bestemmelsen i § 8 A, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 1990.

H. Opgørelse m.v.

Realisationsprincippet

107. Gevinst og tab medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Det vil sige ved afståelse, indfrielse, opgivelse m.v.

Dispensation fra realisationsprincippet

108. Ligningsrådet kan give tilladelse til, at der anvendes en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet, f.eks. et lagerprincip. Ligningsrådet har ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 15 af 21. marts 1990 bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til efter nærmere retningslinjer at meddele tilladelse til overgang fra realisationsprincip til lagerprincip eller omvendt. Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede værdisvingninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdiansættelsen sker efter kursværdien på statustidspunktet, og fortjeneste og tab ved salg m.v. beregnes ud fra den kursværdi, der var gældende ved sidste status.

Skattepligtige, der har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde, kan kun ændre opgørelsesprincip efter ny tilladelse.

De skattepligtige, der forud for kursgevinstlovens gennemførelse har fået Ligningsrådets tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip, har bevaret denne tilladelse, jf. § 10, stk. 7.

109. Told- og Skattestyrelsen har i en meddelelse af 25. juni 1992, jf. TfS 1992.346, tilkendegivet, at selskaber m.v., der ved ændringen af kursgevinstloven i 1991 blev omfattet af den generelle skattepligt af kursgevinster og -tab, for indkomståret 1991 som udgangspunkt skal anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der før lovændringen skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, skal derimod opgøres efter det af selskabet m.v. hidtil anvendte opgørelsesprincip.

Ønsker et selskab m.v. at ændre opgørelsesprincip, skal selvangivelsen vedlægges en anmodning herom.

Told- og Skattestyrelsen vil senere tage stilling til opgørelsesprincipperne for 1992 og senere indkomstår.

Samtidig anvendelse af realisations- og lagerprincip

110. Selv om skattepligtige har fået tilladelse til generelt at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet, har de mulighed for at anvende realisationsprincippet på særlige typer fordringer og gæld. De skattepligtige kan således anvende realisationsprincippet på gæld, der er omfattet af § 5, stk. 3, (gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld), § 5, stk. 4, (gæld, der indfries til overkurs) og fordringer omfattet af § 6 B (koncerninterne fordringer), jf. § 8, stk. 1, 4. pkt. Anvendelsen af realisationsprincippet kan efter den skattepligtiges valg omfatte alle eller en del af de omhandlede fordringer og gældsposter. Er realisationsprincippet eller lagerprincippet een gang anvendt for en fordring eller en gældspost, kan en anden opgørelsesmåde ikke anvendes for denne fordring eller gældspost uden indhentet tilladelse fra skattemyndighederne.

Ikrafttræden

111. Reglen om, at realisationsprincippet kan anvendes for gæld, som omfattes af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer, der omfattes af § 6 B, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Opgørelse af gevinst og tab

112. Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem på den ene side anskaffelsessummen og på den anden side afståelsessummen eller indfrielsessummen.

Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Anskaffelsessummen for konvertible obligationer opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige efter aktie-for-aktie-metoden for almindelige aktier. Hovedaktionærer, der afstår den konvertible obligation efter 3 års ejertid, skal opgøre fortjenesten efter en gennemsnitsmetode.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Ved delvis indfrielse , det vil sige afdrag, opgøres gevinst og tab som forholdet mellem

indfrielsessum - anskaffelsessum -------------------------------- x afdrag indfrielsessum Eksempel: Det antages, at en fordring på 100.000 kr. er købt for 50.000 kr., og at der betales et årligt afdrag på 5.000 kr. 100.000 - 50.000 -------------- x 5.000 100.000 Det vil sige, at den skattepligtige kursgevinst udgør: 50.000 ------- x 5.000 = 2.500 100.000

113. Ved afståelse af obligationer registreret i Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode anvendes first in first out-princippet (FIFO-princippet). Det vil sige, at de først erhvervede obligationer anses for de først afståede, jf. § 8, stk. 3.

FIFO-princippet gælder efter § 8, stk. 4, også ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, hvor fordringerne henholdsvis gældsposterne er af samme art, og hvor der derfor kan opstå et identifikationsproblem.

Har en skattepligtig således afstået en eller flere af sine fordringer i fremmed valuta, der er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for først afstået. Et identifikationsproblem kan f.eks. foreligge, hvor der er tale om obligationer med samme udsteder, serie m.v., dvs. obligationer der i Danmark ville blive registreret under samme fondskode, eller om pengeinstitut-indskud på samme konto.

Med hensyn til gældsposter anses den først påtagne gældspost på samme måde som først indfriet. Hver enkelt gældspost skal opgøres for sig.

Bestemmelsen i § 8, stk. 4, har virkning fra den 27. december 1990.

For fordringer og gæld, som ikke er omfattet af § 8, stk. 3-4, gælder FIFO-princippet i praksis som en formodningsregel.

Reglerne i § 8, stk. 3-4, om anvendelse af FIFO-princippet er ikke til hinder for, at Ligningsrådet giver tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde. Ligningsrådet kan f.eks. give tilladelse til at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer i en enkelt fondskode i stedet for hver enkelt obligations anskaffelsessum.

Overdragelse og erhvervelse ved gave eller arveforskud

114. Overdragelse og erhvervelse af en fordring ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse eller anskaffelse, jf. § 9, stk. 1. Der ses her bort fra de særlige regler i kildeskattelovens § 33 C om succession ved familieoverdragelse af virksomhed. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis overdragelsen ikke er gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Indskud i og udlodning fra pensionsopsparing

115. Indskud af en fordring i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse, jf. § 9, stk. 2. Som afståelsessum anvendes værdien på indskudstidspunktet.

Udlodning af en fordring fra en rateopsparing eller en pensionsopsparing sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Kapitel 4 Beskatning ved fraflytning m.v.

Kapitel 4

Beskatning ved fraflytning m.v.

Generelle bemærkninger

163. Ved lov nr. 307 af 25. maj 1987 om ændring af kursgevinstloven indførtes i § 8 B særlige regler om den skattemæssige behandling af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i forbindelse med fraflytning m.v.

Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove er disse regler justeret således, at beskatningen alene sker, hvis der har været tale om en vis længerevarende tilknytning her til landet. Ved samme lov er der i forbindelse med indførelsen af de nye regler om den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter fastsat regler for beskatningen af gevinst og tab på finansielle kontrakter ved fraflytning m.v.

Bestemmelsen i § 8 B omhandler herefter beskatning af visse urealiserede gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ved fraflytning m.v. Hensigten med bestemmelsen er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent i forbindelse med skattepligt til Danmark, men ikke realiseret ved skattepligtsophør m.v.

Kredsen af skattepligtige omfattet af § 8 B

164. Reglerne i § 8 B omfatter personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, (fast driftssted). Reglerne omfatter desuden selskaber m.v., der har været begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, (fast driftssted). En tilknytning til Danmark af en vis varighed er dog en betingelse for beskatningen, jf. § 8 B, stk. 3; se herom pkt. 171. Danske selskaber, fonde, foreninger m.v. omfattes ikke af reglerne i § 8 B; se pkt. 170.

Personer

165. For personer finder reglerne i § 8 B anvendelse, når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning. Fraflytningen sidestilles med realisation af fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Hvis personen ved fraflytningen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som indgår i denne erhvervsvirksomhed, dog ikke for realiserede.

166. En person kan endvidere blive omfattet af bestemmelserne i § 8 B ved flytning af skattemæssigt hjemsted. En sådan situation kan foreligge, hvis en person bevarer fuld skattepligt til Danmark efter fraflytning og desuden ved tilflytning bliver fuldt skattepligtig til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (dobbeltdomicil). Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, og personen efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten bliver hjemmehørende i tilflytningsstaten, skal dette ved anvendelsen af reglerne i § 8 B ligestilles med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Dette betyder, at gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter anses for realiseret på tidspunktet, hvor personen bliver hjemmehørende uden for Danmark.

Hvis personens fulde skattepligt til Danmark omfatter indkomst, som efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat kan henføres til erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som indgår i denne erhvervsvirksomhed, dog ikke for realiserede.

167. For en person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder reglerne anvendelse, hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi personen ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark.

Ligeledes anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som den skattepligtige overfører fra det faste driftssted til udlandet, for realiserede.

168. Efter reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B har overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller, der begge er fuldt skattepligtige her til landet, normalt ingen skattemæssige konsekvenser. I § 8 B, stk. 5, er imidlertid fastsat en undtagelse hertil. Skattefriheden i kildeskattelovens §§ 26 A og B gælder således ikke, når der overdrages fordringer og finansielle kontrakter mellem ægtefæller, selv om de begge er fuldt skattepligtige og anses for samlevende i skattemæssig henseende efter kildeskattelovens § 4, såfremt en af ægtefællerne efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af fordringer og finansielle kontrakter fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, sidestilles således med realisation.

