Cirkulære om kirkelige kassers budget, regnskab og revision m.v.

§ 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret revisor, registreret

revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling. Provstirevisor må

med provstiudvalgets godkendelse udføre anden assistance for de menighedsråd, hvis regnskaber han reviderer. Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om de enkelte provstirevisorers ansættelsesområder under hensyntagen til de lokale forhold. Provstirevisor ansættes og afskediges af stiftsøvrigheden. Forinden ansættelse eller afskedigelse høres provstiudvalgene.

§ 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m.

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af kassens midler og ved driften af de aktiviteter, der er omfattet af regnskabet.

Ved revision tager provstirevisor hensyn til det af provstiudvalget gennemførte forvaltningstilsyn.

§ 3. Revisionen, der kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser, tilrettelægges efter de vejledende retningelinier, der er angivet i bemærkningerne til denne revisionsinstruks og under hensyntagen til menighedsrådets kasse- og regnskabsmæssige forretningsgange og kontrolforanstaltninger.

Revisionens omfang afhænger af aktivitetens størrelse, administrative struktur og forretningsgang, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

§ 4. Der foretages revision i årets løb. Som led i revisionen, jf. § 3, undersøger revisor de eksisterende forretningsgange og påser, om de er i overensstemmelse med de administrative forskrifter og om de er betryggende den administrative struktur taget i betragtning. Det bemærkes, at der normalt ikke kan ske adskillelse af bogholderi og kassefunktion. Kasse og beholdningseftersyn, der foretages mindst en gang pr. regnskabsår, kan foretages som uanmeldt eftersyn eller, såfremt det findes hensigtsmæssigt, som anmeldt eftersyn med meget kort varsel.

§ 5. Menighedsråd og provstiudvalg skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser m.v., som revisor finder nødvendige. Revisor skal endvidere have adgang til de oplysninger og det materiale, som efter hans skøn er af betydning for udførelsen af hans hverv, herunder menighedsrådets beslutningsprotokol.

§ 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning for midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give menighedsrådet og provstiudvalget meddelelse herom.

§ 7. Revisor fører en revisionsprotokol for hvert menighedsråd. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilket revisionsarbejde, der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, herunder foretages notering om foretagne kasse- og beholdningseftersyn. Såfremt der ved kasse- og beholdningseftersyn konstateres uregelmæssigheder, sendes revisionsprotokollen straks til menighedsrådet og provstiudvalget.

I forbindelse med revisionsbemærkninger i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet skal revisor oplyse

1. Hvorvidt revisor opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser.

2. Hvorvidt revisor under sin revision har modtaget alle begærede oplysninger til bekræftelse af regnskabets rigtighed.

3. Hvorvidt revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse.

I revisionsprotokollen indføres endvidere oplysninger om særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

Revisionsprotokollen skal fortløbende pagineres.

§ 8. Det reviderede regnskab forsynes med en påtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

Bemærkninger til revisionsinstruks for revision af menighedsrådenes regnskaber

Ad § 1. Til varetagelsen af den løbende revision af de kirkelige kasser antages faguddannet revisionsbistand, enten statsautoriseret revisor, registreret revisor eller kommunernes revisionsafdeling.

Kun med stiftsøvrighedens tilladelse kan forudgående kirkekassefinansieret revision af de kirkelige kasser fremtidig opretholdes eller etableres. Der tænkes især her på situationer, hvor særlige restaureringsarbejder, kirkegårdsforhold eller mangelfuld regnskabsførelse tilsiger en såden ordning.

Provstirevisor er berettiget til at anvende materiale udført af fagfæller for disse menighedsråd.

Provstirevisor gives tilladelse til, med provstiudvaslgets godkendelse, at yde betalt assistance for de af revisionen omfattede menighedsråd. En sådan tilladelse kan gives generelt eller specifikt. Menighedsrådet afholder udgifterne ved ordningens gennemførelse.

