Vejledning om udformning af betalingsregler for spildevandsanlæg

Bilag 1

Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger

Betalingsvedtægt for . . . . kommunes offentlige spildevandsanlæg.

I medfør af Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. . . . . af . . . . har . . . . kommunalbestyrelse vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme der er eller bliver tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

Kapitel 1

Vedtægtens område

Vedtægten gælder for eksisterende og kommende offentlige spildevandsanlæg under . . . . kommunes kloakforsyning inden for områder, som til enhver tid er omfattet af en vedtaget spildevandsplan.

Ved kloakforsyningen forstås anlæg og drift af ethvert anlæg og enhver ledning åben som lukket, der tjener til transport, rensning og/eller udledning af spildevand, herunder regnvand, der afledes gennem separate anlæg. Kloakforsyningens ledningsnet afsluttes ved skel til den enkelte ejendom.

Alle ejere af fast ejendom for vedtægtsområdet er i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, pligtige til at tilslutte sig de af vedtægten omfattede kloak- og rensningsanlæg, når muligheden herfor er til stede samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser.

Kapitel 2

Kloakforsyningens budget og regnskab

Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år budgettet og godkender regnskabet for kloakforsyningens udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om kloakforsyningens forventede udgifter og indtægter. Regnskabet følger det kommunale regnskabsår. Kloakforsyningens regnskab fremstår på selvstændige konti i kommunens regnskab og revideres sammen med dette.

Kloakforsyningens regnskab omfatter udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af kommunens spildevandsanlæg, udgifter til udbygningen af disse anlæg samt indtægter fra afledere af spildevand.

Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse og administration samt til forrentning af optagne lån. Lån, der ydes over kommunens mellemregningskonto for kloakforsyningen, forrentes med en af kommunalbestyrelsen vedtaget rentesats. På samme måde forrentes de midler på kloakforsyningens mellemregningskonto, der henligger i kommunens kasse.

Der kan over for kloakforsyningens regnskab opsamles midler i kommunens kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af kommunalbestyrelsen vedtagne investeringsplan.

Kapitel 3

Kloakforsyningens indtægter

Kloakforsyningens årlige anlægs- og driftsudgifter m.v. dækkes af følgende bidrag

Tilslutningsbidrag.

Vandafledningsbidrag.

3.1 Tilslutningsbidrag

Tilslutningsbidrag betales af ejendomme,

der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt spildevandsanlæg.

3.1.1. Tilslutningsbidragets størrelse

Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes på grundlag af de ledningsudgifter, der afholdes i forbindelse med inddragelse af et nyt kloakeringsområde under det offentlige spildevandsanlæg.

Tilslutningsbidraget for en boligenhed (800 (m2) grundareal) kan dog ikke overstige 30.000 kr. og i områder hvor kun husspildevand kan tilsluttes, kan tilslutningsbidraget højst fastsættes til 60 pct. af dette bidrag

eller

Tilslutningsbidraget fastsættes til . . . . kr. pr. boligenhed. De samlede tilslutningsbidrag kan dog ikke overstige de afholdte udgifter til ledningsanlægget i kloakeringsområdet.

(Tilslutningsbidraget kan jf. lovens § 3, stk. 4 ikke overstige 30.000 kr. incl. moms for en boligenhed).

For erhvervsejendomme svarer 800 (m2) areal til en boligenhed.

I områder hvor der alene kan tilsluttes husspildevand kan tilslutningsbidraget højst fastsættes til 60 pct. af det anførte tilslutningsbidrag.

Områdeafgrænsningen fremgår af spildevandsplanen.

a. Byzone

De afholdte udgifter fordeles med samme takst pr. (m2) matrikulært areal.

b. Landzone

De afholdes udgifter fordeles,

dels på det antal boligenheder, der findes i området uanset størrelsen af ejendommens matrikulære areal,

dels på det erhvervsareal, der efter bestemmelserne i lov om planlægning kan udnyttes erhvervsmæssigt.

For spildevandsproducerende ejendomme fastsættes tilslutningsbidraget til en boligenhed for hver 170 (m3) spildevand, der årligt må tilledes kloaksystemet.

For ejendomme, der er tillagt ret til at udnytte et nærmere afgrænset areal til bebyggelse med videre i erhvervsmæssig øjemed, beregnes tilslutningsbidraget til en boligenhed for hver 800 m2 areal, der må udnyttes erhvervsmæssigt.

c. Kloakforsyningens overtagelse af eksisterende fælles private spildevandsanlæg

Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg.

Ved overtagelsen inddrages ejendomme i området under betalingsvedtægten. Ejerne afholder eventuel restgæld for områdets spildevandsanlæg.

Kloakforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves tilslutningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af landvæsenskommissionen.

d. Kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg, udført som privat byggemodning

Udførelse af privat byggemodning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Den private byggemodner betaler for ejendommene i oplandet tilslutningsbidrag efter reglerne i kapitel 3.1.1. For ejendomme i området betales, efter kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlægget, vandafledningsbidrag efter vedtægtens bestemmelser.

e. Fælles private spildevandsanlæg, som tilsluttes offentligt spildevandsanlæg

For fælles private spildevandsanlæg, som opretholdes som private anlæg, betales ikke tilslutningsbidrag.

For ejendomme i området betales efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens bestemmelser.

3.1.3. Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt

Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der foreligger tilslutningsmulighed.

Tilslutningsbidrag ved fælles private spildevandsanlæg og ved privat byggemodning forfalder til kontant betaling, når der foreligger tilslutningsmulighed til det offentlige spildevandsanlæg.

4. Vandafledningsbidrag

Alle ejendomme, der omfattes af vedtægten og er tilsluttet spildevandsanlæg betaler vandafledningsbidrag, der er et enhedsbidrag og dækker såvel anlægs-som driftsudgifter.

a. Vandafledningsbidragets størrelse

Bidraget fastsættes af bydrådet een gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af kloakforsyningens budget.

b. Bidragspligtig vandmængde

Vandafledningsbidraget beregnes principielt som et bidrag pr. (m3) målt vandforbrug, dog med efterfølgende nærmere bestemmelser.

For boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug.

For boligenheder hvor vandmåler ikke kræves, fastsættes et normalvandforbrug på 170 (m3) pr. år (kan ikke fastsættes højere af kommunalbestyrelsen).

For erhvervsejendomme m.v. beregnes vandafledningsbidraget tilsvarende efter målt eller skønnet vandforbrug.

Der betales ikke vandafledningsbidrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Forbrugeren må i sådanne tilfælde godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget.

c. Særbidrag

Der betales særbidrag som et forureningstillæg under hensyn til det fra virksomheden afledte spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand.

Forureningstillægget beregnes ved at multiplicere vandforbruget med forureningsfaktoren F, der udregnes efter formlen

(kan udelades)

d. Vandmålere

I vandforsyningsområder, hvor der i et regulativ godkendt i medfør af vandforsyningslovens § 55 er krævet opsætning af vandmålere på alle ejendomme, betales vandafledningsbidrag efter målt vandforbrug.

I øvrige vandforsyningsområder betales efter skønnet vandforbrug jf. punkt b

eller

I øvrige vandforsyningsområder betales vandafledningsbidrag efter målt forbrug fra den førstkommende 1. januar, efter at kloakforsyningen har modtaget skriftlig underretning om, at vandforsyningsselskabet har godkendt den installerede vandmåler.

e. Vandafledningsbidragets forfaldstidspunkt

Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor vandafledningen påbegyndes.

5. Vejbidrag

a. Statsveje og amtskommunale veje

For de vejarealer, hvorfra der tilledes spildevand til det offentlige spildevandsanlæg, betales et årligt vandafledningsbidrag for en vandmængde, der beregnes til 0,12 (m3) vand pr. (m2) areal hvorfra spildevandet tilledes spildevandsanlægget.

6. Kommunalt vejbidrag

For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betales et samlet kommunalt bidrag til kloakforsyningen på . . . pct. af de hvert år budgetterede anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der vil være til etablering af opstuvningsbassiner samt til etablering af anlæg for rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker.

Kapitel 4

Fælles bestemmelser

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag har i henhold til lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 10 samme fortrinsret som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter, og kan i mangel af rettidig betaling inddrives ved udpantning i den bidragspligtige ejendom, uden hensyn til om ejendommen senere måtte have skiftet ejer.

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter efter gældende regler herom.

Kommunalbestyrelsen kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler.

Kapitel 5

Vedtægten træder i kraft den . . . . .

Vejledning om udformning af betalingsregler for spildevandsanlæg

1. Indledning

Ved lov nr. 863 af 23. december 1987 er der fastsat regler for, hvordan kommunalbestyrelserne fremover skal udforme betalingsregler for opkrævning af bidrag til etablering, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.

Loven bygger på det princip, at kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af brugerne efter ensartede retningslinier.

Fordeling af udgifterne var tidligere indgående reguleret i vandløbsloven. Hovedreglen var i grove træk, at forslag til fordeling af udgifterne blev udarbejdet af kommunalbestyrelsen eller af den ansvarlige for et privat anlæg og blev godkendt af landvæsensretten.

Ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974 blev landvæsensrettens funktion på dette område afskaffet.

Spørgsmålet om fordeling af udgifterne ved spildevandsanlæg blev i stedet overladt til kommunalbestyrelsens egen afgørelse uden forelæggelse for anden myndighed, dog med en klageadgang til Miljøstyrelsen, begrænset til efterprøvelse af retlige spørgsmål.