Selskaber

169. For udenlandske selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skattepligtige af virksomhed med fast driftssted her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder reglerne i § 8 B, hvis selskabet ophører med at have fast driftssted her, eller hvis selskabet overfører fordringer, gæld eller finansielle kontrakter fra det faste driftssted til hovedkontoret eller et andet fast driftssted i udlandet.

170. Reglerne i § 8 B gælder derimod som udgangspunkt ikke for aktieselskaber, som er registreret i Danmark, idet sådanne selskaber ikke kan få den fulde skattepligt ophævet ved at flytte (ændre hjemsted) til en fremmed stat eller Færøerne. Ved flytning af hjemstedet fra Danmark slettes selskabets registrering i Erhvervsog Selskabsstyrelsen, og selskabet opløses. Ved flytning af hjemsted til Grønland slettes selskabet ikke, men flytningen sidestilles med opløsning af selskabet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 5. Opløsning af et selskab medfører en ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, hvorved der foretages en beskatning af indtægter indtil opløsningen og dermed ophøret af skattepligten. Ved den ekstraordinære ansættelse sker der beskatning af de kapitalgevinster og -tab, der anses for realiseret i forbindelse med opløsningen. Også ved overgang til skattefri virksomhed vil der ske beskatning, som om selskabet m.v. havde afhændet alle aktiver og passiver.

For selskaber, der ikke er registreringspligtige (f.eks. de selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 6), gælder, at en flytning vil indebære overgang til skattefri virksomhed. En sådan overgang sidestilles med ophør af virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4.

Længerevarende tilknytning

171. Beskatning ved fraflytning sker kun, hvis den pågældende har været skattepligtig til Danmark i een eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for ophøret af skattepligten eller flytningen af hjemstedet, jf. § 8 B, stk. 3.

Hvis den pågældende inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode begrænset skattepligtig af fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som led i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om den pågældende har været skattepligtig til Danmark i mindst 5 år.

Har den pågældende erhvervet fordringer, gæld eller finansielle kontrakter fra sin ægtefælle, der opfylder betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning efter § 8 B uanset varigheden af fraflytterens skattepligt, jf. § 8 B, stk. 3, 2. pkt.

Der skal ligeledes ske beskatning ved fraflytning, såfremt fordringer, gæld eller finansielle kontrakter er erhvervet ved udlæg fra et dødsbo, hvor fraflytteren er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, eller hvis fraflytteren har erhvervet fordringer, gæld eller finansielle kontrakter efter reglerne om succession ved familieoverdragelse, jf. § 8 B, stk. 3, 3. pkt. Det er i disse tilfælde uden betydning, hvor længe fraflytteren, som erhvervelsen stammer fra, har været skattepligtig til Danmark.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af § 8 B

172. Indholdet i § 8 B er, at fordringer, gæld og finansielle kontrakter anses for realiseret ved skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning eller ved flytning af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i § 8 B har derfor kun betydning i de tilfælde, hvor gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ville have medført beskatning i Danmark efter de almindelige regler i kursgevinstloven. Omfattet af reglerne er for så vidt angår fordringer og gæld

a) Personer, der er omfattet af § 3, dvs. næringsskattepligtige for så vidt angår fordringer,

b) personer for så vidt angår fordringer, der er modtaget som vederlag i næring, jf. § 4,

c) personer for så vidt angår gæld, hvor gevinst og tab indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter bestemmelsen i § 5, stk. 5, og statsskattelovens §§ 4-6,

d) personer for så vidt angår fordringer og gæld i fremmed valuta, jf. § 6,

e) personer for så vidt angår fordringer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), jf. § 7,

f) personer, for så vidt angår fordringer i danske kroner, som opfylder mindsterentekravet, og som er erhvervet for lånte midler, jf. § 7 A,

g) udenlandske selskaber, der udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller som er berettigede til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller som har bortforpagtet en sådan virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Reglerne gælder dog kun for så vidt angår fordringer og gæld med tilknytning til det faste driftssted.

173. Ved finansielle kontrakter er udgangspunktet i de almindelige regler, at alle gevinster og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Alle personer, der har indgået finansielle kontrakter, er derfor umiddelbart omfattet af fraflytningsbeskatningen. For selskaber gælder tilsvarende regler, som er anført ovenfor i pkt. 169 om fordringer og gæld.

Opgørelse af gevinst og tab

174. Opgørelse af gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglerne i § 8 B, foretages, som om realisationen var sket på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det betyder, at værdien af fordringer, gæld og finansielle kontrakter på dette tidspunkt træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Det er denne værdi, der danner grundlag for opgørelsen af gevinst og tab. Opgørelsen foretages i øvrigt efter reglerne i §§ 8, 8 E-G og 9, se pkt. 107 ff. (fordringer og gæld) og pkt. 136 ff. (finansielle kontrakter).

175. Hvis der på et senere tidspunkt på ny indtræder skattepligt til Danmark, betragtes den værdi, der blev brugt ved ovennævnte opgørelse af gevinst og tab, som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab, der konstateres efter skattepligtens indtræden. Herefter vil de almindelige regler i kursgevinstloven atter være afgørende for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab.

Forfaldstidspunktet

176. Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Told- og Skattestyrelsen.

Der ydes normalt ikke henstand med pålignede skatter, som forfalder i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ved skattepligtsophør eller flytning af skattemæssigt hjemsted.

Nedslag for udenlandske skatter

177. Efter § 8 B, stk. 4, gives der nedslag i den beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter. Nedslaget beregnes efter samme principper som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om nedslag for udenlandske indkomstskatter.

Der gives kun nedslag for den udenlandske skat på den gevinst, der beskattes i Danmark. Nedslaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat på gevinsten. Hvis den udenlandske skat er opgjort på grundlag af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede gevinst.

Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der dog højst ske nedsættelse med et beløb, der svarer til den danske skat.

Der gives kun nedslag i den danske skat af kursgevinsten, ikke i dansk skat af andre indtægter.

Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten, begrænses nedslaget efter § 8 B, stk. 4, 3. pkt., til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Dette svarer til reglen i ligningslovens § 33, stk. 2.

178. Efter § 8 B, stk. 1, skal der som nævnt i pkt. 167 og 169 også ske beskatning, hvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, ophører med at være begrænset skattepligtig efter reglerne om fast driftssted i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fordi det faste driftssted her i landet nedlægges. Det samme gælder for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed f.eks. ved, at disse overføres til udlandet. Den udenlandske ejer af det faste driftssted her i landet er således begrænset skattepligtig af virksomhedens overskud, og den begrænsede skattepligt omfatter også fortjeneste eller tab vedrørende fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der indgår som led i virksomheden. Gevinst eller tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter vil være omfattet af dansk beskatning, hvis den udenlandske ejer af en virksomhed med fast driftssted her i landet realiserer fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der har indgået som led i denne virksomhed.

Hvis den udenlandske ejer også bliver beskattet i den stat, som ejeren er hjemmehørende i (bopælsstaten), opstår der dobbeltbeskatning.

Dobbeltbeskatningen bliver afhjulpet ved, at bopælsstaten nedsætter sin beskatning under hensyn til den danske kildestatsbeskatning.

Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ejerens bopælsstat, vil det fremgå af overenskomsten, at det er bopælsstaten og ikke Danmark, som skal lempe dobbeltbeskatningen. I disse tilfælde er det således aftalt, at beskatningsretten til fortjeneste på aktiver, der ejes som led i en virksomhed med fast driftssted, tilkommer den stat, hvor det faste driftssted er beliggende (kildestaten).

I andre tilfælde vil det fremgå af den internationale praksis, hvorefter det altid er bopælsstaten, der skal lempe for beskatning i kildestaten. I disse tilfælde fastslår reglen i § 8 B, stk. 4, 4. pkt., at Danmark ikke skal lempe for bopælsstatens beskatning, fordi fordringer, gæld eller finansielle kontrakter udgår af det danske beskatningsgrundlag. § 8 B, stk. 4, 4. pkt. er således en begrænsning af lempelsesreglerne i § 8 B, stk. 4, 1.-3. pkt.

Ikrafttræden

179. Reglerne i § 8 B om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld ved fraflytning har virkning for personer, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 18. februar 1987 eller senere. Reglerne har endvidere virkning for udenlandske personer og selskaber, hvis begrænsede skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet ophører den 18. februar 1987 eller senere. Yderligere har reglerne virkning for fordringer og gæld, der den 18. februar 1987 eller senere udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed f.eks. ved, at fordringer eller gældsposter overføres til udlandet. Endelig gælder reglerne for danske selskaber, der den 18. februar 1987 eller senere overfører fordringer eller gældsposter til et fast driftssted i udlandet.