Provstirevisionen udbydes af stiftsøvrighederne for større enheder. Det overlades til stiftsøvrighederne at fastlægge disse enheder under hensyntagen til de lokale forhold.

Vejledende skal man udtale, at enheder svarende til ca. 1/3 - 1/2 af et stift må anses for passende.

Stiftsøvrighederne gennemfører kontraktforhandlinger med provstirevisor og orienterer de berørte provstiudvalg.

Forinden der sker ansættelse eller afskedigelse af provstirevisor, indhentes en udtalelse fra provstiudvalgene.

Ad § 2. I henhold til revisionsinstruksens § 2 skal revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

God offentlig revisionsskik medfører, at revisionen udover finansiel revision tillige omfatter forvaltningsrevision. Undersøgelser vedrørende forvaltningsrevisionens tre aspekter, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, skal ikke gennemføres hvert år for alle områder, men kan tilrettelægges over en længere periode, således at enkeltområder udtages til vurdering hvert år i henhold til en plan dækkende flere år.

Revisionen tilrettelægges under hensyntagen til, at menighedsrådene som oftes af praktiske grunde ikke kan foretage en adskillelse af kasse- og bogholderifunktionerne.

Grundlaget for revisionens udførelse er en af revisor udarbejdet revisionsplan omfattende såvel den finansielle revision som forvaltningsrevisionen, dels i årets løb, dels i forbindelse med årsregnskabet.

I forbindelse med udarbejdelse af revisionsplanen, koordinerer revisor sin indsats med det af provstiudvalget planlagte forvaltningstilsyn. Denne koordination og planlægning skal således gennemføres så tidligt som muligt og ikke senere end 30. juni i det aktuelle år. Provstiudvalg og revisor rapporterer gensidigt, såfremt planlægningsforudsætningerne ikke længere er aktuelle.

I forbindelse med den finansielle revision kan revisor eksempelvis efterprøve: Om menighedsrådet overholder de i nærværende cirkulære angivne forretningsgange. Om menighedsrådets dispositioner i det væsentlige er i overensstemmelse såvel med bevillingsforudsætninger og gældende bestemmelser fastsat i love, administrative forskrifter, vedtægter m.v. som med almindelig praksis. Om udgifterne er behørigt dokumenterede ved bilag, kontrakter m.v. og posteret på de rigtige konti. Om der er foretaget nødvendige registreringer af menighedsrådets indtægter, og om disse registreringer korrekt fremgår af bogføringen. Om indtægter og udgifter er henført til rette regnskabsår efter gældende regler. Om udgifterne til personale er i overensstemmelse med gældende overenskomster, aftaler m.v. Om tilbageholdte løndele (pensionsbidrag, ATP-bidrag, skattefradrag m.v.) og moms afregnes over for rette myndighed og til rette tid. Om årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsføringen. Om der er rimelig overensstemmelse mellem budget og regnskab. Om menighedsrådets beholdninger er korrekt medtaget i årsregnskabet og om henlagte midler er korrekt prohiberede.

I forbindelse med forvaltningsrevisionen påhviler det revisor at efterprøve, om menighedsrådets dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig administration ved forbrug af offentlige midler. Revisior kan eksempelvis efterprøve: Om varer og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk forsvarlig måde. Om likvide midler er anbragt fordelagtigt. Om eventuelle renteudgifter kan nedbringes ved indfrielse eller omplacering af lån. Om der utilsigtet sker en opsamling af midler. Om afgifter, gebyrer o.lign., som opkræves af menighedsrådet, er beregnet på et fyldestgørende og tilstrækkeligt ajourført grundlag.

I forbindelse med forvaltningsrevisionen påhviler det desuden revisor i samarbejde med provstiudvalget som tilsynsmyndighed at vurdere produktivitet og effektivitet i overensstemmelse med disse begrebers indhold.