Grundlaget for afgiftsopkrævning har således indtil 1. januar 1988 været enten stadigt gældende landvæsensretskendelser eller regler fastsat af kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 27.

Miljøbeskyttelseslovens § 27 fastsætter ikke nærmere kriterier for udgiftsfordelingen, og kommunalbestyrelsen var inden for rammerne af § 27 principielt frit stillet med hensyn til den konkrete udformning af betalingsordningerne.

I praksis har der været anvendt et rigt varieret udbud af fordelingskriterier, som alle har haft til formål at opnå størst mulig retfærdighed i fordelingen af udgifterne, således at den enkelte udleder kom til at betale for det, han belastede den samlede ordning med. Heraf opstod imidlertid meget detaljerede og vanskeligt administrerbare regler og en uoverskuelig og uensartet retstilstand ligesom den enkelte spildevandsproducent kunne komme til at betale tilslutningsbidrag flere gange for uændret spildevandsafledning.

Den hidtil gældende betalingslov bygger på det princip, at tilslutningsbidraget er et engangsbidrag, og at spildevandsbidrag for ensartede grupper og udledere er den samme uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen og uanset hvilke omkostninger, der har været forbundet med etablering af spildevandsanlæg i det pågældende område.

Den i henhold til loven fastsatte mindsteafledningsret, som er grundlaget for opkrævning af anlægsbidrag gennem en vandafledningsafgift, er blevet mødt med kritik fra ejere af ejendomme med et stort areal og et lille vandforbrug.

Denne kritik, sammenholdt med de erfaringer, vedrørende problemer i forbindelse med påligning af supplerende tilslutningsbidrag, der fremkom i forbindelse med administrationen af betalingsvedtægter godkendt efter betalingslovens regler, har givet anledning til vedtagelse af lov nr. 388 af 20. maj 1992 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Denne vejledning træder i stedet for Miljøstyrelsens vejledning af 30. juni 1988 om udformning af betalingsregler for spildevandsanlæg.

2. Lovens ordning

2.1. Fuld brugerfinansiering, uden tilskud

I foråret 1987 vedtog Folketinget en vandmiljøhandlingsplan for at imødegå forureningen af det danske havmiljø. Planen forudsætter bl.a. en forbedret spildevandsrensning i kommunerne, og at udgifterne hertil fuldt ud dækkes af forbrugerne.

Fuld brugerfinansiering

De vigtigste formål med betalingsloven har været at gennemføre en forenkling af retstilstanden på området, og at indføre fuld brugerfinansiering af udgifterne til den kommunale kloakforsyning, der betragtes som en forsyningsvirksomhed.

Grundlaget for opkrævning af kloakbidrag er stadig betalingsvedtægter, der er fastsat af kommunalbestyrelserne i overensstemmelse med lovens regler.

2.2. Forenkling, opkrævning efter vandforbrug

Loven tilsigter at danne rammerne for udarbejdelsen af ensartede og enkle regler for afholdelse og fordeling af udgifter til spildevandsanlæg. Loven har taget udgangspunkt i det ønskelige i, at der etableres en ensartet betalingsordning for alle ejendomme inden for det offentlige spildevandsanlæg i den enkelte kommune.

Kriterium for udgiftsfordeling er vandforbruget

Hvor der tidligere har været anvendt mange forskellige kriterier for udgiftsfordeling opererer denne lov hovedsagelig med eet, nemlig vandforbruget.

Dog brydes dette princip for så vidt angår områder, der ikke tidligere er kloakeret og tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg.

I disse områder pålignes tilslutningsbidrag til dækning af udgifterne i forbindelse med udførelse af ledningsanlægget i det pågældende område fordelt efter matrikulært areal.

Vandafledningsbidraget, der beregnes efter målt eller skønnet vandforbrug, dækker øvrige udgifter til såvel anlæg som drift.

Hvor der afledes spildevand med et højere forureningsindhold end i husspildevand kan der opkræves særbidrag.

Hvor en erhvervsvirksomhed forbruger vand i produktionen, fraregnes den del af vandforbruget, der medgår i produktionen, se afsnit 5.2.

Endelig gælder der særlige regler for erhvervsejendomme i landzone, se afsnit 4.3.

2.3. Bidragstypen, engangsbidrag og årlige bidrag

Tilslutningsbidraget er et eengangsbidrag, der betales for tilslutningsmuligheden. Når dette bidrag er betalt, skal ejendommens ejer ikke senere kunne mødes med krav om nye engangsbetalinger (»supplerende tilslutningsbidrag«, »reduceret tilslutningsbidrag«, »moderniseringsbidrag« m.v.) til den offentlige kloakforsyning.