Reglen om beskatning af gevinst på fordringer erhvervet ved lånte midler har virkning for fordringer, der er erhvervet senest den 31. december 1993. Med hensyn til overgangsbestemmelser henvises til pkt. 42.

Reglerne i § 8 B, stk. 5, om overdragelse af fordringer til en samlevende ægtefælle, som er hjemmehørende uden for Danmark, har virkning for fordringer, der overdrages den 18. februar 1987 eller senere.

§ 5, stk. 5, har dog virkning for gældsforpligtelser, der påtages den 11. december 1985 eller senere.

Der er fastsat særlige overgangsregler i § 10, stk. 9, for de næringsskattepligtige selskaber m.v., der efter de hidtidige regler ikke generelt har skullet medregne kursbevægelser på skyldnersiden.

Disse skattepligtige har mulighed for at vælge hvilken værdi, der skal anvendes ved indkomstopgørelsen. Der kan vælges mellem værdien ved forpligtelsens påtagelse, værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, det vil navnlig sige realkreditinstitutter, kan vælge mellem værdien ved forpligtelsens påtagelse, værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

De skattepligtige kan ikke frit vælge for hver enkelt gældspost, men skal vælge det samme tidspunkt for alle gældsposter.

Bilag

§ 8 C kan også finde anvendelse på aftaler om bytteret. En bytteret indebærer en ret til at afstå et aktiv mod at erhverve et andet aktiv og indeholder således både en afståelsesret og en erhvervelsesret.

128. Reglerne om terminskontrakter samt aftaler om købe- og salgsretter anvendes på andre aftale- og kontrakttyper end de nævnte, hvis de er sammensat af terminskontrakter samt købe- og salgsretter. Det gælder f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt. Indeholder en kontrakt derimod ikke de ovenfor nævnte elementer, beskattes den efter skattelovgivningens almindelige regler.

Man skal være opmærksom på, at finansielle kontrakter kan indgå i såkaldte puljeordninger. Der kan bl.a. være tale om valutapuljer, hvor f.eks. et pengeinstitut for en række investorer samlet foretager investering i fremmed valuta ved anvendelse af finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter, f.eks. i form af valutaterminsforretninger, kan også indgå som et element i en puljeordning, hvor der ud over i finansielle kontrakter investeres i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler, eksempelvis obligationer, aktier eller råvarer.

Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen er omfattet af de særlige regler om finansielle kontrakter.

129. Som et eksempel på en kontraktart, der kan være omfattet af kursgevinstlovens regler, kan nævnes en swap . En swapaftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af rente- og eventuelt afdragsbetalinger på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer. Swapmarkedet er præget af individuelle aftaler med særdeles forskellige kontraktbestemmelser. Består swapaftalen af et antal elementer, sker beskatningen af de enkelte elementer og ikke af instrumentet som sådant. Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 8 C-G for disse elementers vedkommende. Det gælder f.eks., hvis swappen består af en række terminsforretninger.

For swaps gælder derfor, at det ved en konkret vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne. Det afgørende ved denne vurdering er, i hvilket omfang der foreligger en køberet, en salgsret eller en terminskontrakt i swapaftalen.

Ikke omfattede kontrakter

130. Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. De skattemæssige regler om finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, skal ikke anvendes på sådanne aftaler. I § 8 D opregnes en række kontraktformer, der er undtaget fra reglerne. Dette medfører, at gevinst og tab på de pågældende kontrakter ikke skal medregnes efter bestemmelserne i §§ 8 C-G. De pågældende kontrakter skal i stedet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 8 D, stk. 3.

Fast ejendom

131. § 8 C anvendes ikke på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 1. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af fast ejendom behandles således ikke efter § 8 C, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.

Beskatningen af aftaler vedrørende fast ejendom er i stedet som hidtil reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven for så vidt angår ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.

Aktietegningsretter

132. Tegningsretter til aktier m.v. er ligeledes undtaget fra beskatning efter § 8 C, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 2. Ved en tegningsret forstås en ret udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne nyudstedte aktier m.v. eller konvertible obligationer i selskabet. Sådanne retter beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter betegnes undertiden som warrants; om dette begreb henvises i øvrigt til pkt. 126 ovenfor.

Kurskontrakter

133. Undtaget fra beskatning efter § 8 C er efter § 8 D, stk. 1, nr. 3, endvidere kurskontrakter. Det drejer sig om låntagers salg og køb af obligationer på termin i forbindelse med kurssikring ved optagelse og indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Undtagelsen gælder alene, såfremt sælger henholdsvis køber ikke er generelt skattepligtig efter kursgevinstlovens § 2 (selskaber) eller næringsskattepligtig efter § 3 (personer) eller driver næring ved omsætning af fast ejendom. For skattepligtige, der er omfattet af disse regler, er kurskontrakter omfattet af § 8 C.

Konverteringsretter

134. Konverteringsretter, der er knyttet til konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer, omfattes ligeledes ikke af § 8 C, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 4. Som eksempel kan nævnes den ret, som en skyldner typisk har til at indfri et sælgerpantebrev til kurs 100. Konverteringsretten er i realiteten en køberet til pantebrevet, men er undtaget fra § 8 C. En skyldners eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse heraf er derimod ikke undtaget fra § 8 C.

De omhandlede konverteringsretter beskattes sammen med den obligation eller det pantebrev, de er en del af.

Sædvanlige aftaler

135. Endelig finder § 8 C, jf. § 8 D, stk. 2, heller ikke anvendelse på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke er noteret på børs m.v. Derimod er varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsesreglen.

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. For sådanne dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag, mens betaling af en præmie er karakteristisk ved aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter. Som eksempel på kontrakter omfattet af § 8 D, stk. 2, kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, ligesom kontrakten kun kan opfyldes ved levering.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat allerede ved indgåelsen af kontrakten. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Kontrakten omfattes dermed af § 8 C.

Kontrakten må ikke være noteret på børs m.v. Ved kontrakter noteret på børs m.v. forstås ikke alene kontrakter, der er noteret på officielle børser, men også kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige så likvide.

Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne kontraktpart efter reglerne i §§ 8 C-G. Således vil f.eks. et foderstoffirma, der indgår aftale med en landmand om at købe dennes høstresultat, skulle beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, hvis firmaet omsætter den indgåede aftale.

Alle andre kontrakter vedrørende varer og tjenester, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, omfattes af § 8 C. Indgår en skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der være tale om finansielle kontrakter.

Opgørelse m.v.

136. Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af § 8 C, opgøres efter separationsprincippet, hvorved gevinst eller tab opgøres uden hensyn til de skattemæssige regler, der gælder for det underliggende aktiv. Gevinst og tab opgøres således uafhængigt af det skattemæssige resultat for det underliggende aktiv. Opgørelsen er ligeledes uafhængig af formålet med anvendelse af de finansielle kontrakter. Separationsprincippet indebærer også, at der sker en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering. Sker der levering af det underliggende aktiv, opgøres kontraktens resultat på leveringsdagen (afviklingsdagen), og det leverede aktiv anses for anskaffet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til afviklingsdagens markedspris.

Lagerprincippet

137. Efter § 8 E, stk. 1, skal gevinst eller tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, dvs. ved udgangen af hvert indkomstår, uanset om gevinst og tab er realiseret. Lagerprincippet skal anvendes af alle skattepligtige og realrenteafgiftspligtige.

Baggrunden for indførelsen af lagerprincippet er et ønske om at hindre muligheden for risikofri skattetænkning i form af skatteudskydelse. Ved brug af realisationsprincippet ville det være muligt at foretage skatteudskydelse ved at indgå to enslydende, men modsatrettede finansielle kontrakter, f.eks. samtidig købe og sælge samme aktiv på termin og lade kontrakterne udløbe umiddelbart efter indkomstårets slutning. Dispositionen ville være risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabgivende kontrakt kunne realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

138. Gevinsten eller tabet opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb.

Er kontrakten anskaffet (dvs. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens værdi ved indkomstårets udløb. Tilsvarende gælder for kontrakter, der er realiseret (dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen.

For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen.

For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen enten afståelsessummen, hvis kontrakten afstås, eller værdien på udløbsdagen, dvs. den dag, kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien af det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- henholdsvis salgssum for aktivet.

Er kontrakten anskaffet og realiseret inden for samme indkomstår, opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, f.eks. gebyrer og kurtage, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt.

Eksempel på opgørelse

En skattepligtig indgår den 1. november i år 1 en terminsaftale om køb af en post obligationer til levering den 1. marts i år 2. Den 1. marts i år 2 afvikles handlen ved levering, og obligationerne videresælges den 1. juni i år 2.

