Cirkulære om løn- og andre ansættelsesvilkår for timelønnede lærere i ungdomsskolen (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om løn- og andre ansættelsesvilkår for timelønnede lærere i ungdomsskolen (* 1)
1. Efter § 13 i lov nr. 411 af 13. juni 1990 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, efter drøftelser med Lærernes Centralorganisation og efter bemyndigelse fra finansministeren fastsættes
Område
2. Cirkulæret omfatter
- Timelønnede lærere ved undervisning i ungdomsskolen
- Timelønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning
og produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen
Undervisning
3.1. Timelønnede lærere ansættes for en tidsbegrænset periode.
3.2. Timelønnen for en arbejdstime på 60 minutter er beregnet som 1/1924 af skalatrin 31, stedtillægsområde III i statens tjenestemandslønsystem og udgør pr. 1. april 1992 111,40 kr.
3.3 En undervisningslektion er normalt på 45 minutter, med tilhørende pause på 10 minutter.
3.4. For hver undervisningslektion på 45 minutter ydes betaling for 1,6 arbejdstime. Pr. 1. april 1992 udgør lønnen for en undervisningslektion 178,25 kr. Såfremt der anvendes andre lektionslængder, forhøjes eller nedsættes lønnen pr. undervisningslektion forholdsmæssigt.
3.6. Ved specialundervisning ydes der pr. undervisningslektion et tillæg, der pr. 1. april 1992 udgør 15,20 kr.
3.7. Lønnen for en undervisningslektion omfatter udover at gennemføre undervisningen
- fælles planlægning samt planlægning, forberedelse og efterbehandling af den pågældende lærers undervisning,
- medvirken i visse pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen som f.eks. forløbsbeskrivelse, fremmødelister o.lign.
- medvirken ved forældrekontakt
- pauser
3.8. Der lønnes kun for gennemført undervisning. der lønnes dog for undervisningslektioner, der aflyses med mindre end en uges varsel.
3.9. For nedennævnte opgaver ydes følgende godtgørelse for rettearbejde
Dansk 0,032 arbejdstime pr. elevtime i indtil 180 undervisningslektioner Regning/ 0,042 arbejdstime pr. elevtime i indtil 120 Matematik undervisningslektioner Engelsk/ 0,025 arbejdstime pr. elevtime i indtil 105 Tysk undervisningslektioner Det er en forudsætning for ydelse af godtgørelse for rettearbejde, at der i de nævnte fag udarbejdes skriftlige arbejde, der skal rettes af læreren uden for undervisningstiden. Der ydes dog altid godtgørelse med i alt 32 arbejdstimer pr. hold pr. kursusforløb. 3.10. For ikke - kursusdelt undervisning ydes følgende godtgørelse: Regning/ 0,032 arbejdstime pr. elevtime i indtil 120 Matematik undervisningslektioner Fysik/Kemi 0,032 arbejdstime pr. elevtime i indtil 60 undervisningslektioner Engelsk/ 0,032 arbejdstime pr. elevtime i indtil 105 Tysk undervisningslektioner
3.11. Når undervisningen i et fag eller et fagområde afsluttes med mundtlig eksamen, aflønnes læreren for eksamination og bedømmelse af egne elever og mundtlig cencur med lønnen for en undervisningslektion, jf. 3.4., efter den tid, der medgår til eksamination og bedømmelse i henhold til Kulturministeriets cirkulære om cencorvirksomhed ved folkeskolens afsluttende prøver i ungdomsskolen.
3.12. Når undervisningen i et fag eller et fagområde afsluttes med skriftlig eksamen, aflønnes læreren for opgavebedømmelse af egne elever og cencur af andre elever med lønnen for en arbejdstime, jf. 3.2., for den tid, der medgår i henhold til Kulturministeriets cirkulære om cencorvirksomhed ved folkeskolens afsluttende prøver i ungdomsskolen.
Heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter
4.1. For timelønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen gælder 3.1. - 3.12. for undervisning, jf. bilag 1 og 2 til Kulturministeriets cirkulære af 2. juni 1992 om arbejdstid m.v. for faste lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen.
4.2. For øvrige arbejdsopgaver i ungdomsskolens heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen, jf. de i 4.1. nævnte bilag, aflønnes med timelønnen i 3.2.
4.3. Timelønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen, som er ansat med mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse, overgår fra den første i måneden efter 3 måneders ansættelse til ansættelse efter Kulturministeriets bekendtgørelse om faste lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning og produktionsskoleaktiviteter i ungdomsskolen.
Fælles bestemmelser
5.1. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
5.2. Ved sygdom, graviditet, barsel og adoption gælder reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.
5.3. Læreren modtager ved tiltrædelsen et ansættelsesbrev med angivelse af aflønning, ansættelsesperiode og beskæftigelsens omfang.
5.4. Opsigelsesvarslet er i de første 3 måneder gensidigt 14 dage til fratræden ved månedens udgang og derefter 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
5.5. For lærere, der efter 1. april 1987 har været aflønnet med anciennitetsløn efter de før 1. august 1992 gældende regler, er timelønnen for en arbejdstime, jf. 3.2., 122,65 kr. og lønnen for en undervisningslektion, jf. 3.4., 196,25 kr.
5.6. Det påhviler den enkelte lærer at dokumentere lønanciennitet efter 5.5.
Feriegodtgørelse
6.1. Lærerne er omfattet af ferielovens regler.
6.3. Til timelønnede lærere ydes feriegodtgørelse efter reglerne i ferieloven, for tiden 12,5%.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
7.1. Cirkulæret træder i kraft 1. august 1992.
7.2. Følgende cirkulærer ophæves for så vidt angår lærere i ungdomsskolen
Undervisningsministeriets cirkulære af 27. september 1978 som ændret ved cirkulære af 5. november 1978 om godtgørelse for rettearbejde samt for ikke - kursusdelt undervisning ved undervisningen til folkeskolens afsluttede prøver i ungdomsskolen.
Undervisningsministeriets cirkulære af 4. januar 1988 om aflønningsregler for ledere og lærere efter kapitel I og III i lov om fritidsundervisning m.v. samt efter lov om specialundervisning for voksne og efter lov om undervisning af voksne indvandrere.
Kulturministeriets cirkulære af 11. november 1988 om ændring og fortolkning af Undervisningsministeriets cirkulære af 4. januar 1988.
Kulturministeriets cirkulære af 9. april 1990 om løn til ledere og lærere i ungdomsskolen og fritidsundervisning for voksne.
Kulturministeriets cirkulære af 13. december 1990 om løn- og andre ansættelsesvilkår ved undervisning m.v. efter lov om støtte til folkeoplysning og i ungdomsskolen.
Kulturministeriets cirkulære af 14. december 1990 om timelønninger efter lov om støtte til folkeoplysning, lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, lov om specialundervisning for voksne, lov om undervisning af voksne indvandrere samt lov om fritidsundervisning m.v.
KULTURMINISTERIET
Direktoratet for Folkeoplysning, den 4. juli 1992
P.d.v.
Ibbi Harrit