Vandafledningsbidraget opkræves løbende og skal dække den del af udgifterne til kloakforsyningen, der ikke dækkes af tilslutningsbidragene.

Tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag finansierer de anlægsarbejder, som er opført i kloakforsyningens anlægsregnskab samt dækker de udgifter, som opføres på driftsregnskabet.

For vejarealer, der tilhører stat og amter, betales årlige bidrag, mens kommunen for de kommunale veje og private fællesveje betaler et samlet årligt bidrag på højst 8 pct. af de årligt afholdte anlægsudgifter til kloakforsyningens ledningsanlæg.

Bidragenes størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen for det kommende år i forbindelse med den årlige budgetlægning.

2.4. Kommunalbestyrelsen foretager opkrævningen

Kloakforsyningen skal »hvile i sig selv«

Kloakforsyningen skal »hvile i sig selv«. Det betyder, at der ikke må opkræves større samlede bidrag end, hvad der svarer til omkostningerne ved kloakforsyningens etablering og drift. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Til udgifterne regnes også udgifter til ejendomserhvervelse og rådighedsindskrænkninger samt til uddannelse af personale, der betjener renseanlæg m.v. og øvrige udgifter herunder administration og tilvejebringelse af spildevandsplaner i det omfang udgifterne kan henføres til aktiviteter, som omfatter spildevandsanlæggets etablering og drift. Balancen skal ikke nødvendigvis være til stede i de enkelte regnskabsår, men blot over en vis periode.

Der henvises herom til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 23. august 1991 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder vedrørende forrentning af kommunens mellemværende med kloakforsyningen og dens eventuelle gæld til kloakforsyningen.

I det følgende gennemgås lovens enkelte bestemmelser i overensstemmelse med lovens systematik.

3.Offentlige spildevandsanlæg

3.1. Definition af offentlige spildevandsanlæg

Spildevandsanlæg defineres efter Miljøministeriets bekendtgørelse om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v. som »åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet«. Anlægget omfatter stikledninger fra grundgrænsen, detailkloak, hovedkloak, afskærende ledninger og rensningsanlæg.

Offentlige spildevandsanlæg er anlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, at der er tilslutningspligt for ejendommen, når stikledning er ført frem til grundgrænsen, hvorfor grænsen for, hvad der betragtes som offentligt spildvandsanlæg, falder sammen med grundgrænsen til den enkelte ejendom.

3.2. Hvem påhviler bidraget til spildevandsanlæg

Efter loven om betalingsregler for spildevandsanlæg påhviler udgifterne ejerne af fast ejendom, som er tilsluttet kloakforsyningen.

Hvis grundejer og ejer af bygninger på grunden er den samme, giver dette ikke anledning til tvivl.

I tilfælde, hvor bygningerne er opført på lejet grund/areal påhviler tilslutningsbidrag ejeren af arealet, hvorimod bidragene efter vandforbrug kan opkræves hos ejerne af bygningerne på lejet areal.

Bidragene udregnes på baggrund af betalingsvedtægten i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.

3.3. Forfaldstidspunkt, henstand m.v.

Tilslutningsbidraget kan opkræves fra det tidspunkt, hvor der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den pågældende ejendom, dvs. at der kan føres stik fra ejendommen (herunder ubebyggede grunde) til kloaknettet. De årlige vandafledningsbidrag kan kun opkræves fra ejendomme, der fysisk er tilsluttet kloakforsyningen.

Den hidtil gældende ordning om adgang til forskudsvis opkrævning er med loven bragt til ophør for så vidt angår ejendomme, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaknet.

Hensynet til kommunens finansieringsbehov må varetages gennem fastsættelse af størrelsen af de årlige vandafledningsbidrag, der opkræves fra tilsluttede ejendomme. For så vidt angår disse ejendomme, er der ingen tidsfrist for den forskudsvise opkrævning, der kan finde sted via de årlige bidrag.

Der kan forekomme situationer, hvor det - uanset at tilslutningsmulighed foreligger - vil være rimeligt, at kommunalbestyrelsen yder henstand med betalingen af tilslutningsbidrag.

En henstandsordning skal have karakter af en afvikling af det forfaldne tilslutningsbidrag over en nærmere angiven årrække. En henstandsordning skal kunne benyttes af alle ejendomme, der ønsker at gøre brug af ordningen.

4. Tilslutningsbidrag

4.1. Ejendomme inden for den offentlige kloakforsyning (lovens § 2, stk. 1)

Tilslutningsbidraget opkræves kun fra ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under det offentlige spildevandsanlæg

Der kan ifølge lovens § 2, stk. 1 ikke opkræves yderligere tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.