Spotkurs den 1. november .......................... 94

Terminskurs den 1. november ....................... 95

Terminskurs den 31. december ...................... 96

Spotkurs den 1. marts ............................. 98

Salgskurs ved salg af obligationer ................ 99

Resultatet for terminskontrakten i år 1 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Kontraktens værdi ved indkomstårets udløb kan opgøres som forskellen mellem den aftalte kurs (kontraktkursen) (95) og terminskursen pr. 31. december (96) (kursen på en tilsvarende kontrakt med samme restløbetid som den pågældende kontrakt). Ses bort fra gebyrer m.v., er årets resultat 1.

Resultatet i år 2 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved leveringen den 1. marts og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Kontraktens værdi ved leveringen kan opgøres som forskellen mellem den aftalte kurs (95) og spotkursen på leveringstidspunktet (98). Årets resultat kan således opgøres til 2.

Obligationerne anses for anskaffet den 1. marts 1992 til kurs 98. Ved salg af obligationerne den 1. juni i år 2 til kurs 99 udgør avancen forskellen mellem købskursen (98) og salgskursen (99), hvilket beløb beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer og gæld.

Værdiansættelse af urealiserede kontrakter

139. Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien). Finansielle kontrakter kan være børsnoterede, og det underliggende aktiv er typisk børsnoteret. Kan der konstateres en børsnoteret værdi, vil markedsværdien være den på børsen noterede værdi ved indkomstårets udløb. Foreligger der ingen børsnotering, må værdien af finansielle kontrakter i princippet opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

140. For futures, som omsættes af Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved Københavns Fondsbørs, opgøres og afregnes gevinst og tab løbende. Reguleringen medfører, at kontrakternes værdi og bogføring af gevinst og tab til stadighed er opgjort efter lagerprincippet. På sådanne kontrakter opstår der derfor kun kortvarigt og i mindre omfang urealiserede gevinster eller tab. Værdiansættelsen af kontrakten er dermed altid foretaget til markedsværdien.

For så vidt angår optioner i Garantifondens regi opgøres og afregnes gevinst og tab efter realisationsprincippet. Ved indkomstårets udløb skal der derfor foretages ultimoreguleringer i forbindelse med opgørelsen af det skattemæssige resultat.

141. For børsnoterede valutaterminskontrakter gælder, at markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt fremgår af børslisterne. Er der tale om en valuta, der ikke er noteret, eller er kontraktens løbetid ikke i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, vil markedsværdien ofte kunne oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

142. Selv om kontrakten ikke er noteret på børs, vil man i mange tilfælde med rimelig sikkerhed kunne fastsætte en markedsværdi, da kontrakterne som oftest har en relativt kort løbetid og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende børsnoteret aktiv. Da langt de fleste kontrakter er baseret på gængse underliggende aktiver, må det formodes, at involverede kontraktformidlere i disse tilfælde vil være i stand til at levere oplysninger om værdien af kontrakterne. For terminskontrakter gælder, at terminskursen principielt kan bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

143. I de tilfælde, hvor kontrakten ikke er børsnoteret, er ligningsmyndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig værdiansættelse.

Værdiansættelse af kontrakter uden for de organiserede markeder skal ske under hensyn til forholdene på markedet. Navnlig markederne for visse råvarer er præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger såvel på spotmarkedet som på terminsmarkedet. Da vurderingen af likviditetsgraden i sådanne tilfælde kan være særdeles vanskelig, må markedsværdien af disse kontrakter ansættes forsigtigt i årene forud for realisation af gevinst og tab på kontrakten.

144. Det må i øvrigt antages, at den værdiansættelse af finansielle kontrakter, der skal foretages med henblik på den skattemæssige opgørelse, i en række tilfælde allerede foretages i andre sammenhænge. I dansk regnskabspraksis foretages der således i en vis udstrækning, eventuelt afhængig af intentionerne med indgåelsen af finansielle kontrakter, værdiansættelse efter markedsværdien, idet urealiserede gevinster og tab resultatføres løbende.

Dispensation fra lagerprincippet

145. Anvendelse af lagerprincippet kan i ganske særlige tilfælde give betydelige problemer, og der er derfor i loven indført en dispensationsadgang. Ligningsrådet kan herefter give tilladelse til, at virksomheder i sådanne tilfælde kan anvende realisationsprincippet, jf. § 8 E, stk. 2.

Det er forudsat, at dispensation kun vil blive givet i ganske få tilfælde, og det er en betingelse for at få dispensation, at anvendelse af lagerprincippet vil være en væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden. Dette indebærer blandt andet, at der skal være betydelige omkostninger forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalinger, f.eks. ved at realisere gevinster på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt. Det indebærer endvidere, at dispensation normalt kun vil blive givet for kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en væsentlig fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne betingelse vil ikke være opfyldt, såfremt gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder.

En betingelse for dispensation er endvidere, at virksomheden ikke har tegnet modgående kontrakter, der i store træk neutraliserer den fremtidige risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet ved modgående kontrakter ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.

Ifølge § 8 E, stk. 2, er det ligeledes en betingelse for dispensation, at kontrakterne indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til og fra virksomheden. Der vil typisk være tale om valutaterminskontrakter og kontrakter vedrørende virksomhedens råvarer eller produkter. Kontrakter med obligationer eller aktier som underliggende aktiver vil derimod ikke kunne omfattes af en dispensation.

Det påhviler virksomheden at godtgøre over for Ligningsrådet, at betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispensationen vil normalt forudsætte, at ansøgningen indgives, senest når kontrakten indgås.

Der bør ikke gives dispensation til virksomheden til generelt at anvende realisationsprincippet. Derimod vil det være hensigtsmæssigt, at virksomhederne får tilladelse til at fravige lagerprincippet for visse typer af kontrakter, der opfylder de betingelser, der er nævnt ovenfor. Herved undgås, at Ligningsrådet skal tage stilling til ansøgninger vedrørende den enkelte kontrakt.

Hvis der gives dispensation, betyder det, at fortjeneste eller tab på kontrakten opgøres efter realisationsprincippet. Det vil sige, at beskatning sker, når kontrakten udløber eller afstås.

Ansøgning om dispensation indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Overdragelse og erhvervelse ved gave eller arveforskud

146. Overdragelse og erhvervelse af en kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse eller anskaffelse, jf. § 9, stk 1. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis overdragelsen eller erhvervelsen ikke er gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Indskud i og udlodning fra pensionsopsparing

147. Indskud af en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse, jf. § 9, stk. 2. Som afståelsessum anvendes værdien på indskudstidspunktet.

Udlodning af en kontrakt fra en rateopsparing eller en pensionsopsparing sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Fradragsbegrænsningsregler

148. §§ 8 F og 8 G indeholder en række begrænsninger i adgangen til at fratrække tab på de af § 8 C omfattede kontrakter. Begrænsningerne medfører, at tab i visse tilfælde alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter nærmere regler.

Der er således indført to særregler i forhold til den generelle symmetriske beskatning af finansielle kontrakter.

Aktiebaserede kontrakter

149. § 8 F indebærer, at der i visse tilfælde sker begrænsninger i fradraget for tab på aktiebaserede kontrakter. Begrænsningerne medfører, at tab alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter nærmere regler.

Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regel om skattefrihed for minoritetsaktionærer af fortjeneste ved salg af aktier efter 3 års ejertid.

150. Aktiebaserede kontrakter er kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Aktiebegrebet omfatter herefter - ud over aktier - anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsretter, aktieretter og konvertible obligationer. En aktiebaseret kontrakt kan være en kontrakt eller aftale, der er baseret på en børsnoteret aktie, et aktieindeks, eller som i øvrigt indeholder et væsentligt aktieelement. Som eksempel kan nævnes en køberet til en terminskontrakt, der har en aktie som underliggende aktiv.

151. Reglerne om tabsfradragsbegrænsning gælder for såvel kontrakter, der kan indebære salg af aktier m.v., som kontrakter, der kan indebære køb af aktier m.v. Der er dog den forskel, at begrænsningsreglerne for kontrakter vedrørende aktiesalg omfatter en større gruppe skattepligtige end begrænsningsreglerne for kontrakter vedrørende aktiekøb.

152. Den begrænsede adgang til tabsfradrag for kontrakter, der kan indebære salg af aktier m.v., gælder for de skattepligtige, herunder selskaber og personer, der ikke er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 3, jf. kursgevinstlovens § 8 F, stk. 1. Det betyder med andre ord, at alene selskaber og personer, der driver næringsvirksomhed med aktier, har fuld fradragsret for tab på sådanne kontrakter.

Begrænsningerne vedrørende kontrakter om aktiesalg rammer f.eks. udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakt. De tilsvarende finansielle kontrakter, der er baseret på et aktieindeks, er ligeledes omfattet af begrænsningsreglerne.