Det skal understreges, at provstiudvalget i forbindelse med sit forvaltningstilsyn i det væsentlige gennemfører denne efterprøvning, især for så vidt angår effektivitetsaspektet, der vedrører sammenholdelse af mål og midler. Under hensyntagen til folkekirkens aktivitet vil det kun være i ekstraordinære tilfælde, at revisor involveres i vurderingen af effektivitetsaspektet.

For så vidt angår produktivitetsaspektet vil revisor i højere grad skulle deltage i efterprøvningen. Dette vil mest hensigtsmæssigt kunne foregå i forbindelse med koordinationen mellem provstiudvalgets forvaltningstilsyn og revisors revisionsplanlægning.

Provstiudvalget udøver løbende forvaltningstilsyn med menighedsrådenes administration.

Forvaltningstilsynet udøves f.eks.: Når der sker påtegning på regulativ for kirkens personale (lagalitetspåtegning). Når provstiudvalget forhandler takstregulativ i forbindelse med kirkegårdsvedtægtens godkendelse. Når provstiudvalget påser, at forpagtningskontrakter el. lejekontrakter fornyes, og det efterprøves i samarbejde med revisor, at de indgåede aftaler overholdes. Når menighedsråd ønsker ændring i det godkendte budget, fordi grundlag for budgetforudsætningerne er forandrede. Når provstiudvalget godkender finansieringsplan for et forelagt projekt. Når provstiudvalget tager stilling til provstesynets udsættelser, for at sikre den nødvendige finansiering af udsættelserne og angive rimelig tidsfrist for afhjælpning af mangler. Når provstiudvalget tager stilling til menighedsrådets synsudskrift efter det årlige syn.

Provstiudvalget har ikke selvstændige revisionsbeføjelser men skal alene tage stilling til revisors bemærkninger til det aflagte regnskab.

Såfremt provstiudvalget har andre indvendinger imod regnskabet end de af revisionen anførte, må provstiudvalget anmode provstirevisor om at tage sådanne indvendinger op til nærmere overvejelse. Såfremt provstiudvalget herefter fortsat ikke finder at kunne godkende regnskabet, må provstiudvalget indsende en redegørelse til stiftsøvrigheden med begrundelse for den manglende godkendelse samt eventuelt foretage indstilling om anden revisionsbistand.

Cirkulære om kirkelige kassers budget, regnskab og revision m.v.

Budget.

1. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi, jf. nu bekendtgørelse nr. 455 af 11. juni 1992 af lov om folkekirkens økonomi, blev udarbejdet en blanket til årsbudget for de kirkelige kasser med bilag om henlæggelser og lån samt en konteringsvejledning.

Budgetblankettens anvendelse er obligatorisk.

Kun den seneste af Kirkeministeriet godkendte blanket og konteringsvejledning må anvendes.

Provstiudvalget kan med provstirevisors samtykke godkende, at alene budgetblankettens systematik anvendes med henblik på edb-udskrift.

Budgetproceduren.

2. Budget for kirkekassen udarbejdes af menighedsrådet. I tilfælde, hvor flere menighedsråd i et pastorat har oprettet en præstegårdskasse, udarbejder menighedsrådene ved almindelig stemmeflerhed budget for denne på et fælles møde efter indhentet udtalelse fra præstegårdsudvalget. Budgetterne indsendes til prostiudvalget inden den 1. april i året før budgetåret.

3. Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter fra provstiets menighedsråd i en kommune til budgetsamråd, der afholdes senest 15. juni. Dette budgetsamråd er obligatorisk, men har ikke besluttende myndighed. I budgetsamrådet forhandles de enkelte bevillingsforslag og deres prioritering, og menighedsrådet har pligt til at lade sig repræsentere.

Såfremt enkelte sogne i et andet provsti hører til vedkommende kommune, skal de indbydes til at deltage i budgetsamrådet, såfremt de ønsker det.

Senest 1. august træffer provstiudvalget afgørelse om godkendelse af kirke- og præstegårdskassens budgetter.

Budgetskemaets opbygning m.v.