Dette gælder uanset størrelsen af det tidligere betalte tilslutningsbidrag, ligesom det også gælder for tilsluttede ejendomme selv om disse tilslutninger er sket, uden at der i den anledning er opkrævet tilslutningsbidrag.

En ejendom anses for bidragspligtig, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen.

En ændret anvendelse af et areal eller en forøgelse af afledningsretten udløser således ikke et tilslutningsbidrag, uanset at det i den hidtil gældende lov blev anset for en ændring, der var så væsentlig, at den udløste et supplerende tilslutningsbidrag.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor der foretages udstykninger fra en ejendom, der har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag.

4.2. Ejendomme der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt spildevandsanlæg (lovens § 3)

Når et område i forbindelse med en spildevandsplans revision inddrages under den offentlige kloakforsyning, pålignes ejendommen inden for det enkelte kloakoplands områdeafgrænsning tilslutningsbidrag svarende til de udgifter, der er afholdt i forbindelse med etablering af det nødvendige ledningssystem i det pågældende opland.

I de udgifter, der medtages til fordelingen på tilslutningsbidragene, kan der ikke medtages udgifter til renseanlæg, pumpestationer, regnvandsbassiner eller lignende anlæg, som ikke direkte henfører til det for områdets betjening nødvendige ledningssystem.

Det gælder såvel ledninger uden for områdets geografiske afgrænsning som udgifter til eventuelt forøgede ledningsdimensioner i oplandet forårsaget af tilledning af spildevand fra andre kloakoplande.

De samlede anlægsudgifter til områdets ledningssystem fordeles herefter på ejendomme efter det matrikulære areal.

For ejendomme i landzone gælder særlige regler, se under afsnittet ejendomme i landzone.

I henhold til lovens § 3, stk. 4-6 kan tilslutningsbidraget for en boligenhed uanset omkostningerne dog ikke fastsættes højere end til 30.000 kr. incl. moms for en boligenhed og kun til 60 pct. heraf, hvor ledningssystemet ikke er dimensioneret til at medtage tag- og overfladevand fra området.

Disse bestemmelser åbner imidlertid mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte et ensartet tilslutningsbidrag gældende i alle områder, der inddrages under det offentlige spildevandsanlæg.

Der gælder dog den begrænsning, at tilslutningsbidraget i et område aldrig kan overstige de afholdte udgifter til ledningssystemet i området.

For erhvervsejendomme udgør tilslutningsbidraget en boligenhed pr. 800 m2 matrikulært areal.

Hvor der i betalingsvedtægten fastsættes et maksimum for tilslutningsbidrag, jf. lovens § 3, stk. 4 forfalder det til betaling, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen.

4.3. Ejendomme i landzone (lovens § 2, stk. 6)

For såvel boliger som erhvervsejendomme i landzone kan tilslutningsbidraget kun fastsættes efter den afledningsret, ejendommen kan tillægges som følge af bestemmelserne i lov om planlægning. Dette indebærer, at reglen om fordeling efter matrikulært areal ikke finder anvendelse her.

Anlægsudgifterne må her fordeles, dels på det antal boligenheder, der findes i området uanset størrelsen af ejendommens matrikulære areal, dels på det erhvervsareal, der efter bestemmelserne i lov om planlægning kan udnyttes erhvervsmæssigt.

For spildevandsproducerende erhvervsejendomme kan tilslutningsbidraget fastsættes til en boligenhed for hver 170 (m3) spildevand, der årligt må tilledes kloaksystemet. Hvor en erhvervsejendom som følge af bestemmelserne i lov om planlægning er tillagt ret til at udnytte et nærmere afgrænset areal til bebyggelse med videre i erhvervsmæssigt øjemed, kan tilslutningsbidraget beregnes til en boligenhed for hver 800 (m2) areal, der må udnyttes erhvervsmæssigt.

For landbrugsejendomme m.v., der kan etableres uden zonetilladelse, fastsættes tilslutningsbidrag som foran nævnt.

Hvor der fra landbrugsbygninger alene tilledes tag- og overfladevand fastsættes bidrag ud fra en bebyggelsesgrad i boligområder på 0,2 til 60 pct. af en boligenhed for hver 160 (m2) bebygget areal.

Hvor der fra et mælkerum årligt f.eks. afledes 340 (m3) spildevand betales tilslutningsbidrag for 2 boligenheder og herefter betales kun tilslutningsbidrag for tag- og overfladevand fra et bebygget areal, der overstiger 320 (m2.) Dette »overskydende« bebyggede areal betaler tilslutningsbidrag som foran nævnt.

5. Årlige bidrag - Vandafledningsbidrag

Vandafledningsbidraget er et årligt bidrag

Kan kun opkræves fra ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget (lovens § 2, stk. 2).

