Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af lov om forældreorlovsydelse

Vejledning om de forsikringsmæssige aspekter af lov om forældreorlovsydelse

A. Indledende bemærkninger

Nærmere regler om retten til forældreorlovsydelse er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 23. juni 1992. Denne vejledning vedrører konsekvenserne efter arbejdsløshedsforsikringsloven for medlemmer, der bliver omfattet af lov om forældreorlovsydelse.

Det følger af bekendtgørelsen, at retten til forældreorlovsydelse er forbeholdt medlemmer af arbejdsløshedskasser, der ved orlovens start vil være berettiget til dagpenge ved ledighed.

Betingelsen om dagpengeret medfører bl.a., at arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 om medlemsanciennitet og § 55 om arbejdskravet skal være opfyldt. Derimod skal der ikke ske overførsel af eventuelle overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, for et medlem, der går på forældreorlovsydelse.

Har et medlem ved forældreorlovsydelsens start en effektiv karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 eller 3, kan der ikke udbetales forældreorlovsydelse i en periode, svarende til karantænen, der herefter anses for udstået.

I henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 97 e, stk. 1, udgør forældreorlovsydelsen til et fuldtidsbeskæftiget medlem 80% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Til et medlem, der er deltidsbeskæftiget, udgør forældreorlovsydelsen 1/37 af ydelsen til fuldtidsbeskæftigede for hver time pr. uge, medlemmet i de sidste 10 uger forud for orloven gennemsnitligt har arbejdet for arbejdsgiveren.

Et medlem anses for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis medlemmet de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid. I alle andre tilfælde anses medlemmet for at være deltidsbeskæftiget.

Når der tales om deltidsbeskæftigede medlemmer, omfatter det både fuldtidsforsikrede medlemmer på nedsat tid og deltidsforsikrede medlemmer. Ordningen omfatter altså såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

Det er arbejdsløshedskassen, der træffer afgørelse om, hvorvidt medlemmet opfylder dagpengeretsbetingelsen, og om medlemmet skal betragtes som fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, medens det er Arbejdsformidlingen, der træffer de øvrige afgørelser for ret til udbetaling af orlovsydelsen. Det er arbejdsløshedskasserne, der udbetaler orlovsydelsen. Modtager medlemmet i orlovsperioden løn fra arbejdsgiveren, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren.

Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen i den orlovsperiode, der er godkendt af Arbejdsformidlingen.

Som grundlag for arbejdsløshedskassens udbetaling af orlovsydelsen udfylder medlemmet blanket AR 282 »Erklæring til udbetaling af forældreorlovsydelse«.

B. Konsekvenser for den ledige, der ansættes i orlovsstillingen

For medlemmer, der ansættes i orlovsstillinger efter lov om forældreorlovsydelse, gælder de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven, herunder reglerne om arbejdsgiverens betaling af godtgørelse for 1. ledighedsdag.

Hvis der er tale om ansættelse i en deltidsstilling (deltidsbeskæftigelse), er det en betingelse, at den, der ansættes, giver afkald på eventuel ret til supplerende dagpenge, jf. § 7, stk. 2, i lov om forældreorlovsydelse. Sker der under ansættelsen væsentlige uforudsete ændringer i beskæftigelsens omfang - f.eks. fordi der etableres en arbejdsfordelingsordning eller ved hjemsendelse - kan der dog udbetales supplerende dagpenge.

Det bemærkes, at et medlem, der accepterer at blive ansat som deltidsbeskæftiget uden ret til supplerende dagpenge, og som ikke samtidig står tilmeldt Arbejdsformidlingen ved ledighedens indtræden, skal have beregnet en ny sats, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

C. Konsekvenser for medlemmet på forældreorlov

1. Selvforskyldt ledighed

Orlov med forældreorlovsydelse anses for fyldestgørende grund til arbejdsophør efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse omet arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed.

Hvis et medlem ikke vender tilbage til arbejdspladsen som aftalt, skal forholdet behandles som et arbejdsophør efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed. En eventuel karantæne regnes fra den dag, hvor såvel arbejdsgiveren som medlemmet er frigjort fra ansættelsesforholdet.

2. Rådighed

Umiddelbart forud for orlovsperioden skal medlemmet opfylde de almindelige rådighedsbetingelser i arbejdsløshedsforsikringsloven. Medlemmet må f.eks. ikke være syg eller drive selvstændig virksomhed i et omfang, der udelukker fra ret til dagpenge. Det er uden betydning, at der i perioden mellem orlovsaftalens indgåelse og orlovens start indtræder sygdom af kortere varighed, hvis sygdommen ikke forhindrer medlemmet i at opfylde orlovsaftalen.