153. Den begrænsede adgang til fradrag for tab på kontrakter, der kan indebære køb af aktier m.v., gælder for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, når det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Der er tale om kontrakter indgået af personer i tilfælde, hvor kontrakten ikke har tilknytning til den pågældende skattepligtiges erhvervsvirksomhed. Hvorvidt der foreligger en sådan tilknytning, beror på en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

For øvrige skattepligtige, herunder personer, for hvem kontrakten har tilknytning til den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed, samt selskaber, gælder ingen begrænsninger i fradragsretten.

Begrænsningerne vedrørende kontrakter om aktiekøb rammer f.eks. udstedte salgsretter (dvs. påtagne købsforpligtelser) og erhvervede køberetter til aktier samt køb af aktier på termin. Også de tilsvarende finansielle kontrakter, der er baseret på et aktieindeks, er omfattet af reglerne.

154. Tabsfradragsbegrænsningen i § 8 F, stk. 2, indebærer, at tab på aktiebaserede kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, der på samme kontrakt har været en beskattet gevinst i de 5 forudgående indkomstår set under eet. Tabet skal således kunne rummes i en skattepligtig nettogevinst på kontrakten for de 5 forudgående år. Med andre ord skal der være konstateret en gevinst på kontrakten, hvori der ikke er modregnet tab fra andre kontrakter eller eventuelt tab fra den pågældende kontrakt fra indkomstår, som ligger forud for de 5 seneste. Begrundelsen for denne fradragsadgang er, at der på grund af lagerprincippet kan være sket beskatning af en gevinst i et tidligere år, selv om denne gevinst senere udlignes af et tilsvarende tab på samme kontrakt. Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Denne fradragsadgang gælder kun samme kontrakt. Er kontrakten forlænget, anses som udgangspunkt en ny kontrakt for indgået.

Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 8 F, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på såvel aktiesalgs- som aktiekøbskontrakter på samme aktie. Ved samme aktie forstås en aktie i samme aktieklasse i samme selskab. Vedrører den tabgivende kontrakt et aktieindeks, kan modregning alene foretages i en gevinstgivende kontrakt på samme indeks.

Tab, der kan modregnes i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år.

155. Et tab, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges nettogevinster i indkomståret efter ovenstående retningslinjer, kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt.

Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens nettogevinst på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktie som den tabgivende kontrakt i de efterfølgende 5 indkomstår. Det er en forudsætning, at tabet ikke kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår.

Modregning af tab i gevinst på ægtefællens kontrakter forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

156. Eksempel på tabsfradrag for to kontrakter på samme aktie omfattet af § 8 F

Fortjeneste og tab

-------------------------------------------------------------------- år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- kontrakt A + 10.000 - 5.000 - 12.000 + 5.000 B - 3.000 + 6.000 + 9.000 - 3.000 --------------------------------------------------------------------- I alt + 10.000 - 8.000 - 6.000 + 14.000 - 3.000 --------------------------------------------------------------------- Skattemæssigt resultat: år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- kontrakt A + 10.000(1) - 5.000(2) - 5.000(4)+ 1.000(6) B (3) (5)+ 9.000(7) - 3.000(8) --------------------------------------------------------------------- I alt + 10.000 - 5.000 - 5.000 + 10.000 - 3.000 ---------------------------------------------------------------------

(1) Gevinst på A i år 1 (10.000) er skattepligtig.

(2) Tab på A i år 2 (5.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 2, da tabet kan rummes i tidligere års nettogevinst på A (10.000 fra år 1).

(3) Tab på B i år 2 (3.000) kan ikke fradrages i år 2.

(4) Tab på A i år 3 (12.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 3 i det omfang, tabet kan rummes i ikke udnyttet nettogevinst på A fra tidligere år (5.000 fra år 1). Det overskydende tab på A (7.000) kan modregnes i nettogevinst på B (3.000), efter at der er foretaget modregning som anført i note 5.

(5) Tab på B fra år 2 (3.000) kan fremføres til modregning i gevinst på B i år 3 (6.000).

(6) Overskydende tab på A fra år 3 (4.000) kan fremføres til modregning i gevinst på A i år 4 (5.000). Skattepligtig gevinst på A i år 4 er herefter 1.000.

(7) Gevinst på B i år 4 (9.000) er skattepligtig.

(8) Tab på B i år 5 (3.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 5, da tabet kan rummes i nettogevinst på B fra tidligere år (9.000 fra år 4).

Eksempel på tabsfradrag for tre kontrakter på samme aktie omfattet af § 8 F

Fortjeneste og tab

--------------------------------------------------------------------- år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- kontrakt A + 10.000 - 5.000 - 12.000 + 5.000 B - 3.000 + 6.000 + 9.000 - 3.000 C - 4.000 + 12.000 + 6.000 - 15.000 + 7.000 --------------------------------------------------------------------- I alt + 6.000 + 4.000 0 - 1.000 + 4.000 --------------------------------------------------------------------- Skattemæssigt resultat: --------------------------------------------------------------------- år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- kontrakt A + 6.000(1) - 5.000(2) - 1.000(4) (6) B (3) (5) + 9.000(6) - 3.000(7) C (1) + 9.000(3) + 1.000(5) -10.000(6) + 7.000(8) --------------------------------------------------------------------- I alt + 6.000 + 4.000 0 - 1.000 + 4.000 ---------------------------------------------------------------------

(1) Tab på C i år 1 (4.000) kan modregnes i gevinst på A i år 1, således at alene årets nettogevinst (6.000) er skattepligtig.

(2) Tab på A i år 2 (5.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst, da tabet kan rummes i ikke udnyttet gevinst på A fra tidligere år (6.000 fra år 1).

(3) Tab på B i år 2 (3.000) kan modregnes i gevinst på C i år 2, således at alene nettogevinsten (9.000) er skattepligtig.

(4) Tab på A i år 3 (12.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet kan rummes i ikke udnyttet gevinst på A fra tidligere år (1.000 fra år 1).

(5) Det overskydende tab på A i år 3 (11.000) kan modregnes i gevinst på henholdsvis B (6.000) og C (6.000). Tabet fordeles efter den skattepligtiges valg, f.eks. med 6.000 på B og 5.000 på C; nettogevinsten på C (1.000) er skattepligtig.

(6) Tab på C i år 4 (15.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet kan rummes i ikke udnyttet gevinst på C fra tidligere år (9.000 fra år 2 og 1.000 fra år 3). Det overskydende tab (5.000) kan modregnes i gevinst på henholdsvis A (5.000) og B (9.000) i år 4 efter den skattepligtiges valg; i eksemplet er de 5.000 modregnet i gevinst på A.

(7) Tab på B i år 5 (3.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst, da tabet kan rummes i ikke udnyttet gevinst på B fra tidligere år (9.000 fra år 4).

(8) Gevinst på C i år 5 (7.000) er skattepligtig.

Oversigt over reglerne for fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter.

Aktiebaserede salgskontrakter

--------------------------------------------------------------------- Selskaber og Fuld fradragsret personer i næring § 8 F, stk. 1 efter ABL § 3 --------------------------------------------------------------------- Selskaber og Tab kan fradrages i: personer uden for 1) de 5 foregående års nettogevinster på næring efter ABL samme kontrakt, § 8 F, stk 2 § 3 2) overskydende tab kan modregnes i indkomstårets 3) og de følgende 5 indkomstårs gevinster på salgs- og købskontrakter på samme aktie, § 8 F,stk. 3, 1.-2. pkt. 4) tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter 1) og 2), kan endvidere modregnes i evt. ægtefælles nettogevinster på salgs- og købskontrakter på samme aktie , § 8 F, stk. 3, 3.-5. pkt. --------------------------------------------------------------------- Aktiebaserede købskontrakter --------------------------------------------------------------------- Selskaber Personer - Fuld fradragsret § 8 C kontrakten har erhvervsmæssig tilknytning --------------------------------------------------------------------- Personer i øvrigt Tab kan fradrages i: 1) de 5 foregående års nettogevinster på samme kontrakt, § 8 F, stk. 4 2) Overskydende tab kan modregnes i indkomstårets 3) og de følgende 5 indkomstårs gevinster på salgs- og købskontrakter på samme aktie, § 8 F, stk. 4. 4) tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter 1) og 2), kan endvidere modregnes i evt. ægtefælles nettogevinster på salgs- og købskontrakter på samme aktie, § 8 F, stk. 4. ---------------------------------------------------------------------

Øvrige kontrakter

157. Også for så vidt angår ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter, her benævnt øvrige kontrakter, gælder der for visse skattepligtige begrænsninger i retten til at fratrække tab.

Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter.

Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Heraf følger, at alle selskaber samt de personer, for hvem kontrakten har tilknytning til personens erhvervsmæssige virksomhed, har fuld fradragsret på øvrige kontrakter.