4. Budgetskemaets formål er opstilling af et enkelt budget til fastlæggelse af den kirkelige ligning samt til lettelse af den løbende opfølgning af budgetoverholdelsen. Blanketten opfylder lovgivningens krav til registreringssystemer ligesom hensynet til offentlig fremlæggelse i en let tilgængelig form er tilgodeset.

Budgetformularen er opbygget efter kasseregnskabsprincippet og opdelt i 3 afsnit.

- En tekstdel, hvor budgetforudsætninger og særlige forhold anføres.

- En oversigtsdel, hvor de enkelte noter eller hovedkonti for det mere specificerede budget er samlet med henblik på at give menighedsråd, provstiudvalg og offentligheden et samlet overblik over budgettet.

- Det egentlige budget specificeret på relevante konti.

Specifikationen på konti fremgår af konteringsvejledningen.

Foruden selve budgetformularen udfyldes oversigten over henlæggelser og låneoptagelser.

Bemærkninger til budgetskemaets udfyldelse.

5. Driftsudgifter ved kirkegårde med selvstændigt budget og regnskab indføres under kontonumrerne 531 - 542. I disse tilfælde posteres de specificerede lønudgifter ikke under kontiene 011, 016 og 021.

For kirkegårde uden selvstændigt budget og regnskab budgetteres lønudgiften under ovenstående lønkontonumre. Øvrige udgifter budgetters under kontogruppe 5.

Er der oprettet præstegårdskasse i henhold til § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 455 af 11. juni 1992 af lov om folkekirkens økonomi anvendes blanketten tilsvarende ved budget for præstegårdskassen.

Regnskab

6. Regnskabsåret for kirke- og præstegårdskassen er kalenderåret, og regnskaberne skal aflægges senest den 1. april efter regnskabsårets udløb.

Til brug for regnskabsaflæggelsen anvendes den seneste af Kirkeministeriet godkendte regnskabsblanket.

Regnskabsblankettens anvendelse er obligatorisk.

Provstiudvalget kan med prostirevisors samtykke godkende, at alene regnskabsblankettens systematik anvendes med henblik på edb-udskrift.

Regnskab for særlige nybygnings- og istandsættelsesarbejder føres som særskilte biregnskaber, ligesom der ved større kirkegårde med særskilt regnskab med provstiudvalgets godkendelse er mulighed for at videreføre hidtil anvendte regnskabssystemer.

Biregnskabet for indsamlede midler kan enten specificeres nøje eller aflægges som en bekræftet udskrift af indsamlingsbog, der så træder i stedet for specifikationen.

De indsamlede midler indgår ikke i regnskabet.

Menighedsrådet aflægger regnskab i underskrevet stand og sender 1 eksemplar til provstiudvalget og 3 ekspemplarer med bilag til provstirevisor inden den 1. april i året efter regnskabsårets udløb.

Efter aftale mellem provstiudvalget og provstirevisor kan der ændres i antallet af regnskabseksemplarer.

Revisor foretager revision og udarbejder revisionsprotokol og sender det påtegnede regnskab og revisionsprotokol til meninghedsrådet senest den 15. september. Samtidig sendes et eksemplar af revisionsprotokollen til provstiudvalget.

Når menighedsrådet modtager det reviderede regnskab i 2 eksemplarer samt revisionsprotokol fra provstirevisor, behandles regnskabet på et menighedsrådsmøde og forsynes med rådets eventuelle bemærkninger. Det reviderede regnskab underskrives af menighedsrådet ved formanden og forsynes med dato.

2 regnskaber med revisionsprotokol fremsendes til provstiudvalget senest den 1. oktober. provstiudvalget kan dispensere fra denne frist.

Efter provstiudvalgets godkendelse tilbagesendes 1 eksemplar af regnskabet til menighedsrådet, mens provstiudvalget beholder det andet eksemplar.

Efter modtagelsen af det godkendte regnskab behandler meninghedsrådet regnskabet på ordinært rådsmøde, og bemærkning herom optages i menighedsrådets protokol.