Der skal for hele kloakforsyningens område fastsættes samme takst pr. (m3) spildevand uanset den enkelte ejendoms geografiske beliggenhed og uanset omkostningerne ved at transportere og behandle spildevandet. Der kan således ikke ydes mængderabat.

Vedrørende særlig forurenet spildevand, se afsnittet om særbidrag.

5.1. Boliger (lovens § 2, stk. 3)

For boliger uden vandmåler betales pr. boligenhed efter et skønnet vandforbrug, der ikke kan ansættes til over 170 (m3) pr. bolig.

For visse boligtyper vil vandforbruget kunne fastsættes til en brøkdel af en boligenhed, når boligens størrelse eller anvendelse i øvrigt giver grundlag herfor. Der er hermed ikke givet mulighed for i enkelte sager at fravige fra hovedreglen, men alene ud fra den for visse boligtyper særlige anvendelse at fastsætte det skønnede vandforbrug. Det vil f.eks. kunne være aktuelt for lejligheder med et lille etageareal eller ejendomme f.eks. sommerhuse, kolonihavehuse eller lignende, der kun benyttes i mindre omfang end almindelige boligenheder.

5.2. Erhvervsejendomme - Særbidrag (lovens § 2, stk. 4 og 7)

Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, dvs. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end husspildevand.

For disse ejendomme betales efter vandforbrug - målt eller skønnet - dog med fradrag af vand, der medgår i produktion eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet.

Det er en forudsætning for dette fradrag, at der etableres en af kommunalbestyrelsen godkendt ordning for målingen af det vand, der ikke tilledes kloaksystemet.

For så vidt angår særbidrag for særlig forurenet spildevand, er det nu overladt til kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde at afgøre, i hvilket omfang og efter hvilke regler, der opkræves særbidrag.

Ved særlig forurenet spildevand forstås spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand.

Det er ved lovændringen ikke tilsigtet at fravige princippet om, at forureneren betaler.

Det har imidlertid vist sig, at det af hensyn til renseanlæggets drift er af afgørende betydning, hvilket forhold, der er mellem de forskellige stoffer i spildevand, og et særbidrag bør derfor fastsættes ud fra de ekstra omkostninger behandlingen af det pågældende spildevand medfører på renseanlægget.

6. Vandmålere (lovens § 2, stk. 3)

Vandmåler anses for krævet, når kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i vandforsyningslovens § 55 har vedtaget et regulativ, hvorefter alle ejendomme inden for et vandforsyningsområde - offentligt eller privat - inden en fastsat tidsfrist skal have etableret vandmåler.

Tilsvarende gælder hvor det i et regulativ for et privat vandforsyningsanlæg er overladt til forsyningsselskabet at træffe beslutning om, at alle ejendomme i hele forsyningsområdet skal have etableret vandmåler.

I disse tilfælde skal det årlige vandafledningsbidrag afregnes efter det målte forbrug.

I alle andre tilfælde er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at afregne efter målt forbrug, uanset om ejendommen er forsynet med vandmåler.

Lovens § 2, stk. 3 åbner imidlertid mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ejendomme, der forsynes med vandmåler, betaler vandafledningsbidrag efter målt forbrug, uanset at der ikke er stillet krav om vandmåler i et regulativ for det pågældende vandforsyningsanlæg.

Forudsætningen herfor er, at en bestemmelse herom optages i betalingsvedtægten og herefter er gældende for alle ejendomme med vandmålere.

7. Vejbidrag (lovens § 2, stk. 5 og 8)

Spørgsmålet om vejbidrag er aktuelt i de tilfælde, hvor afstrømningen fra vejarealet er tilsluttet offentlig kloak.

For at sikre, at veje, pladser o.lign. bidrager til de offentlige spildevandsanlæg i lighed med de øvrige tilsluttede brugere, er der indført bestemmelser om vejes bidrag til spildevandsanlæggene.

For at skabe grundlag for en enkel administration, er vejene opdelt efter ejerforhold.

7.1 Statsveje og amtskommunale veje

For disse veje fastsættes det årlige bidrag til anlæg og drift beregnet efter en vandmængde på 0,12 (m3) vand pr. (m2) matrikulært areal, hvorfra der inden for den offentlige kloakforsyning tilledes spildevand til det offentlige spildevandsanlæg.

Vandafledningsbidraget kan således ikke fastsættes højere end 0,12 (m3) pr. (m2) afvandet areal.

7.2. Kommunale veje og private fællesveje

Det antages normalt, at tilledningen af vejvand til kloakkerne indebærer en forøgelse af anlægsudgifterne til kloakledningerne på op til 8 pct. Kommunerne kan skønne, hvilken procent af anlægsudgifterne for det kommende budgetår kloakledningerne udgør i den enkelte kommune, og herudfra fastsætte kommunens vejbidrag, der maksimalt må udgør 8 pct. af de årligt afholdte anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der vil være til etablering af opstuvningsbassiner samt anlæg til rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker.