158. Tabsfradragsbegrænsningen i § 8 G, stk. 2, indebærer, at tab på ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, en nettoopgørelse for de 5 senest forudgående indkomstår for samtlige ikke-aktiebaserede kontrakter set under eet udviser gevinst, som ikke er anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter. Tab kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og tab kan fradrages, uanset om den tabgivende og gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type, f.eks. en valutaterminskontrakt og en obligationsoption.

Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 8 G, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på øvrige kontrakter.

Tab, der kan fradrages i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år.

159. Et tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter ovenstående retningslinjer, kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på øvrige kontrakter, herunder kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens nettogevinst på øvrige kontrakter i de efterfølgende 5 indkomstår. Det er en forudsætning, at tabet ikke kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår.

Modregning af tab i gevinst på ægtefællens kontrakter forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

160. Eksempel på tabsfradrag for to kontrakter omfattet af § 8 G

Fortjeneste og tab

--------------------------------------------------------------------- år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- kontrakt A + 10.000 - 5.000 - 12.000 + 5.000 B - 3.000 + 6.000 + 9.000 - 3.000 --------------------------------------------------------------------- I alt + 10.000 - 8.000 - 6.000 + 14.000 - 3.000 --------------------------------------------------------------------- Skattemæssigt resultat: --------------------------------------------------------------------- år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- I alt + 10.000 - 8.000 - 2.000 + 10.000 - 3.000 --------------------------------------------------------------------

År 1) Gevinst på A i år 1 (10.000) er skattepligtig.

År 2) Tab på A og B i år 2 (8.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 2, da tabet kan rummes i nettogevinst fra tidligere år (10.000 fra år 1).

År 3) Tab på A i år 3 (12.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet kan rummes i ikke udnyttet nettogevinst fra tidligere år (2.000 fra år 1). Det overskydende tab på A (10.000) i år 3 kan modregnes i gevinst på B i år 3 i det omfang, tabet kan rummes heri (6.000).

År 4) Overskydende tab på A fra år 3 (4.000) kan fremføres til modregning i gevinst på A og B i år 4 (14.000). Skattepligtig gevinst på A og B i år 4 er herefter 10.000.

År 5) Tab på B i år 5 (3.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 5 i det omfang, tabet kan rummes i nettogevinst fra tidligere år (10.000 fra år 4, som ikke er anvendt til modregning af fremførte tab).

Eksempel på tabsfradrag for tre kontrakter omfattet af § 8 G

Fortjeneste og tab

--------------------------------------------------------------------- år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- kontrakt A + 10.000 - 5.000 - 12.000 + 5.000 B - 3.000 + 6.000 + 9.000 - 3.000 C - 4.000 + 12.000 + 6.000 - 15.000 + 7.000 --------------------------------------------------------------------- I alt + 6.000 + 4.000 0 - 1.000 + 4.000 --------------------------------------------------------------------- Skattemæssigt resultat: år 1 2 3 4 5 --------------------------------------------------------------------- I alt + 6.000 + 4.000 - 0 - 1.000 + 4.000 ---------------------------------------------------------------------

År 1) Tab på C i år 1 (4.000) kan modregnes i gevinst på A i år 1, således at alene årets nettogevinst (6.000) er skattepligtig.

År 2) Tab på A og B i år 2 (8.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 2 i det omfang, tabet kan rummes i nettogevinst fra tidligere år (6.000 fra år 1). Overskydende tab (2.000) kan fradrages i årets gevinst (12.000). Det skattemæssige resultat er 4.000.

År 3) Tab på A i år 3 (12.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 3 i det omfang, tabet kan rummes i den resterende nettogevinst fra år 2 (10.000). Overskydende tab (2.000) kan fradrages i årets gevinst (12.000). Det skattemæssige resultat er 0.

År 4) Tab på C i år 4 (15.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 4 i det omfang, tabet kan rummes i den resterende nettogevinst fra år 3 (10.000). Overskydende tab (5.000) kan fradrages i årets gevinst (14.000). Herefter kan skattemæssigt fradrages 1.000.

År 5) Tab på B i år 5 (3.000) kan fradrages i den skattepligtige indkomst i år 5 i det omfang, tabet kan rummes i den resterende nettogevinst fra år 4 (9.000). Det skattemæssige resultat er herefter 4.000.

Oversigt over reglerne for fradrag for tab på øvrige (ikke-aktiebaserede) finansielle kontrakter.

--------------------------------------------------------------------- Selskaber Personer - Fuld fradragsret § 8 C kontrakten har erhvervsmæssig tilknytning --------------------------------------------------------------------- Personer i øvrigt Tab kan fradrages i: 1) de 5 foregående års nettogevinster på alle ikke-aktiebaserede kontrakter, § 8 F, stk. 4 2) Overskydende tab kan modregnes i indkomstårets 3) og de følgende 5 indkomstårs gevinster på alle ikke-aktiebaserede kontrakter, § 8 G, stk. 3, 1. pkt. 4) tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter 1) og 2), kan endvidere modregnes i evt. ægtefælles nettogevinster på alle ikke-aktiebaserede kontrakter, § 8 G, stk. 3, 2. pkt. ---------------------------------------------------------------------

Ikrafttræden

161. Reglerne om beskatning af finansielle kontrakter har virkning for kontrakter, der indgås (dvs. erhverves, overdrages eller udstedes) den 1. juli 1991 eller senere. Hvis to parter, A og B, inden den 1. juli 1991 har indgået en finansiel kontrakt, og den ene part, f.eks. B, den 1. juli 1991 eller senere overdrager sine rettigheder og pligter efter kontrakten til en tredje part, C, behandles alene C efter de nye regler, mens A og B behandles efter de tidligere gældende regler.

162. Der kan ikke ske modregning mellem gevinst og tab på kontrakter indgået før og efter den 1. juli 1991. Sker der en ændring af væsentlige vilkår i en kontrakt, anses den oprindelige kontrakt for realiseret på det pågældende tidspunkt, og en ny kontrakt anses for indgået. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet i forbindelse med en forlængelse af en kontrakt, da der med en forlængelse i de fleste tilfælde vil være tale om ændring af et nøglevilkår i kontrakten. Tilsvarende anses en kontrakt for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis andre centrale kontraktvilkår ændres. Dette gælder eksempelvis, hvis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta. Derimod vil f.eks. en ændring, hvorved der alene sker en nedsættelse af kontraktbeløbet, alene skulle betragtes som en delafståelse, men ikke som en realisering af den del af kontrakten, som fortsætter.

Anses ændringen af en kontrakt, som er erhvervet før den 1. juli 1991, for så væsentlig, at en ny kontrakt anses for indgået, behandles gevinst og tab på den nye kontrakt efter §§ 8 C-G, mens gevinst og tab på den gamle kontrakt, som anses for realiseret på datoen for ændringen af kontrakten, opgøres efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1991.

I forbindelse med portfolio management aftaler er det i relation til anvendelse af nye eller gamle regler datoen for den enkelte disposition foretaget under aftalen, der er afgørende for, hvornår en kontrakt anses for indgået.

§ 8 B har virkning for finansielle kontrakter , der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Skatteministeriet, den 29. juli 1992

Peter Loft

/ H. K. Andersen

Kapitel 9 Ikrafttræden

Kapitel 9 i Skattedepartementets cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986

Kapitel 9

Ikrafttræden

76. Kursgevinstloven har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1986. Der findes dog en række forskellige overgangsregler, der er beskrevet i det følgende.

77. For skattepligtige, der bliver omfattet af § 2 uden tidligere at have været omfattet af næringsbeskatning af fordringer, findes der overgangsregler i § 10, stk. 8.

78. Med indførelsen af fondsbeskatningsloven vil nye skattepligtige først og fremmest være en afgrænset kreds af institutioner, der er omfattet af lov om realkreditinstitutter eller omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Kredsen af skattepligtige her er velafgrænset, idet udøvelsen af de pågældende funktioner kræver godkendelse.

Som nævnt bliver disse skattepligtige først skattepligtige fra og med indkomståret 1987, og næringsbeskatning efter § 2 får derfor først betydning for denne kreds fra og med indkomståret 1987.

På tidspunktet for næringsskattepligtens indtræden skal der foretages en opgørelse af den skattepligtiges beholdning af fordringer.

Som hos andre opgøres gevinster og tab på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen eller indfrielsessummen, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt. De nye næringsskattepligtige kan dog i stedet for anskaffelsessummen vælge at benytte værdien af fordringerne ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986, jf. § 10, stk. 8.

Hvis den skattepligtige vælger at bruge een af de to angivne datoer som opgørelsesdato i stedet for datoen for anskaffelsen, skal den skattepligtige vælge samme dato for alle sine fordringer. Der kan således ikke vælges en dato fordring for fordring.