Bogholderi og rapportering.

7. Den løbende bogføring foretages efter almindelig anerkendt bogføringsteknik. Der kan således anvendes kolonnebog eller -ark, kontokort med gennemskrivning, edb m.v.

Forretningsgangen baseres på det forhold, at der normalt ikke kan ske adskillelse mellem kasse og bogholderi.

Bogholderiet skal være ajour og kvartalsvis rapportering til menighedsrådet skal finde sted. Kassebogføringen må ikke være mere end 14 dage bagud, bortset fra særlige tilfælde, hvor dette skriftligt er godkendt af formanden for menighedsrådet.

Kvartalsvis rapportering, hvori regnskabet er sammenholdt med budgettet, fremsendes til menighedsrådet så betids, at rådet senest 2 måneder efter kvartalets udløb kan behandle kvartalsrapporten på et menighedsrådsmøde.

Rapporteringen skal indeholde oplysninger svarende til regnskabsblankettens oversigtsdel, og denne blanketside kan anvendes ved rapporteringen. Det skal imidlertid bemærkes, at det vil øge kvartalsrapportens anvendelighed, hvis den udfærdiges på en hel regnskabsblanket og ikke kun på oversigtskemaet.

Et eksemplar af kvartalsrapporten tilsendes provstirevisor senest 2 måneder efter kvartalets udløb.

Det tilstræbes, at en eventuel kontant kassebeholdning ikke overstiger 500 kr. ved dagens slutning.

I særlige tilfælde kan kassebeholdningen, efter aftale mellem menighedsråd og provstirevisor, fastsættes til et højere beløb end 500 kr.

Alle udbetalinger skal være dokumenteret ved bilag og i nødvendigt omfang godkendt af en af menighedsrådet befuldmægtiget.

Revision.

8. Til varetagelsen af den løbende revision af de kirkelige kasser antages faguddannet revisionsbistand.

Med hensyn til revisionens praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til nedenstående revisionsinstruks med bemærkninger.

Provstiudvalgets forvaltningstilsyn og godkendelse.

9. Provstiudvalget udøver forvaltningstilsyn i løbet af året. Provstiudvalget meddeler decision (endelig godkendelse) af regnskabet under hensyntagen til revisors antegnelser og menighedsrådets bemærkninger hertil, senest 1. novmber.

Provstiudvalgets afgørelse vedrørende regnskabet kan indbringes for stiftsøvrigheden.

Kirkegårde, gravstedskapitaler m.v.

10. Budget og regnskab for kirkegårde udarbejdes efter retningslinierne i punkt 1 til 6, ligesom den i punkt 8 omhandlede revision tillige omfatter kirkegårdens regnskaber.

For at sikre den størst mulige forsvarlighed i forbindelse med forretningsgangene omkring betaling for gravstedserhvervelse/fornyelse og vedligeholdelse fastsættes nedenstående bestemmelser om indbetalingsprocedurer for disse indtægter samt om kartotek over gravsteder.

Bestemmelserne må sammenholdes med bestemmelserne i de gældende kirkegårdsvedtægter og regulativer for gravere og kirkegårdsledere.

Erhvervelse/fornyelse af gravstedsret.

11. Gravstedsbrev udarbejdes i et originaleksemplar med 1 kopi. Originaleksemplaret udleveres til indehaveren af gravstedsretten eller dennes befuldmægtigede. Kirkevær gen/graveren/kirkegårdsadministrationen opbevarer en kopi.

Fornyelse af brugsret over gravsted sker ved påtegning på gravstedsbrevet. Ligelydende påtegning påføres kopien.

Regning for erhvervelse/fornyelse sendes til indehaveren af gravstedsretten (boet) sammen med gravstedsbrevet.

Vedligeholdelse.

Kirkens overtagelse af vedligeholdelsesforpligtelsen for et gravsted for een fredningsperiode.

12a. Normalt afgives et skriftligt tilbud.