I orlovsperioden er medlemmet derimod fritaget for den almindelige pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis et medlem før orlovsperiodens udløb ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, skal medlemmet, for at kunne anses for at stå til rådighed i den resterende orlovsperiode, opfylde betingelserne i § 17 i direktoratets bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed.

Perioder med forældreorlovsydelse medregnes ikke til ledighedskravet for afholdelse af vejledningssamtaler, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 65, og for efterfølgende systematiske rådighedsvurderinger.

3. Fradrag i orlovsydelsen

Når et medlem på forældreorlovsydelse samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter samme regler, som gælder for nedsættelse af dagpenge. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse.

Fradraget i forældreorlovsydelsen foretages efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid. Bekendtgørelsens regler om tidsbegrænsning for udbetaling af supplerende dagpenge, udbetaling af supplerende dagpenge med dimittendsatsen, mindsteudbetalingsreglen, reglerne om udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage og reglerne om arbejdsfordeling finder ikke anvendelse ved udbetaling af forældreorlovsydelse.

For så vidt angår fradrag for ferie med feriegodtgørelse henvises til pkt. 6 nedenfor.

Der henvises endvidere til direktoratets bekendtgørelse om medlemmer, der har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvorefter der skal ske fradrag for de timer, der anvendes i virksomheden.

Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen for sygeperioder i orlovsperioden, hvorunder der ikke modtages ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. pkt. 5 nedenfor.

4. Arbejdskravet

Perioder, hvor der udbetales forældreorlovsydelse, medregnes ikke til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1. Perioden anses for »død periode« i relation til arbejdskravet og forlænger perioden, indenfor hvilken arbejdskravet skal være opfyldt. Orlovsperioden er ikke omfattet af 2-års-grænsen i § 3 i direktoratets bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., og vil derfor altid medføre, at der ved beregning af arbejdskravet skal ske en forlængelse for orlovsperioden.

Da det er hele orlovsperioden, der anses for »død periode«, kan lønarbejde der udføres i orlovsperioden, ikke medregnes til opfyldelse af arbejdskravet.

5. Modtagelse af anden offentlig ydelse

Når der modtages forældreorlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages løn under barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, orlovsydelse til uddannelse, uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse på arbejdsmarkedsuddannelserne eller anden lignende offentlig ydelse til uddannelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om forældreorlovsydelse.

6. Ferie og feriedagpenge

Holder medlemmet i orlovsperioden ferie med feriegodtgørelse, skal der i henhold til § 4, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse foretages fradrag i orlovsydelsen for den periode, som udbetalingen dækker.

Et medlem på forældreorlovsydelse betragtes hverken som ledig eller lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h. Medlemmet vil derfor ikke kunne modtage feriedagpenge i orlovsperioden. Derimod vil der i efterfølgende ferieår kunne udbetales feriedagpenge på grundlag af en orlovsperiode i optjeningsåret, medmindre medlemmet har fået udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren.

7. Oplysningspligt og tilbagebetaling

Et medlem, der modtager forældreorlovsydelse, er forpligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Har medlemmet givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af betydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal forældreorlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, der i henhold til lovens § 97 h finder tilsvarende anvendelse på forældreorlovsydelse, der er udbetalt med urette.

8. Sanktion

Et medlem på forældreorlov kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 for svigagtigt eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med modtagelsen af ydelsen, jf. lovens § 97 h.

Medlemmet kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. eller miste sit medlemskab af kassen.

9. Kasseansvar

I tilfælde, hvor der er udbetalt forældreorlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 97 h og § 86, stk. 4 og 5.

Direktoratets bekendtgørelse om refusion fra statskassen i tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge m.v. med urette, finder tilsvarende anvendelse på forældreorlovsydelse, herunder de undtagelser, der - udover svig - gælder for ansvaret. Det er herunder bestemt, at kasserne også har ret til refusion i tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes Arbejdsformidlingen.

10. Klageadgang

Klage over en kasses afgørelse om ret til forældreorlovsydelse, fradrag i ydelsen, ydelsens størrelse, tilbagebetaling, sanktion m.v. kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, og direktoratets afgørelser vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 97 i, der henviser til lovens §§ 98 og 99.

Derimod kan Arbejdsformidlingens afgørelser om forældreorlovsydelse ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 9 i lov om forældreorlovsydelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. juni 1992

Birger Stein

/ Yvonne Olesen

Ingen