79. Udover overgangsreglerne for de institutioner, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, er der overgangsregler for selskaber m.v., som bliver omfattet af § 2 uden tidligere at have været omfattet af de hidtil gældende regler. Disse selskaber m.v. bliver omfattet af § 2 fra og med indkomståret 1986.

Som hos andre opgøres gevinster og tab på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen eller indfrielsessummen, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt. De nye næringsskattepligtige kan dog ved gevinst- eller tabsopgørelsen vælge i stedet for anskaffelsessummen at benytte fordringernes kursværdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jf. § 10, stk. 8.

Hvis den skattepligtige vælger at bruge een af de to angivne datoer som opgørelsesdato i stedet for datoen for anskaffelsen, skal den skattepligtige vælge samme dato for alle sine fordringer. Der kan således ikke vælges en dato fordring for fordring.

80. Hvis en skattepligtig bliver omfattet af reglerne i § 2, og den skattepligtige også ville være blevet omfattet af de hidtil gældende regler, hvis disse fortsat havde været gældende, kan den skattepligtige dog ikke gøre brug af overgangsreglerne i § 10, stk. 8. En sådan skattepligtig skal altså opgøre sine kursgevinster på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse. Som eksempel herpå kunne tænkes et selskab m.v., der bliver omfattet af næringsbeskatning af årsager, som omtalt i pkt. 23, se især den der nævnte dom, UfR 1975.552 H.

81. Reglerne om næringsskattepligtige selskaber m.v. i § 2 har virkning fra og med indkomståret 1986. Men sideløbende med disse regler opretholdes i hele indkomståret 1986 de hidtil gældende regler i ligningslovens § 4. Ligningslovens § 4 ophæves således først med virkning fra og med indkomståret 1987, jf. § 11, stk. 2.

Ligningslovens § 4 har haft betydning for kursgevinstbeskatning af forsikringsselskaber, pengeinstitutter og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i obligationer, pantebreve og andre pengefordringer. Tilsvarende har der været fradragsret for kurstab. Ligningslovens § 4 omfatter alle fordringer både dem, der hører til omsætningsformuen og dem, der hører til anlægsformuen.

Ved indførelsen af bestemmelsen var den omfattede kreds forholdsvis snæver og velafgrænset. Det var banker, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, dvs. selskaber, der både formelt og reelt havde til formål at investere kapital.

Der er siden opstået vanskeligheder med at foretage en afgrænsning af, hvilke selskaber, der omfattes af bestemmelsen, fordi antallet af selskaber, der, eventuelt i tilslutning til anden virksomhed, foretager passive investeringer, er steget.

Selv om bestemmelsen formelt også gælder personer, er der i praksis ikke eksempler på, at personer er blevet omfattet af den.

Som reglen i kursgevinstlovens § 2 er beskrevet, omfatter den både de selskaber, der var omfattet af ligningslovens § 4 og de selskaber, der var omfattet af næringsreglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Det er dog ikke alle de selskaber, som er omfattet af ligningslovens § 4, der går over i § 2. Kriteriet »som et normalt led i deres almindelige virksomhed« findes ikke i § 2. Disse selskaber vil derfor fra og med indkomståret 1987 ikke længere være omfattet af den generelle beskatning af gevinst og tab på fordringer, men derimod kun af mindsterentereglen i § 7.

I § 10, stk. 4, fastholdes dog beskatningen for de hidtidige § 4-selskaber for så vidt angår de nuværende beholdninger, som efter kursgevinstloven alene ville være omfattet af mindsterentereglen i § 7. Formålet med § 10, stk. 4, er alene at fastholde beskatningen for selskaber, der er omfattet af den nuværende § 4 i ligningsloven for så vidt angår de nuværende beholdninger. Anvendelsesområdet for ligningslovens § 4 påtænkes således ikke udvidet udover det anvendelsesområde, der er antaget for bestemmelsen i UfR 1982.389 H (Obel-dommen). Dommen er kommenteret i UfR 1982.B.322.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår skal selskaber, som var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke er omfattet af § 2, medregne gevinst og tab på de fordringer, som selskabet ved udgangen af indkomståret 1986 har i sin besiddelse, og som omfattes af beskatning efter ligningslovens § 4, jf. § 10, stk. 6. Dette gælder for alle fordringer, som er erhvervet inden udgangen af indkomståret 1986, uanset om fordringernes forrentning opfylder kravet til mindsterenten.

Selv om ligningslovens § 4 ophæves, har bestemmelserne i ligningslovens § 4, stk. 3 og 4, dog fortsat virkning for lån optaget før den 1. januar 1986. Dette følger af § 10, stk. 6, sidste punktum.

82. Fordringer udstedt før den 2. oktober 1985.

For fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985 gælder den såkaldte erhvervelsesregel. Det betyder, at der skal skelnes mellem 1) om en fordring er erhvervet før den 2. oktober 1985, og 2) om den er erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere.

83. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, skal ikke opfylde noget mindsterentekrav, for at en kursgevinst ved afhændelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning) skal være skattefri for indehaveren af fordringen. Det vil sige, at kursgevinsten på alle fordringer, såvel lavt forrentede som højt forrentede, som man har erhvervet før den 2. oktober 1985, er skattefri for indehaveren. Skattefriheden gælder dog ikke for uforrentede, børsnoterede obligationer. Skattefriheden gælder heller ikke, hvis fordringshaveren bliver omfattet af nærings- eller spekulationsbeskatning eller ligningslovens § 4. Dette følger af § 10, stk. 3, 1. pkt.

Reglen i § 10, stk. 3, 3. pkt., medfører, at dødsbo, efterlevende ægtefælle, arvinger og legatarer altid indtræder i den ret til skattefri kursgevinster, som afdøde havde efter 1. pkt. i stk. 3, fordi afdøde erhvervede de pågældende fordringer før den 2. oktober 1985.

84. For fordringer udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere gælder reglen i § 10, stk. 3, 2. pkt. Denne regel kaldes erhvervelsesreglen. Det følger af erhvervelsesreglen, at erhververen af fordringer i danske kroner til og med 31. december 1986 vil blive beskattet af kursgevinster opnået ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning) af fordringer, der ikke opfylder kravet til mindsterenten. Mindsterenten for fordringer udstedt før den 2. oktober 1985 er efter § 7, jf. § 10, stk. 5, 9 pct. p.a. For fordringer, som er omfattet af § 7, stk. 5, og udstedt før den 2. oktober 1985 er den dog 21/2 pct. p.a., jf. § 10, stk. 5.

85. Fra og med 1. januar 1987 (kalenderåret 1987) ophører erhvervelsesreglen for fordringer i danske kroner. Fra dette tidspunkt vil kursgevinster på fordringer, som er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, og som ikke opfylder mindsterentekravet i § 10, stk. 5, være skattefri ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning). Skattefriheden gælder dog ikke for uforrentede, børsnoterede obligationer. Skattefriheden gælder heller ikke, hvis indehaveren bliver omfattet af næringsbeskatningen i §§ 2-4.

Fordringer som opfylder mindsterentekravet i § 10, stk. 5, og som erhverves den 2. oktober 1985 eller senere vil ikke blive beskattet, medmindre fordringshaveren bliver omfattet af reglerne om næring eller spekulation eller ligningslovens § 4. Med hensyn til spekulation, jf. dog pkt. 56 og med hensyn til ligningslovens § 4, jf. pkt. 81, 3. sidste afsnit.

86. Særlige regler for fonde.

Efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (lov nr. 145 af 19. marts 1986) bliver disse først skattepligtige fra og med indkomståret 1987. For at mindske muligheden for, at disse fonde m.v. skattefrit skal kunne opnå kursgevinster på lavtforrentede fordringer i tiden fremover, er der indsat regler i kursgevinstlovens § 10, stk. 4.

87. Af § 10, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at fordringer, som en fond m.v. har erhvervet før den 11. december 1985 ikke skal opfylde mindsterentekravet i § 7, for at fonden skal kunne opnå en kursgevinst skattefrit ved afhændelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning). Kursgevinsten ville under alle omstændigheder have været skattefri i indkomståret 1986, fordi fonde m.v. først bliver skattepligtige fra og med indkomståret 1987. Reglen i § 10, stk. 4, 1. pkt., fastslår således, at kursgevinster på de pågældende papirer ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse også efter skattepligtens indtræden fra og med indkomståret 1987 vil være skattefri for fonde m.v.

Skattefriheden gælder dog ikke for kursgevinster opnået på uforrentede børsnoterede obligationer.

