Vejledning vedrørende erklæringer i forbindelse med etablering m.v. i andre EF-lande

Bilag

Undertegnede

boende

erklærer herved under strafansvar efter straffelovens § 163, jf. § 162, at jeg ikke er eller har været under konkurs.

, den19 . Undertegnede notar i retskreds bekræfter herved, at hvis identitet er blevet mig godtgjort, over for mig har afgivet foranstående erklæring. , den19 .

Straffelovens § 162

»Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.«

Straffelovens § 163

»Med samme straf som i § 162 anført straffes den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftlig bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har.«

Vejledning vedrørende erklæringer i forbindelse med etablering m.v. i andre EF-lande

Ifølge EØF-traktatens afsnit III, kapitel 1-3, særligt artiklerne 49,

52, 57, 58, 59, 60 og 66 er etablering og udveksling af

tjenesteydelser liberaliseret mellem medlemslandene i de europæiske

fællesskaber.

Danske statsborgere, selskaber m.v., har herefter ret til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i de øvrige EF-lande på samme betingelser som disses egne statsborgere.

Dette giver danske statsborgere mulighed for som selvstændige eller lønmodtagere også at udøve lovregulerede erhverv på baggrund af visse danske uddannelser i andre EF-lande. Der kan i den forbindelse være behov for at kunne dokumentere erhvervserfaring af en nærmere angivet varighed.

Nogle medlemslande kræver undertiden af egne statsborgere, at de, for at kunne påbegynde visse former for erhvervsvirksomhed, er i besiddelse af særlige kvalifikationer eller færdigheder, at de fremlægger en vandelsattest, at de fremlægger et bevis for, at de ikke er - eller tidligere har været - under konkurs, eller at de kan fremlægge dokumentation for fysisk og psykisk sundhed. Hvor sådanne krav stilles til landets egne statsborgere, kan værtslandet i princippet stille samme krav til statsborgere fra andre lande.

Imidlertid udstedes der ikke i alle medlemslande attester af det foran anførte indhold, men det følger af de enkelte direktiver og aftaler, hvad værtslandet i så fald skal acceptere som bevis. I henhold hertil skal de øvrige medlemslande af danske statsborgere eller af personer, der senest har haft ophold i Danmark, acceptere følgende bevisligheder

A. Som bevis for særlige kvalifikationer, færdigheder og erhvervserfaring

En attest, udstedt af en af følgende kompetente danske myndigheder eller organisationer, hvorefter ansøgeren har udøvet det pågældende erhverv her i landet i visse nærmere fastsatte mindsteperioder

1. Inden for engroshandel og formidlervirksomhed hermed samt restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Det Danske Handelskammer, Børsen, 1217 København K.

2. Inden for industri og formidlervirksomhed hermed

Dansk Industri, Certifikatkontoret, Vesterbrogade 1 A, 1787 København V.

3. Inden for håndværksvirksomhed

Håndværksrådet, Amaliegade 31, 1256 København K.

Entreprenørforeningen, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K.

4. Inden for ingeniør- og entreprenørvirksomhed

Dansk Ingeniørforening, Vester Farimagsgade 29, 1780 København V.

Ingeniørsammenslutningen, Ved Stranden 18, 1061 København K.

Entreprenørforeningen, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K.

5. Inden for detailhandel

Detailhandelens Fællesråd, H. C. Andersens Boulevard 48, 1553 København V.

6. Inden for erhvervs- og ledelsesrådgivning

FDC-Danske Civiløkonomer, Industriens Hus, Vesterbrogade 1, Postboks 348, 1503 København V.

7. Inden for anden virksomhed

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. eller en af styrelsen udpeget myndighed eller organisation.

For udstedelsen af attestationer kan opkræves et gebyr, der ikke overstiger omkostningerne ved udstedelsen. Ved henvendelse til de respektive myndigheder eller organisationer skal ansøgeren medbringe bevisligheder, der er nødvendige for attestationen.

B. Som vandelattest

En straffeattest, udstedt i henhold til § 32, i Justitsministeriets forskrifter af 13. december 1991 for Det centrale Kriminalregister.

Ansøgning om udstedelse af straffeattest kan indgives til enhver politikreds. Anmodningen bør så vidt muligt fremsættes under den pågældendes personlige fremmøde på politikontoret. Ansøgerens identitet skal godtgøres f.eks. gennem forevisning af pas eller kørekort. Endvidere bør fødsels- eller dåbsattest medbringes.

C. Som bevis for, at der ikke foreligger eller aldrig har foreligget konkurs

En højtidelig forsikring herom, afgivet for notaren (den lokale retskreds).

Forsikringen kan f.eks. afgives i den form, der er angivet i bilaget. Den pågældendes identitet skal godtgøres f.eks. gennem forevisning af pas eller kørekort. For notarens medvirken betales en afgift i henhold til retsafgiftslovens regler.

D. Som dokumentation for fysisk og psykisk sundhed

En attest udstedt af en praktiserende læge, hvis underskrift er legaliseret af Sundhedsstyrelsen, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 København K.

De dokumenter, der er nævnt under B, C og D, må ved fremlæggelsen ikke være ældre end tre måneder, og samtlige dokumenter skal på forlangende foreligge i oversættelse til landets sprog foretaget af en translatør, hvis underskrift på dokumenterne er legaliseret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Industriministeriets vejledning nr. 78 af 24. juni 1983 vedrørende erklæring i forbindelse med etablering m.v. i andre EF-lande bortfalder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 19. maj 1992

Ole Bløndal

/ Niels Anker Ring

Ingen