Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse (Om indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv)

§ 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 327 af 17. maj 1990 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse er ændret ved bekendtgørelse nr. 444 af 3. juni 1992, der træder i kraft den 1. juli 1992.

Som følge heraf ændres direktoratets vejledning af 17. maj 1990, idet afsnittet »Til § 2. Indtægter m.v.« udgår og erstattes af følgende

Til § 2, stk. 1 (hverv, der medfører fradrag).

Efterlønsmodtagere kan uden tidsmæssig begrænsning udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke betragtes som arbejde i efterlønsperioden.

Som hovedregel medfører skattepligtig indtægt, der modtages for hvervet, fradrag i efterlønnen. Fradraget beregnes som angivet i bekendtgørelsens § 12.

Der skal ske fradrag i efterlønnen, hvad enten beløbet betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Fradraget beregnes for den del af beløbet, der er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i efterlønnen beregnes. I tvivlstilfælde må efterlønsmodtageren indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri.

Som eksempler på borgerlige ombud og offentlige hverv, der er omfattet af fradragsreglen, kan nævnes

1) medlem af skatteankenævn, skolebestyrelse og lignende,

2) nævning, domsmand, lægdommer,

3) tilforordnet ved valg,

4) det offentliges repræsentant i institutioner, nævn, ankestyrelser m.v.

5) medlem af menighedsråd samt andre kirkelige hverv,

6) vurderingsmand og

7) medlem af hjemmeværnet, lokale beredskaber, frivillige brandværn og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Hvis en indtægt er delt i f.eks. rådighedsvederlag og aflønning for faktiske timer, medfører det samlede beløb fradrag i efterlønnen.

Plejevederlag, som oppebæres i henhold til bistandslovens § 66, formidlet døgnophold for børn og unge, er omfattet af bestemmelsen, såfremt plejevederlaget ikke har en sådan størrelse, at plejeforholdet anses for arbejde. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i efterlønnen.

Som eksempler på hverv inden for den private sektor, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes

1) bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber, pengeinstitutter,

2) bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger, kulturelle foreninger m.v.,

3) medlem af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Opregningen er ikke udtømmende.

Til § 2, stk. 2 (hverv i henhold til de kommunale styrelseslove).

Beløb, der modtages for varetagelse af hverv i henhold til de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag.

Bestemmelsen omfatter vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt diæter (mødediæter), der udbetales til medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd efter reglerne i de kommunale styrelseslove.

Det bemærkes, at beskæftigelse som borgmester, rådmand eller udvalgsformand i et omfang, der giver ret til optagelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41 eller 67, betragtes som arbejde. En efterlønsmodtager, der opnår beskæftigelse af denne art, må derfor udtræde af efterlønsordningen, jf. lovens § 75 c.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 30. juni 1992

Ole Poul Pedersen

/ Ove Petersen

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse (Om indtægter ved borgerlige ombud og offentlige og private hverv)

Ingen