88. For fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere gælder reglen i § 10, stk. 4, 3. pkt. Efter denne regel gælder det, at disse fordringer skal opfylde mindsterentekravet efter § 7 for at være skattefri hos fondene m.v. Opfylder fordringerne ikke mindsterentekravet efter § 7, skal en kursgevinst beskattes ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning). Da fonde m.v. ikke bliver skattepligtige før fra og med indkomståret 1987, kan beskatning af kursgevinster ikke finde sted før indkomståret 1987.

89. I slutningen af § 10, stk. 4, 3. pkt., er der dog henvisning til stk. 3, 2. pkt., den såkaldte erhvervelsesregel. Ifølge denne erhvervelsesregel beskattes kursgevinster på fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, hvis mindsterentekravet ikke er opfyldt, kun til og med 31. december 1986, altså til og med kalenderåret 1986.

Men da fonde først bliver skattepligtige fra og med indkomståret 1987, vil kun fonde, der har et forskudt regnskabsår (således at fondenes indkomstår 1987 faktisk påbegyndes i kalenderåret 1986) kunne blive omfattet af beskatning af fordringer, der er udstedt før 2. oktober 1985 (men erhvervet den 11. december 1985 eller senere), og som ikke opfylder mindsterentekravet på 9 pct. (21/2 pct. for visse indeksregulerede obligationer), jf. § 7, jf. § 10, stk. 5.

Særlige regler for fordringer og gæld i fremmed valuta

90. § 6 gælder fra og med indkomståret 1986.

Der er fastsat særlige overgangsregler i § 10, stk. 10-11, for de skattepligtige, der efter de hidtidige regler ikke har skullet medregne gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. De skattepligtige kan vælge mellem anskaffelsessummen/værdien ved forpligtelsens påtagelse, værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Skattepligtige efter fondsbeskatningsloven har en tilsvarende valgmulighed, dog står valget mellem begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

91. For fordringer i fremmed valuta, der omfattes af § 6, stk. 2, gælder den såkaldte erhvervelsesregel. Det vil sige, at fordringen skal opfylde kravet til mindsterenten på erhvervelsestidspunktet. Der skelnes dog også her mellem fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985 og fordringer, der er erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere.

Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985 omfattes ikke af mindsterentekravet. Fordringer, der erhverves den 2. oktober 1985 eller senere omfattes af mindsterentekravet, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Dette gælder dog ikke uforrentede børsnoterede obligationer.

Særlige regler for skyldnere

92. § 5 gælder fra og med indkomståret 1986.

Bilag

Cirkulære om kursgevinstloven

Indholdsfortegnelse

Punkt Kapitel 1 Indledende bemærkninger ...................... 1-3 Kapitel 2 Fordringer og gæld ........................... A. Anvendelsesområde ..................................... 4-5 Ikke omfattede værdipapirer .............................. 6 Kredsen af skattepligtige ................................ 7 B. Fysiske personer. Fordringer i danske kroner........... Generelle bemærkninger ................................... 8 Næringsbeskatning ........................................ 9 Pengenæring .............................................. 10 Handelsnæring ............................................ 11 Finansieringsvirksomhed .................................. 12 Vederlagsnæring .......................................... 13 Afsmitning ............................................... 14 Mindsterenteordningen .................................... 15 Blåstemplede fordringer .................................. 16 Sortstemplede fordringer ................................. 17 Stiftelsestidspunktet .................................... 18 Statsobligationer og statsgældsbeviser ................... 19 Realkreditobligationer ................................... 20 Anmodning om udbetaling .................................. 21 Kurskontrakter ........................................... 22-23 Andre fordringer ......................................... 24 Debitorskifte ............................................ 25 Mindsterentekravet, pålydende rente ...................... 26-28 Beregning af mindsterenten ............................... 29 Mindsterenten for visse fordringer ....................... Indeksregulerede fordringer .............................. 30-33 Variabelt forrentede fordringer .......................... 34-35 Knæklån .................................................. 36 Udbyttegivende gældsbreve ................................ 37 Erhvervelse for lånte midler ............................. 38-41 Ikrafttræden ............................................. 42 C. Fysiske personer. Gæld i danske kroner Generelle bemærkninger ................................... 43-44 Begrænsning i fradragsretten for pengenæringsdrivende, § 5, stk. 4 ........................ 45 Overkursreglen i § 5, stk. 5 ............................. 46-49 Lån udstedt af realkreditinstitutter m.v. ................ 50 Gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering, § 6 A .... 51 D. Selskaber m.v. Fordringer og gæld i danske kroner ..... Generel kursgevinstbeskatning ............................ Kredsen af skattepligtige ................................ 52-53 Ikrafttræden ............................................. 54-55 Undtagelser på kreditorsiden fra den generelle kursgevinstbeskatning .................................... Tab på fordringer i koncernforhold, § 6 B ................ 56-59 Koncernbegrebet .......................................... 60-61 Undtagelser fra tabsfradragsbegrænsningen ................ 62-64 Ikrafttræden ............................................. 65 Undtagelser på debitorsiden fra den generelle kursgevinstbeskatning .................................... Gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld, § 5, stk. 3 .............................................. 66 Indfrielse til overkurs, § 5, stk. 4 67 Ikrafttræden ............................................. 68 Overkursreglen i § 5, stk. 5 ............................. 69 Gevinst på gæld ved akkord, § 6 A ........................ 70 Ikrafttræden ............................................. 71 Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, § 6 B .... 72 E. Fordringer og gæld i fremmed valuta. Fysiske personer og selskaber ............................................. Generelle bemærkninger ................................... 73-75 Regreskrav ved kautionsbetaling .......................... 76 Indeksfordringer og indeksgæld ........................... 77 Overkursreglen i § 5, stk. 5 ............................. 78 Gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering, § 6 A .... 79 Fordringer og gæld i koncernforhold, § 6 B ............... 80 Ikrafttræden ............................................. 81 F. Konvertible obligationer .............................. Generelle bemærkninger ................................... 82-85 Fysiske personer ......................................... 86 Konvertible obligationer i danske kroner ................. 87 Konvertible obligationer i fremmed valuta ................ 88 Selskaber ................................................ 89 Konvertible obligationer i danske kroner ................. 90 Konvertible obligationer i fremmed valuta ................ 91 Opgørelse ................................................ 92 Ikrafttræden ............................................. 93 G. Realkreditinstitutter m.v. ............................ Generelle bemærkninger ................................... 94 Omfattede institutter .................................... 95 Realkreditinstitutternes virksomhed og kursgevinstloven .. 96-98 Udlånsvirksomhed omfattet af § 8 A ....................... 99-105 Ikrafttræden ............................................. 106 H. Opgørelse m.v. ........................................ Realisationsprincippet ................................... 107 Dispensation fra realisationsprincippet .................. 108-109 Samtidig anvendelse af realisations- og lagerprincip ..... 110 Ikrafttræden ............................................. 111 Opgørelse af gevinst og tab .............................. 112-113 Overdragelse og erhvervelse ved gave eller arveforskud ... 114 Indskud i og udlodning fra pensionsopsparing ............. 115 Kapitel 3 Finansielle kontrakter ........................ Generelle bemærkninger ................................... 116-119 Omfattede kontrakter ..................................... 120-129 Ikke omfattede kontrakter ................................ 130 Fast ejendom ............................................. 131 Aktietegningsretter ...................................... 132 Kurskontrakter ........................................... 133 Konverteringsretter ...................................... 134 Sædvanlige aftaler ....................................... 135 Opgørelse m.v. ........................................... 136 Lagerprincippet .......................................... 137-138 Værdiansættelse af urealiserede kontrakter ............... 139-144 Dispensation fra lagerprincippet ......................... 145 Overdragelse og erhvervelse ved gave eller arveforskud ... 146 Indskud i og udlodning fra pensionsopsparing ............. 147 Fradragsbegrænsningsregler ............................... 148 Aktiebaserede kontrakter.................................. 149-156 Øvrige kontrakter ........................................ 157-160 Ikrafttræden ............................................. 161-162 Kapitel 4 Beskatning ved fraflytning m.v. .............. Generelle bemærkninger ................................... 163 Kredsen af skattepligtige omfattet af § 8 B .............. 164 Personer ................................................. 165-168 Selskaber ................................................ 169-170 Længerevarende tilknytning ............................... 171 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af § 8 B ........................................ 172-173 Opgørelse af gevinst og tab .............................. 174-175 Forfaldstidspunktet ...................................... 176 Nedslag for udenlandske skatter .......................... 177-178 Ikrafttræden ............................................. 179

Oversigter i skemaform

Fordringer og gæld

Konvertible obligationer, personer

Konvertible obligationer, selskaber

Finansielle kontrakter

Tabsfradragsbegrænsningsregler, aktiebaserede salgskontrakter

Tabsfradragsbegrænsningsregler, aktiebaserede købskontrakter

Tabsfradragsbegrænsningsregler, øvrige kontrakter

Ingen