Aftale indgås skriftligt med indehaveren af gravstedsretten. Et eksemplar af den skriftlige aftale overgives gravstedsrettens indehaver, mens en genpart af aftalen opbevares af henholdsvis kirkeværgen, kassereren og graveren, ligesom et eksemplar sendes til stiftsøvrigheden.

Den af stiftsøvrigheden foreskrevne formular skal benyttes, og indbetaling til stiftsøvrigheden skal finde sted pr. giro.

Stiftsøvrigheden påser, at det indbetalte beløb er i overensstemmelse med gravstedsaftalen og den af provstiudvalget godkendte kirkegårdsvedtægt.

Stiftsøvrigheden fastsætter de nærmere retningslinier vedrørende proceduren.

Kirkens overtagelse af vedligeholdelsesforpligtelsen for et gravsted for mere end een fredningsperiode.

12b. Aftale indgås med udtrykkeligt forbehold af stiftsøvrighedens godkendelse af aftalen, og den skriftlige aftale om vedligeholdelse udleveres først til indehaveren af gravstedsretten, når stiftsøvrighedens godkendelse foreligger.

Kirkens overtagelse af vedligeholdelsesforpligtelsen for et gravsted for 1 år.

12c. Er aftale herom indgået mundtligt, bekræftes aftalen herefter skriftligt over for indehaveren af gravstedsretten eventuelt ved udsendelse af regning.

Der udfærdiges regning på alle kirken tilkommende beløb vedrørende gravsteder - uanset beløbets størrelse.

Regninger for et-årige vedligeholdelsesaftaler udsendes en eller to gange årligt.

Forudbetaling kan kræves.

Indbetalinger i øvrigt.

13. Regninger for andre ydelser (gravkastning, urnenedsættelser, anlæg eller omlægning af gravsted, pyntning af kirke, grandækning, som ikke indgår i et - eller flerårlig vedligeholdelsesaftale, o.s.v.) udsendes senest en måned efter arbejdets udførelse med angivelse af, at betaling kun kan ske via postgiro, bank eller sparekasse.

Regninger udfærdiges på regningsblanketsæt med fortrykte, fortløbende numre og gennemskrivning til 2 kopier.

Kopi arkiveres i nummerorden og det påses, at alle numre er tilstede.

Regningskopierne opbevares af kassereren/kirkegårdsadministrationen.

Annullerede regningssæt opbevares af kassereren/kirkegårdsadministrationen, således at brud i nummerfølgen ikke fremkommer.

Menighedsrådet tager stilling til, om fordringerne skal overgives til retslig inkasso, eller om afskrivning af udestående beløb, som er uerholdelige, skal ske. Beslutning om afskrivning af tilgodehavender påføres regningskopien, og attesteres af menighedsrådet.

Kartotek.

14. Der føres af graveren et kartotek over ibrugtagne gravsteder med kartotekskort for hvert gravsted med angivelse af aftalegrundlag.

Kortet skal indeholde oplysning om

1. Gravstedets betegnelse (nummer og placering).

2. Navn og adresse for indehaveren af gravstedsretten.

3. Navne på de begravede.

4. Erhverelsesperioden.

5. Aftale om vedligeholdelse, betalingsdato og beløb m.v.

Ved eventuel overgang til EDB bør det tilstræbes, at der skabes mulighed for at afstemning af kartotek og bogholderi kan finde sted.

15. Foranstående regler finder anvendelse med virkning fra budget- og regnskabsåret 1993.

De hidtidige bestemmelser i Kirkeministeriets cirkulære af 15. juli 1985 om budget og regnskab for samt revision af kirkelige kasser m.v. samt cirkulære af 15. marts 1988 om ændring af cirkulære af 15. juli 1985 om budget og regnskab for samt revision af kirkelige kasser m.v. ophæves.

Kirkeministeriet, den 22. juli 1992

P.M.V.

E.B.

Steffen Brunes/

Peter Benned

fuldmægtig

Revisionsinstruks for revision af menighedsrådenes regnskaber

Ingen