Der betales ikke vandafledningsbidrag.

8. Private spildevandsanlæg

8.1 Definition

Loven opretholder adgangen til at etablere og drive fælles private spildevandsanlæg.

Private spildevandsanlæg defineres i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsen som alle anlæg, der ikke er offentlige. Det vil sige, anlæg, hvor drift og vedligeholdelse påhviler interessenterne, der har ladet anlægget udføre.

Sådanne anlæg skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens og spildevandsbekendtgørelsens regler herom.

8.2 Tilslutning til offentlige anlæg

Et privat spildevandsanlæg kan efter aftale mellem interessenterne og kommunalbestyrelsen tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg uden en egentlig offentlig overtagelse af det private anlæg, f.eks. således, at det private detailkloakanlæg tilsluttes kommunens hovedledning og rensningsanlæg. I så fald aftales der ikke tilslutningsbidrag herfor.

Om eventuel fortrinsret og panteret for bidrag gælder tinglysningslovens § 4, stk. 4. Det vil sige, at der ikke kræves tinglysning af tilslutningsbidrag eller årlige bidrag.

De årlige bidrag til anlæg og drift (vandafledningsbidraget) opkræves herefter på grundlag af det skønnede eller målte vandforbrug, der tilledes det offentlige spildevandsanlæg fra det fælles private spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsens kompetence for så vidt angår fælles, private spildevandsanlæg er begrænset til tilfælde af uenighed mellem interessenterne om fordelingen af udgifterne, jf. lovens § 5, stk. 2. I disse tilfælde vil det være naturligt, at kommunalbestyrelsen lægger principperne i betalingsvedtægten til grund for udgiftsfordelingen.

8.3 Offentlig overtagelse

Offentlig overtagelse af et fælles privat spildevandsanlæg skal ske ved, at anlægget inddrages under kommunens spildevandsplans opland.

Anlæg, der ikke er omfattet af spildevandsplanen, men hvor kommunen rent faktisk i en årrække har vedligeholdt anlægget, må alligevel betragtes som privat, indtil en formel overtagelse er sket via spildevandsplanen eller en tilføjelse til den.

Såfremt der fra et sådant anlæg har været opkrævet bidrag til det offentlige spildevandsanlæg vil der, jf. lovens § 2, stk. 1 ikke kunne opkræves yderligere tilslutningsbidrag, når anlægget inddrages under den offentlige kloakforsyning.

I forbindelse med overtagelsen skal der betales tilslutningsbidrag efter reglerne i lovens § 3, stk. 3-6.

I praksis er overtagelsen ofte blevet ordnet således, at godtgørelse for anlæggets værdi er blevet ydet i form af en reduktion i det tilslutningsbidrag, som normalt opkræves som led i den pågældende ejendoms inddragelse under den offentlige kloakforsyning. Reduktion er i almindelighed blevet beregnet efter en procentvis afskrivning af det pågældende spildevandsanlæg. Afskrivningsperioden er sædvanligvis blevet fastsat til 20 år, således at der ikke er ydet reduktion, såfremt anlægget var mere end 20 år gammelt.

Problemerne i forbindelse med overtagelsen er forskellige, alt efter om der er tale om et gammelt, eventuelt afskrevet anlæg eller om et helt nyt anlæg, udført i forbindelse med byggemodning.

»Nye« private spildevandsanlæg

Såfremt der er tale om et nyt anlæg udført i forbindelse med en byggemodning, vil der ikke kunne opkræves tilslutningsbidrag, idet der er afholdt de udgifter ved etableringen af det nødvendige ledningssystem i oplandet, hvilket svarer til beløbet for det områdes samlede tilslutningsbidrag.

Er der i betalingsvedtægten, jf. § 3, stk. 4 fastsat tilslutningsbidrag, der er mindre end de samlede anlægsudgifter, vil der kunne blive tale om en godtgørelse for merværdien af ledningsanlægget.

Udførelse af private byggemodninger kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis det er meningen, at et sådan privat udført kloakanlæg senere skal overtages af kommunen, skal der forinden anlægget udføres, være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget.

»Gamle« private spildevandsanlæg

Såfremt et område med »gamle« private spildevandsanlæg inddrages i den offentlige kloakforsyning med bidragsbetaling til følge, er det amtsrådets opgave at påse, at kommunalbestyrelsens spildevandsplan opfyldes, og at der for kloakoplande f.eks. landsbyer, der inddrages i den offentlige kloakforsyning, sker den nødvendige modernisering af ledningssystemet og en i øvrigt miljømæssig forsvarlig spildevandsafledning.

Tilslutningsbidraget fastsættes herefter ud fra de afholdte ledningsudgifter og værdien af et eventuelt bestående ledningssystem, der ikke fornys.

Er der i betalingsvedtægten fastsat et tilslutningsbidrag, der er mindre end de afholdte udgifter eller overstiger disse 30.000 kr. pr. boligenhed udgør dette grundlaget for tilslutningsbidragets størrelse.

Godtgørelse for anlæggets værdi

Spørgsmålet om reduktionens eller godtgørelsens størrelse afgøres af landvæsenskommissionen i tilfælde af manglende enighed mellem kommunalbestyrelsen og ejerne af de private anlæg.

9. Pante- og fortrinsret

Efter lovens § 10 har bidrag samme pante- og fortrinsret som de kommunale skatter der hviler på faste ejendomme.

Efter lovens § 12 ophæves bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 33. I bemærkningerne til lovforslagets § 10 er anført følgende

»Bestemmelsen afløser den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. vandløbsloven og foreskriver, at der er pante- og fortrinsret for bidrag til offentlige spildevandsanlæg samt udpantningsret. For private anlæg gælder tinglysningslovens § 4«.

Der er således tilsyneladende ikke ved lovændringen tilsigtet nogen ændringen i den hidtil gældende retstilstand.

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at lovens § 10 må fortolkes således, at kommunens fortrins- og panteret for tilslutningsbidraget består, indtil den pågældende lodsejer er endeligt frigjort herfor over for kommunen. I de tilfælde, hvor kommunen i stedet for at yde henstand til lodsejeren med bidragets betaling har kautioneret for et lån til betaling heraf, vil fortrins- og udpantningsretten således også omfatte kommunens regreskrav i anledning af, at kautionsforpligtelsen er blevet aktuel.

10. Overgangsregler

Uanset at loven trådte i kraft den 1. juli 1992 og gælder for betalingsvedtægter, der vedtages af kommunalbestyrelsen efter denne dato, vil gældende vedtægter, der ikke ændres inden 1. januar 1993, fortsat bevare deres gyldighed. Alle kommuner skal dog senest den 1. januar 1993 have udarbejdet en vedtægt, der er i overensstemmelse med loven.

10.1 Afvikling af gammel gæld

Når en ny fælles betalingsvedtægt er udarbejdet, bortfalder i princippet alle tidligere udarbejdede betalingsvedtægter efter miljøbeskyttelseslovens § 27, tidligere afsagte landvæsensretkendelser vedrørende betalingsspørgsmål samt betalingsvedtægter i henhold til lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler for spildevandsanlæg. Samtlige spildevandsudledere i kommunen skal herefter betale bidrag til udgifterne ved spildevandsanlæg efter det nye fælles takstsystem.

Det fremgår således af lovens § 2, stk. 1, at ejendomme, der ved overgangen til ny vedtægt er tilsluttet det offentlige kloakforsyning eller har betalt tilslutningsbidrag, ikke efter de nye regler kan afkræves et nyt tilslutningsbidrag. Det er dog en forudsætning, at der ikke tidligere er pålignet tilslutningsbidrag, som ikke er fuldt afviklede.

Er dette tilfældet kan kommunen fortsat opkræve de resterende bidrag i henhold til de for påligningen gældende regler og takster.

Dette indebærer ikke, at områder eller ejendomme, der i henhold til hidtil gældende betalingsregler ville blive pålignet bidrag i forbindelse med renovering af ledningsanlæg eller udbygning af renseanlæg, fortsat vil kunne pålignes disse bidrag.

Dette følger af lovens § 2, stk. 1 jf. § 11, stk. 3, hvorefter tidligere trufne afgørelser eller vedtagelser om betaling bortfalder, således at der jf. § 11, stk. 4 alene kan ske en afvikling af pålignede, men ikke fuldt betalte tilslutningsbidrag.

Hovedreglen med hensyn til betaling af tidligere pålignede anlægsbidrag er derfor, at sådanne bidrag afvikles efter hidtil gældende regler indtil endelig betaling har fundet sted i overensstemmelse med tidligere bestemmelser eller aftaler, som er indgået mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen.

11. Offentliggørelse

Den af kommunalbestyrelsen vedtagne betalingsvedtægt offentliggøres i den lokale presse, jf. lovens § 3, stk. 2.

12. Anke

Efter lovens § 12 bortfalder miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 8, hvorefter retlige spørgsmål affødt af miljøbeskyttelseslovens § 27 hidtil har kunnet ankes.

Der er således ingen ankeadgang til Miljøstyrelsen for så vidt angår betalingsvedtægtsspørgsmål med hjemmel i den nye lov jf. lovens § 8.

Miljøstyrelsen, den 16. juli 1992

Hans Henrik Christensen

/ Kjeld Hansen

Ingen